| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Små havne - Løsningsforslag

6 Oprensningsmetoder

6.1 Baggrund for valg af oprensningsmetode

For små havne, som skal have oprenset forurenet sediment, viser erfaringerne, at det er bortskaffelsen af sedimentet, der udgør den største udgift. Forud for en oprensning bør der derfor udføres en grundig kortlægning af oprensningens omfang, samt af sedimentets forureningsgrad og –type, så den mest hensigtsmæssige bortskaffelsesmetode kan benyttes.

I forbindelse med selve oprensningen skal der tages højde for følgende parametre forud for valg af oprensningsmetode:

  • tykkelse af laget, som skal oprenses
  • typen af sediment (ler/silt/sand/gytje) der skal oprenses
  • det tilladte sedimentspild i forbindelse med oprensningen
  • mængden af affald, sten, rødder, ålegræs m.m. i sedimentet
  • oprensningsdybden
  • vanddybden
  • krav til præcision
  • pladsforhold på oprensningsstedet (moler, kajer etc.)
  • afstand til opsamlings-/behandlings-/deponeringssted
  • sedimentets eventuelle forureningsgrad og udbredelse
  • kapaciteten af evt. afvandings-/behandlingsanlæg

For alle oprensningsmetoder er det optimalt, at densiteten af det oprensede materiale forbliver så tæt på in situ densiteten som muligt, idet mængden af materiale og vand, som efterfølgende skal bortskaffes eller behandles, herved bliver mindst mulig (højt materiale/vand-forhold).

Ved at afgrænse det materiale, der skal opgraves, horisontalt og vertikalt samt ved at foretage præcisionsoprensning, kan slutmængden af det forurenede sediment reduceres og dermed deponeringsomkostningerne. Udgifterne til prøvetagning og præcisionsgravning skal dog for hvert enkelt projekt holdes op mod udgifterne til afvanding og evt. behandling.

I forbindelse med oprensning af sediment skal man være opmærksom på risikoen for sedimentspild. Ved sedimentspild forstås den del af det opgravede materiale, som enten efterlades på bunden ved oprensningsstedet og senere resuspenderes, eller som føres bort med strømmen og aflejres et andet sted på havbunden. Størrelsen af sedimentspildet afhænger således dels af de lokale strømforhold, dels af den mængde materiale, som frigøres til/hvirvles op i vandet under oprensningen. Denne ophvirvling af sediment i vandet (suspension) benævnes turbiditet. Hvis der er tale om større mængder sediment i suspension, kan det påvirke det lokale miljø, dels ved at det aflejres ovenpå planter og dyr på havbunden, dels ved at det skygger for planter på havbunden. Begrænsning af sedimentspildet bør være en naturlig del af oprensnings- og uddybningsprojekter.

Specielt ved oprensning af forurenet sediment er enhver spredning af sedimentet til miljøet uønsket, og der bør derfor anvendes oprensningsmetoder, som medfører mindst mulig turbiditet.

Hydrauliske oprensningsmetoder er velegnede til oprensning af forurenet sediment, idet oprensning til et bestemt niveau kan udføres med stor nøjagtighed, og der ikke spildes materiale ved fyldning og tømning af pramme og lastrum, idet sedimentet pumpes op. Der kan dog i den forbindelse opstå problemer med sten og affald, som kan blokere indtag og pumper. Ulempen ved den hydrauliske oprensningsmetode i forhold til den mekaniske er et lavere materiale/vand-forhold.

Ved oprensning af forurenet sediment kan valget af oprensningsmateriel desuden afhænge af den efterfølgende behandling af sedimentet, idet der kan være krav til materialets homogenitet og materiale/vand-forhold.

6.2 Jura i forbindelse med oprensning

Når havnen skal foretage en oprensning ansøges amtet om en klaptilladelse i henhold til ”Lov om beskyttelse af havmiljøet nr. 476, og Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale” nr. 975 . Hvis sedimentet er tilstrækkeligt rent til at klappe, meddeles tilladelse hertil. Hvis det ikke er muligt at klappe sedimentet, fordi det er forurenet, anviser amtet, hvordan en efterfølgende sagsgang skal forløbe.

Hvis amtet meddeler afslag på klaptilladelsen, skal amtet ansøges om tilladelse til oprensning af forurenet havnesediment i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse” nr. 698. En tilladelse hertil kan indeholde vilkår om, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger der skal iværksættes i forbindelse med oprensningen og transporten af havnesedimentet. Tilladelsen kan også indeholde vilkår om, at der skal udtages prøver under og efter oprensningen som dokumentation for at de opstillede kriterier er opfyldt.

