Vandkvalitet i de offentlige svømmebade og muligheder for forbedringer
2 SammenfatningFormålet med rapporten er at få en vurdering af den aktuelle bassinvandkvalitet i indendørs offentlige svømmebade, og at få en opgørelse over de forventede investerings- og driftsomkostninger ved at overholde såvel gældende absolutte og vejledende maksimumsværdier i bekendtgørelsen om svømmebade med hensyn til bassinvandets indhold af bundet klor og trihalomethaner. Endvidere er formålet at få et skøn over marginale omkostninger ved overholdelse af de værdier, som var forslået i et udkast til reviderede regler på området, som Miljøstyrelsen sendte i offentlig høring i december 2000. Kapitel 3 indeholder en afgrænsning af analysens omfang. Først introduceres og defineres dog væsentlige begreber til forståelse af bassinkvalitet. Dernæst beskrives kravene til vandkvalitet i gældende bekendtgørelse og i udkastet til ny bekendtgørelse. I denne sammenhæng defineres vandkvalitet inden for rammerne af denne rapport til at omfatte pH-værdi, indhold af frit klor, indhold af bundet klor, indhold af trihalometaner (THM) samt svømmebassinets omsætningstid. De væsentligste ændringer i udkastet til ny bekendtgørelse vedrører bundet klor og THM. Det absolutte maksimum for indhold af bundet klor er i dag 1,0 mg/l mod et vejledende maksimum på 0,5 mg/l. Det absolutte maksimum foreslås reduceret til 0,2 mg/l. Indholdet af trihalometaner må maksimalt være 50 µg/l for indendørs 25- og 50 m-bassiner og 100 µg/l for øvrige bassintyper. De vejledende maksima er henholdsvis 25 µg/l og 50 µg/l. De absolutte maksimumsværdier foreslås sænket til et fælles absolut maksimum på 20 µg/l. For begge parametre er der således som helhed tale om en forholdsvis betydelig skærpelse. Eneste ændringer for omsætningstid, dvs. vandets omsætningshastighed i bassinet, vedrører de krævede bassindybder for givne omsætningstider. Beregningen af investerings- og driftsomkostninger skal alene omfatte de to førstnævnte parametre. Ændringer for pH-værdi og frit klor kan gennemføres ved justeringer i kemikaliedoseringen, mens investeringer i forbedring af omsætningstid ligger uden for opgavebeskrivelsen. Endelig afgrænses bassinpopulationen i rapporten. En undersøgelse af overholdelse af de 5 kvalitetsparametre omfatter alle svømmebassiner, skønnet til knap 1400. Detailberegningerne af investerings- og driftsomkostninger pr. bassin skal derimod alene omfatte de offentlige svømmebade. Denne delpopulation afgrænses yderligere til de indendørs bassiner, da omkostningsberegninger for udendørs bassiner er teknisk vanskelige og dermed usikre. Antallet af indendørs offentlige bassiner er skønsmæssigt anslået til 770. Ud fra disse detailberegninger opskaleres omkostningsskønnene til det samlede antal offentlige henholdsvis alle bassiner. Kapitel 4 omfatter en beskrivelse af de anvendte metoder til belysning af vandkvalitet samt grundlaget for beregning af investerings- og driftsomkostninger. Eftersom der ikke eksisterer samlede oversigter for bassinvandkvalitet, skulle oplysningerne herom indhentes fra landets miljøcentre, der varetager tilsynet med svømmeanlæggene. Til dette formål blev udarbejdet et spørgeskema. Imidlertid var det nødvendigt, at spørgeskemaet ikke blot kunne afdække vandkvaliteten. For på rimelig vis overhovedet at kunne beregne investerings- og driftsomkostninger var der behov for en lang række yderligere oplysninger. Investeringsomkostningerne afhænger nemlig ikke alene af den aktuelle vandkvalitet, men også af bl.a. bassintype, antal besøgende pr. bassin og bassinets hovedcirkulationsmængde, dvs. den vandmængde, der cirkulerer i bassinet. Ud over oplysninger direkte fra miljøcentrene skulle disse også varetage indhentning af data fra de enkelte anlæg. For at sikre tilstrækkelige informationer blev dataindsamlingsfasen ganske langstrakt. Besvarelsesprocenterne betød, at undersøgelsesresultaterne kan betragtes som tilstrækkeligt repræsentative. Besvarelser blev modtaget fra 35-40 pct. af anlæggene. Svarprocenterne var omkring 90 pct. på spørgsmålene om vandkvalitet, mens den var ca. 60 pct. på spørgsmål vedrørende de væsentligste tekniske data. Metodebeskrivelsen