Vandkvalitet i de offentlige svømmebade og muligheder for forbedringer
3 Opgaveafgrænsning3.1 Offentlige svømmebade3.2 Gældende lovkrav til bassinvandkvalitet 3.3 Forslag til ændring af kvalitetskrav 3.4 Populationen i undersøgelsen 3.5 Investeringer i vandkvalitet Formålet med nærværende rapport er i henhold til projektbeskrivelsen at belyse: hvorvidt kvaliteten af bassinvandet i offentlige svømmebade overholder de lov-givningsmæssige maksimumskrav, gældende såvel som foreslåede; metoder til at sikre overholdelse af disse krav; omfanget af nødvendige ændringer for at sikre denne overholdelse; samt de hermed forbundne investerings- og driftsomkostninger. Til forståelse af de lovmæssige rammer samt metoderne til sikring af overholdelse af kvalitetskravene, er nogle begrebsmæssige definitioner nødvendige. Bassinvolumen er mængden af vand i bassinet og beregnes ud fra dets længde, bredde og gennemsnitlige dybde. Et svømmebassins omsætningstid er den tid, det i teorien maksimalt tager for, at hele bassinets vandmængde kan passere gennem bassinets vandbehandlingsanlæg. Hovedcirkulationsmængden er den vandmængde, der cirkulerer i et svømmebassin pr. time, dvs. vandets omsætningshastighed. Denne mængde vil afhænge dels af bassinvolumen, dels af omsætningstiden. Jo større volumen, jo større vandmængde vil alt andet lige cirkulere pr. time. Jo højere omsætningstid, jo større vandmængde vil ligeledes passere gennem bassinet. For samme bassinvolumen, f.eks. et 25m-bassin, vil omsætningstid og hovedcirkulationsmængden være synonyme udtryk for vandomsætningen. Bassincirkulationen udtrykker, hvor hurtigt vandet omsættes i bassinet, og hvorledes denne omsætning sker, dvs. hvordan det cirkulerende vand fordeles i bassinet. Bassinkapaciteten udtrykker det maksimale antal badende, der kan være i bassinet samtidigt. Badebelastningen udtrykker den påvirkning, som de badende udøver på vandkvaliteten i bassinet og måles konventionelt ved antallet af besøgende. 3.1 Offentlige svømmebadeEt offentligt svømmebad er et svømmeanlæg, der ejes af enten amt eller kommune eller er etableret som selvejende institution, og hvortil offentligheden har generel adgang, sædvanligvis mod betaling. Et svømmebad består af et eller flere bassiner. I nyere anlæg vil der ofte være flere bassintyper, typisk et egentligt svømmebassin med en længde på 25 eller 50m, et eller to varmtvandsbassiner (til børn og eventuelt også terapi) samt et fritidsafsnit med f.eks. et morskabsbassin og et spabad. Den seneste samlede opgørelse af antal svømmefaciliteter i Danmark daterer sig fra 19952. Opgørelsen viser, at der på daværende tidspunkt var i alt 389 offentlige svømmeanlæg fordelt på 303 indendørs og 86 udendørs anlæg. De 389 anlæg omfattede i alt 722 bassiner, hvoraf 560 indendørs og 162 udendørs. I de senere år er der skønsmæssigt blevet bygget 3-5 nye (indendørs) anlæg om året med hver typisk 3-5 bassiner. Såfremt antallet af nye anlæg siden 1995 sættes til 25 med hver 4 bassiner i gennemsnit kan det anslås, at det samlede antal indendørs offentlige svømmebade i dag er 328 med i alt 660 bassiner. Antages det, at antallet af udendørs bassiner er uændret, betyder det, at det samlede antal offentlige bassiner kan skønnes til 822. Undersøgelsen af bassinvandkvalitet omfatter både de indendørs og udendørs offentlige svømmeanlæg. For sidstnævnte er vurderingen af investeringsbehovet ved ændrede kvalitetskrav forbundet med så mange tekniske problemer, at opgaveafgrænsningen for så vidt angår de detaljerede omkostningsberegninger pr. bassin er blevet reduceret til alene at omfatte de indendørs offentlige svømmeanlæg. Omkostningsvurderingerne for de udendørs offentlige anlæg vil i stedet tage deres udgangspunkt i disse detailberegninger. 3.2 Gældende lovkrav til bassinvandkvalitetDe lovmæssige krav til vandkvalitet i offentlige svømmebade er fastlagt i Miljø-ministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet i svømmebassiner (Bkg. nr. 195 af 5/4/88). Bekendtgørelsen regulerer de svømmebassiner, der er beregnet til anvendelse af en større personkreds, herunder også f.eks. terapibassiner samt bassiner i tilknytning til hoteller, campingpladser, skoler, feriekolonier og lignende3. Kravene i bekendtgørelsen er således fastlagt for de enkelte svømmebassiner og ikke for det samlede svømmeanlæg. Amtsrådene er tilsynsmyndighed for de kommunalt ejede bassiner, mens de enkelte kommunalbestyrelser varetager tilsynet for de øvrige bassiner, der er omfattet af bekendtgørelsen. De gældende krav til vandkvalitet er gengivet i tabel 3-1. I denne analyse ses der bort fra parametrene for permanganat- og kimtal samt coli- og pseudomonas-bakterier, idet disses værdier er direkte knyttet til - og kontrolleret af - indholdet af frit klor. I denne rapport vil vandkvaliteten for svømmebassiner derfor blive bedømt ud fra værdierne af pH, frit klor, bundet klor, trihalometaner (THM) og omsætningstid4. 