| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i "slimet" legetøj

7 Sundhedsvurdering af to ekstra produkter

• 7.1 Indledning
• 7.2 Screening og kvantitative analyser
• 7.3 Identificerede stoffer
• 7.4 Identificerede stoffers klassifikation
• 7.5 Vurdering af 2 ekstra produkter
• 7.6 Konklusion

7.1 Indledning

Forbrugerrådet har testet 80 stykker legetøj købt i 10 europæiske lande i samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer (Forbrugerrådet 2004a). Analyseresultaterne er offentliggjort på Internettet (Forbrugerrådet 2004b).

Som følge af undersøgelsen fandt Miljøstyrelsen, at man ønskede 2 slimede legetøjsprodukter, som indgik i testen, analyseret og vurderet sammen med de slimede legetøjsprodukter, der indgik i kortlægningsprojektet.

7.2 Screening og kvantitative analyser

På baggrund af de fundne resultater fra Forbrugerrådets undersøgelse er der foretaget analyse af bor ved ICP-AES og headspace analyse ved GC-MS for VOC, herunder alifatiske kulbrinter og styren. Disse analyser er foretaget samstemmende med analyserne for de øvrige stykker slimet legetøj omtalt i kap. 5. Det er vedtaget af Miljøstyrelsen ikke at gennemføre migrationsanalyser (sved- og spytekstraktioner) på de 2 stykker slimet legetøj.

7.3 Identificerede stoffer

Stofferne i de 2 ekstra slimede legetøjsprodukter er identificeret, og resultaterne er anført i bilag J og K. Nedenfor er gengivet, hvilke flygtige stoffer, der blev fundet ved headspace (organiske stoffer), og hvor meget bor der blev fundet i en totalanalyse (uorganiske stoffer).

Tabel 7.1 Identificerede flygtige stoffer i headspace analysen af de 2 produkter

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der kun et organisk stof til fælles (2-propanol), ellers er produkterne forskelligt sammensat.

Tabel 7.2 Kvantitative målinger af uorganiske stoffer (mg/kg)

* Værdier fra Forbrugerrådet (2004b).

-: under detektionsgrænsen

7.4 Identificerede stoffers klassifikation

De identificerede stoffers klassifikation er nævnt i nedenstående tabeller for henholdsvis de flygtige organiske forbindelser og de uorganiske stoffer.

Tabel 7.3 Klassifikation af identificerede flygtige stoffer

Tabel 7.4 Klassifikation af uorganiske stoffer

Stofferne er herefter vurderet baseret på de kemiske stoffer, der blev udvalgt i de øvrige produkter af slimet legetøj.

7.5 Vurdering af 2 ekstra produkter

Vurderingerne er for sammenlignelighedens skyld udført som på de øvrige slimede legetøjsprodukter. Af hensyn til læsbarheden er de anvendte grænseværdier angivet igen.

Cyclohexanon

Cyclohexanon er tidligere fundet i 11 ud af 20 produkter. Effektdata er anført i afsnit 6.3.4.

Grænseværdier

Grænseværdien er 40 mg/m³ med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (AT 2002).

TCA (tolerable concentration in air): 136 μg/m³ (Baars et al. 2001).

B-værdien er 0,1 mg/m³ (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002)

Oral RfD-værdien er 5 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004).

TDI-værdien er 4,6 mg/kg/dag (Baars et al. 2001).

Vurdering

Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m³ luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m³ rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%.

Tabel 7.5 Optagelse via inhalation ved eksponering for cyclohexanon

TDI-værdien på 4,6 mg/kg lgv/dag blev ikke overskredet. Der er en faktor på 9,2×106 til den skønnede koncentration i indåndingsluften (1 m³) ved akut eksponering og en faktor på 2,7×10⁶ til den skønnede koncentration i luften i 20 m³ rum (kronisk eksponering).

Anvendes NOAEL 462 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS): 462/0,00000017 = 2.7x108.

Konklusion

Afgivelserne af cyclohexanon anses derfor ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem.

2-Phenoxyethanol

2-phenoxyethanol er tidligere fundet som flygtigt stof i 1 produkt. Effektdata er anført i afsnit 6.3.8.

Grænseværdier

Grænseværdien er 110 mg/m³ med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (DF 2001).

B-værdien er 0,1 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Vurdering

Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m³ luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m³ rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%.

Tabel 7.6 Optagelse via inhalation ved eksponering for 2-phenoxyethanol

Den beregnede optagelse via inhalation var på 138 ng/kg lgv/dag i korttidsscenariet og 48 ng/kg lgv/dag i det kroniske scenarie.