omfatter også en diskussion af hvilke metoder, der kan anvendes til reduktion af indholdet af bundet klor henholdsvis THM i bassinvandet. For bundet klor er der et valg mellem kulfiltre og anlæg med ultraviolet bestråling af bassinvandet (UV-anlæg). For THM er der et begrænset antal metoder. En afprøvet metode her i landet, og den, der analyseres nærmere, er installation af specialkulfiltre. Metoden er dog fortsat under udvikling. Kun for bundet klor er der således foretaget beregninger for metodemæssige alternativer. Valget herimellem afhænger dels af tekniske begrænsninger, dels af økonomiske overvejelser. Førstnævnte diskuteres nærmere i metodebeskrivelsen, mens de økonomiske overvejelser og kriterierne for valg mellem de to metoder uddybes i kapitel 5. Den i rapporten beskrevne type UV-anlæg bør ikke installeres, hvis der ikke allerede er kulfiltre. Anvendelsen af kulfiltre er i sig selv begrænset af hensyn til vandomsætningen i bassinet. Den samlede kulfilterkapacitet bør således ikke overstige 10 pct. af hovedcirkulationsmængden. Omsætningstiden indgår som før nævnt ikke i omkostningsberegningerne og dermed heller ikke i diskussionen af metoder til sikring af overholdelse af de lovmæssige krav. Imidlertid kan denne parameter have betydning for bassinkvaliteten, og det er fundet relevant kort at belyse investeringsbehovene, hvis omsætningstiden skal forbedres, f.eks. hvis de gældende krav ikke er overholdt. Der kan her være tale om enten forbedringer i det enkelte bassin, primært i form af konstruktion af nye bundindløb, eller i selve anlægget ved udskiftning af vandbehandlingsanlægget. Kapitel 5 afdækker indledningsvis de investeringsbehov, der kan udløses i for-bindelse med overholdelse af gældende og foreslåede krav til indhold af bundet klor. Der ses således på behovet for kulfiltre og UV-anlæg ved et ønsket indhold af bundet klor på 1,0, 0,5 og 0,2 mg/l. Derudover vil behovet afhænge af den mængde bundet klor, der dannes i bassinet, hvilket igen afhænger af bassintype og af antal badende. For begge metoder stiger investeringsbehovet mere end proportionalt med det ønskede niveau for bundet klor. Dette afspejles også i de beregnede investeringsomkostninger pr. bassin. For f.eks. et ”typisk” 25m-bassin er omkostningerne ved investering i kulfiltre ved de tre niveauer for bundet klor henholdsvis ca. 50.000, 100.000 og 250.000 kr. For UV-anlæg er de tilsvarende tal ca. 100.000, 120.000 og 185.000 kr. De laveste værdier svarer til de minimumsinvesteringer, der er nødvendige for overhovedet at få installeret kulfiltre, henholdsvis UV-anlæg. De tilsvarende driftsomkostninger for kulfiltre er henholdsvis knap 20.00 kr. om året for de to første niveauer og godt 30.000 kr. for et bundet klor-indhold på 0,2 mg/l. For UV-anlæg er driftsomkostningerne i størrelsesordenen 10.000 kr. for de to første niveauer og knap 35.000 kr. for det sidste. De højere driftsomkostninger for kulfiltre kan tilskrives omkostninger til køb af aktiv kul. For UV-anlæg er omkostningerne mere beskedne på de to lavere niveauer for bundet klor, da der er omkostningsbesparelser at hente på bassinopvarmning, idet elektriciteten til drift af anlægget kan omsættes til varme. Progressionen i driftsomkostninger til et bundet klor indhold på 0,2 mg/l er helt parallel med den for investeringsomkostningerne. Der kræves forholdes mere filterkapacitet henholdsvis belysning og dermed elforbrug for at nå dette niveau. Da formålet med denne undersøgelse er at beregne omkostningerne ved ændring af krav til indhold af bundet klor beregnes også omkostningerne ved sådanne ændringer dvs. henholdsvis de marginale investeringsomkostninger og de marginale driftsomkostninger. Det er størrelsen af disse marginalomkostninger under ét, der afgør, hvorvidt kulfiltre eller UV-anlæg er økonomisk set mest fordelagtige. Generelt har kulfiltre en økonomisk fordel i sig selv, idet den nødvendige minimumsinvestering som nævnt kun er knap 50.000 kr. mod godt 100.000 kr. for UV-anlæg. Investeringsbehovet for reduktion af indholdet af THM ved anvendelse af specielle kulfiltre afhænger alene af hovedcirkulationsmængdens størrelse. Oplysninger fra den fabrikant, der