Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i "slimet" legetøj

1 Introduktion

1.1 Indledning

Der findes i legetøjsforretninger en del legetøj, som er gummiagtigt og slimet. Det drejer sig fx om "slimbolde" og "klistre-dyr". Den kemiske sammensætning af disse produkter er for det meste ukendt, og meget af denne type legetøj bliver solgt som engangspartier, der ikke findes på markedet i særligt lang tid. Legetøjet er meget populært, koster ikke meget og bliver derfor købt af børn selv. Legetøjets CE-mærkning tager ikke nødvendigvis tilstrækkelig højde for indholdet og mængden af eventuelt farlige stoffer.

Det er i dag forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent phthalater. En hel del slimet legetøj fremstår som værende fremstillet af eller indeholdende blødgjort plast. Phthalater er ofte anvendt som blødgører til især PVC. . Der er derfor i undersøgelsens fase 2 screenet for bl.a. phthalater.

Slimet legetøj kan i visse tilfælde også være udformet som et kosmetikprodukt og er i disse tilfælde omfattet af EU's kosmetikdirektiv (direktiv 76/767/EØF). Kosmetiske midler må ikke kunne være til skade for forbrugerne, men det er industriens ansvar, at disse midler ikke udgør nogen sundhedsfare for brugerne.

I Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter står der bl.a. Den, der markedsfører kosmetik, er ansvarlig for, at både beholder og eventuel ydre emballage er mærket med følgende oplysninger:

  • Firmanavn og adresse
  • Vægt eller volumen
  • Holdbarhedsdato
  • Sikkerhedsforskrifter
  • Fabrikationsseriens nummer
  • Hvad produktet skal bruges til
  • Indholdsdeklarationen skal oplyse om alle ingredienser, nævnt efter vægt på det tidspunkt, de tilsættes produktet.

Der er i denne undersøgelse medtaget to kosmetiske produkter. Produkterne opfylder kravene i Kosmetikdirektivet om indholdsdeklaration.

1.2 Formål

Projektet skal skabe et overblik over, hvilke kemiske stoffer gummiagtigt og slimet legetøj kan indeholde, samt vurdere eksponeringen af kemiske stoffer fra legetøjet. Det er undersøgt, hvilke kemiske stoffer der anvendes i legetøjet, og, hvis det er stoffer, der giver grund til bekymring, om disse afgives under brug.

1.3 Fremgangsmåde

Fase 1 omhandler en markedsundersøgelse af slimet legetøj, herunder en kortlægning af hvilke typer der findes på markedet. Kortlægningen er udført ud fra litteratur, datablade og branchekontakter af, hvilke kemiske stoffer der anvendes i sådanne produkter.

Disse oplysninger er fremskaffet på følgende måde:

  • Søgning via Internettet
  • Indkøb af slimet legetøj
  • Ved kontakt til leverandører og producenter, hvis identitet fremgik af emballagen
  • Ved kontakt til et udvalg af relevante foreninger og organisationer

Fase 2 omhandler kvalitative analyser af udvalgte stykker slimet legetøj.

Disse analyser omfatter screening ved hjælp af FTIR for identifikation af polymertyper, phthalater og i nogen udstrækning uorganiske farvestoffer. Denne analyse er udført dels på produktet og dels på et ekstrakt for at få et mål for, hvilke stoffer legetøjet kan indeholde.

På legetøjet er der tillige udført en kvalitativ screening for indhold af tungmetaller ved ICP-MS.

Tidligere undersøgelser af "rigtige" slimprodukter viste tilstedeværelsen af borsyre, der er derfor i projektet indgået en kvantitativ bestemmelse af bor ved induktivt koblet plasma atomemissionsspektrometri (ICP-AES).

En indledende screeningsanalyse af flere typer slimet legetøj viste tilstedeværelsen af flygtige opløsningsmidler. Derfor er der i projektet udført en analyse af, hvilke flygtige forbindelser, der kan afgives til luften ved håndtering af legetøjet. Analysen er udført ved headspace teknik kombineret med GC-MS.

For bestemmelse af, hvilke stoffer der kan afgives ved kontakt til huden eller spyt, er der udført migrationsanalyser i kunstig svedopløsning fremstillet i henhold til ISO 105-E04 samt til kunstigt spyt fremstillet efter Amtliche Sammllung von Untersuchungsverfahren nach § 35 LMBG nr. 82.10 1, spytopskiften er kopieret fra DIN std, nr. 53 160. Ekstraktionen er foretaget i 24 timer ved 40C i henhold til DS-EN 1186-3. De stoffer, der afgives til spyt og/eller sved, er analyseret og identificeret ved hjælp af GC-MS.

Følgende kvalitative analyser er udført:

  • Screening for polymertyper, uorganiske farvestoffer og phthalater ved FTIR
  • Identifikation af uorganiske farvestoffer og tungmetaller ved ICP-screening
  • Kvantitativ analyse af borsyre ved ICP-AES
  • Kvantitativ bestemmelse af phthalater
  • Screening af afgasning af flygtige stoffer ved hjælp af headspace og GC-MS
  • Screening af afgivelse af organiske forbindelser ved migration til kunstig sved og kunstigt spyt ved GC-MS
  • Identifikation af op til tyve organiske stoffer ved sammenligning med NIST biblioteksspektre
  • Bestemmelse af den forholdsmæssige sammensætning af de identificerede stoffer

Fase 3 omhandler screening af eventuelle sundhedsskadelige effekter fra stoffer, som afgives fra slimet legetøj.

Der er foretaget litteratur screening af de stoffer, der er identificeret ved de kvalitative analyser. Screeningen er baseret på litteraturoplysninger og har til formål at sikre, at de stoffer, som der fokuseres på ved de kvantitative analyser, er de mest relevante.

Efter at de kvalitative analyser er gennemført, vurderes de fremkomne resultater. Data om de enkelte stoffer i form af NOAEL, LOAEL eller andre relevante data anvendes, i det omfang de er tilgængelige. Alternativt er anvendt QSAR-data for de stoffer, der ikke foreligger data på. Der er foretaget en sammenligning med EU's klassificeringskriterier.

Fase 4 omhandler kvantitative analyser og eksponeringsscenarier. Følgende kvantitative analyser er udført:

  • Kvantificering af udvalgte organiske forbindelser i kunstigt spyt og sved ved GC-MS
  • Bestemmelse af mængden og afgivelsen til luft af udvalgte organiske stoffer vha. beregninger foretaget på baggrund at headspace screeningsanalysen
  • Kvantificering af udvalgte uorganiske farvestoffer og metaller ved ICP-analyse

Der er lavet eksponeringsscenarier baseret på de forventede eksponeringer af forbrugerne af "slimet" legetøj. Eksponeringsvejen var via hudkontakt (hænder og krop) eller ved oral indtagelse i de tilfælde, hvor afsætninger eller rester fra "slimet" legetøj på hænder/fingre bagefter puttes i munden. En worst case situation ville fx være, hvis legetøjet puttes i munden og eventuelt går i stykker, og "slim" og indhold i væskeform indtages oralt. Den tredje eksponeringsvej er mulig via inhalation, eftersom der er erfaring for, at visse slimede legetøj afgiver lugt/duft.

Principperne for vurderingerne er baseret på EU's reviderede Technical Guidance Document (TGD) for risikovurderinger. De eksponerede forbrugere vil under hensyntagen til realistisk worst case være børn med en legemsvægt på 10 kg.

 



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.