Da der ikke foreligger en TDI-værdi, er anvendt NOAEL-værdien på 200 mg/kg lgv/dag. Ved sammenligning med denne var sikkerhedsmarginen (MOS) for optagelse via inhalation 40×106.

Det bør bemærkes, at headspace koncentrationen, som er målt i 1 liter luft, skal fortyndes med en faktor 1000 til 1 m³, dvs. koncentrationen i indåndingzonen er 1,152 μg/m³ luft. Denne værdi er så ca. 100 gange mindre end B-værdien.

Konklusion

Der vurderes ikke at være en sundhedsmæssig risiko fra eksponeringen af 2-phenoxyethanol.

Styren

Styren er tidligere fundet i 2 produkter.

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 105 mg/m³ med bemærkning LHK. L markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. H betyder, at stoffet kan optages gennem huden. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2002).

WHO har angivet en 24 timers luftvejledningsgrænseværdi på 0,8 mg/m³ (IPCS 1983) og for kontunuær eksponering 0,26 mg/m³ (WHO 2000).

B-værdien er 0,2 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

RfC-værdien er 1 mg/m³ (IRIS).

RfD-værdien er 0,2 mg/kg lgv/dag (IRIS).

TDI er 120 μg/kg lgv/dag (Baars et al. 2001).

Vurdering

Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m³ luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m³ rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%.

Tabel 7.7 Optagelse via inhalation ved eksponering for styren

Det bemærkes, at den optagne mængde er 5 gange højere for dette produkt end for de tidligere 2 produkter, hvor styren blev fundet.

Med hensyn til indånding ligger den estimerede koncentration på 0,467 μg/m³ i indåndingszonen under RfC-værdien på 1 mg/m³ og under WHOs luftkvalitetsværdi på 0,26 mg/m³.

Med hensyn til den optagne mængde ligger den kroniske RfD på 0,2 mg/kg lgv/dag. Den beregnede værdi ligger med en faktor 10500 lavere. Den beregnede værdi ligger under den angivne TDI-værdi på 0,12 mg/kg lgv/dag.

Anvendes NOAEL 12 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS): 12/0,000019 = 631000.

Konklusion

Baseret på de beregnede scenarier forventes der ikke at være sundhedsmæssige problemer på grund af styrens tilstedeværelse i nævnte legetøj.

Xylen

Xylen blev fundet som flygtigt stof i næsten samtlige undersøgte slimede legetøjer.

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 109 mg/m³ med anmærkning H (kan optages gennem huden) (AT 2002).

B-værdien er 0,1 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

TCA (tolerable concentration in air): 870 μg/m³ (Baars et al. 2001).

RfC-værdien er 0,1 mg/m³ (IRIS 2004).

TDI (tolerable daily intake): 150 μg/kg lgv/dag (baseret på Condie et al. 1988).

RfD-værdien er 0,2 mg/kg /dag (IRIS 2004).

Vurdering

Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m³ luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m³ rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%.

Tabel 7.8 Optagelse via inhalation ved eksponering for xylener og ethylbenzen

Koncentrationen i indåndingszonen er 0,33 μg/m³, svarende til 300 gange mindre end RfC-værdien.

Optagelsen via inhalation er under TDI-værdien på 150 μg/kg lgv/dag.

Anvendes NOAEL 179 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS): 179/0,0000137 = = 1.3x10⁷.

Konklusion

Det vurderes derfor, at xylen og ethylbenzen ikke afgives i en mængde, der udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren.

Alifatiske kulbrinter

De alifatiske kulbrinter kan være ligekædede eller forgrenede.

Alkanerne C_6-7 og C_12-16 (hexan, heptan og dodecan, tridecan, tetradecan, pentadecan, hexadecan) er grupperet i målingerne.

Effekter på sundhed

For mange af de alifatiske kulbrinter er der observeret dermatitis, irritation, påvirkninger af centralnervesystemet og bedøvende virkninger. Effekterne øges med øget molekylvægt. Generelt har alifatiske blandinger en neurotoksisk effekt ved omkring 100 ppm svarende til 200-600 mg/m³ (Larsen et al.1999).

Den laveste toksiske dosis (TDlo) for tetradecan på mus er 9600 mg/kg over 20 uger ifølge Clayton og Clayton (1981), som fremfører, at C₁₃-C₁₆ alkaner ved indånding har samme effekter som C₆-C₁₀, men med en langsommere dødsrate.