udfører forsøgene med disse filtre, peger på en lineær sammenæng mellem filterbehov og hovedcirkulationsmængde. Netop da metoden er på forsøgsniveau, er denne sammenhæng dog usikker. Af samme årsag er kun anayseret niveauer for reduktion af THM-indhold på henholdsvis 25-50 µg/l og 50-100 µg/l. Disse intervaller svarer nogenlunde til de reduktioner, der kan forventes krævet ved et maksimalt THM-indhold på 20 µg/l som foreslået i den nye bekendtørelse. Det resulterer i investeringsomkostninger for et typisk 25 m-bassin på henholdsvis ca. 125.000 og 250.000 kr. Da det anvendte specialkul er dyrt, er også driftsomkostningerne ganske høje, henholdsvis godt 30.000 kr. og godt 60.000 kr. om året. Det svarer til ikke mindre end ca. ¼ af investeringsomkostningerne. Endelig præsenteres nogle grove overslag for de sandsynlige omkostninger ved en forbedring af omsætningstid. En investering i nye bundindløb mv. vil beløbe sig til mellem 1 og 3 mill. kr. uanset bassintype. Såfremt der også kræves et nyt vandbehandlingsanlæg, vil det ligeledes koste mellem 1 og 3 mill. kr. Kapitel 6 indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen samt beregningsresultater for investerings- og driftsomkostninger ved skærpede kvalitetskrav. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan konstateres, at der for pH-værdi og indhold af frit klor som helhed ikke er problemer med overholdelse af hverken gældende eller foreslåede krav. De indhentede svar for indhold af bundet klor peger på, at stort set alle bassiner overholder de absolutte maksimumskrav. De vejledende krav overholdes af langt de fleste udendørs bassiner, mens den tilsvarende andel for de indendørs bassiner kun er ca. ¾. Især er indholdet af bundet klor relativt højt for morskabs-, børne- og soppebassiner samt spabade. Derimod er kvaliteten god for terapi- og varmtvandsbassiner. Oplysninger om faktuelt bundet klor-indhold fra et miljøcenter bekræfter disse resultater og viser samtidig, at indholdet af bundet klor er langt fra det foreslåede niveau på 0,2 mg/l og typisk ganske tæt på det vejledende maksimum på 0,5 mg/l, hvis ikke højere. Disse resultater indebærer, at der må forventes forholdsvis begrænsede investeringsomkostninger, hvis det nugældende vejledende maksimum også bliver det absolutte maksimum. Derimod vil både investerings- og driftsomkostninger være ganske store ved et krav om et bundet klor indhold på 0,2 mg/l. Det skyldes dels progressionen i investeringsbehov og -omkostninger, dels at investeringer vil være nødvendige for et ganske stort antal bassiner. De anslåede marginale investerings- og driftsomkostninger ved reduktion af det krævede indhold af bundet klor til henholdsvis 0,5 mg/l og fra 0,5 til 0,2 mg/l er vist i tabellen nedenfor. Tabellen skal tolkes således, at det koster ca. 15 mill. kr. til sikring af et bundet klor indhold på 0,5 mg/l i alle bassiner, mens det indebærer en investering på yderligere 140 mill. kr., såfremt kravet er 0,2 mg/l. Sådanne estimater må naturligvis tolkes med varsomhed, men skulle dog give en god indikation af størrelsesordenen af de forventede omkostninger for samtlige bassiner og de indendørs, offentligt ejede eller selvejende bassiner. Med forsigtighed kan det anslås, at godt 15 pct. af marginalomkostningerne ved-rører reduktionen til 0,4 mg/l, knap 30 pct. reduktionen til 0,3 mg/l og de reste-rende ca. 55 pct. reduktionen fra 0,3 til 0,2 mg/l. Denne fordeling afspejler pro-gressionen i behovet for kulfilterkapacitet ved krav om lavere indhold af bundet klor. En beregning af de forventede omkostninger pr. bassin viser, at investerings-omkostningerne vejer særlig tungt for undervisnings-, børne-, soppe- og morskabsbassiner med en omkostning på ca. 120.000 kr. pr. bassin eller det samme som for et 50m-bassin. Det skyldes dels et forholdsvis højere indhold af bundet klor, dels at hovedcirkulationsmængden i disse bassiner er så lav i forhold til antallet af badende, at det af tekniske årsager er nødvendigt at investere i de langt dyrere UV-anlæg. Det bør i denne sammenhæng understreges, at der er ganske stor spredning i omkostningsestimaterne mellem bassintyper og mellem enkeltbassiner. For THM viser