| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Små havne - Løsningsforslag

11 Små havne – Cases

• 11.1 Bagenkop Havn
• 11.2 Fåborg havn
• 11.3 Nysted havn

Da mange danske havne har problemer med at få klaptilladelse i forbindelse med oprensning i havne og sejlløb har Sammenslutningen af Danske Havne gennemført en undersøgelse blandt 50 havne af forskellig størrelse for at afdække behovet for oprensning.

Undersøgelsen viser, at nogle havne aldrig har behov for oprensning, mens andre er nødt til at foretage løbende oprensninger. Cirka 1/4 af de godt 3 millioner m³, der årligt oprenses i danske havne, vurderes at kunne blive problematiske i den forstand, at der fremover kan blive stillet krav om landdeponering.

I forbindelse med ansøgning om klaptilladelse kan amterne opstille krav om udtagning og analyse af materialets forureningsgrad. Næsten alle amter kræver undersøgelse for indhold af tungmetaller, mens nogle amter desuden kræver analyser for indhold af TBT og eventuelt analyserer for andre miljøfremmede stoffer (afsnit 5).

Mange havne står overfor et akut behov for at rense op og man frygter, at det vil have uoverskuelige konsekvenser, hvis sedimentet ikke kan klappes.

Da omkostninger ved landdeponering kan være op til 10 gange så høje som ved klapning (Sammenslutningen af Danske Havne, 2000).

Da ansøgning om klaptilladelse og etablering af depoter skal rettes til amterne, har disse kontakt til mange små havne. Kommunerne er ligeledes ofte i kontakt med flere havne. På baggrund af samtale med amt, kommuner og havne tyder det på, at mange små havne med behov for oprensning p.t. lader stå til og afventer retningslinier og økonomisk støtte. Augustenborg Yachthavn, der er privatejet, har haft behov for oprensning siden 1997, hvor der blev søgt om klaptilladelse. Der blev givet afslag, hvorfor alternative muligheder blev undersøgt i 1998. Deponering i spulefelt i Aabenraa blev afslået. Deponering på losseplads ville koste 5,4 mio. kroner. Hertil kommer udgifter til oprensning, afvanding og transport af sediment. Augustenborg Yachthavn har ikke de nødvendige økonomiske midler og i august 2001 er oprensning endnu ikke udført og der er heller ingen planer om, hvornår det skal gøres. Kunderne forsvinder, fordi de er utilfredse med de lave vanddybder i havnen. De seneste år har der været en kundenedgang på ca. 10% pr. år.

På baggrund af nærværende undersøgelse tyder det på, at det koster de små havne fra 500 kr./m³ til flere tusinde kroner pr. kubikmeter at oprense og deponere forurenet sediment. Jo mindre mængde sediment, der skal deponeres, jo dyrere bliver det at oprette depot. Da kystnære depoter typisk anlægges i forbindelse med eksisterende eller nye mole-/kajanlæg, afhænger prisen meget af om den eksisterende mole kan indgå som en del af depotet.

Udover de økonomiske konsekvenser forbundet med oprettelsen af depoter er det desuden ofte svært at finde en egnet lokalitet enten pga. kyst- og naturbeskyttelse, eller fordi havnen af æstetiske årsager ikke ønsker at have et depot. Det tyder på, at i de tilfælde, hvor et depot bliver oprettet, etableres dette, så det efter lukning kan fungere som en kaj- eller moleudvidelse.

I det følgende gives tre eksempler fra små havne, der netop har renset op eller har planer om det. Eksemplerne er baseret på oplysninger fremkommet ved kontakt med havnefogeder, kommuner og/eller havnerådgivere. Eksemplerne indeholder ikke økonomi for oprensning og deponering pr. kubikmeter sediment, da depoterne endnu ikke er fyldt op, og da endelige oprensningsomkostninger samt omkostninger til eventuel lukning og afdækning af depoterne ikke kan forudsiges.

11.1 Bagenkop Havn

Bagenkop Havn, der ejes af Sydlangeland Kommune, har i foråret 2001 oprenset forurenet sediment fra to havnebassiner. Det er den første oprensning Bagenkop Havn har foretaget i de forurenede bassiner.

I forundersøgelsen, der blev sammensat og udført af Fyns Amt, blev det konstateret, at havnesedimentet var forurenet med PAH'er og der kunne derfor ikke gives klaptilladelse.