Klassifikation

Alkaner, C_6-12-forgrenede og ligekædede, er optaget i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002) med klassifikationen:

Grænseværdier

Grænseværdi for C_9-C13: 180 mg/m³ (AT 2002)

LCI for C_7-12 er baseret på en generel neurotoksisk effekt ved 200 - 600 mg/m³ hos mennesker, dvs. LCI = NOEL/1x10 = 20 - 60 mg/m³ er foreslået i Larsen et al. (1999).

Af andre grænseværdier er der fundet for stofferne eller beslægtede stoffer:

I analyserne blev der for 1 produkt (lab nr. 31396-20) for gruppen af C_12-16 fundet en koncentration, som blev omregnet til 5,3 mg/m³ i headspacebeholderen på 1 liter. Fortyndes dette op til 1 m³ (indåndingszonen), er koncentrationen i indåndingszonen 5,3 μg/m³.

Konklusion

De alifatiske kulbrinter kunne ikke adskilles i den kemiske analyse og må betragtes som gruppe. Baseret på den subjektive bedømmelse ved hjemtagning kunne kulbrinternes tilstedeværelse lugtes som en olieagtig lugt, der er typisk for kulbrinter.

Målingerne af de afgassede koncentrationer når ikke op på de 200 mg/m³, som giver neurotoksiske skader iflg. Larsen et al.(1999). LCI-værdien (som er den laveste koncentration, der kan give lokalirriterende effekter ved inhalation) på 20 mg/m³ kan kun overskrides, hvis man putter næsen helt ned i det nyindkøbte produkt. Datagrundlaget er for svagt til, at der kan konkluderes entydigt. Men er klassificeringen gældende for de fundne stoffer, så kan de være kræftfremkaldende.

Bor

Bor er blevet målt i 6 af de tidligere undersøgte slimede legetøjsprodukter.

Grænseværdier

Grænseværdi for arbejdsmiljø er 10 mg B/m³ (ACGIH, boric acid as nuisance dust).

B-værdien er foreløbig administrativt fastsat til 0,003 mg B/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

RfD-værdien er 0,2 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004).

Anbefalet TI (Tolerable Intake) er 0,4 mg/kg lgv/dag (9,6/25), hvor det desuden anbefales, at forbrugerprodukter tildeles 5% af denne værdi =

0,02 mg/kg lgv/dag (IPCS 1998).

Vurdering

Bor blev målt som totalstof, resultaterne er gengivet nedenfor.

Tabel 7.9 Indhold af bor i μg B/g

Den største fundne mængde var på 1100 μg/g svarende til 1100 mg/kg eller 0,11% af produktet.

Estimaterne af optagelse via væsken i slimlegetøjet er baseret på, at væsken kan komme i kontakt med huden eller i værste fald direkte i munden. Estimaterne af optagelsen fra ydre dele af slimet legetøj er baseret på 1 o/oo migration og 23% optagelse via huden og 100% absorption oralt. Optagelse via inhalation er vurderet uvæsentlig fra et slimet produkt.

Det vil sige, at beregningerne er (eksempel):

dermal optagelse: 17,8×1100×0,23×0,001/10 = 0,45 μg/kg/dag

oral optagelse: 17,8×1100×1,0×0,01/10 = 19,6 μg/kg/dag

Sammenlignes den samlede optagelse på ca. 20 μg/kg lgv/dag med den kroniske RfD-værdi på 0,2 mg/kg lgv/dag, er der ingen umiddelbare sundhedsmæssige problemer.

Anvendes NOAEL 9.6 mg B/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) ca.: 9.6/0,020 = 480.

Det bør dog erindres, at der ifølge Miljøstyrelsen (2004) foreligger et forslag til at give bor samme klassifikation som borsyre. Det ville medføre en klassifikation: Reprotoksisk kategori 3;R62 og R63, dvs. "Mulighed for skade på forplantningsevnen" og "Mulighed for skade på barnet under graviditeten".

Bor er med i EUs risikovurdering af eksisterende kemiske stoffer, men vurderingen er ikke færdig.

Konklusion

På det foreliggende grundlag må det vurderes, at indholdet af bor ikke udgør et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren.

7.6 Konklusion

Der blev i undersøgelsen inddraget yderligere 2 produkter. Det blev vurderet, at eksponeringen for de fleste flygtige stoffer ikke gav anledning til sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Der blev fundet en ret høj koncentration af gruppen af alifatiske kulbrinter, som er klassificeret kræftfremkaldende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.