Små havne - Løsningsforslag

9 Bortskaffelse af sediment uden afgift

9.1 Deponering i anlæg som alene modtager oprenset sediment

I henhold til Skatteministeriets ”Bekendtgørelse af lov om afgift af affald og råstoffer" nr. 570 af 3. august 1998, skal der betales afgift af affald der tilføres en registreringspligtig virksomhed (§9).

Anlæg til deponering af oprensningssedimenter er ikke registreringspligtige, hvis de ikke modtager andet anvisningspligtigt affald (§11 stk. 7 og 8).

Derfor skal der ikke betales afgift af affald der afleveres på denne type depoter, som alene modtager oprenset sediment.

Øvrig lovgivning omkring etablering af sådanne depoter er beskrevet i ”Bortskaffelse af havnesediment” (Miljøstyrelsen, 2001a).

9.2 Genanvendelse

Det er begrænsede mængder af forurenet sediment som genanvendes i dag.

Hvis sedimentet har tilstrækkelig god kvalitet kan det genanvendes til bygge- og anlægsarbejde og hvis det er tilstrækkeligt rent kan det nogle steder anvendes til jordforbedring i henhold til ”Bekendtgørelse om afvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål” nr. 49. I projektet ”Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam” (Miljøstyrelsen, 2001b) er forskellige nyttiggørelsesprojekter beskrevet.

Generelt gælder, at når sedimentet genanvendes er det ikke forbundet med afgifter, men afhængigt af hvad nyttiggørelsen består i reguleres dette af forskellige lovgivninger.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.