3.3 Forslag til ændring af kvalitetskravMiljøstyrelsen udsendte i december 2000 i offentlig høring udkast til en ny ”Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg og vandkvaliteten heri”. Forslaget til ny bekendtgørelse regulerer svømmebadsanlæg med tilhørende faciliteter, der ud over, som i den eksisterende bekendtgørelse, at være beregnet til anvendelse af en større personkreds, også fyldes med vand fra vandforsyningsanlæg. Et svømmebadsanlæg er defineret til at omfatte inden- og udendørs svømmebas-siner, varmtvandsanlæg og badeanlæg med tilsvarende driftsforhold og med stor badebelastning samt endelig spabade og lignende. I praksis regulerer udkastet til ny bekendtgørelse derfor samme bassintyper som den eksisterende. Generelt vil forslaget til ny bekendtgørelse indebære en afskaffelse af de vejledende maksimumsgrænser. For de 5 nøgleparametre i denne undersøgelse, der blev defineret ovenfor, foreslås følgende ændringer: - sondringen mellem bassinstørrelser ændres for frit klor, således at alle egentlige svømmebassiner uanset længde, og uanset om de er udendørs eller indendørs, omfattes af de strammere krav;
Som hidtil benyttes omsætningstid som indikator for bassincirkulation, hvilken er den relevante kvalitetsparameter. I udkastet til bekendtgørelse suppleres omsætningstiden med krav til bassinkapacitet (vandareal pr. besøgende), idet denne ligeledes er bestemmende for bassincirkulationen. Alt i alt indebærer bekendtgørelsesudkastet således en skærpelse af kravene for 4 af undersøgelsens 5 vandkvalitetsparametre. 3.4 Populationen i undersøgelsenKvalitetsreguleringen i gældende bekendtgørelse ses at omfatte alle bassiner, hvortil en bredere personkreds har adgang, uanset ejerforhold. Derfor udvides undersøgelsen af vandkvalitet til også at omfatte de privatejede svømmebassiner. Antallet af privatejede bassiner blev i 1995 opgjort til 455. Analysen udvides endvidere til at inddrage terapi- og varmtvandsbassiner på hospitaler, plejecentre mv. I 1995 blev registreret 110 sådanne bassiner, hvoraf 41 egentlige terapibassiner og 69 varmtvandsbassiner. Dermed vil rapporten belyse vandkvaliteten i den samlede bassinpopulation dækket af bekendtgørelsen. I omkostningsberegningerne bliver det derfor muligt ikke blot at vurdere indvirk-ningen på de offentlige budgetter, men også de totale omkostninger på landsplan ved skærpede krav til vandkvalitet. Sidstnævnte overslag vil dog alene være af skønsmæssig karakter. Den samlede bassinpopulation fordelt på hovedgrupper er vist i tabel 3-3. 1995-tallene er baseret på opgørelsen fra Teknologisk Institut. Tallene for 2002 er et estimat, der forudsætter, at antallet af hospitals/-terapibassiner og af privatejede bassiner er uændret siden 1995. Væksten i antal offentlige svømmebassiner vedrører kun de indendørs jf. i øvrigt også afsnit 3.1. For 2002 er det samlede antal indendørs bassiner herefter skønnet til 1.065, hvoraf som nævnt 295 i privat regi. De indendørs bassiner fordeler sig på 639 anlæg. De 322 udendørs bassiner er fordelt på 183 anlæg. Det samlede antal bassiner er dermed anslået til 1.387, hvilket er det antal bassiner, der benyttes ved opregning til omkostninger for den samlede bassinpopulation. 3.5 Investeringer i vandkvalitetBassinvandets indhold af pH og frit klor er i langt de fleste bassiner automatisk styret. Uanset om styringen er automatisk eller ej, vil ændringer i de krævede niveauer for pH henholdsvis frit klor ikke indebære yderligere investeringer. Derimod vil ændrede krav til indhold af bundet klor og THM indebære behov for yderligere investeringer i det omfang, der ikke er mulighed for effektivitets-forbedringer i de eksisterende installationer. Tilsvarende kan, afhængigt af anlæggets tekniske kapacitet, også gælde ændrede regler for omsætningstid. Som nævnt i indledningen er denne rapports formål bl.a. at vurdere de nødvendige investeringsomkostninger for, at de offentlige svømmeanlæg kan overholde gældende og foreslåede maksimumværdier for vandkvalitet. Eftersom det i det væsentligste kun er maksimumværdierne for bundet klor og THM, der har betydning for investeringsomfanget ved skærpede krav til vand- kvalitet, vil metodebeskrivelsen i kapitel 4 og den detaljerede investeringsanalyse i kapitel 5 og 6 blive begrænset til disse to parametre. Tilsvarende gælder følgelig også de af investeringerne afledte driftsomkostninger. Omsætningstid kan dog også være en betydende kvalitetsparameter, hvorfor kapitel 4 tillige indeholder en kort diskussion af metoder til forbedring af denne, mens der i kapitel 5 vil blive præsenteret erfaringsmæssige investeringsomkostninger ved opgradering af anlæg til ændrede krav til omsætningstid.
2 Dansk Teknologisk Institut: Fortegnelse over svømmebadsanlæg i Danmark 3 Bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse (Bkg. nr. 664 af 16/12/82) kap. 9 som ændret ved Bkg. nr. 196 af 5/4/88. 4 Afsnit 4.2 indeholder tekniske definitioner af de tre sidstnævnte parametre. |
