Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 30/2005 – Små havne - Løsningsforslag – 10 Organisering af samlet oprensning og bortskaffelse

Små havne - Løsningsforslag

10 Organisering af samlet oprensning og bortskaffelse

10.1 Oprensning
10.2 Fælles depoter

Omkostninger forbundet med etablering af et kystnært depot direkte i forbindelse med en mindre havn er af en sådan størrelsesorden, at det er uoverkommeligt for de fleste mindre havne. Da det primært er den tætte afgrænsning af depotet mod det omgivende miljø, der er omkostningskrævende, kan der opnås ”mere miljø for pengene” ved etablering af større fællesdepoter.

En mulig løsning for de små havne kunne være, at flere små have går sammen om:

at udbyde oprensningen
transportere det oprensede sediment til et centralt depot
at anlægge et kystnært depot sammen

Fælles eller samdrevne depoter skal være offentlig ejede.

10.1 Oprensning

Hvis oprensningen skal udbydes samlet skal følgende forudsætninger være opfyldt:

Flere havne i nærheden af hinanden skal have behov for oprensning på samme tid og det skal være muligt at anvende samme oprensningsmateriel i havnene
Hvis det samlede udbud også skal omfatte transport til slutdeponering skal sedimentet kunne bortskaffes til samme slutdisponeringssted.

Hvis sedimentet har forskellige forureningsgrader skal det kunne opbevares adskilt frem til deponeringsenheden. Endelig skal deponeringsenheden kunne modtage forskellige typer sediment.

Ad 1

Oprensningsbehovet varierer betydeligt fra et geografisk område til et andet, ofte også fra havn til havn indenfor samme geografiske område.

På baggrund af opgørelser fra Fyns Amt (Fyns Amt 2000) og Storstrøms Amt (Skov og Naturstyrelsen, 1994) kan det ofte ses, at de små havne sjældent renser op. Der må dog forventes at der vil være et sammenfald mellem nogle havne i samme region.

Mange steder i Nordjyllands Amt er der behov for hyppige oprensninger (mange renser op hvert år). En række af disse havne har slået sig sammen og har lavet et samlet udbud for oprensning og transport af havnesediment. Derved har de fået en samlet aftale med et oprensningsfirma. Dette har givet - især de små havne – en betragtelig besparelse (op til ca. 25 % på oprensningen og mobiliseringen blevet delt ud på flere havne).

Hvis der skal etableres samarbejde imellem de danske havne, er det imidlertid en nødvendighed at der etableres et samarbejdsforum, hvor mindre havne kan melde ind at de forventer at have behov for en oprensning af en given mængde inden for de næste 1 til 5 år. Dette samarbejdsforum kan også stå for centrale udbud for oprensning og transport. Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at dette samarbejdsforum bliver landsdækkende eller at landet opdeles i 2 regioner, sådan at små havne som ligger tæt på hinanden men i forskellige amter også kan koordinere en eventuel oprensning. Hvis der etableres centrale depoter, kan disse eventuelt forestå denne koordinering.

Fordele og ulemper ved at gå sammen om at oprense havnesedimenter er opstillet i nedenstående skema

Fordele	Ulemper
Økonomisk besparelse idet mobiliserings- og transportudgiften kan reduceres, og der kan forhandles en bedre optagningspris (kr./m³). Der skal kun laves ét udbudsmateriale	Forureningskomponenter og -niveau er måske ikke ens i nabohavne. Desuden er havne rent fysisk udformet forskelligt. Disse parametre kan have indflydelse på oprensningsmetode

Fordele og ulemper hvis flere små havne går sammen om at udbyde oprensningen.

Af ovenstående skema ses, at det vil være en økonomisk fordel for de små havne at gå sammen om at udbyde oprensningen.

Det vil sandsynligvis blive nødvendigt at udarbejde flere årlige udbud, da forureningsgraden af sedimentet som skal oprenses, vil være forskelligt og der skal anvendes forskellige oprensningsmetoder.

Mange små havne oprenser sjældent (nogle hvert fjerde år, andre hvert tiende år, andre har ingen behov) og nabohavne vil mange steder i Danmark ikke have behov for at oprense samme år

Hvis nabohavne har behov for at oprense omtrent samtidigt, har de ikke nødvendigvis økonomiske midler til at gøre det, når behovet opstår. Nabohavne har måske ikke midler samtidigt

I nogle tilfælde er forureningskomponenter og –indhold så forskellige at havne, der ligger relativt tæt på hinanden ikke har behov for samme type fartøj. En havn skal måske have sedimentet sejlet til en klapplads, mens andre skal have sedimentet trukket til en lossekaj ved et depot. Der er desuden pladsmæssige forskelle fra havn til havn. Der er således ikke nødvendigvis brug for samme type oprensnings- og transportudstyr.

Det vurderes at med mindre havnene ligger i et område, hvor der ofte er behov for oprensning af havnesedimenter, vil det ikke nødvendigvis være nogen fordel for de små have at gå sammen om at udbyde oprensning.

10.2 Fælles depoter

Hvis der skal etableres og drives fællesdepoter, skal disse være offentligt ejede i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Formålet med etablering af større fællesdepoter skal være, at de små havne kan komme af med forurenet sediment til et eksisterende miljøgodkendt depot. Herved undgås at hver enkelt havn skal bruge penge på at etablere og drive et specialdepot. Det er billigere både at etablere og drive større depoter end små, når omkostningerne opgøres i kr./m³. Der opnås ”mere miljø for pengene” i de store depoter. Dertil kommer, at der vil blive væsentligt mindre myndighedsarbejde med VVM-procedurer, miljøgodkendelser og udledningstilladelser. Det vil ofte tage ½ til 1 år at få godkendelse til at etablere og drive et depot.