Sydlangelands Kommune ansøgte og opnåede tilladelse til at oprette et kystnært depot. Der blev således opført et depot/bassin på i alt 1.700 m³ til deponering af 630 m³ havnesediment og samme mængde vand. Konstruktionen består af en indhegning med en grusmole, der delvis består af den eksisterede mole. På havsiden af grusmolen er der store sten og på indersiden og i bunden er der lagt en lermembran. Der er etableret en brønd til opsamling af perkolat. Det har dog indtil nu vist sig, at fordampning som eneste afvandingsmetode er tilstrækkelig. Såfremt der på et senere tidspunkt vil komme for store nedbørsmængder til, at depotet kan rumme det, vil der blive foretaget pumpning og udledning af overfladevand. Myndighederne har opsat vilkår, såfremt der udledes perkolat og overfladevand.

I forbindelse med oprensningen blev det øverste forurenede sediment deponeret, mens det dybereliggende uforurenede sediment blev klappet. Der blev givet en engangsklaptilladelse til dette.

Sedimentet blev optaget med almindelig grab. Den hydrauliske gravemaskine var monteret på en flåde på ca. 6x18 m med støtteben og gravekasse på 60 m³. Når kassen var fuld, blev flåden trukket til en kaj, hvorfra det via slisker blev losset over i depotet. Losningen til depotet gav anledning til en del spild på havnekajen

Økonomi

Der er ingen driftsomkostninger, såfremt der ikke skal udledes perkolat eller overfladevand.

Udgifterne er finansieret hovedsageligt af EUs regional fund men også af Sydlangelands Kommune. Midlerne fra EU blev givet, fordi Bagenkop Havn er en fiskerihavn, der var udpeget til at få tilskud. Den pågældende ordning eksisterer ikke længere.

11.2 Fåborg havn

Fåborg Havn, der ejes af Fåborg Kommune, har behov for at oprense havnen indenfor overskuelig fremtid. Pga. et tidligere garveri i Fåborg er sedimentet bl.a. forurenet med krom og der kan derfor ikke gives klaptilladelse.

Fåborg Værft har foretaget oprensning af deres bassin, og i den forbindelse har de fået tilladelse til at oprette et depot på ca. 15.000 m³. Fåborg Kommune har købt plads i dette depot til at deponere sediment fra Fåborg Havn. Over en periode på 6 år må kommunen deponere 4000 m³ sediment med tørstofindhold på 30%. Der vil ske en forholdsmæssig regulering ved tørstofindhold mindre end 30 %.

Økonomi

11.3 Nysted havn

Med henblik på oprensning af Nysted Havn (lystbådehavn) er de første sedimentprøver udtaget i 1996. Der blev konstateret et indhold af kobber, bly og krom over grænseværdierne. Der blev ikke undersøgt for indhold af TBT. I forbindelse ansøgningen om klaptilladelse opsatte Storstrøms Amt et prøvetagningsprogram, der omfattede udpegning af prøvetagningssteder samt analyseprogram. Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen forestod prøvetagningen og analysearbejdet. Der blev forsøgt at finde steder i havnen, hvor tungmetalindholdet ikke overskred grænseværdien, så uforurenet materiale evt. kunne blandes med forurenet materiale. Da dette ikke lykkedes, fik havnen i 1997 ikke klaptilladelse.

Havnen ansøgte og fik tilladelse til at oprette et depot. Der blev opført et 55x15 meter depot i forlængelse af molen. Mod havet er der nedrammet en stålspuns og mod land er der etableret en lermembran. Der er i år 2001 oprenset 2.700 m³ sediment. Sedimentet afvander i depotet, hvor perkolat opsamles og ledes til kloak. Det er hensigten, at såfremt sedimentet er tilstrækkelig tørt, vil der oprenses og tilledes yderligere 1.000-1.500 m³ sedimenter i efteråret 2003 og to år senere det samme. Depotets totale kapacitet er 5.500 m³.

Det var en betingelse for miljøgodkendelsen, at sedimenter blev oprenset med grab, så selve oprensningen blev foretaget med grab monteret på hydraulisk gravemaskine. Sedimentet blev grabbet over på et fartøj og herfra grabbet over i depotet..

Med henblik på at lade depotet indgå i moleanlægget er der allerede nu lavet en overdækning (låg) af træ.

Økonomi

Der er ingen driftsomkostninger.

Udgifterne er finansieret delvis af EUs regional fund (kr. 800.000), Indenrigsministeriet (kr. 500.000), samt kommunen (kr. 700.000).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.