Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 30/2005 – Små havne - Løsningsforslag

Små havne - Løsningsforslag

5 Prøvetagning og analyse

5.1 Økonomi

Hvis oprenset havnesediment ønskes klappet, skal amtet ansøges om klaptilladelse. I forbindelse med ansøgningen skal der foreligge information om bl.a. mængden af sediment der ønskes klappet, samt en visuelt baseret karakterisering af sedimentet. Desuden ønsker amtet oftest også information om indholdet og niveauet af forureningskomponenter i sedimentet.

Ifølge Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, nr. 975 (Klapbekendtgørelsen) kan der dog fritages for analysering, hvis afgravningen omfatter mindre end 10.000 tons/år, og hvis der er dokumentation for, at der med en rimelig sikkerhed ikke findes væsentlige forureningskomponenter i det sediment, der skal oprenses. Når der er tale om havnesediment, vil man normalt ikke kunne fritages for analyse, da der altid vil være en stor sandsynlighed for, at sedimentet er forurenet. Ifølge OSPARs retningslinier skal der udtages 3 prøver, hvis der skal afgraves mindre end 25.000 m³, (Miljøstyrelsen, 2001e).

Alle havne må altså regne med at skulle udtage prøver til analyse i forbindelse med ansøgning om tilladelse til klapning.

Det er amtet, der som myndighed fastsætter eller godkender prøvetagningsprogram, dvs. antallet af prøver, prøvetagningsstederne og analyseprogrammet, således at de udtagne prøver er repræsentative for sedimentets forureningsgrad.

Der er stor forskel på forskellige sedimentkomponenters evne til at binde miljøfremmede stoffer. Metaller vil ofte være knyttet til lerpartikler i sedimentet, hvorimod de organiske miljøfremmede stoffer ofte vil være knyttet til sedimentets indhold af organisk materiale. De miljøfremmede stoffer er således koncentreret i det finere sediment. Sand og grus er større partikler, som miljøfremmede stoffer i praksis ikke binder sig til. Sedimentets sammensætning har således en væsentlig betydning for, hvor høje koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer, der kan forventes i en given prøve, og det vil således være en fordel at analysere groft og fint materiale for sig. Afhængig af strømnings- og sedimentationsforhold i en given havn vil der aflejres groft eller fint materiale, og der kan derfor være forskellig type sediment forskellige steder i havneområdet.

Sedimentets forureningsgrad vil ikke alene afhænge af havnens aktiviteter, men også af forureningskilder såsom udledninger til havnen, tidligere industrielle udledninger osv. Kortlægning af eventuelle forureningskilder og kendskab til strømnings- og sedimentationsforhold i havnen er de vigtigste redskaber til at fastsætte et repræsentativt prøvetagnings- og analyseprogram.

Hvis der i perioden fra sidste oprensning i en given havn/marina ikke er sket ændringer med hensyn til omfanget af forureningskilder, kan det for oprensningsdybder ned til ca. 1 m forsvares kun at lade prøvetagningen omfatte de øverste 10 cm.

Da der er stor usikkerhed ved prøvetagning og analyser af specielt metaller, bør hver prøve udtages som en blandeprøve bestående af minimum 3 delprøver fra hver prøvetagningsposition.

Hvis der er kendte historiske forureninger, eller hvis man ønsker at oprense mere end ca. 1 m, bør der dog tages profilprøver, dvs. prøver der går længere ned i bundlaget, og som giver en sammenhængende kerne af sedimentet (Miljøstyrelsen, 2001e).

Antallet af prøver og analyseomfang kan således variere afhængig af strømnings- og sedimentationsforhold og placering af nutidige og historiske udledninger. For en lille havn, hvor der ikke findes nogle direkte kilder ud over afløb fra befæstede arealer omkring havnen og hvor der ikke er kendte historiske forureninger, tages typisk en prøve nær udløbet og to prøver fra resten af oprensningsområdet.

Analyseprogrammet kan bestå af:

Fysiske analyser:

Tørstof
Glødetab
Evt. total indhold af organisk kulstof (TOC)
Evt. kornstørrelsesfordeling

Kemiske analyser:

Cd, Hg og Cu
Afhængig af forureningskilder analyseres for andre metaller som for eksempel bly eller krom eller organiske miljøfremmende stoffer som for eksempel PAH'er
TBT
Andre anti-begroningsmidler

Med henblik på at minimere udgifter til analyse kan analysearbejdet opdeles i faser, såfremt prøverne kan gemmes til senere analyse (analyse for indhold af tungmetaller behøver for eksempel ikke at udføres umiddelbart efter prøvetagningen). Hvis der for eksempel er mistanke om, at indhold af TBT i sediment er så højt, at der ikke kan gives klaptilladelse, er det i første omgang ikke nødvendigt at analysere for indhold af tungmetaller. Hvis indholdet af TBT imidlertid viser sig at være under det fastsatte kriterium, kan der efterfølgende analyseres for indhold af tungmetaller for at undersøge om disse overskrider de fastsatte kriterier.

5.1 Økonomi

Afhængig af kravet til omfang af prøveudtagnings- og analyseprogram skønnes udgiften til prøvetagning og analyser i forbindelse med ansøgning om klaptilladelse at kunne beløbe sig til DKK 7.000-30.000. For yderligere oplysninger om analyse- og prøvetagningsomkostninger henvises til (Miljøstyrelsen, 2001e).

Analyseomkostningerne er betragtelige for mange små havne. I de tilfælde, hvor der ikke bliver givet klaptilladelse føler havnene, at de ikke får noget for pengene.

Der er stor forskel på havnenes oprensningsbehov. Havnene er langt hen ad vejen uden indflydelse på hvad og hvor meget der skal renses op og hvilke forureningskomponenter sedimentet indeholder, og således også uden indflydelse på, hvor stort et prøvetagnings- og analyseprogram, der opstilles, og den omkostning det måtte medføre.

For at gøre prøvetagnings- og analyseomkostningerne mere ensartede og mere overkommelige for de små havne, kunne der indføres en økonomisk støtteordning.

Der kunne evt. være en egenbetaling indtil et fast beløb eller indtil en vis procentdel af havnens indtægter. Resten af omkostningerne kunne så eventuelt betales af det offentlige eller en fælles miljøpulje.