spørgeskemaundersøgelsen, at 6 indendørs 25m-bassiner ikke overholder det gældende absolutte maksimumskrav. Dertil kommer, at THM indholdet er forholdsvis langt højere i de indendørs 25- og 50m-bassiner end i de øvrige bassintyper. Kun ca. 60 pct. overholder således det vejledende maksimums-krav mod 80 pct. for alle indendørs bassiner under ét. Den tilsvarende procentsats for de udendørs bassiner er 60 pct. Den lavere andel skyldes alene, at kun 1/3 af undervisningsbassinerne overholder det vejledende krav. Oplysninger om faktuelt THM-indhold fra miljøcentret peger noget overraskende på, at 25- og 50m-bassiner ligger i nærheden af det vejledende maksimum og noget tilsvarende for de øvrige bassiner. Alle bassiner må vurderes at være en del fra det foreslåede maksimum. Resultaterne for THM peger på, at de afledte investeringsomkostninger ved en ændring af de gældende vejledende maksima til at være de absolutte maksima vil være meget små for alle bassintyper med undtagelse af de indendørs 25- og 50m-bassiner. Et THM-indhold svarende til det foreslåede fælles maksimum vil inde-bære investeringer for alle bassiner, dog relativt mindre for 25- og 50m-bassiner, Det skyldes, at det vejledende maksimum for disse bassintyper er 25 µg/l, altså meget tæt på det foreslåede maksimum på 20 µg/l. De anslåede marginale investerings- og driftsomkostninger ved reduktion af det krævede indhold af THM til henholdsvis de vejledende maksima og fra disse maksima til det foreslåede fælles maksimum er vist i tabellen nedenfor. De årlige driftsomkostninger er ganske store for THM-kulfiltre. Det skyldes hovedsagelig den høje pris på det anvendte specialkul, en pris, der kan forventes at falde ved en stigning i efterspørgselen. Tabellen skal tolkes således, at det koster ca. 14 mill. kr. for, at alle bassiner kan overholde de gældende vejledende maksimumsværdier på henholdsvis 25 µg/l for indendørs bassiner og 50 µg/l for øvrige, mens det indebærer en investering på yderligere 33 mill. kr., såfremt kravet er 20 µg/l for alle bassiner. Den analyserede THM-kulfiltermetode er som nævnt kun på forsøgsstadet. Derfor er det ikke muligt at anslå de marginale omkostninger ved valg af højere maksimumsværdier end det nu foreslåede på 20 µg/l. De gennemsnitlige omkostninger pr. bassin ved indførelse af det foreslåede krav betyder forholdsvis højere omkostninger for morskabs- og varmtvandsbassiner, som er bassiner med en forholdsvis høj hovedcirkulationsmængde, skønsmæssigt 40.000 kr. pr. bassin eller det samme som for et 50 m-bassin. Som tidligere nævnt er det hovedcirkulationsmængden, der bestemmer investeringsbehovet. Endelig skal nævnes resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen for omsætningstid. For godt 80 pct. af bassinerne er det angivet, at kravet til omsætningstid er overholdt. En sammenligning med de omsætningstider, der samtidig er oplyst for bassinerne sandsynliggør, at den faktiske omsætningstid overstiger det lovmæssige krav1. For 5 af de 10 bassinkategorier i undersøgelsen er gennemsnittet af den oplyste omsætningstid højere end det lovmæssige maksimum. Det gælder 25m-, undervisnings-, børne-, varmtvands- og terapibassiner. Overskridelsen er særlig markant for de sidste 3 bassintyper. En kontrolberegning af omsætningstiden ud fra bassinvolumen og hovedcirkulationsmængde bekræfter disse resultater. I vurderingen skal dog samtidig indgå, at ca. 40 pct. af bassinerne har oplyst at have dispensation fra kravet om omsætningstid. Vurderet ud fra gennemsnitstallene må omsætningstiden dog fortsat anses at være noget højere end den tilladte for et ganske stort antal bassiner. Såfremt der fremkommer krav om, at omsætningstiderne skal overholdes, kan det således indebære ganske betydelige investeringsomkostninger. Som tidligere nævnt vil en forbedring af bundindløb henholdsvis udskiftning af vandbehandlingsanlægget hver især indebære investeringer i størrelsesordenen 1-3 mill. kr. pr. bassin, dvs. langt højere end de skønnede omkostninger for at reducere indholdet af bundet klor og af trihalometaner i bassinvandet.
1 Der kan dog gives dispensation fra kravet til omsætningstid, hvis kravene til bassinvandkvalitet er overholdt |
