|
Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i "slimet" legetøj 6 Eksponeringsscenarier
6.1 IndledningTil vurdering af sundhedsrisikoen ved brug af slimet legetøj vurderes et udvalg af de fundne stoffers effekter på sundheden i forhold til den relevante eksponeringstid og eksponeringsvej for forbrugeren af legetøjet. Eksponeringstid Eksponeringstiden for leg med slimet legetøj kan variere meget, men det mest almindelige antages at være flere kortvarige anvendelser, der kan variere fra få til flere minutter. Med variabel eksponeringstid per gang og under antagelse af, at antallet også kan variere, er der derfor taget udgangspunkt i en samlet daglig eksponering på 60 minutter (1 time). Denne antagelse støttes af fx en amerikansk undersøgelse af børns legeaktivitet, som angiver gennemsnitstider på 46-70 minutter og 90% fraktiler for børns (1-17 år) legeaktivitet på 120-255 minutter (US-EPA 1997). Eksponeringsvej Det blev ved screeningen klart, at mange af de fundne stoffer var flygtige stoffer, hvorfor en væsentlig eksponering må antages at være via inhalation. Eksponering via inhalation sker fra den luftbårne koncentration af det kemiske stof, der befinder sig i indåndingszonen. Stoffet kan så blive optaget via lungerne eller efter cilietransport over slimhinder til spiserør optaget i mave-tarmkanalen. Eksponering af huden (dermal eksponering) må anses for relevant, da det slimede legetøj er specifikt beregnet til "håndtering". Der er primært tale om eksponering af huden på hænderne, men kontakt andre steder på kroppen under leg kan næppe udelukkes. Indtagelse via munden (oral indtag) er medtaget, eftersom afsætning på hænderne eller ligefrem anbringelse i munden af legetøjet ikke kan udelukkes. Af hensyn til realistisk "worst case" anvendes der ved beregningerne af dermal og oral optagelse en antaget legemsvægt på 10 kg for børn. Slimlegetøj må godt nok antages at være beregnet for lidt ældre børn, men det kan ikke udelukkes, at yngre søskende kan eller vil få fat i det. Optagelse Optagelsen via inhalation, oral eller dermal eksponering vil være stofspecifik og derfor afhængig af, hvilke stoffer der er fundet afgivet fra slimlegetøjet. Hvis der ikke har kunnet findes oplysninger om de enkelte stoffers specifikke optagelse via inhalation, hudkontakt eller over mundhule/slimhinder, er det antaget, at optagelsen er 100%. I undersøgelsen er der udvalgt 20 specifikke stoffer i samarbejde med Miljøstyrelsen. Udvælgelsen er baseret på stoffernes klassificering osv. (se kapitel 4). De udvalgte stoffer er gennemgået enkeltvis efter en gennemgang af vurderingsmetoden (se nedenfor). For hvert enkelt af de udvalgte stoffer er stoffet identificeret ved angivelse af det mest anvendte navn og CAS nr. for entydig identifikation. Desuden er anført de mest almindelige synonymer. Herudover er anført:
Endelig foretages en vurdering af mængden af de fundne udvaskede stoffer ved at beregne / skønne den optagne mængde baseret på eksponeringstiden og personens kropsvægt (mængde/kg legemsvægt/dag). Hvis det er muligt, anvendes en af de etablerede værdier for tolerabel daglig indtag (TDI, ADI eller RfD) til vurdering af eksponeringen ved at sammenligne værdierne med de fundne analyseresultater, som er omregnet til eksponeringen. Udgangspunktet er den maksimale fundne værdi, hvis de optræder i flere produkter. De anvendte usikkerhedsfaktorer vil være angivet i teksten. Er der flere TDI, ADI eller RfD-værdier, anvendes den laveste. Findes der ikke en TDI, ADI eller RfD-værdi, anvendes en sammenligning med en koncentration, hvor der ikke er observeret en skadelig effekt (NOAEL: No Observed Adverse Effect Level) fra et relevant langtidsstudie. Fremgangsmåden vil være omtalt under de enkelte stoffer. 6.2 Eksponeringsscenarier6.2.1 IndledningEksponeringen af forbrugeren af slimlegetøjet vil variere meget efter anvendelsestid, hvilke lokaler (størrelse osv.) de anvendes i, ventilation og håndtering eller kontakflade og tiden for den direkte kontakt. Til at vurdere eksponeringen på en standardiseret måde er der derfor opstillet teoretiske eksponeringsscenarier, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer. Til vurdering af eksponering af forbrugerne er der opstillet nedennævnte scenarier: Eksponering via indånding af flygtige stoffer (inhalation) Eksponering via hudkontakt (dermal eksponering) Eksponering via munden (oral eksponering) Den direkte eksponering ved udpakning og første anvendelse antages at være analog med den direkte eksponering, der fremkommer ved headspace analysen (se metodeafsnit 5). Til vurderingen af eksponering via inhalation anvendes et scenarie med inhalation af den målte koncentration i indåndingszonen på 1 m3 og i rum på 20 m3. Dermal eksponering er baseret på målinger af stoffet i ekstraktioner med kunstigt sved. Det antages, at den mængde stof, der måles udvasket (migreret) fra legetøjet i gennemsnit på 1 times ekstraktion (ekstraheret over 4 timer) udgør den potentielle dermale eksponering. Oral eksponering er baseret på målinger af stoffet i ekstraktioner med kunstigt spyt. Det antages, at den mængde stof, der måles udvasket (migreret) fra legetøjet i gennemsnit på 1 times ekstraktion (ekstraheret over 4 timer), udgør den potentielle orale eksponering. 6.2.2 MetodegrundlagFor de kemiske stoffer, der er fundet afdampet eller migreret til sved eller spyt fra slimlegetøjet, er det vurderet, hvilke stoffer der umiddelbart var de mest interessante (se afsnit 4). Der er herefter foretaget en udvælgelse af enkeltstoffer i samarbejde med Miljøstyrelsen. Data for de enkelte stoffer er fremskaffet med henblik på en farevurdering baseret på kendte oplysninger fra tidligere udarbejdede danske og udenlandske monografier, osv. De fundne data for grænseværdier eller toksicitet er herefter sammenholdt med de fundne koncentrationer i de anvendte scenarier. Der er anvendt metodikker, der ligger tæt på de metoder, der anbefales i forbindelse med risikovurderinger i EU beskrevet i Technical Guidance Document, TGD (EC 2003). I TGD estimeres den potentielle risiko for mennesker som forholdet mellem den observerede koncentration, hvor der ikke forventes skadelige effekter (NOAEL: No Observed Adverse Effect Level) og den skønnede koncentration af stoffet i det omgivende miljø, PEC (Predicted Environmental Concentration), dvs. NOAEL/PEC eller den skønnede optagelse i de eksponerede personer. NOAEL baseres på data fra pattedyr, som ofte ikke er mennesker, men typisk rotter, mus og kaniner. Derfor er det nødvendigt at indføre en sikkerhedsfaktor (SF) til at dække eventuelle forskelle fra andre pattedyr til mennesket. Det kan udtrykkes enten ved direkte at indføre en fast sikkerhedsfaktor eller ved at udtrykke sikkerhedsmarginen (MOS: Margin Of Safety), som udtryk for afstanden til det skadelige niveau. Typisk foretrækkes en MOS >100. Sikkerhedsfaktoren er fortolket som en sikkerhedsmargin, der anvendt på NOAEL giver en værdi, under hvilken eksponering antages at være uden sundhedsrisiko. Sikkerhedsfaktoren er traditionelt sammensat af en faktor 10 for ekstrapolering mellem arter (interspecies, dyr til menneske), en anden faktor 10 for at beskytte de mest følsomme individer af populationen (intraspecies) som fx børn. En tredje faktor anvendes afhængig af datagrundlaget og kan variere, fx 10, hvis der anvendes LOAEL (lowest observed adverse effect level) i stedet for NOAEL, eller ved anvendelse af subkroniske data i stedet for kroniske data. Den samlede sikkerhedsfaktor beregnes som et produkt af alle tre faktorer. Effektniveauet divideret med sikkerhedsfaktoren anvendes til at vurdere, om der er grund til bekymring ("concern level"), eller om en nærmere undersøgelse af metodik eller data er nødvendig. Det vil sige, at man kan vælge at udtrykke sig på basis af koncentration divideret med SF (som fx ADI, TDI, RfD, RfC) eller MOS. I det moderne samfund anvendes mange kemiske produkter. Det kan være svært for den enkelte forbruger at holde styr på dem alle. Håndteringen af de kemiske stoffer er derfor reguleret på basis af en omfattende kemikalielovgivning. I forbindelse med dette projekt er der ikke søgt egenhændige værdier for kemiske stoffer, der allerede er vurderet af nationale eller internationale anerkendte eksperter på området. Den klassifikation, der er godkendt i Danmark (Miljøministeriet 2002), som er en implementering af Den Europæiske Unions klassificering (28. tillæg til EU direktiv 67/548/EEC), er anvendt ved vurderingen. De ændringer, der er foretaget i 29. tillæg og vedtaget i Direktiv 2004/73/EC (EC 2004), som endnu ikke er implementeret i Danmark, er dog medtaget, da implementeringen kan forventes inden for overskuelig fremtid. Til vurdering af de enkelte stoffer er anvendt de grænseværdier, der er anført ovenfor og forklaret nedenfor. Grænseværdien gældende for arbejdsmiljø i Danmark (Arbejdstilsynet, AT 2002) er generelt ikke anvendt, da den alene gælder for arbejdsmiljø og ikke dækker forbrugeren i eget hjem. Den er anført til orientering og sammenligning, hvis den findes. Andre grænseværdier som mål for sundhedsvurdering, der blev inddraget, var:
Effektniveauet for de enkelte stykker slimlegetøj er baseret på vurderinger af enkeltstoffer. De etablerede danske grænseværdier er anvendt, hvis de findes. Findes der ingen danske grænseværdier, er der anvendt udenlandske grænseværdier med beskrivelse af baggrund, hvis den kunne findes. Indendørs luftkvalitet er afhængig af mange faktorer (ventilation, temperatur, osv.), samt mange kilder. I denne rapport er der alene taget hensyn til bidraget fra slimet legetøj, men det bør erindres, at andre kilder til samme kemiske stoffer kan eksistere i hjemmet (rygning, madlavning, afdampninger fra malinger, lakker, tæpper, osv.). Eksponeringen af forbrugeren i hjemmet er ud over koncentrationen i indendørs-luften også afhængig af eksponeringstiden. Da den kan variere betydeligt, er der her gået ud fra en maksimal eksponering på 1 time/dag. 6.2.3 Eksponering via indåndingEksponering via indånding (inhalation) kan teoretisk strække sig fra erhvervelsen eller indkøbet af legetøjet, til det ikke længere anvendes (kasseres). De stoffer forbrugeren udsættes for ved udpakning af emballagen og i starten af brugsperioden, kan tilnærmelsesvis antages at være de stoffer, der er fundet i "headspace" analyserne. Eksponering ved inhalation er udtrykt som koncentrationen af det kemiske stof i luften i indåndingszonen, og eksponeringen udtrykkes som en gennemsnitskoncentration over en referenceperiode, fx 1 time eller 1 dag. For forbrugeren af slimlegetøj kan eksponeringstiden være fra den tid, som slimlegetøjet pakkes ud og anvendes, til væsentligt længere tid, hvor legetøjet gasser af, eller hvis flere stykker slimlegetøj bringes i anvendelse, samt tiden til alle afgivelsesprodukter er ventileret ud af rummet/hjemmet. Til estimering af eksponering via indånding skal man kende koncentrationen i luften, inhalationsraten og luftvolumen (indåndingszone eller rummets størrelse). Inhalationsraten for en gennemsnits voksen person sættes til 20 m3/dag svarende til 0,83 m3/time (standard i TGD 2003). Da slimet legetøj i høj grad henvender sig mere til børn end voksne, er det besluttet at anvende scenarier med børn. For et barn er der flere muligheder afhængig af alder og aktivitetsniveau (TGD 2003). Til vurderingen er valgt et korttidsscenarie med moderat aktivitet og respirationsraten 1,2 m3/time. Til korttidsscenariet anvendes eksponering i indåndingszonen, som her er sat til 1 m3. Da selv små børn kan antages enten at have kontakt med legetøjet eller være i samme rum, som legetøjet anvendes i, er der ud fra en rimelig "worst case" betragtning valgt et langtidsscenarie med lang tids eksponering, hvor der er anvendt en respirationsrate på 8,3 m3/dag (barn 3-5 år, TGD 2003). Koncentrationen i lukkede rum må antages at være større end i ventilerede. Til beregning af koncentrationen i rum antages, at stoffet frigives med det samme til hele rummet og er homogent fordelt. Standardrummets størrelse er sat til 8 m2 og højden 2,5 meter, dvs. rummets volumen er 20 m3. Koncentrationen i inhaleret luft kan så beregnes efter formlen
Mængden af inhaleret stof er så (TGD 2003):
6.2.4 Eksponering via hudenI et scenarie for hudeksponering antages, at produktet anvendes i hånden, som derved er primært eksponeret. Slimet legetøj kan dog også komme i kontakt med andre dele af kroppen, hvorfor et egentligt kontaktareal kan være vanskeligt at fastsætte. Det er derfor valgt at anvende afgivelsen fra legetøjet per tidsenhed i migrationstesten som værende det gennemsnit, forbrugeren kan blive udsat for. Før hudoptagelse skal det kemiske stof overføres fra legetøjet til huden. Når det er på huden, kan stoffet absorberes via huden og derfra til blodet og spredes i resten af kroppen. Optagelsen efter kontakt kan ske fra "frie" kemiske stoffer afgivet fra legetøjet eller som nedbrydningsprodukter. Nedbrydningen kan ske i legetøjet eller via bakterier/enzymer på huden eller i mave-tarmkanalen efter optagelse. Efter som de kemiske forbindelser sidder på overfladen af legetøjet eller potentielt kan udvaskes eller vandre ud fra dem (migrere), er der ved målingen anvendt en ekstraktionsvæske, der skal simulere sved. De stoffer, der er fundet i ekstraktionen, er de stoffer der potentielt kan optages via huden ved kontakt med legetøjet. Eksponeringen kan kort udtrykkes ved ligningen (TGD 2003), som dog er tilpasset dette eksponeringscenarie:
hvor:
Som udgangspunkt er valgt, at et barn leger med slimlegetøjet en eller flere gange daglig. Den samlede dermale eksponeringstid er antaget at være maksimalt 1 time/dag. Barnets vægt er sat til 10 kg. Det vil sige, at beregningerne udføres som afgivet (migreret) stof over gennemsnitligt 1 time (baseret på analyseekstraktion over 4 timer) x eksponeringstiden/dag x fraktion der absorberes/kg legemsvægt: Det vil sige, at dermal optagelse = Vægt af legetøj x μg stof afgivet/time x 1/4 (timer) x (% absorption/100%) x eksponeringstid (time/dag) / 10 (kg) = μg/kg legemsvægt per dag. Kontakttiden på 1 time/dag igennem længere tid er antagelig i overkanten, men er der ingen problemer her, er der heller ingen ved kortere tids eksponering. Absorption Efter eksponering af huden skal det kemiske stof passere huden, før der kan tales om en egentlig absorption. Der er kun fundet få data for dermal absorption af de undersøgte stoffer. Den dermale absorption er derfor estimeret. Afhængig af eksponering og/eller stoffets lipofilicitet antages den dermale gennemtrængelighed at være ubetydelig for meget lipofile stoffer med en log Kow mere end 5 (OECD 1993). Desuden anses dermal gennemtrængelighed for meget lille for stoffer med en log Kow mindre end -1 (dvs. meget hydrophile) og for stoffer med en molekylvægt over 700 (Vermeire et al. 1993). Efter en hollandsk model er dermal absorption skønnet til 10% for stoffer med en molekylvægt over 500 g/mol og en log Kow <-1 eller >4 (De Heer 1999). De sidste værdier er også angivet i TGD (2003). Ved standardvurderinger, eller hvor ingen oplysninger haves, anvendes typisk en dermal absorption på 100% (TGD 2003). Det er gjort i alle tilfælde med de organiske stoffer. Hvis der er fundet oplysninger om absorptionen, er disse anvendt som en forfining af estimaterne. Det er gjort ved at gange den dermale eksponering (Uderm) med absorptionsfaktoren (Fabs): Aderm = Uderm x Fabs hvor:
Den dermale absorption af metaller er antaget at være lille. For zink er den dermale absorption med flydende zinkforbindelser 2% og med zink som fast stof antaget 0,2% i EUs risikovurdering (ECB 2004). For chrom er der fundet lave gennemtrængelighedsrater med 51Cr: 0,07% over 3 timer og 0,18% over 50 timer (Fairhurst og Minty 1989). Omtrent den samme relation er antaget i scenarierne for dermal absorption af metaller, dog modificeret til 0,2% for alle metaller. I det seneste udkast til risikovurderingen af nikkel er der for nikkelsalte anvendt 2% som absorberet fraktion ved dermal kontakt (nikkel sulfat, nikkel chlorid, nikkel nitrat og nikkel carbonat). For nikkel metal er fundet en dermal absorption på 0,2% baseret på et in vivo studie på mennesker (MST 2003). 6.2.5 Eksponering via mundenVed oral eksponering sker absorption efter afgivelse (migration) af stofferne fra slimlegetøjet og opblanding i spyt. Optagelse antages at kunne ske over slimhinder i mundhule eller mave-tarmkanalen. Som udgangspunkt til vurdering af det orale indtag er der anvendt de generelle ligninger beskrevet i relevante referencer (TGD 2003, OECD 1993, Bremmer og vanVeen 2002). Ligningerne er herefter tillempet en ligning, der passer til det foreliggende scenarie med målinger af kemisk stof migreret til simuleret spyt. Der er ikke anvendt areal af legetøjet, da de fleste er så små, at barnet med en smule behændighed kan nå at komme i kontakt med (slikke, sutte, eller tygge på) hele overfladen.
hvor
Som udgangspunkt er valgt, at et barn leger med slimlegetøjet en eller flere gange daglig. Den samlede eksponeringstid er antaget at være maksimalt 60 minutter daglig. Barnets vægt er sat til 10 kg. Analyseresultaterne angiver den migrerede mængde, der er fundet i spytekstraktioner efter 4 timers ekstraktion. Mængden omregnes til afgivelse pr. time. Det vil sige, at beregningerne udføres som afgivet stof/time (baseret på analyseekstraktion over 4 timer) x eksponeringstiden/dag ekstraktion x absorption/kg legemsvægt: Det vil sige, at oral optagelse = Vægt af legetøj x μg stof afgivet/time x 1/4 (timer) x (% absorption/100%) x eksponeringstid (1 time/dag) / 10 (kg) = μg/kg legemsvægt per dag. Oral indtagelse er specielt relevant for det produkt, der som læbestift er direkte beregnet til at smøre på læberne (TO-03, lip gloss). Her vil i værste tilfælde hele produktet kunne indtages oralt. Det bemærkes, at oral indtagelse også kan ske ved hånd-til-mund, dvs. at hånd eller fingre, der har rørt ved produktet, derefter puttes i munden. Der kan derved ske en overførsel af stof fra fingrene til munden. Især med et klæbrigt produkt som slimet legetøj må dette bidrag anses for sandsynligt og ikke ubetydeligt. Da angivelserne i referencelitteraturen (Bremmer og van Veen 2002, Green 2002, Kiss 2001) antyder, at hånd-til-mund udgør et gennemsnit på 3-10 minutter, er den del antaget inkluderet i den valgte eksponeringsperiode på 1 time. Absorption Efter eksponering af mundhulen skal det kemiske stof passere slimhinderne, før der kan tales om en egentlig absorption. Der er kun fundet få data for oral absorption af de undersøgte stoffer. Den orale optagelse over slimhinder (oral absorption) er derfor estimeret for mange af stofferne. Der anvendes samme metodik som anført under dermal absorption (se ovenfor). Ved standardvurderinger, eller hvor ingen oplysninger haves, anvendes typisk en oral absorption på 100% (TGD 2003). 6.2.6 Total eksponeringHvis forbrugeren eksponeres for et stof fra det samme produkt via forskellige eksponeringsveje, kan den totale optagelse lægges sammen. Der er ikke udført en vurdering af det enkelte slimlegetøj overfor det andet. Dels har det ikke været formålet at vurdere enkelte slimlegetøj, dels er antallet for lille. Kortlægningen har haft til formål at vurdere, hvilke stoffer slimlegetøjet afgav og i hvor store mængder. Endelig er de fundne koncentrationer så lave, at med de korte eksponeringstider ville en sådan øvelse være af begrænset værdi ved et normalt forbrugermønster. Det bør dog bemærkes, at forbrugeren (barnet) kan lege med mere end ét stykke slimet legetøj samtidig eller med mellemrum og derved øge sin eksponering for et eller flere kemiske stoffer tilsvarende. Der kan desuden være andre kilder til de samme kemiske stoffer i de omgivelser, legen foregår. Det vil også bidrage til den totale eksponering. 6.3 Vurdering af enkeltstofferTil vurdering af enkeltstoffer er nedennævnte kemiske stoffer udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen. Organiske stoffer 2-Butanon Uorganiske stoffer Bor 6.3.1 2-ButanonIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -86,6°C. Kogepunktet er 79,5°C (Budavari 1996). Damptrykket er 12077 Pa ved 25°C (90,6 mmHg). Vandopløseligheden er 223 g/l ved 25°C (EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 0,29 (Hansch et al. 1995). Anvendelse 2-Butanon anvendes i flere industrielle processer. Den primære anvendelse, som udgør mere end 63% af det kendte forbrug, er som opløsningsmiddel i beskyttende overflader. Desuden anvendes 2-butanon som opløsningsmiddel i klæbestoffer, trykfarver, malingsfjerner, i produktion af magnetbånd og ved fjernelse af smøreolier. Klassifikation Butanon er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Af data på akutte effekter er der fundet:
*: 1 ppm = 2,95 mg/m3 Stoffet er øjenirriterende og mild til moderat hudirriterende for kaniner (NCM 1999). Hudirritationsforsøg på kanin viste en moderat irritation, men ikke nok til klassificering. Derimod var stoffet irriterende (highly irritating) i en Draize øjenirritationstest på kaniner, hvor stoffet fik maksimal score efter mellem 1 time og op til 14 dages eksponering. Stoffet var ikke sensibiliserende i en marsvintest (IUCLID). Hos mennesker indikerer adskillige rapporterede tilfælde og arbejdsmiljøstudier på neurologiske effekter såsom polyneuropathi efter længere tids eksponering for 2-butanon. Dette støttes af akutte eksponeringsstudier (NCM 1999). I en toxicitetstest (repeated dose toxicity test) med gentaget dosering blev rotter eksponeret for 0, 1250, 2500 eller 5000 ppm 2-butanon via inhalation (som dampe) i 6 timer om dagen 5 dage om ugen i 90 dage. Efter 90 dages eksponering via inhalation blev der observeret en lavere gennemsnitlig vægtforøgelse i 5000 ppm gruppen, som også havde en mindre men signifikant forøget levervægt. LOAEL var derfor 5000 ppm, og NOAEL 2500 ppm (svarende til 7500 mg/m3) (IUCLID). I et studie af udviklingen hos mus med eksponering via inhalation (Schwetz et al. 1991) blev der baseret på udviklingen af skeletdele efter en eksponering via inhalation 7 timer om dagen i dag 6-15 af drægtighedsperioden fundet en laveste effekt koncentration, LEC, på 5202 mg/m3. Studiet blev benyttet til beregning af RfC (se nedenfor). I et flergenerationsstudie, hvor rotter blev indgivet 2-butanol i drikkevandet, blev baseret på reduceret ungevægt fundet en NOAEL på 594 mg/kg lgv/dag (0,3% 2-butanol opløsning) og en LOAEL på 1771 mg/kg lgv/dag (1% 2-butanol opløsning) (Cox et al. 1975). Ved omregning fra butanol til butanon for resultaterne på dag 21 var det laveste 95% konfidensinterval forbundet med dosis, der gav 5% reduktion i kropsvægt (LED05) 639 mg/kg lgv/dag. Studiet blev benyttet til beregning af oral RfD (se nedenfor). I Cox et al. (1975) blev multigenerations reproduktions- og udviklingssstudiet udført med 2-butanol. Identifikationen af de kritiske effekter for 2-butanon er baseret på, at 2-butanol metabolisk omdannes til 2-butanon. Andre farmakologiske og toksikologiske undersøgelse bekræfter, at 2-butanol kan anvendes som modelstof for 2-butanon. Begrundelsen er, at 2-butanol indgivet oralt næsten fuldstændigt (96%) omdannes til 2-butanon og dets metabolitter inden for 16 timer (IRIS 2003). Der er ikke fundet studier af subkroniske eller kroniske effekter efter oral indgift af 2-butanon på mennesker eller eksperimentelle dyrestudier. Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø: 50 ppm svarende til 145 mg/m3 med anmærkning H, dvs, kan optages gennem huden (AT 2002). B-værdien er 1 mg/m3 (B-værdilisten, Miljøstyrelsen 2002). Inhalation RfC: 5 mg/m3, se ovenfor. I et studie af udviklingen hos mus (Schwetz et al. 1991) blev der fundet en lavest effekt koncentration LEC: 5,202 mg/m3, som blev omregnet / justeret til LEC(ADJ) = 5202 mg/m3 × 7 t/24 t = 1517 mg/m3 eller justeret til mennesker (human equivalent concentration) LEC(HEC): 1517 mg/m3. Med en sikkerhedsfaktor på 300 (3 for interspecies, 10 for intraspecies og 10 for database mangler) fås en oral RfC 5 mg/m3 (IRIS 2003). Oral RfD: 0,6 mg/kg lgv/dag I et flergenerationsstudie, hvor rotter blev indgivet 2-butanol i drikkevandet, blev der fundet en NOAEL på 594 mg/kg lgv/dag (0,3% 2-butanol opløsning) (Cox et al. 1975). Ved omregning fra butanol til butanon var det laveste 95% konfidensinterval forbundet med 5% reduktion i kropsvægt (LED05) 639 mg/kg lgv/dag. Med anvendelsen af en sikkerhedsfaktor på 1000 (10 inter-, 10 intraspecies og 10 for datamangler) blev beregnet en kronisk RfD på 0,6 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). Optagelse Absorptionsstudier på menneker og dyr har påvist, at 2-butanon kan blive absorberet via lunger, hud og mave-tarmkanalen. Absorptionen via lungerne varierede mellem 41,1 og 55,8% (IPCS 1993). Den relative optagelse via lungerne hos mennesker var ca. 53% efter 4 timers eksponering for 200 ppm (HSDB, WHO 1993). Oral studier i rotter har vist, at det højeste blodniveau af 2-butanon (0,95 mg/ml blod) blev nået 4 timer efter oral indtagelse af stoffet i vand (1690 mg/kg) (US-EPA 1994). 2-Butanon kan også optages gennem intakt hud. En ligevægtskoncentration i udåndingsluften blev nået 2-3 timer efter en eksponering af undersiden af underarmen hos frivillige (Krasavage et al. 1982). Absorptionen er hurtigere gennem fugtig hud end tør hud, og hastigheden af percutan absorption er blevet skønnet til at variere fra 5 til 10 microgram/cm2/min (IPCS 1993). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 53%. Beregningseksempel: (Beregningseksemplet er kun anført for det første stof, men samme beregningsmetode er anvendt for resten af stofferne): Af afgasset 2-butanon blev der fundet 2,3% svarende til 184 ng fra legetøjet (184 ng i 1 liter rilsanpose svarende til 0,079 mg/m3. Eksponeringen i indåndingszonen vil være mindre, svarende til en fortynding på 1000 i forhold til koncentrationen i rilsanposen. Således vil koncentrationen i indåndingszonen være = 0,079 μg/m3) Korttidseksponering vil således være 0,079 μg/m3 × 0,53 (absorption) × IH korttids 1,2 m3/t eller 8,3 m3/dag / 10 kg / 20 m3), dvs.: Korttidseksponering: (0,079/1000) × 0,53 × 1,2 / 10 / 1 Langtidseksponering: (0,079/1000) × 0,53 × 8,3 /10 / 20 Tabel 6.1. Optagelse via inhalation af 2-butanon
*: Bemærk at luftkoncentration i rummet, som er anvendt til skøn af kronisk eksponering, er 5% (1/20) af koncentrationen i den tabulerede indåndingszone 2-Butanon blev kun fundet afgasset fra 1 styk slimet legetøj, men både fra den ydre del og den indre væske. 2-Butanon blev ikke fundet i spyt- eller svedekstraktionerne. Konklusion Mængden af 2-butanon lå langt under RfC-værdien på 5 mg/m3 og B-værdien på 1 mg/m3. RfD-værdien på 0,6 mg/kg lgv/dag blev heller ikke overskredet. Sikkerhedsmarginen (MOS) er mere end (594/2.2×10-6 = ) 2.7×108. Det vurderes derfor, at eksponeringen for 2-butanon ikke udgør nogen fare for sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. 6.3.2 2-ButoxyethanolIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er –74,8°C. Kogepunktet er 168,4°C (DOW 1990). Damptrykket er 117 Pa ved 25°C (0,88 mmHg) (DOW 1990). Vandopløseligheden er 1 kg/l ved 25°C (blandbart, DOW 1990). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 0,83 (Hansch et al. 1995). Anvendelse 2-Butoxyethanol anvendes som opløsningsmiddel for overfladebelægninger, samt i vinyl og akrylmaling (CICAD 1998). Desuden er anført anvendelse som opløsningsmiddel i trykfarver og farvestoffer i RAR draft 2004 (ECB 2004). Klassifikation 2-Butoxyethanol er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed 2-Butoxyethanol er moderat akut toksisk, er irriterende for øjne og hud (men ikke sensibiliserende). Øjenirritationstest viste, at 30 og 70% koncentrationer af stoffet var øjenirriterende med stigende irritation med stigende eksponeringstid. Hudirritationen var mild ved 4 timers eksponering af kaninhud, men øgedes med stigende eksponeringstid (CICAD 1998). Effekterne har mest været registreret som en haematolytisk aktivitet af butoxyethanol. Effekten var aldersafhængig med ældre rotter som de mest følsomme (CICAD 1998). Akut toksicitet:
I et subkronisk 90 dages inhalationsstudie blev rotter eksponeret for 2-butoxyethanol i koncentrationer på 0, 5, 25 eller 77 ppm over 6 timer/dag, 5 dage om ugen i 13 uger. Baseret på ændringer i blodbilledet blev NOAEL og LOAEL fastsat til henholdsvis 25 ppm (121 mg/m3) og 77 ppm (372 mg/m3) (Dodd et al. 1983). I et reproduktionsstudie blev gravide rotter eksponeret for 2-butoxyethanol i koncentrationerne 0, 25, 50, 100 eller 200 ppm (35 pr. gruppe) over 6 timer/dag i dag 6-15 i drægtighedsperioden. Baseret på haematotoksiske effekter blev NOAEL og LOAEL fastsat til henholdsvis 50 ppm (242 mg/m3) og 100 ppm (483 mg/m3) (Tyl et al. 1984). I et 13 ugers studie med rotter blev grupper på 10 af hvert køn eksponeret via drikkevandet. Baseret på vandforbruget blev hanrotterne eksponeret for 0, 69, 129, 281, 367 eller 452 mg/kg/d og hunner for 0, 82, 151, 304, 363 eller 470 mg/kg/d. Baseret på effekter på blodbilledet og leverpåvirkninger, som blev observeret selv ved den laveste koncentration, blev LOAEL fastsat til 69 mg/kg/d for hanner og 82 mg/kg/d for hunner. Anvendes vandforbruget og kropsvægt fra den sidste uge af eksponeringen, er LOAEL omregnet til 55 mg/kg/d for hanner og 59 mg/kg/d for hunner. NOAEL kunne ikke fastlægges i forsøget (NTP 1993, IRIS 1999). Resultatet anvendes alligevel af US-EPA til beregning af en RfD-værdi på 0,5 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). 2-Butoxyethanol er vurderet som potentiel human carcinogen, Gruppe C (IRIS 2004). Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø er 20 ppm svarende til 98 mg/m3 med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (AT 2002). B-værdien er 0,04 mg/m3 (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002). Inhalation RfC-værdien er 13 mg/m3. Værdien er baseret på subkronisk rotte inhalationsstudie (Tyl et al. 1984, omtalt ovenfor). Værdien er baseret på NOAEL 242 mg/m3 og beregnet med en sikkerhedsfaktor på 10, 6/24 for at konvertere 6 timers eksponering til 24 timer i døgnet, en omregning fra rotte til menneske (inhalationsrate for rotte 0,16 m3/d og for menneske 22 m3/d, legemsvægten af rotte 0,215 kg og for menneske 64 kg) (CICAD 1998): Den beregnede RfC værdi baseret på de nævnte relative parametre bliver således: RfC = (242/10) x (6/24) x [(0,16/0,215)/(22/64)] = 13,1 mg/m3. Oral RfD-værdien er 0,5 mg/kg/dag. Værdien er baseret på 13 uger subkronisk studie, hvor der blev fundet hæmatologiske effekter som de mest følsomme effekter med en LOAEL på 55-59 mg/kg/dag for rotter (NTP 1993, se ovenfor). US-EPA omregnede værdien til 5,1 mg/kg lgv/dag for mennesker og anvendte en usikkerhedsfaktor på 10 for intraspecies sensitivitet (US-EPA 1999). Optagelse 2-Butoxyethanol absorberes let efter inhalation, eller ved oral eller dermal eksponering (CICAD 1998). Derfor er der anvendt en optagelse på 100%. I ECB (2004), RAR udkastet anvendes 61% for optagelse via inhalation og 30% dermal optagelse. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.2. Optagelse via inhalation af 2-butoxyethanol
*: Bemærk at luftkoncentration i rummet, som er anvendt til skøn af kronisk eksponering, er 5% (1/20) af koncentrationen i den tabulerede indåndingszone 2-Butoxyethanol blev fundet afgivet fra 6 stykker slimlegetøj. Den beregnede koncentration ligger mere en 1000 gange under RfC-værdien og optagelsen væsentligt mindre end RfD på 500 μg/kg lgv/dag. 2- Butoxyethanol blev ikke fundet i spyt- eller svedekstraktionerne Konklusion Af ovenstående tabeller fremgår, at ingen af de mængder, der optages ved anvendelsen af slimet legetøj, vil medføre en dosis på over RfD-værdien. Desuden er inhalationsreferenceværdien (RfC) på 13,5 mg/kg/dag eller B-værdien på 40 μg/m3 heller ikke overskredet, idet koncentrationen i indåndingszonen maksimalt var 0,24 μg/m3 og rumkoncentrationen maksimalt 0,24/20 = 0,012 μg/m3. Sikkerhedsmarginen MOS er mere end (500/0,01=) 50000. Dette stof vurderes ikke at ville indebære nogen sundhedsmæssig risiko. 6.3.3 3-CarenIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er <25°C. Kogepunktet er 170°C. Damptrykket er skønnet til 280 Pa ved 25°C (2,09 mmHg). Vandopløseligheden er skønnet til 4,6 mg/l ved 25°C (EPI 2000). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 4,38 (EPI). Anvendelse 3-Caren tilhører gruppen af terpener. Terpener findes i æteriske olier. Terpenerne kan komme fra anvendelsen af vegetabilske olier og harpikser (resiner) i produkterne og farverne som opløsningsmiddel. Klassificering 3-Caren er ikke klassificeret i sig selv. 3-Caren tilhører gruppen af terpener, så der tages her udgangspunkt i gruppen af vegetabilske terpener (terpentin CAS nr. 9006-64-2), som er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Det har ikke været muligt at finde mange oplysninger om 3-caren. De oplysninger, der har kunnet findes, er mest baseret på akutte effekter. Akut toksicitet:
Eksponering af grise og rotter for 3-caren i 10-20 minutter i en koncentration på 5000 mg/m3 medførte en sammensnævring af bronchier i isolerede (perfused and ventilated) lunger (Falk-Filipsson 1995). Et oxidationsprodukt af 3-caren (sandsynligvis et hydroperoxid) er anset for at være den udløsende faktor for observerede irritative og sensibiliserende effekter. 3-Caren inducerer kontaktallergi hos grise og sensibiliserer marsvin. I undersøgelser er 3-caren fundet at være det specifikke sensibiliserende stof i terpener (Söderkvist 1987, Falk-Filipsson 1995). Hos mennesker forårsager en koncentration af 3-caren på 450 mg/m3 ubehag i øjnene. Der var ingen effekt ved 225 mg/m3 (Falk-Filipsson 1995). Eftersom stoffet er en terpen, baseres vurderingen på generel viden om terpener. Terpenerne er generelt slimhindeirriterende. Terpentin fra nåletræer er hudsensibiliserende. Sensibiliseringen er dog ikke bekræftet for de enkelte terpener med undtagelse af 3-caren (ASS 2000). Monoterpener, der blandt andet omfatter D-limonen og pinener samt carener, er beskrevet under fællesbetegnelsen "terpentin" med CAS nr. 8006-64-2. Terpentin består kemisk af 58-65% alfa-pinen sammen med beta-pinen og andre isomere terpener. Terpentin fra træ, udvundet af affaldstræ eller savsmuld, indeholder 80% alfa-pinen, 15% monocykliske terpener, 1,5% terpen-alkoholer og andre terpener (Bingham et al., 2001). Allerede i 1939 påvistes, at svenske malere hyppigere fik dermatitis (hudeksem) fra terpentin end franske malere. Forskellen blev henført til terpentinens indhold af 3-caren, som var betydeligt højere i svensk end i fransk fremstillet terpentin. Et oxidationsprodukt af 3-caren blev senere udpeget som en sandsynlig årsag til disse effekter (Söderkvist 1978). Effekter på sundhed fra terpentin Dampe er irriterende ved kontakt med øjne og luftveje. Hvis dampe indåndes, kan de forårsage hovedpine, opkastning, omtågethed og besvimelse. Væsken irriterer huden, og hvis den indtages, vil der være irritationer i hele fordøjelsessystemet og mulighed for nyreskader. Hvis væsken kommer i lungerne, vil den forårsage alvorlig lungebetændelse (Prager 1996). Den dødelige dosis for terpentin kan ved indtagelse være så lav som 110 g. Dog er der konstateret overlevelse efter indtagelse af 120 g. Så lidt som 15 g har dog vist sig fatalt for et barn (Bingham et al., 2001). I et forsøg med mandlige og kvindelige frivillige blev følgende rapporteret: Personer med en gennemsnitsalder på 35 år blev eksponeret til 0 eller 450 mg/m3 af en blanding bestående af 10 dele alfa-pinen, 1 del beta-pinen og 5 dele 3-caren (syntetisk terpentin) i 12 timer 4 gange over en 2-ugers periode. Der blev konstateret akutte lungeskader. Mandlige forsøgspersoner, udsat for eksponering i 2 timer med 450 mg/m3 under let aktivitet, oplevede påvirkning af luftvejene og åndedrætsbesvær efter eksponeringens ophør (Bingham et al. 2001). Grænseværdier Grænseværdien er 25 ppm svarende til 140 mg/m3, svarende til højtkogende aromatiske kulbrinter (terpener, terpentin) (AT 2002). LCI (Lowest Concentration of Interest) er 0,25 mg/m3 for de fleste terpener, (Larsen et al., 1999). B-værdien for terpentin er 1 mg/m3 (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002). Optagelse Der er ikke fundet oplysninger på optagelse af 3-caren, men da terpentin samt alfa og beta-pinen let optages via lunger, hud og mavetarmkanal (Clayton og Clayton 1983), er absorptionen for 3-caren sat til 100%. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.3. Optagelse via inhalation af 3-caren
Caren blev fundet i 7 analyser af slimet legetøj for flygtige organiske stoffer (headspace) i koncentrationer mellem 9 og 49 μg/m3. Den beregnede optagelse via inhalation er angivet i tabellen ovenfor. Caren blev ikke fundet i sved spyt- eller svedekstraktionerne. Konklusion Sammenlignes den maksimalt målte koncentration på 49 μg/m3 med den fundne LCI-værdi på 250 μg/m3 ses det, at der er en faktor 5 til forskel. Anvendes NOAEL 225 mg/m3 er sikkerhedsmarginen til (MOS) 225/2×10-6 = 1,1×108. Dette betyder, at den mængde stof, der afgives, ikke vil indebære nogen sundhedsmæssig risiko. 6.3.4 CyclohexanonIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -31°C. Kogepunktet er 155°C (Budavari 1996). Damptrykket er 577 Pa ved 25°C (4,3 mmHg) (Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er 25 g/l ved 25°C (Yalkowsky og Dannenfelser 1992). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 0,81(Hansch et al. 1995). Anvendelse Cyclohexanon anvendes i den kemiske industri til organisk syntese, især i produktion af adipin syre og caprolactam (ca. 95%), polyvinylchlorid og dets copolymere samt methacrylat estrer polymere. Klassifikation Cyclohexanon er optaget på Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Akut toksicitet:
For mennesker er det fundet, at grænserne for irritation af næseslimhinderne var 0,28 mg/l luft (280 mg/m3 eller ca. 70 ppm). Dernæst fulgte irritation af øjne, næse og hals ved 0,0362 mg/l (362 mg/m3 eller 90 ppm). Ved en yderligere eksponering 2 uger efter den første serie blev antydet en forøgelse af grænsen for sanse irritation, idet det eneste respons, der blev fundet, var irritation af halsen ved 0,547 mg/l (SIDS 1996). Mennesker udsat for 50 og 75 ppm (200 og 301 mg/m3) i kun 3-5 minutter fandt, at det var irriterende for øjne, næse og hals, mens en koncentration på 25 ppm ikke gav anledning til ubehag (Nelson et al. 1994). Cyclohexanon har en lav til let akut toksicitet ved oral eksponering og eksponering via inhalation og er moderat toksisk ved dermal eksponering. Det er øjen- og hudirriterende men ikke hudsensibiliserende. Ved gentagen indgift af rotter med cyclohexanon i drikkevandet var NOAEL 4700 ppm efter 25 uger og LOAEL 3300 ppm efter 2 år. Effekter ved højere doseringer var primært reduktion i kropsvægt. NOAEL i inhalationsstudier med gentagen eksponering lå på 100-900 ppm. Disse værdier er enten baseret på "gray mottling" af lungerne eller øjenirritation og degenerative ændringer af lever og nyrer ved de højere koncentrationer. NOAEL værdierne i disse studier kunne ikke bekræftes i nyere og bedre inhalationsstudier, hvor der for effekter på reproduktion og udvikling blev fundet NOAEL på 650-1000 ppm. I et 2-generations rottestudie blev der observeret et fald i fertilitet efter eksponering for 1400 ppm via inhalation, men ikke ved 500 ppm. Effekterne var dog reversible efter en pause i eksponeringen (IRIS 2004). I et kronisk oral rottestudie blev rotterne i grupper på 52 dyr per dosering indgivet cyclohexanon i drikkevandet i doseringer på 3300, 6500, 13000 og 25000 ppm. Baseret på mortalitet og fald i kropsvægt fundet en LOAEL på 6500 ppm svarende til 910 mg/kg lgv/dag og en NOAEL på 3300 ppm i vandet svarende til 462 mg/kg lgv/dag (Lijinski og Kovatch 1986). Grænseværdier Grænseværdi (TLV): 10 ppm svarende til 40 mg/m3 med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (skinnotation) (AT 2002) TCA (tolerable concentration in air): 136 μg/m3 (Baars et al. 2001) B-værdien er 0,1 mg/m3 (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002) Oral RfD-værdien er 5 mg/kg lgv/dag. I et kronisk oral rottestudie blev der fundet en NOAEL på 462 mg/kg lgv/dag (se Lijinski og Kovatch 1986 ovenfor). Med en usikkerhedsfaktor på 100 (10 for inter- og 10 for intraspecies ekstrapolation) blev der udledt en oral RfD-værdi på 5 mg/kg lgv/dag. TDI (tolerable daily intake) værdien er 4,6 mg/kg/dag (Baars et al. 2001). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.4 Optagelse via inhalation af cyclohexanon
TDI-værdien på 4,6 mg/kg lgv/dag blev ikke overskredet. Der er en faktor på >8000 til den højeste skønnede koncentration i indåndingsluften (1 m3) ved akut eksponering og en faktor på >24000 til den højeste skønnede koncentration i luften i 20 m3 rum (kronisk eksponering). Cyclohexanon blev fundet i svedekstraktionerne i 4 stykker slimlegetøj. Optagelsen er beregnet nedenfor. Tabel 6.5 Optagelse af cyclohexanon ved dermal eksponering
Der var ingen overskridelser af TDI-værdien (afstanden var ca. en faktor 30 til TDI-værdien på 4,6 og RfD-værdien på 5 mg/kg lgv/dag). Anvendes NOAEL-værdien 462 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) >2900. Cyclohexanon blev fundet i spytekstraktionerne i 3 stykker slimlegetøj. Den beregnede optagelse ved oral eksponering er gengivet i tabellen nedenfor. Tabel 6.6 Optagelse af cyclohexanon ved oral eksponering
Der var ingen overskridelser af TDI-værdien (afstanden var ca. en faktor 80 til TDI-værdien på 4,6 og RfD-værdien på 5 mg/kg lgv/dag). Anvendes NOAEL-værdien 462 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) >7800. Konklusion Den maksimale samlede optagelse af cyclohexanon var fra legetøj TO-01 med 216 μg/kg lgv/dag (se tabel nedenfor). Denne optagelse ligger under TDI-værdien på 4,6 mg/kg lgv/dag. Tabel 6.7 Den samlede optagelse af cyclohexanon ved eksponering af slimet legetøj
Den samlede optagelse fra de tre eksponeringsveje er under TDI-værdien på 4,6 mg/kg lgv/dag. Desuden er den samlede sikkerhedsmargin (MOS: 462/0,217=) > 2000. Afgivelserne af cyclohexanon anses derfor ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem. 6.3.5 DiethylglycoldibenzoatIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er 28°C. Kogepunktet er 225°C (Budavari 1996). Damptrykket er 573 Pa ved 25°C (4,3 mmHg) (Daubert og Danner 1985). (1,7x10-5 Pa velsicol). Vandopløseligheden er 38,3 mg/l ved 30°C (Velsicol 2001). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 3,2 (Velsicol, OPPT 2001). Anvendelse Diethylglycoldibenzoat anvendes som blødgører i plastic og kan genfindes i vinylgulve, klæbestoffer og fugemasser. Diethylenglycoldibenzoat er nævnt i INCI listen med funktion som blødgørende middel. Klassifikation Diethylglycoldibenzoat er ikke klassificeret. Effekter på sundhed Den akutte toksicitet er lav:
I et fødetoksicitetsstudie (Repeated dose toxicity), hvor diethylglycoldibenzoat blev indgivet i føden i 13 uger med koncentrationen 0, 250, 1000, 1700 eller 2500 mg/kg/dag, blev der fundet en NOAEL 1000 mg/kg lgv/dag (OPPT 2001). I et studie af effekten på rotteungers udvikling blev stoffet indgivet oralt (via gavage) i doseringerne 0, 250, 500 and 1000 mg/kg/dag. Eksponeringen var dag 6-19 inklusivt i drægtighedsperioden. Giftigheden over for moderdyret (Maternel toksicitet) viste en NOAEL 1000 mg/kg/dag. Prænatal udvikling viste en NOAEL 500 mg/kg/dag. Fostervækst og udvikling havde en NOAEL 250 mg/kg/dag (OPPT 2001). I et reproduktions toxicitetsstudie med 2 generationer blev rotter eksponeret i 38 uger med 0, 1000, 3300 or 10000 ppm i føden. NOAEL for ungeudviklingen blev anset for 300 ppm, mens NOAEL for de reproduktive parametre blev anset for 10000 ppm (OPPT 2001). I en hudsensibiliseringstest på marsvin blev der ikke funder evidens for sensibilisering i nogen af de 20 forsøgsdyr, mens der var evidens for hudsensibilisering med hexylcinnamaldehyd i alle 10 positiv- kontroldyr. Dette bekræfter metodens validitet (OPPT 2001). Grænseværdier Der er ikke fundet nogen grænseværdier. Optagelse Der er ikke fundet værdier for optagelsen, hvorfor der antages en optagelse på 100%. Vurdering Diethylglycoldibenzoat blev ikke fundet som flygtigt stof i headspace, men derimod som migreret stof i sved- og spytekstrakterne. Tabel 6.8 Optagelse af diethylglycoldibenzoat ved dermal eksponering
Tabel 6.9 Optagelse af diethylglycoldibenzoat ved oral eksponering
Da der ikke er fundet grænseværdier, er der anvendt sikkerhedsmarginen til NOAEL fra et rotteungeudviklingsstudie (OPPT 2001). Den laveste NOAEL, der blev fundet, var 250 mg/kg lgv/dag, og den samlede optagelse fra dermal og oral eksponering var 43,3+23,9 = 67,2 μg/kg lgv/dag, dvs. sikkerhedsmarginen (MOS) er >3700. Der vurderes derfor ikke at være en sundhedsmæssig risiko fra eksponeringen af diethylglycoldibenzoat. Komponenter tilsvarende diethylglycoldibenzoat Der blev imidlertid også fundet kemiske forbindelser, der var homologe med diethylglycoldibenzoat, selv om de ikke kunne endelig identificeres. De kunne dog måles i sved- og spytekstrakterne. Målinger af komponenter tilsvarende diethylglycoldibenzoat. Tabel 6.10 Optagelse ved dermal eksponering
Tabel 6.11 Optagelse ved oral eksponering
De analoge stoffer optræder i ca. samme koncentration som det tilsvarende diethylglycoldibenzoat. Under antagelse af, at deres toksicitet er af lignende karakter og størrelsesorden, kan de målte koncentrationer adderes (se tabel 6.12 nedenfor). Tabel 6.12 Optagelse ved dermal eksponering for diethylenglycol + homologe stoffer
Det er vurderet, på basis af en sikkerhedsmargin (MOS) på mindst 250/0,130 = 1920, at de ikke udgør et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren. 6.3.6 EthylbenzenIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er –95°C. Kogepunktet er 136,2°C (Budavari 1996). Damptrykket er 1280 Pa ved 25°C (9,6 mmHg) (Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er 169 mg/l ved 25°C (Sanemase et al. 1982; EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 3,15 (Hansch et al. 1995). Anvendelse Ethylbenzen anvendes som resin solvent i farver og lakker. Det findes i olie-produkter. Klassifikation Ethylbenzen er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Ethylbenzen har lav akut og kronisk toksisitet. De akutte grænseværdier er 430-860 mg/m3 (100-200 ppm) (IPCS 1996). Stoffet er moderat toksisk ved indtagelse (Lewis 1992). Akut toksicitet:
Ethylbenzen er hudirriterende, øjenirriterende og slimhindeirriterende og kan påvirke centralnervesystemet (Budavari 1996, IPCS 1996). Størsteparten af toksicitetsstudier med ethylbenzen er inhalationsstudier. Inhalation af 434 mg/m3 kan medføre irritation. Den laveste publicerede toksiske koncentration for mennesker er 434 mg/m3 (8 timers eksponering) med irritation af næse og øjne (Larsen et al. 1999). Baseret på et 13 ugers inhalationsstudie blev der fastlagt en NOAEL på 430 mg/m3 (100 ppm) (IPCS 1996, ATSDR 1999). NOAEL på 430 mg/m3 er baseret på 6 timer/dag, 5 dage om ugen. Tilbageberegning baseret på kontinuær eksponering 24 t/dag og 7 dage om ugen giver en koncentration på 77 mg/m3. Med en usikkerhedsfaktor på 100 (10 for interspecies og 10 for intraspecies extrapolation) beregnes en TCA på 770 μg/m3 (Baars et al. 2001). En vejledende grænseværdi (TWA) på 22 mg/m3 (5 ppm) er beregnet ud fra 13 ugers inhalation dyrestudie: 2150/(10x5x2)=22 mg/m3 (IPCS 1996). I et 182 dages oral rottestudie blev ethylbenzen indgivet via gavage i olivenolie til rotter i doseringerne 13,6, 136, 408 og 680 mg/kg/dag i 5 dage om ugen. Efter undersøgelser af flere toksiske effekter blev der på basis af histopatologiske ændringer fastlagt en LOAEL på 408 mg/kg/dag. Ved omregning fra 5 dage/uge til 7 dage om ugen blev værdien omregnet til (408 ×5/7 =) 291 mg/kg lgv/dag. Tilsvarende blev NOAEL på 136 mg/kg lgv/dag omregnet til 97 mg/kg lgv/dag (Wolf et al. 1956). Ethylbenzen er blevet evalueret af IARC, som konkluderede, at der var utilstrækkeligt evidens for, at ethylbenzen var carcinogent for mennesker men tilstrækkeligt evidens for forsøgsdyr. Ethylbenzen blev derfor klassificeret i gruppe 2B: mulighed for at være kræftfremkaldende ("possibly carcinogenic to humans") (IARC 2000). Optagelse Den væsentligste eksponering var inhalation, hvor 44-64% optages via lungerne (IPCS 1996). I vurderingen er antaget 100% optagelse. Grænseværdier Grænseværdi for arbejdsmiljø: 50 ppm svarende til 217 mg/m3 (AT 2002). B-værdi: 0,5 mg/m3 (B-værdivejledningen 2002, Miljøstyrelsen 2002). TCA (tolerable concentration in air): 770 μg/m3 (Baars et al. 2001). TDI (tolerable daily intake) værdien er 100 μg/kg/dag (IPCS 1996). RfD-værdien er 97 μg/kg lgv/dag. RfD-værdien blev udledt fra en NOAEL i 182 dages oralt rottestudie (Wolf et al. 1956) på 97 mg/kg lgv/dag. Med anvendelse af en sikkerhedsfaktor på 1000 (10 for intraspecies, 10 for interspecies variation og 10 for at ekstrapolere fra subkronisk til kronisk) blev afledt en NOAEL på 97 μg/kg lgv/dag. Det er samme studie og metodik, der ligger til grund for WHOs udledning i drikkevandsprogrammet af en TDI på 97 μg/kg lgv/dag (IPCS 1996). Vurdering Ethylbenzen blev fundet i screeningstesten, men blev kvantificeret sammen med xylener i headspace analyserne. I vurderingen af inhalation indgår ethylbenzen derfor i vurderingen af xylener. Ethylbenzen er adskilt i de kvantitative analyser af migration til sved og spyt. Resultaterne er gengivet nedenfor. Tabel 6.13 Optagelse ved dermal eksponering
Tabel 6.14 Optagelse ved oral eksponering
Summeres optagelsen fra sved og spyt fra det legetøj, der har den største migration af ethylbenzen, BR-01, fås 0,35+0,40 = 0,75 μg/kg lgv/dag. Denne værdi overskrider ikke TDI-værdien 100 μg/kg lgv/dag. Sikkerhedsmarginen (MOS) er beregnet til: 97/0,00075 = >10000. Det vurderes derfor, at ethylbenzen ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved håndtering eller anbringelse i munden. Hvad angår inhalation se under xylen. 6.3.7 2-HexanonIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -55,5°C. Kogepunktet er 127,6°C (Budavari 1996). Damptrykket er 1146 Pa ved 25°C (11,6 mmHg) (Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er 17500 mg/l ved 25°C (EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 1,38 (Hansch et al. 1995). Anvendelse 2-Hexanon er som rent stof en klar væske med en skarp lugt. Stoffet er letopløseligt i vand og fordamper let til luft. Stoffet anvendes i maling og malingsfortynder, i produktionen af andre kemiske stoffer og som opløsningsmiddel i olier og vokse. Det anvendes ved tørring og hærdning af overfladedæklag, hvor det er anvendt som opløsningsmiddel. Klassifikation 2-Hexanon er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Akut toksicitet:
De fleste studier omhandler eksponering via inhalation. I et 90 dages inhalationstudie blev høns eksponeret kontinuerligt for 2-hexanon. Ved 200 ppm døde 1 af 5 høns efter 72 dage. Ved 400 ppm døde 2 af 5 høns dag 27. Dødsårsagen er ikke opgivet. Ingen døde i grupperne eksponeret for 100 ppm og derunder. Den højeste NOAEL (ca. 10 ppm) og en pålidelig LOAEL værdi på 50 ppm er angivet for sammenlignelige forsøg (ATSDR 1992). Studier med oral indgivelse af stoffet er ofte af ringe kvalitet. To studier gengives dog nedenfor og bruges i vurderingen. Den laveste NOAEL blev fundet i et studie af effekter efter oral indgift (gavage) i rotter, der blev doseret 5 dage om ugen i 40 uger. Baseret på effekter på nyrer og lever var NOAEL 400 mg/kg/dag (Eben et al. 1979). I et studie af høns, der blev indgivet 2-hexanon oralt via gavage 7 dage om ugen i 90 dage med doser fra 100 mg/kg lgv/dag og op, blev der baseret på neurotoksiske symptomer som ataxi (koordinationsforstyrrelse eller dyssynergi, dvs. bevægelser er dårligt koordinerede, fordi de ikke kan dirigeres godt nok fra hjernen) og histopatologiske ændringer fastlagt en LOAEL på 100 mg/kg lgv/dag (Abou-Donia et al. 1982). Grænseværdier Grænseværdi for arbejdsmiljø: 1 ppm svarende til 4 mg/m3 med anmærkning H, dvs. at stoffet kan optages gennem huden (AT 2002). B-værdi: 0,3 mg/m3 (Hexanoner i B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002). Optagelse 2-Hexanon optages let efter inddånding. En analyse af udåndingsluften fra mennesker, som havde indåndet 2-hexanon ved 10 og 50 ppm i 7,5 timer eller 100 ppm i 4 timer, antyder, at 75-95% af den indåndede mængde dampe blev adsorberet i lunger og åndedrætsvejene (DiVincenzo et al. 1978). 2-Hexanon synes også at blive absorberet let efter indtagelse via munden. Mennesker, som indtog en enkelt kapsel indeholdende 14C-2-hexanon i mængder på 0,1 mg/kg, udskilte ca. 40% af den radioaktive 14C i udåndingsluften og 26% i urinen over de næste 8 dage (DiVincenzo et al. 1978). Dette antyder, at den udskilte og dermed optagne mængde udgjorde mindst 40+26 = 66% af den indgivne dosering. Oral indgivelse af 14C-2-hexanon i doseringen 20 eller 200 mg/kg via gavage til rotter resulterede i udskillelse af ca. 1,2% af den indgivne radioaktivitet i afføring/fæces, ca. 44% i udåndingsluften, 38% i urinen og 16% forblev i kroppen (DiVincenzo et al. 1977). Resultaterne var overensstemmende i begge doseringsniveauer. Resultaterne antyder, at ca. 98% af den indgivne dosis blev optaget. 2-Hexanon bliver også absorberet efter dermal applikation. Udskillelsen af 14C i udåndingsluften af urinen fra 2 frivillige personer blev målt efter 60 minutters påføring af 14C-2-hexanon på deres barberede underarme (occlusive application) (DiVincenzo et al. 1978). De beregnede hudabsorptions rater var 4,8 og 8,0 pg/min/cm2. Den absorberede fraktion af 2-hexanon blev ikke beregnet. 14C-Hexanone blev også påført klippet brystkasse på en beaglehund, hvor absorptionen var langsom i starten, men øgedes dramatisk efter 20 minutter. Efter 60 minutter var 77 mg af 2-hexanonen optaget over huden (DiVincenzo et al. 1978). Den absorberede fraktion af 2-hexanon blev ikke beregnet. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.15 Optagelse ved eksponering via inhalation af 2-hexanon
2-Hexanon blev fundet i 2 stykker slimet legetøj. Den beregnede optagelse via inhalation er 3,8 og 3,6 ng/kg legemsvægt. Anvendes B-værdien for hexanoner på 300 μg/m3 ses, at værdien er langt over (>3000 gange) de fundne estimater på inhalationskoncentrationerne på 0,09 μg/m3 i indåndingszonen (1 m3) og værelseskoncentrationen på 0,09/20 = 0,0045 μg/m3. Sammenlignes med LOAEL fra 90 dages oralstudiet på 100 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) 100/3,9×10-6 = >2,6×108. Hexanon blev ikke fundet som migreret stof i sved- eller spytekstraktionerne. Konklusion 2-Hexanon er flygtigt stof, som fordamper hurtigt, hvilket bekræftes at, at stoffet kun er fundet i headspace analyserne. Da der ikke er fundet ADI værdier eller lignende, er anvendt den validerede B-værdi og MOS til vurderingen. Da de målte koncentrationer var over B-værdien og MOS meget stor, er det vurderet, at der ikke kan forventes sundhedsmæssige problemer ved eksponeringen for 2-hexanon. 6.3.8 2-PhenoxyethanolIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er 14°C. Kogepunktet er 245°C (Budavari 1996). Damptrykket er 0,93 Pa ved 25°C (0,007 mmHg) (Dow 1990) eller 4 Pa ved 20°C (IUCLID 2000). Vandopløseligheden er 26700 mg/l ved 20°C (Yalkowsky og Dannenfelser 1992,EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 1,16 (Hansch et al. 1995). Anvendelse 2-Phenoxyethanol anvendes som opløsningsmiddel i mange industrielle produkter. Klassifikation 2-Phenoxyethanol er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Akut toksicitet:
Stoffet var ikke hudirriterende i humantests i 48 timer i "closed patch" test og i 24 timers test 3 gange om ugen i 3 uger. Stoffet er fundet øjenirriterende på kaniner (IUCLID 2000). Stoffet er ikke sensibiliserende i maksimeringstest på marsvin og i patch test på mennesker (IUCLID 2000). 2-Phenoxyethanol er undersøgt i en gentaget eksponeringstest (repeated dose toxicity test) over 13 uger med oral administration i foderet i koncentrationerne 0, 50, 100, 200 og 500 mg/kg lgv. I den højeste dosering blev observeret et signifikant fald i kropstilvækst samt ændret blodbillede. NOAEL er derfor sat til 200 mg/kg lgv (IUCLID 2000). Grænseværdier Grænseværdi (TLV): 20 ppm svarende til 110 mg/m3 med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (DF 2001). B-værdien er 0,1 mg/m3 (Miljøstyrelsen 2002). Optagelse Da der ikke er fundet værdier for absorptionen, er absorptionen sat til 100%. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.16 Optagelse ved eksponering via inhalation af 2-phenoxyethanol
2-Phenoxyethanol blev fundet i 1 styk slimlegetøj. Den beregnede optagelse via inhalation var på 3,9 ng/kg lgv/dag. 2-Phenoxyethanol blev fundet i svedekstraktionerne i 4 stykker slimlegetøj. Ved indtagelse er der taget udgangspunkt i, at et barn benytter legetøjet i 1 time/dag. Barnets vægt er sat til 10 kg og absorptionen til 100%. Ud fra dette er mængden af optaget stof beregnet i det følgende. Tabel 6.17 Optagelse ved dermal eksponering af 2-phenoxyethanol
Da der ikke foreligger en TDI-værdi, er anvendt NOAEL-værdien på 200 mg/kg lgv/dag. Ved sammenligning med denne var sikkerhedsmarginen (MOS) for dermal optagelse >130. 2-Phenoxyethanol blev fundet i spytekstraktionerne i 3 stykker slimlegetøj Tabel 6.18 Optagelse ved oral eksponering af 2-phenoxyethanol
Da der ikke foreligger en TDI-værdi, er anvendt NOAEL-værdien på 200 mg/kg lgv/dag. Ved sammenligning med denne var sikkerhedsmarginen (MOS) for oral optagelse >4300. Konklusion Da der ikke er fundet grænseværdier, er der anvendt sikkerhedsmarginen til NOAEL fra et 90 dages rotteungeudviklingsstudie (IUCLID 2000). Den laveste NOAEL, der blev fundet, var 200 mg/kg lgv/dag, og den højeste samlede optagelse fra inhalation, dermal og oral eksponering var 1514 μg/kg lgv/dag, dvs. sikkerhedsmarginen (MOS) er >130. Der vurderes ikke at være en sundhedsmæssig risiko fra eksponeringen af 2-phenoxyethanol. 6.3.9 2-Phenylmethylenoctanal (alfa-Hexylcinnamaldehyd)Identifikation
* Stoffet er nok bedre kendt som α-hexylcinnamaldehyd, hvorfor dette navn anvendes nedenfor. Stoffets smeltepunkt er 4°C. Kogepunktet er 304°C. Damptrykket er 0,027 Pa ved 20°C (0,0002 mmHg). Vandopløseligheden er skønnet til 1,8 mg/l ved 25°C (ses også skønnet til 2,75 mg/l ved 25°C baseret på estimeret log Kow 4,82). Fordelingskoefficienten log Kow er målt til 5,3. Alle data er baseret på undersøgelser eller skøn gengivet i FFHPVC (2000). Anvendelse alfa-Hexylcinnamaldehyd indgår ofte som duft eller smagsstof i fødevarer og kosmetik. Klassifikation alfa-Hexylcinnamaldehyd er ikke optaget på Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002): Effekter på sundhed Akut toksicitet:
Af subkroniske tests er der kun fundet en 90 dages dermal test, hvor testmateriale er påført den barberede ryg på 10 rotter i doseringsniveauerne 0,125, 0,25, 0,50, og 1 g/kg dagligt i 90 dage. Baseret på multisystemiske effekter i de undersøgte parametre var LOAEL 0,125 g/kg/dag. Da der blev observeret effekter ved den laveste dosering, kunne NOAEL ikke fastlægges (FFHPVC 2000). Dvs. LOAEL 125 mg/kg lgv/dag. I en lignende 90 dages test med applikation af teststoffet til barberet ryg på 10 rotter blev kun anvendt 1 dosering på 25 mg/kg lgv/dag. Der blev ikke fundet indikationer på effekter, dvs. NOAEL var 25 mg/kg lgv/dag (FFHPVC 2000). I en Ames test blev der ikke fundet mutagen aktivitet i nogen af de anvendte Salmonella typhimurium stammer (FFHPVC 2000). Sensibilisering som følge af hudkontakt med alfa-hexylcinnamaldehyd er sjælden (De Groot et al. 1994). Alligevel anvendes alfa-hexylcinnamaldehyd som positiv kontrol i lymfekirtel test (Local Lymph Node Assay, LLNA). LLNA bruges til in vivo bekræftelse af kemiske stoffers sensibiliserende potentiale (Klink og Meade 2003). I OECD vejledningen om hudsensibilisering er hexylcinnamaldehyd nævnt som et af tre foretrukne stoffer til kontrol af testens pålidelighed, eftersom stoffet er kendt for at have mild til moderat hudsensibiliserende egenskaber (OECD 1993b). Gen toksiciteten blev undersøgt i en BASC test in vivo på frugtfluen Drosophila melanogaster efter oral indgift af teststoffet. Der blev ikke påvist mutagen aktivitet (FFHPVC 2000, Wild et al. 1983). Samme resultat blev observeret i en micronucleus test på mus. Her var NOEL 756 mg/kg, som var den højeste anvendte dosering (FFHPVC 2000, Wild et al. 1983). alfa-Hexylcinnamaldehyd tilhører de parfumestoffer, der ifølge den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP), er vurderet som allergener ved hudkontakt, dvs. allergifremkaldende stoffer (Listen over uønskede stoffer 2004). alfa-hexylcinnamaldehyde (CAS nr. 101-86-0) er et almindeligt duftallergen ifølge EU's videnskabelige komités kortlægning. Stoffet befinder sig på SCCNFPs liste over de 26 stoffer, der er hyppigst rapporteret som allergifremkaldende. Stoffet hørte til de stoffer, som EU-parlamentet i 2002 foreslog obligatorisk deklareret på kosmetiske produkter. Stoffet skal fra 11. marts 2005 indholdsdeklareres i kosmetiske produkter i EU, hvis koncentrationen overstiger 0,001 % (1 mg per 100 gram) i produkter, som forbliver på huden, eller 0,01% (10 mg per 100 gram) i produkter, som skylles bort (Direktiv 2003/15/EC, EC 2003). Grænseværdier Der er ikke fundet nogen grænseværdier. Optagelse Der er ikke fundet værdier for optagelsen over de forskellige eksponeringsveje. Derfor antages en optagelse på 100%. Vurdering alfa-Hexylcinnamaldehyd blev ikke fundet som flygtigt stof i headspace analyserne. alfa-Hexylcinnamaldehyd blev fundet i svedekstraktionerne i 1 styk slimlegetøj. Tabel 6.19 Optagelse ved dermal eksponering af alfa-hexylcinnamaldehyd
Da der ikke er fundet grænseværdier, er optagelsen gennem huden vurderet ved en sammenligning med NOAEL på 25 mg/kg lgv/dag fra en 90 dages dermal rottetest. Sikkerhedsmarginen var 25/0,00081 = 30800. alfa-Hexylcinnamaldehyd blev ikke fundet i spytekstraktionerne. Effekten af oral optagelse er derfor ikke vurderet. Konklusion alfa-Hexylcinnamaldehyd blev alene fundet migreret til sved med en MOS på 30800. alfa-Hexylcinnamaldehyd vurderes derfor ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Det bør dog bemærkes, at alfa-hexylcinnamaldehyd anvendes som positiv kontrol i undersøgelser for hudsensibilisering, så en risiko for hudsensibilisering kan ikke udelukkes. 6.3.10 D-LimonenIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -74,35°C (Lide 1992). Kogepunktet er 176°C (Budavari 1996). Damptrykket er 192 Pa ved 25°C (1,44 mmHg) (Riddick et al. 1986). Vandopløseligheden er 13,8 mg/l ved 25°C (Massaldi og King 1973). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentel fundet til 4,57 (Li og Perdue 1995). d-Limonen har et højt damptryk, dvs. at limonen kan forventes at fordampe fra tørre og våde overflader. Anvendelse D-Limonen anvendes som opløsningsmiddel i produktionen af resiner og som befugtning og dispergeringsmiddel. Klassifikation D-Limonen er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed D-Limonen er hudirriterende og kan være sensibiliserende (Budavari 1996, Karlberg og Lindell 1993). Stoffet er moderat toksisk ved indtagelse (Lewis 1992). Eksempler på effektniveauer er givet nedenfor. D-Limonen oxideres let af luftens ilt. Eksperimentelle studier viser, at limonen ikke i sig selv er allergent, men at allergene stoffer dannes ved autooxidation (Karlberg et al. 1992, Karlberg og Lindell 1993). Akuttoksicitet:
I et 13 ugers studie på rotter blev de oralt indgivet doseringer på 0, 2, 5, 10, 30, og 75 mg/kg lgv/dag 5 dage om ugen. Baseret på histopatologiske undersøgelser blev der observeret ændringer i nyrerne. På den baggrund blev der fastlagt en NOEL på 5 mg/kg lgv/dag. LOEL for forøget lever- og nyrevægt var 75 mg/kg lgv/dag. NOEL for effekter i leveren var 10 mg/kg lgv/dag. NOAEL for effekter i leveren var 30 mg/kg lgv/dag (Webb et al. 1989, CICAD 1998). I et 13 ugers studie blev rotter oralt indgivet doseringer på 0, 150, 300, 600, 1200 eller 2400 mg/kg/dag. Baseret på dosisrelateret reduceret tilvækst fra 600 mg/kg/dag var NOAEL 300 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). I et 2-årigt studie blev rotter oralt indgiftet 5 dage om ugen med d-limonen i doseringerne 0, 300 og 600 mg/kg/dag. Mortaliteten var signifikant forøget ved 600 mg/kg/dag, dvs. NOAEL var 300 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). I et 2-årigt studie på mus med oral indgift 5 dage om ugen med doseringerne 0, 250 og 500 mg/kg/dag (hanmus); eller 0, 500 og 1000 mg/kg/dag (hunmus). Baseret på histopatologiske observationer i leveren ("multinucleated hepatocytes and cytomegaly") blev der fastlagt en LOAEL på 500 mg/kg lgv/dag og NOAEL på 250 mg/kg lgv/dag (NTP 1990, IRIS 2004). I undersøgelserne synes effekter på leveren at være den effekt, der ses ved laveste doseringer. Denne effekt er derfor basis for TDI beregningen. D-limonen (CAS nr. 5989-27-5) er et almindeligt duftallergen. Stoffet befinder sig på SCCNFPs liste over de 26 stoffer, der er hyppigst rapporteret som allergifremkaldende. Stoffet skal fra 11. marts 2005 indholdsdeklareres i kosmetiske produkter i EU, hvis koncentrationen overstiger 0,001 % (1 mg per 100 gram) i produkter, som forbliver på huden, eller 0,01% (10 mg per 100 gram) i produkter, som skylles bort (Direktiv 2003/15/EC, EC 2003). Grænseværdier Grænseværdier for arbejdsmiljø er 25 ppm svarende til 140 mg/m3, svarende til højtkogende aromatiske kulbrinter (terpener, terpentin) (AT 2002). Sverige: NGV (niveaugränsvärde) 150 mg/m3 (25 ppm) med tilføjelse hudsensibiliserende (Karlberg og Lindell 1993). TDI: 0,1 mg/kg lgv/dag er baseret på 13 ugers oral rottestudie med de laveste fundne effekter på leveren. NOAEL var 10 mg/kg lgv/dag (Webb et al. 1989). Med anvendelse af sikkerhedsfaktor på 100 (10 for intraspecies og 10 for interspecies forskelle) er TDI beregnet til 0,1 mg/kg lgv/dag (CICAD 1998). D-Limonen er optaget på listen over uønskede stoffer, da der er begrundet mistanke om, at det kan give allergi (Miljøstyrelsen 2000). Optagelse D-Limonen optages let fra lungerne. Korttidseksponeringer viser 68-70% optaget efter 2 timers eksponering (Karlberg og Lindell 1993, Falk-Filipsson et al. 1993, og 1998). Optagelsen er så høj, at absorptionen her er sat til 100%. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.20 Optagelse ved eksponering via inhalation af D-limonen
D-Limonen blev fundet i 4 stykker slimet legetøj med en beregnet optagelse via inhalation på mellem 1 og 3 ng/kg legemsvægt ved kortids eksponering og mellem 0,4 og 1 ng/kg lgv/dag ved længere tids eksponering. TDI-værdien på 0,1 mg/kg lgv/dag blev ikke overskredet, og sikkerhedsmarginen var 10 x 106. D-Limonen blev ikke fundet i spyt- eller svedekstraktionerne. Konklusion D-Limonen blev målt som flygtigt stof fra 4 stykker legetøj. NOEL var 10 mg/kg/dag i et 90 dages rotteforsøg. Sikkerhedsmarginen er derfor >1×107, og D-limonen anses derfor ikke for et problem sundhedsmæssigt ved længere tids eksponering i forhold til de anvendte scenarier. Det bemærkes dog, at D-limonen er kendt for at kunne oxideres til allergene stoffer. 6.3.11 alfa-PinenIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -62,5°C. Kogepunktet er 156°C (Furia og Bellanca 1975). Damptrykket er 633 Pa ved 25°C (4,75 mmHg) (Daubert og Danner 1989). Vandopløseligheden er 0,65 mg/l ved 250°C (FFHPVC 2002). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentel fundet til 4,83 (Li og Perdue 1995). Pinen har et højt damptryk. Dvs. pinen kan forventes at fordampe fra tørre og våde overflader. Anvendelse alfa-Pinen tilhører gruppen af terpener. Terpener findes i æteriske olier. Terpenerne kan komme fra anvendelsen af vegetabilske olier og harpikser (resiner) i produktet og i farverne som opløsningsmiddel. Klassifikation alfa-Pinen er ikke klassificeret under eget navn, men det henregnes til gruppen af terpener, så der tages her udgangspunkt i gruppen af vegetabilske terpener, som er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed alfa-Pinen er moderat toksisk ved indtagelse, men meget giftigt ved inhalation (Lewis 1992) og stærkt irriterende for øjne, slimhinder og hud (Budavari 1996, Lewis 1992). Eksempler på effektniveauer er givet nedenfor. alfa-Pinen er kendt som kontaktallergen (Thomsen 1990). Akut toksicitet:
De fleste studier, der er fundet, er baseret på eksponering via inhalation. Der er dog fundet enkelte studier af effekten på reproduktion hos rotter (1-generationsstudier). Alle forsøgene er gennemført med terpentin indeholdende ca. 20% alfa-pinen. Teststoffet blev indgivet oralt via gavage. NOAEL var i alle tilfældene den højeste givne dosering, dvs. NOAEL varierede mellem 260 og 600 mg/kg lgv/dag (FFHPVC 2002). Tre eksempler er givet nedenfor: 1-generation reproduktionsstudie på mus. Musene blev oralt indgivet testmaterialet, som var en blanding af 85-90% terpen hydrocarboner og <10% oxygeneret terpen hydrocarboner. De mest forekommende bicycliske terpen hydrocarboner med den kemiske formel C10H16 var alpha-pinen (20-25%), beta-pinen (15-18%) og sabinen (38-42%). Dyrene blev eksponeret dag 6 til 15 i drægtighedsperioden. Doseringerne var 0 (kontrol), 6, 26, 120, 560 mg/kg lgv/dag. NOAEL var 560 mg/kg lgv/dag (FFHPVC 2002). Samme testmateriale blev anvendt på hamstere, som et 1-generations reproduktionsstudie på voksne hamstere med oral indgivelse (gavage) på dag 6 til 15 i drægtighedsperioden med doseringerne 0 (kontrol), 6, 28, 130 eller 600 mg/kg lgv/dag. NOAEL var 600 mg/kg lgv/dag (FFHPVC 2002). Samme testmateriale blev anvendt på rotter, som et 1-generations reproduktionsstudie på voksne rotter med oral indgivelse (gavage) indtil dag 14 i drægtighedsperioden med doseringerne 0 (kontrol), 3, 12, 56 eller 260 mg/kg lgv/dag. NOAEL var 260 mg/kg lgv/dag (FFHPVC 2002). Grænseværdier Grænseværdi: 25 ppm svarende til 140 mg/m3, svarende til højtkogende aromatiske kulbrinter (terpener, terpentin) (AT 2002). B-værdien er 0,05 mg/m3 (Miljøministeriet 2002). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.21 Optagelse ved eksponering via inhalation af alfa-pinen
alfa-Pinen blev fundet i 9 stykker slimet legetøj. Anvendes NOAEL 260 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) >3,2×107. alfa-Pinen blev ikke fundet i spyt- eller svedekstraktionerne. Konklusion alfa-Pinen blev målt i 9 ud af 17 stykker slimlegetøj. MOS var meget stor, og alfa-pinen anses derfor ikke for et potentielt problem sundhedsmæssigt ved længere tids eksponering. Det bemærkes dog, at alfa-pinen er kendt som kontakt-allergifremkaldende. 6.3.12 1,2-PropandiolIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -60°C. Kogepunktet er 187,6°C (Budavari 1996). Damptrykket er 17,2 Pa ved 25°C (0,129 mmHg) (Daubert og Danner 1989). Vandopløseligheden er høj, dvs. blandbart ved 25°C (EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til -0,92 (Hansch et al. 1995). Anvendelse 1,2-Propandiol er en syntetisk flydende substans, som absorberer vand. Stoffet er også kendt som propylenglycol, der anvendes i produktionen af polyestere og som basis for af-isningsmidler. Stoffet anvendes i kemiske, fødevare og farmaceutiske industrier. Det anvendes til at absorbere overskydende vand og opretholde fugtigheden i visse mediciner, kosmetik eller fødevareprodukter. Det anvendes som opløsningsmiddel for farve og smagsstoffer i fødevarer, samt i malings- og plastindustrien (Clayton og Clayton 1982, IRIS 2004). Klassifikation Stoffet er ikke optaget på listen over farlige stoffer og derfor ikke klassificeret (Miljøministeriet 2002). Effekter på sundhed 1,2-Propandiol er ikke særlig akut toksisk. Det er fx fundet, at en dødelig dosis for mennesker er 15 g/kg legemsvægt (Gosselin et al. 1976). Akut toksicitet:
Undersøgelser af mennesker og dyr viser dog, at ved gentagen udsættelse for 1,2-propandiol til øjne, næse, hud eller oralt i kort tid kan man udvikle irritation (ATSDR 1997). Undersøgelser tyder på, at eksponering for 1,2-propandiol i længere tid kan føre til en hæmolyse af de røde blodceller (ATDSR 1997). I et 13-ugers studie er undersøgt effekten ved eksponering af rotter via inhalation 6 timer om dagen 5 dage om ugen med aerosol koncentrationer på 0, 51, 321 og 707 ppm. Baseret på blødning fra næsen er der fastlagt en LOAEL på 51 ppm, som var den lavest anvendte koncentration (Suber et al. 1989). Hos rhesus aber og rotter eksponeret for 1,2-propandiol via uafbrudt inhalation af koncentrationer op til 112 ppm i 13-18 måneder fandt man ingen skadelige effekter i det hepatiske system (Robertson et al. 1947). I undersøgelser af rotter eksponeret via føden i 2 år blev der ikke fundet effekter på leveren ved den højeste dosering på 2500 mg/kg lgv/dag (Gaunt et al. 1972). Grænseværdier Grænseværdi for arbejdsmiljø er ikke fastsat i Danmark. Der er fundet en amerikansk værdi på 50 ppm svarende til 170 mg/m3 (ACGIH, ATDSR 1997). B-værdien er 1 mg/m3 (Miljøstyrelsen 2002). MRL (Minimal risk Level), som svarer til RfC, er 0,009 ppm svarende til 0,03 mg/m3. MRL er baseret på LOAEL 51 ppm for effekter for rotter (Suber et al. 1989, se ovenfor) med en sikkerhedsfaktor 1000 (10 for inter- og 10 for intravariation og 10 for at ekstrapolere til NOAEL) og justering fra eksponering i 6 timer/dag til 24 timer og 5 dage/uge til 7 dage (ATDSR 1997). ADI-værdien er 25 mg/kg lgv/dag ifølge FAO/WHO (1974). RfDsubkronisk er 30 mg/kg lgv/dag. Reference dosis er baseret på NOEL på 6% efter indgivelse oralt til rotte i foderet over 20 uger. Værdien er baseret på leverskader samt en sikkerhedsfaktor på 100 (10 for intra- og 10 for interspecies forskelle): RfD subkronisk oral 30 mg/kg lgv/dag (US-EPA 1997). RfDkronisk er 20 mg/kg lgv/dag. Reference dosis er baseret på NOEL 50000 ppm indgivet oralt over 2 år i foderet til hund. Værdien er baseret på forringet erythrocyt tal, reduceret hæmatocrit og hæmoglobin indhold i blodet samt en sikkerhedsfaktor på 100: RfD kronisk oral 20 mg/kg lgv/dag (US-EPA 1997). Optagelse Propylene glycol bliver let optaget i mave-tarm kanalen (US-EPA 1997). Absorptionen er derfor sat til 100%. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.22 Optagelse ved eksponering via inhalation af 1,2-propandiol
1,2-Propandiol blev fundet som afdampet stof fra 2 stykker slimet legetøj. Optagelsen beregnedes til maksimalt 67 ng/kg lgv/dag. ADI-værdien på 25 mg/kg lgv er ikke overskredet. Anvendes NOAEL 2500 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) mindst 3,6 x 107. 1,2-Propandiol blev ikke fundet i sved- eller spytekstraktionerne. Konklusion 1,2-Propandiol vurderes ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren. 6.3.13 2-Propenoic acid 2 methyl-methylester (methylmethacrylat)2-Propenoic acid 2 methyl-methylester er bedre kendt under navnet methylmethacrylat, som derfor anvendes nedenfor. Identifikation
Stoffets smeltepunkt er -48°C. Kogepunktet er 100°C. Damptrykket er 3600-4700 Pa ved 20°C. Vandopløseligheden er 16000 mg/l ved 20°C. Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 1,38 ved 20°C. (Alle værdier er fra ECB 2002). Anvendelse Stoffet anvendes hovedsageligt som mellemstof i produktionen af polymere, copolymere, klæbestoffer, reaktive resiner og andre polymere anvendt i forbrugerprodukter (ECB 2002, RAR vol 22). Klassifikation Methylmetacrylat er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Akut toksicitet:
Den akutte toksicitet er lav uanset eksponeringsvej, baseret på de fundne værdier. Stoffet er dog lokalirriterende og også klassificeret som sådan. For lokalirriterende effekter er der fundet en NOAEC på 100 ppm svarende til 410 mg/m3 (ECB 2002). Stoffet har et moderat til stærkt potentiale for at være sensibiliserende i forsøgsdyr. Tilfælde af kontakt dermatitis hos personer, der arbejder med stoffet, er kendt (SIDS 2003). Hovedeffekten ved inhalation er en nedbrydning af slimhinderne i næsen. For den effekt er der i et 2-årigt rotteinhalationsstudie fundet en NOAEC på 25 ppm svarende til 104 mg/m3 (SIDS 2003). Baseret på resultaterne fra samme forsøg af Lomax et al. (1997) beregner US-EPA en RfC på 0,7 mg/m3 (IRIS 2004). Ved oral indgivelse til rotter er der fundet en NOAEL på 200 mg/kg lgv/dag (SIDS 2003). I et 2-årigt oral rottestudie blev rotter indgiftet via drikkevandet i doseringerne 6, 60 og 2000 mg/l. Det højeste eksponeringniveau blev omregnet med dyrenes kropsvægt: 2000 mg/l × 0,0313 l/rotte/dag divideret med rottens kropsvægt. Der blev fundet en NOAEL på 146 mg/kg lgv/dag hos hunner, mens NOEL var 121 mg/kg lgv/dag for hanner, som var den højeste koncentration testet på hanner (Borzelleca et al. 1964). Absorption Methylmethacrylat absorberes hurtigt efter inhalation eller oral indtagelse. Stoffet kan desuden let passere huden (SIDS 2003, ECB 2002). Grænseværdier Grænseværdien er 25 ppm svarende til 102 mg/m3 med anmærkning H, dvs. kan optages gennem huden (AT 2002). B-værdien er 0,03 mg/m3 (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002). RfC: 0,7 mg/m3 (se ovenfor) TDI (tolerable daily intake) er 1,2 mg/kg/dag. Den laveste NOEL værdi i det 2-årige rotteforsøg af Borzelleca et al. (1964) er benyttet til udledning af en TDI ved anvendelse af en sikkerhedsfaktor på 100 (10 for intra- og 10 for interspecies forskelle), dvs. TDI er 121/100 = 1,2 mg/kg lgv/dag (CICAD 1998). RfD-værdien er 1,4 mg/kg lgv/dag. RfD-værdien er afledt fra samme forsøg som ved TDI, men her anvendes gennemsnitskropsvægten i de anvendte rotter på 0,462 kg, så den kombinerede NOAEL blev 136 mg/kg lgv/dag og RfD-værdien 1,4 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.23 Optagelse ved eksponering via inhalation af methylmethacrylat
Methylmethacrylat blev fundet som afdampet stof fra 1 stykke slimet legetøj. Optagelsen beregnedes til 7 ng/kg lgv/dag. TDI-værdien på 1,2 mg/kg lgv er således ikke overskredet. Methylmethacrylat blev ikke fundet i sved- eller spytekstraktionerne. Konklusion Methylmethacrylat blev vurderet ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. 6.3.14 N-PropylbenzamidIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er 100°C. