Eksisterende materiel

En drænmark/bassin etableres ved at der udgraves et areal svarende til det der skal kunne rumme et fastsat antal kubikmeter oprenset sediment. Bassinet beklædes med membran og der lægges et drænlag typisk bestående af et lag grus og sten med nedlagte drænrør og et lag fint grus som øverste lag. Drænlaget og membranen er af samme type som anvendes på lossepladser.

---

Eksisterende metoder

Det oprensede sediment pumpes eller overføres med grab eller skovl fra oprensningsfartøjet og direkte til marken/bassinet. Sedimentet fordeles i et jævnt lag og efterlades til naturlig afvanding gennem konsolidering og fordampning. Det er muligt at fremskynde afvandingen ved hyppigt at vende det oprensede sediment og ved at lave afvandingsgrøfter.

Det afvandede sediment fjernes ved hjælp af grab eller skovl og sendes til endelig deponering, afbrænding eller genanvendelse afhængig af forureningsgrad og fysisk/kemisk karakteristika af sedimentet. Alternativt kan bassinet når det er fyldt og stabiliseret indgå som en del af havnens areal (se afsnit 4.2).

Faser i tørreprocessen:

1. Oprenset sediment pumpes fra oprensningsfartøjet til tørrefelterne.
2. Vandet henstår et antal dage med henblik på sedimentering af suspenderet materiale.
3. Overskudsvandet udledes efter sedimentation. Derudover sker der en konstant udledning af drænvand fra tørrefelterne.
4. Fortsat dræning samtidig med udtørring via sol/vindpåvirkning. Der kan foretages en oplægning af sedimentet i miler eller lignende for at forstærke udtørringen.
5. Sedimentet transporteres til slutdepotet. Den afsluttende tørring kan kun foregå i løbet af sommermånederne og sedimentet transporteres derfor typisk væk i sensommeren.
6. Tørrefelterne kontrolleres inden ny indpumpning foretages.

Oftest er der ikke etableret drænbassiner i forbindelse med de mindre havne i Danmark og sediment til afvanding transporteres derfor fra oprensningsfartøjet til større depot et andet sted hvor det undergår afvanding inden endelig deponering. Typisk vil denne transport foregå i lastbil med vandtæt boks/container.

---

Forudsætninger og begrænsninger for anvendelse

Etableringen af drænbassin kræver, at der er arealer i umiddelbart nærhed af kajen, hvor bassinet kan etableres. Hvis sedimentet skal transporteres over længere distancer over land for at komme fra oprensningsfartøjet til bassinet, vil det blive forbundet med forholdsvis store omkostninger og fare for spild på havnearealerne. I de tilfælde hvor sedimentet er så vandholdigt, at det kan pumpes og hvor oprensningsfartøjet har pumpe monteret, vil sedimentet dog kunne pumpes over forholdsvis lange distancer uden fare for spild og uden ekstra omkostninger.

---

Fordele/ulemper ved pågældende metode

Fordele:

• Minimale drifts- og vedligeholdelsesudgifter
• Stor driftssikkerhed
• Ikke behov for mekanisk afvanding
• Ingen anvendelse af kemikalier
• Afvandet sediment kan afhængig af forureningsgraden genanvendes
• Mindsket volumen til deponering
• Det forurenede vand lukkes ikke direkte ud i havnen. Det kan analyseres og mest passende bortskaffelses/rensningsmetode kan vælges.

Ulempe:

• Metoden kan være forbundet med lugtgener og der kan opstå insektplager, hvis sedimentet ikke vendes jævnligt
• Udgift til opsamling og rensning af perkolat inden endelig bortskaffelse, hvis dette er forurenet.
• Afvanding inden deponering kræver ekstra håndtering modsat hvis det deponeres direkte
• Etableringsomkostningerne er forholdsvis store
• Pladskrævende
• Hvis sedimentet skal transporteres over længere distancer til afvandingsbassin, kan der være store transportudgifter og øget emission fra lastbilerne forbundet med transporten.
  
  
• Et landdepot er altid en potentiel trussel mod grundvandet, med mindre der er fuld kontrol med perkolatafløbet, som på en kontrolleret losseplads. Da der er oplagt at benytte kystnære lokaliteter, er problemet dog normalt mindre, idet grundvande i disse områder ofte ikke kan udnyttes på grund af risikoen for saltvandsindtrængning.

---

Priseksempel

Selve etableringen af et afvandingsbassin kan finde sted for omkring 500 kr./m³.

Hvis sedimentet skal pumpes til indpumpningsbassin fra oprensningsfartøjet, vil det ved omkring 500 m³ sediment/dagen blive 15-20 kr./m³.

Transport og læsning af lastbil koster omkring 500 kr./timen. Dette vil løbe op i en m³ pris på omkring 40 kr./m³ hvis man går ud fra at en lastbil kan rumme omkring 10 m³.

Eksisterende materiel

Der etableres en form for indelukke i forbindelse med havnen. Det kan laves som et indspulingsfelt med tilhørende bundfældningsbassin der minimere tørstofindholdet i udløbsvandet. I tilfælde af deponering af forurenet havnesediment, hvor overskudsvandet ikke må ledes direkte til havnebassinet, skal der etableres opsamling af perkolat.

Etablering kan foretages med eller uden membran afhængig af forureningsgraden af det deponerede sediment.

---

Eksisterende metoder

Deponering i kystzonen er normalt karakteriseret ved, at det deponerede materiale pumpes ind på pladsen. Dette er dog ikke altid tilfældet og der er i Danmark eksempel på, at sediment sendes fra oprensningsfartøjet via en sliske til et depot.

Sediment deponeret i et sådan indelukke afvander ved naturlig afvanding på samme måde som det er tilfældet ved drænmarkerne (afsnit 7.4.1) og overskudsvandet ledes enten tilbage i havnebassin eller opsamles og analyseres med henblik på efterfølgende rensning på velegnet anlæg.

Afhængig af opholdstiden i depotet, slammets karakter og af vejrforholdene kan overskudsvandet indeholde større eller mindre mængder af tungmetaller og andre forurenende stoffer. Lang opholdstid kan reducere mængden af miljøfremmede stoffer væsentligt, idet de finere partikler, som disse stoffer som regel er bundet til, derved får mulighed for at sedimentere, således at de bliver på deponeringsstedet. Driftsmæssigt skal depoterne altså indrettes således, at overskudsvand kan rummes på depotet i så lang tid, at tilstrækkelig sedimentation finder sted, inden vandet ledes tilbage til recipienten.

For uforurenet indspulingsmateriale tillades ofte, at op til 10 % af silt/lerindholdet føres ud med udledningsvandet. Perkolat fra forurenet materiale opsamles og renses før udledning.

Ved fordampning skrumper overfladen og den vil begynde at sprække. Sprækker vil lade luft trænge ned i jorden og skrumpeprocessen vil fortsætte og plante og dyre liv kan starte. Denne proces kan tage år, hvis den skal forløbe naturligt. Jo tyndere lag der lægges ud af gangen, jo hurtigere går processen. For at øge den naturlige fordampning fjernes regn og sne vha. overflade afvanding.

---

Miljømæssige fordele/ulemper

Fordele:

• Stor driftssikkerhed
• Ikke behov for mekanisk afvanding
• Ingen anvendelse af kemikalier
• Det oprensede sediment genanvendes direkte ved at indgå som del af havnen.
• Ingen transportudgifter til at deponere sedimentet i eksternt depot
• Forurenede vand kan analyseres og mest passende bortskaffelses/rensningsmetode kan vælges.

Ulemper:

• Udgift til rensning af perkolat inden endelig bortskaffelse hvis dette er forurenet.
• Etableringsomkostningerne er forholdsvis store
• Pladskrævende
• Kan forekomme spild og overløb af overskudsvand under deponeringen
• Kan forekomme lugtgener i forbindelse med deponeringen og tørring
• Udvaskning af naturligt forekommende stoffer og miljøfremmende stoffer (via overfladeafløb eller til grundvand hvis der ikke opsamles perkolat)

---

Priseksempel

400-1500 kr./m³ deponeret materiale afhængig af depotets størrelse og udformning og om f.eks. dele af eksisterende moleanlæg kan finde anvendelse ved udformning af depotet.

Eksisterende materiel

Et halmbassin kan etableres som et midlertidigt afvandingsbassin på havnekajen tæt ved anløbspladsen for oprensningsfartøjet.

Der kan på samme måde etableres et midlertidigt kar opbygget af L-betonelementer.

Det er i begge tilfælde muligt at etablere bassinet/karret med presenning eller membran og at opsamle overskudsvandet.

---

Eksisterende metoder

Der etableres et midlertidig firkantet bassin på havnekajen bestående af bigballer, der er stablet i tilfældet med halmbassinet eller af L-betonelementer der er sat sammen i tilfældet af betonkarret. Sedimentet losses direkte op i bassinet/karret og det får lov at ligge til afvanding. Overskudsvandet løber afhængig af forureningsgraden direkte tilbage i havnen eller ledes til nærliggende renseanlæg.

Det afvandede sediment transporteres til endelig bortskaffelse/genanvendelse. I tilfældet med halmbassinet køres bigballerne til forbrænding. Betonkarret deles ud i L-elementer der spules rene og leveres tilbage til entreprenør/vognmand til anden anvendelse.

Eksempel på anvendelse af halmbassin til afvanding er set i både Danmark og Sverige. Betonkarret har været anvendt i Danmark.

---

Begrænsninger/forudsætninger

Der skal være plads på havnekajen til at et sådan bassin/kar kan etableres. Der skal ikke tages specielle hensyn mht. lugtgener. Metoderne anvendes fortrinsvist til afvanding af sediment, hvor overskudsvandet kan ledes direkte tilbage til havnebassinet.

---

Miljømæssige fordele/ulemper

Fordele:

• Minimale drifts- og vedligeholdelsesudgifter
• Ikke behov for mekanisk afvanding
• Ingen anvendelse af kemikalier
• Reducerede transportudgifter i forhold til transport af ikke afvandet sediment, hvis sedimentet skal deponeres i eksternt depot, da sedimentets volumen mindskes efter afvanding
• Forholdsvis billigt at etablere bassin/kar

Ulemper

• Pladskrævende
• Det kan svine ret voldsomt på kajen
• Kan forekomme lugtgener i forbindelse med deponeringen og tørring
• Turbiditet skabes i vandet der hvor vandet ledes tilbage i havnebassinet.

---

Priseksempel

Omkostningerne for at opstille og fjerne det midlertidige halmbassin beløber sig til 30–40.000 kr.

Hvis bassinet skal etableres med membran vil dette beløbe sig til omkring 35-40 kr./m².

Det har ikke været muligt at indhente en pris for etablering af betonkar. Hvis elementerne haves i forvejen er det dog oplyst at karret kan etableres for omkring 2000 kr.

Lastbil koster 500 kr./timen for at laste og transportere det afvandede sediment til endelig deponering eller genanvendelse.

Eksisterende materiel

Kammerfilterpresse:

Kammerfilterpressen er opbygget af et antal enkeltkamre dannet ved sammenpresning af hule enkeltplader beklædt med filterdug. Antallet af kamre afhænger af den ønskede afvandingskapacitet.

Sibåndpresse:

Højtrykspresse med to horisontale sibånd der løber på en række valser.

---

Eksisterende metoder

Kammerfilterpresse:

Sedimentet tilføres under tryk og fordeles til de enkelte kamre. Vandet separeres fra sedimentet, når dette under tryk presses igennem filterdugen. Vandet opsamles i bassin under pressen. Det afvandede sediment fjernes fra kamrene og transporteres efterfølgende til endelig deponering /genanvendelse.

Dette er en diskontinuerlig proces med mindre output men med højere afvandingskapacitet end den åbne sibåndsfilterpresse, da de lukkede kamre tillader større tryk og dermed større drivkraft end ved åbne filterpresser.

Sibåndpresse:

Slammet tilføres kontinuerligt ind til pressen. Båndet føres herefter omkring store perforerede valser, hvilket bevirker, at det er muligt at afvande på begge sider af båndene. Afvandingskapaciteten afhænger bl.a. af båndenes fremføringshastighed . Den initiale afvanding finder sted i en mellemtrykszone. I højtrykszonen foregår den egentlige presning. Slammet afvandes ved, at det vand der drænes gennem sibåndene føres væk ved hjælp af gravitation. Vandet kan eventuelt opsamles og videre behandles, før det udledes.

Sibåndet føres gennem et spulearrangement, hvor spuledyser sikrer, at det spules rent efter at sedimentet er fjernet.

Dette er en kontinuert proces med højt output men med lille afvandingskapacitet.

---

Begrænsninger / forudsætninger

Kammerfilterpressen kan kun håndtere meget vandholdigt sediment. Typisk kun det øverste sedimentlag. Da dette typisk er det forurenede lag, vil det oftest være nødvendigt med speciel oprensning og rensning af overskudsvandet.

Ligeledes kræves, at sedimentet der sendes til filtrering har en nogenlunde konstant sammensætning over tiden og det kan derfor være nødvendigt med polymertilsætning til et blandingskar, inden det sendes til kammerfilterpressen. Ligeledes vil det være nødvendigt med en frasortering af sten, metalrester og andre større partikler inden sedimentet ledes til pressen.

Sibåndspressen kan kun anvendes ved oprensning af mindre mængder meget vandholdigt sediment så som det øverste sedimentslag. Der er en kapacitetsbegrænsning på 10/16 m³/timen, men pressen kan køre i døgndrift uden at skulle overvåges konstant. Filteret skal dog checkes for tilstopning dagligt.

---

Miljømæssige fordele/ulemper

Fordele:

• Meget støjsvag drift
• Det forurenede vand lukkes ikke direkte i havnen. Det kan analyseres og mest passende bortskaffelses/rensningsmetode kan vælges.
• Sibåndspressen kræver ikke konstant overvågning under drift
• Kan fås som mobile anlæg.

Ulemper:

• Metoden kan være forbundet med lugtgener. Sibåndspressen er et åbent system og risikoen for lugtgener er stor.
• Udgift til rensning af perkolat inden endelig bortskaffelse, hvis dette er forurenet.
• Pladskrævende, sibåndspressen dog mindre pladskrævende end kammerfilterpressen
• Kammerfilterpressen kræver overvågning under drift
• Filtermediet på sibåndspressen kan tilstoppe
• Kræver ensartet sediment
• Tilsætning af polymer ofte nødvendigt

---

Priseksempel

Priserne er for et transportabelt anlæg. Samlede udgifter til en entreprenør, der skal varetage afvandingen vil være omkring 70-80 kr./m³ for sibåndspressen og omkring 100 kr./m³ for kammerfilterpresse.

Eksisterende materiel

Dekantercentrifugen er opbygget af tromler med primære og sekundære centrifugeskruer, der kører med forskellig hastighed i forhold til hinanden. Tromlen er typisk cylindrisk i starten og munder derefter ud i en konisk form.

Kapaciteten går fra 10-20 m³/time, 50 m³/time op til centrifuger med kapacitet på 270 – 500 m³/time.

---

Eksisterende metoder

Oprenset sediment pumpes med jævnt flow til centrifugen. Sedimentet centrifugeres, hvorved de tunge partikler slynges mod væggen og vandet presses ud og opsamles eller ledes direkte tilbage til havnen. Det afvandede sediment opsamles kontinuerlig fra den konisk formede ende af centrifugen.

Centrifugen kan monteres direkte på båd og vandholdigt oprenset sediment vil således kunne pumpes fra lastrum til centrifuge. Hvis sedimentet er forurenet og overskudsvandet ikke kan ledes direkte tilbage til havnen, vil det kræve, at vandet kan renses direkte på skibet inden udledningen eller at der er mulighed for at vandet kan opbevares, indtil det kan renses andet steds. Ved oprensninger i små havne med begrænset manøvreforhold kan det være vanskeligt at anvende et skib der er stort nok til at kunne have disse aktiviteter om bord og man kan så anvende et mobilt anlæg på kajen.

I det tilfælde hvor centrifugen skal etableres på kajen, skal sedimentet pumpes fra lastrummet til centrifugen og det afvandede sediment opsamles i container, der efterfølgende afhentes og køres til endelig deponering eller genanvendelse.

Centrifugen har været anvendt i Sverige og Finland, hvor sediment fra laguner er blevet oprenset og pumpet til bassin med omrøring for at holde sedimentet i suspension, inden det er pumpet videre til centrifugen.

---

Begrænsning/forudsætning for anvendelse

Det oprensede materiale skal være vandholdig. Sediment der oprenses med grab eller skovl vil derfor typisk være for tørt til at kunne sendes til centrifugen.

Forudsætningen for driften af centrifugen er, at sedimentet tilføres med et jævnt flow.

Sedimentet må ikke indeholde sten, metaldele eller andre større genstande når det ledes til centrifugen.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at holde sedimentet i suspension, før det pumpes til centrifugen for at det sediment der tilføres kan være af en ensartet karakter under hele forløbet.

Det kan være nødvendigt at tilsætte polymer til det fracentrifugerede vand, inden det ledes ud afhængig af sediments karakteristika og afhængig af krav til udledningsvandet og recipientens kvalitetskrav.

---

Miljømæssige fordele/ulemper

Fordele:

• En centrifuge er et lukket system
• Kræver ingen særlige tilsyn
• Ingen spild under drift
• Kan betjenes af en enkelt person
• Billig i drift
• Effektiv afvanding
• Kan fås som mobilt anlæg
• Kan monteres på skib

Ulemper:

• Bruger strøm
• Kapacitetsbegrænsning
• Kræver at sedimentet ristes eller sigtes inden det centrifugeres eller at der på anden måde fjernes sten, metalgenstande og andre større genstande.
• Kræver at der er jævn tilførsel til centrifugen.
• Vandet ledes direkte til havnebassin, hvis der ikke laves speciel opsamlingstank
• Hvis centrifugen skal etableres på kajen kan der forekomme mange ”mellemtrin” i forbindelse med en evt. sining før centrifugering og opsamling af afvandet materiale i container før afhentning til deponering
• Det kan blive ret pladskrævende.
• Det kan lugte.
• Dyr i indkøb
• Nødvendigt at tilsætte polymer

---

Priseksempel

Ved køb af centrifugen i Danmark:

• Centrifuge med kapacitet til 10-20 m³/time koster omkring 600.000 kr.
• Centrifuge med kapacitet til 50 m³/time koster omkring 1.5 mill. kr.

I tilfælde af at centrifugerne skal ændres eller der skal laves tilføjelser, vil dette komme ud over de nævnte priser.

Leje af centrifuge inklusiv en person til at betjene centrifugen:

• Centrifuge med kapacitet til 10-20 m³/time koster omkring 25.000 – 30.000 kr./uge
• Centrifuge med kapacitet til 50 m³/time koster omkring 45.000 – 55.000 kr./uge

Dansk forhandler oplyser, at etablering af et udlejningssystem kun vil blive aktuelt, såfremt der er mange havne der har behov for afvanding. Prisen vil i sådan et tilfælde være omkring 70-80 kr./m³ for at få en entreprenør til at varetage afvandingen.