For en mere uddybende beskrivelse af lovgivningen omkring oprensning af sediment henvises til ”Håndtering og bortskaffelse af havnesediment” (Miljøstyrelsen, 2001a).

6.3 Gennemgang af oprensningsmetoder

Udbredelsen af de forskellige typer oprensningsmateriel varierer fra land til land og udbredelsen vil dels være bestemt af hvilket materiel entreprenør har i forvejen og dels af lovgivningen indenfor oprensning og deponering af sediment.

Til traditionelle anlægsopgaver i Danmark anvendes typisk grab monteret på wiremaskiner, hydrauliske gravemaskiner med skovl, samt mindre skære/suge maskiner, evt. uden skæreaggregat, og det er derfor de metoder, danske entreprenører har givet udtryk for, at de i første omgang ville vælge at anvende til oprensning af små havne.

I det følgende er vægten lagt på at beskrive oprensningsfartøjer, som er velegnede til oprensning af små havne. Der er således tale om dels afprøvet teknologi i Danmark og i udlandet, dels introduktion af ny teknologi, som kun er afprøvet få steder i udlandet.

Fælles for fartøjerne er, at de har begrænset fysisk størrelse og dermed kan komme ind på lavt vand.

6.3.1 Mekaniske oprensningsmetoder

Ved den mekaniske metode oprenses materialet fra havbunden ved hjælp af en grab, skovl eller skraber, og materialet placeres i en pram eller lastrum med henblik på videre transport. Opblandingen af sedimenterne med vand er begrænset.

Eksempler på mekaniske oprensnings- og gravemetoder:

  • Gravemaskine med skovl (backhoe)
  • Traditionel grab
  • Miljøgrab
  • Vakuum grab
  • ”Skrabe-gravemaskinen” og
  • Spandkædemaskine
  • Slæbesuger
  • Stiksuger

”Skrabe-gravemaskine”, spandkædemaskinen, slæbesugeren og stiksugeren er ikke beskrevet nærmere i denne rapport, da metoderne ikke er velegnede til oprensning i mindre havne. For en nærmere beskrivelse af spandkædemaskinen, slæbesugeren og stiksugeren henvises til ”Bortskaffelse af havnesediment” (Miljøstyrelsen, 2001a).

6.3.1.1 Gravemaskine med skovl

Eksisterende materiel og metode

Metoden anvendes verden over i forbindelse med oprensningsopgaver.

Udstyret består af en traditionel hydraulisk gravemaskine, som er placeret på et skib eller en flåde. Gravemaskinen løsner materialet ved at skovlen trækkes ind og op gennem materialet, så den arbejder sig baglæns gennem graveområdet. Det opgravede materiale placeres enten i skibets lastrum eller på pramme, som kan være selvsejlende eller flyttes ved hjælp af en slæbebåd.

Hvis der anvendes flåde er denne typisk udstyret med et eller flere støtteben, som dels giver modhold, når sedimentet løsnes, dels kan flytte flåden frem og/eller tilbage. Flåden manøvreres ved hjælp af en slæbebåd eller wirer udspændt mellem spil på dæk og ankre.

Skovlens kapacitet er typisk fra 1 til 4,5 m³, men kan være væsentlig større. Maksimal gravedybde er typisk 10 – 12 m, men kan være op til ca. 20-25 meter.

Begrænsninger/forudsætninger for anvendelse

Metoden benyttes fortrinsvist til oprensning af ikke-forurenet sediment da den giver anledning til turbiditet ved oprensningsstedet, og der kan være risiko for tab af materiel ved overførsel af materialet fra skovl til lastrum.

Hvis der anvendes flåde kræver metoden en del plads i forbindelse med manøvrering af prammene til transport af det oprensede sediment. Såfremt den hydrauliske gravemaskine er placeret på et skib med lastrum, må oprensningen jævnligt afbrydes for at skibets lastrum kan tømmes.

Afhængigt af typen af fartøj er metoden begrænset af en maksimal bølgehøjde på 0,3-0,4 meter. Anvendelse af skovl vurderes at være ineffektiv eller endog farlig ved bølgehøjder på 0,6 – 1,0 meter.

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Gravemaskinen kan grave i selv meget hårde materialer
  • Kan afgrave med stor præcision
  • Medfører et forholdsvist højt materiale/vand-forhold
  • Kræver ikke meget manøvrer plads og kan derfor med fordel benyttes til oprensning af sediment omkring broer, dokke, havnearealer, rørledninger og moler.

Ulemper:

  • Metoden medfører en vis turbiditet, når materialet brydes løst, og den fyldte skovl trækkes op gennem vandsøjlen,
  • ved tømning af skovlen over i prammen er der risiko for at tabe materiale
  • ved overfyldning af pramme og lastrum, vil opslemmet sediment løbe ud over kanterne.
  • ved anvendelse af pramme er metoden pladskrævende
  • tømning af skibets lastrum medfører afbrydelser i gravearbejdet
  • Metoden kan ikke benyttes ved stor bølgegang.

Priseksempel

Omkring 40 – 50 kr/m³ for opgravning fra flåde og transport over 1 sømil


6.3.1.2 Grab, miljøgrab og vakuumgrab

Eksisterende materiel og metode

Grab

Metoden anvendes verden over. Grabben er monteret på en wiremaskine på et skib eller en flåde. Wiremaskinen lader grabben synke frit ned gennem vandsøjlen for at opnå den største nedtrængning i havbunden. Nedtrængningsdybden er bestemt af grabbens vægt og faldhastighed. Når grabben er i ro, lukkes den og hejses op gennem vandsøjlen. Grabben tømmes herefter i lastrum på skib eller på pram.

Kapaciteten af grabben er typisk fra 1 til 4,5 m³, men kan være væsentlig større.

Hvis grabben er monteret på flåde, kan denne være udstyret med et eller flere støtteben, som dels giver modhold, når materialet graves løst, dels kan flytte flåden frem og/eller tilbage. Flåden kan være enten selvsejlende eller flyttes ved hjælp af en slæbebåd eller wirer udspændt mellem spil på dækket og ankre.

Miljøgrab

Et amerikanske firma har udviklet en miljøgrab, som er specielt velegnet til oprensning af forurenede sedimenter (McLellan og Hopman, 2000). Miljøgrabben har været anvendt på projekter i USA, hvor der har været strenge krav til turbiditeten, eller hvor der var tale om stærkt forurenet sediment (Pelletier et al., 1994).

Miljøgrabben er oftest monteret på en traditionel wiremaskine men er udstyret med både et akustisk ekkomålesystem og en tryktransducer, som angiver den præcise dybde af grabben. Herved bestemmes grabbens nedtrængning i sedimentlaget, hvilket er med til dels at sikre, at der kun graves til det ønskede niveau, dels forhindre overfyldning af grabben. Miljøgrabben graver med et horisontalt snit i modsætning til traditionelle grabbe, hvilket gør det muligt at grave plant i en bestemt dybde med stor nøjagtighed. Miljøgrabben fremstilles med kapacitet på 2,4 – 11 m³ (Cable Arm Inc., 2001).

Ved sænkning af miljøgrabben gennem vandsøjlen åbnes ventilerne i toppen af grabben, således at vand og luft kan slippe ud. Herved mindskes vandtrykket ved kontakten med havbunden, og dermed ophvirvlingen af sedimentet i forhold til den traditionelle grab, hvor vand og luft presses ud via skovlens åbning. Grabbens åbning er tætnet med en gummipakning for at mindske turbiditeten, når grabben løftes op gennem vandsøjlen. Gravecyklusen for en miljøgrab tager længere tid (2 – 8 minutter) end for en traditionel grab, og oprensning med en miljøgrab er derfor dyrere. Miljøgrabben kan betjenes af én operatør, som kan oplæres i løbet af et par dage.

Vakuumgrab

Vakuumgrabben blev udviklet i forbindelse med oprensning af tjære samt underliggende forurenede sedimenter fra bunden af Welland River, Ontario, Canada.

Ved at montere et vakuum-kammer uden på en traditionel grab blev materiale/vand forholdet i det oprensede sediment højere, i forhold til når der oprenses med traditionel grab. Ved at anvende metoden blev spild af tjære, vand og sedimenter til omgivelserne ligeledes begrænset. Under nedsænkning er både grab og kammer åben, og når grabben er lukket, lukkes vakuumkammeret, og undertrykket etableres.

Metoden er tidskrævende, og der blev på 23 dage fjernet 1.200 m³ forurenet materiale med en produktion på mellem 20 og 90 m³/dag. Jo tykkere lag, der blev oprenset, jo større var produktion. (McLellan og Hopman. 2000; Bennett et al. 1994).

Begrænsninger/forudsætninger for anvendelse

Fælles for alle gælder at materialet skal være forholdsvist løst lejret, så grabben kan trænge ned i havbunden.

I stærk strøm er det ikke muligt at foretage præcisionsoprensning med en wiremonteret grab. Ved at montere grabben på en traditionel hydraulisk gravemaskine kan der oprenses hårdere materialer og med større præcision

Afhængigt af typen af fartøj er metoden begrænset af en maksimal bølgehøjde på 0,4-2,5 meter.

Den traditionelle grab anvendes fortrinsvist til oprensning af ikke-forurenet sediment da den giver anledning til turbiditet ved oprensningsstedet og der kan være risiko for tab af materiel ved overførsel af materialet fra grab til lastrum.

Hvis der anvendes flåde, kræver metoden en del plads i forbindelse med manøvrering af prammene til transport af det oprensede sediment. Såfremt den hydrauliske wiremaskine er placeret på et skib med lastrum, må oprensningen jævnligt afbrydes for at skibets lastrum kan tømmes.

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Metoderne er velegnede til oprensning af større sammenhængende lag af materiale i bløde aflejringer
  • Metoderne medfører et forholdsvist højt materiale/vand-forhold. Ved anvendelse af vakuum grab kan opnås højere materiale/vand-forhold end ved de andre metoder
  • Ved anvendelse af miljøgrab genereres begrænset turbiditet, både når materialet løsnes fra havbunden, og når grabben løftes op gennem vandsøjlen og der kan graves med stor nøjagtighed.
  • Miljøgrab og vakuumgrab er velegnet til oprensning af forurenede sediment

Ulemper:

  • Traditionel grab medfører en vis turbiditet, når materialet brydes løst og grabben trækkes op gennem vandsøjlen.
  • Ved tømning af grab i pram er der risiko for tab af materiale
  • Ved overfyldning af pramme og lastrum, kan opslemmet sediment løbe ud over kanterne.
  • Ved anvendelse af pramme er metoden pladskrævende
  • Tømning af skibets lastrum medfører afbrydelser i gravearbejdet
  • Traditionel grab og vakuumgrab er ikke velegnet til præcisionsgravning
  • Anvendelse af miljøgrab kræver konstant kontrol af ventilstillinger og registrering af grabbens dybde, hvilket medføre en længere gravecyklus og dermed længere oprensningstid.
  • Oprensning med vakuumgrab tager forholdsvis lang tid og er derfor næppe rentable i forhold til andre metoder.
  • Vakuumgrabben vil efterlade 'pletter' på bunden, som med fordel kan fjernes med en anden metode, f.eks. en dykker med et rør med vakuum.

Priseksempel

50 – 60 kr/m³ for oprensning og transport til depot (ekskl. deponeringsafgifter) ved anvendelse af traditionel grab

Det har ikke været muligt at fremskaffe priseksempel for miljøgrab og vakuumgrab.


6.3.2 Hydrauliske oprensningsmetoder

Ved den hydrauliske metode løsnes materialet fra havbunden ved hjælp af et roterende skærehoved eller ved hjælp af vand-jets eller sugehoved, såfremt det er løst lejret. Det løsnede materiale blandes med vand, og blandingen suges op ved hjælp af en pumpe og kan enten pumpes til opsamlings-, behandlings-og/eller deponeringsstedet, eller det kan midlertidigt opbevares i skibets lastrum.

Afstanden hvorover materialet kan pumpes er i første omgang bestemt af størrelsen på oprensningsfartøjets pumpe, men ved at indsætte ekstra pumper (booster stations) på strækningen, kan strækningen i princippet øges vilkårligt.

Eksempler på hydrauliske oprensnings- og gravemetoder:

  • Undervands Arkimedesskrue fartøj (Underwater Arcimedian Screw, UASV)
  • Hvirvelpumpe (Eddy pump)
  • Skære/sugefartøj med vandretliggende snegl
  • Fejeoprensningsfartøj
  • Sugeoprensningsfartøj
  • Transportabel marin undervandspumpe (Submersible Transportable Utility Marine Pump, STUMP)

6.3.2.1 Undervands arkimedesskrue fartøj (UASV)

Eksisterende materiel og metode

Metoden anvendes bl.a. i USA

Oprensningsfartøjet er designet til at fjerne tynde lag af finkornede sediment med en nøjagtighed på 5 – 10 cm. Sedimentet løsnes ved hjælp af vandstråler fra en lavtrykspumpe (ca. 0,3 m³/min) og suges efterfølgende ind i en hætte, hvor materialer større end 120 m (sand og grus) sorteres fra og falder tilbage på bunden. Metoden er derfor meget velegnet til at fjerne det øverste finkornede, forurenede sediment, hvorefter det underliggende sediment evt. kan fjernes med traditionel gravmetode Fra hætten pumpes det opslemmede materiale videre til deponerings- eller opsamlingsstedet.

På et projekt i Californien blev der oprenset ca. 76 m³/h fra et vandreservoir med en hastighed på ca. 1.000 m²/h.

UASV maskinen er ca. 4,6 m lang, 2,4 m bred og 1,8 m høj. Den bevæger sig tæt hen over bunden og kan flytte sig i alle retninger ved hjælp af såkaldte Arkimedes skruer, der fungerer som fremdriftsmiddel. Den kan fjernstyres og forprogrammeres og er udstyret med DGPS (McLellan og Hopman. 2000).

Begrænsninger/forudsætninger for anvendelse

Materialet, som skal oprenses/uddybes, skal være finkornet og kunne løsnes ved hjælp af vandstråler.

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Den kan arbejde på begrænset plads og er fjernstyret
  • Den fjerner det finkornede materiale og efterlader sandfraktionen på bunden
  • Det opslemmede sediment kan pumpes direkte til deponerings-/afvandingsstedet

Ulemper:

  • kan kun oprense ler- og siltfraktionerne
  • kan kun operere i en afstand fra land, der tillader indpumpning til land

Priseksempel

Pris i USA for fartøjet, inkl. Trailer til transport af fartøjet og pumpeledning er opgivet til US$ 750.000 – 1.000.000, svarende til ca. 6,0 – 8,0 mill. kr.

Det har ikke været muligt at fremskaffe et priseksempel på oprensning.


6.3.2.2 Hvirvelpumpe

Eksisterende materiel og metode

Metoden anvendes bl.a. i USA.

Princippet i en hvirvelpumpe er som i en tornado, hvor luften roterer med høj hastighed og derved skabet en central søjle, hvori trykket vokser ned mod jorden. I hvirvelpumpen genererer en central rotor en central strømning i pumpehuset, og der dannes en modsatrettet, hvirvlende strøm langs indersiden af pumpehuset, således at sedimentet suges op i pumpen.

Hvirvelpumpen er placeret på en ponton. Typisk pumpekapacitet er 140-150 m³/h. (Eddy Pump Corporation, 2001).

Hvirvel-pumpen er velegnet til at fjerne forurenet sediment, idet metoden generer minimal turbiditet, og idet den kan pumper materiale med høj densitet. Pumpens konstruktion medfører, at den kan klare mindre stykker fast affald. Det oprensede sediment kan enten fyldes på klappramme, eller det kan pumpes op og videre til deponerings- og/eller behandlingsstedet på land.

Pumpen er bl.a. blevet anvendt til uddybning under og ved dokke (McLellan og Hopman, 2000).

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Kan arbejde på begrænset plads
  • Medfører begrænset turbiditet
  • Det opslemmede sediment kan pumpes direkte til deponerings-/afvandingsstedet

Ulemper:

  • kan kun operere i en afstand fra land, der tillader indpumpning til land

Priseksempel

Det har ikke været muligt at fremskaffe et priseksempel på en oprensning.


6.3.2.3 Skære/sugefartøjer med vandretliggende gravesnegl

Eksisterende materiel

Metoden anvendes bl.a. i USA, Canada og Europa.

Et amerikansk og et finsk firma har uafhængig af hinanden udviklet oprensningsfartøjer, som er specielt velegnet til mindre oprensningsprojekter i floder, vandløb og søer. Fartøjerne er i de pågældende lande bedre kendt som hhv. MUDCAT og Water Master. Specielt i USA har fartøjet været foretrukket på mange projekter med oprensning af forurenet sediment. Men også svenske entreprenører har anvendt fartøjet i forbindelse med oprensning af stærkt PCB-forurenet sediment i en sø. På dette specifikke projekt i Sverige var der fremsat krav om maksimalt 1 % sedimentspild, og der blev fremstillet en speciel oprensningssnegl til formålet.

En vandretliggende snegl løsner materialet og fører det ind mod det centralt placerede indtag til pumpen. Materialet blandes med vand, og blandingen pumpes til opsamlings- eller deponeringsstedet. Oprensningsfartøjet er desuden i stand til at oprense planterester.

Fartøjet positioneres og flyttes ved hjælp af wirer spændt ud mellem spil på dækket og ankre på land eller nedborede ankre.

Fartøjerne fås i forskellige størrelser. Gravedybde for den mest almindelige type er på 6 m og fartøjet kan udstyres med DGPS, hvis stor præcision er påkrævet. Der er desuden udviklet en serie lignende oprensningsfartøjer, som kan operere på større vanddybder (Ellicott International, 2001; Aquamec, 2001).

Fartøjerne er alle af en sådan størrelse at de kan transporteres til oprensningsstedet på en lastbil.

I Danmark er fartøjet bl.a. anvendt ved oprensning af fint sediment med et højt indhold f organisk materiale. Ved oprensning af 500.000 m³ organisk materiale fra Brabrand Sø i perioden 1988-1996 blev der fjernet op til 60-80 m³ materiale pr. time.

Begrænsninger/forudsætninger for anvendelse

Det er en forudsætning at det oprensede materiale kan løsnes med sneglen.

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Oprensningsfartøjet kan nemt transporteres over land
  • Metoden medfører begrænset turbiditet
  • Det opslemmede sediment kan pumpes direkte til deponerings-/afvandingsstedet
  • Kan oprense på små vanddybder

Ulemper:

  • Problemer med at arbejde meget tæt på eksisterende konstruktioner på grund af sneglens længde
  • Kan kun operere i en afstand fra land, der tillader indpumpning til land

Priseksempel

Baseret på erfaringer fra Norge og Sverige:

Mobilisering inkl. etablering af plads: 160.000 kr.
Oprensning inkl. pumpning 500 m: 40-100 kr/m³

Oprensning af ca. 500.000 m³ sediment indeholdende en stor mængde organisk materiale fra Brabrand Sø ved Århus i perioden 1988 - 1996 kostede 25 – 35 kr/m³ ekskl. mobilisering og deponering.


6.3.2.4 Transportabel marin undervandspumpe (STUMP)

Eksisterende materiel

Metoden anvendes bl.a. i USA.

Oprensningsfartøjet blev udviklet med henblik på uddybning og oprensning i farvande og områder, hvor traditionelle gravemetoder ikke kan anvendes på grund af vejrlig. Metoden anvendes ved bl.a. oprensning af sejlrender og tømning af sedimentationsbassin på 5.800 m³.

STUMP'en opereres fra en flåde ved hjælp af en kran og wirer, som bruges til at trække STUMP'en frem og tilbage over havbunden. STUMP'en er 1,2 m høj og klokkeformet med en nedre diameter på 1,5 m. Den er udstyret med en vand-jet pumpe til at løsne materialet med og en hydraulisk pumpe til at pumpe det opslemmede materialet op med. Begge pumper er elektriske og forsynes fra en motor, som står på dækket af flåden.

Klokken er forneden udstyret med et skørt, som medfører, at det løsnede materiale forbliver inde i klokken og suges med op (McLellan og Hopman, 2000; Batchelder, 1994).

Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om oprensningskapaciteten.

Begrænsninger/forudsætninger for anvendelse

Materialet skal kunne løsnes ved hjælp af vandstråler.

Fordele/ulemper

Fordele:

  • Kan operere i høj søgang
  • Kan om nødvendigt efterlades på bunden
  • Kan anvendes i områder med begrænset plads
  • Begrænset turbiditet

Ulemper:

  • STUMP'en kan 'grave' sig ned i havbunden, hvis den efterlades på samme sted med pumpen kørende
  • Kan kun operere i en afstand fra land, der tillader indpumpning til land

Priseksempel

Det har ikke været muligt at fremskaffe et priseksempel på oprensning.

6.4 Priser

Ved oprensning med mere miljøvenlige metoder i forhold til de mere traditionelle metoder oplyser et svensk entreprenørfirma, at udviklingen går i retning af, at de miljøvenlige metoder er ved at have konkurrencedygtige priser.

Det ikke været muligt at fremskaffe priseksempler på flere af de metoder, der ikke anvendes i Danmark. Eftersom et oprensningsprojekt afhænger af mange faktorer, har tilkendegivelsen fra de udenlandske entreprenører været, at det ikke er muligt at fremkomme med et priseksempel. Det samme er gældende for priser på mobilisering/demobilisering. Det har heller ikke været muligt at fremskaffe eksempler på prisforskellen mellem en oprensning foretaget med en specifik metode, så som f.eks. hvirvlepumpen, og oprensning foretaget med traditionel gravemaskine med skovl.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.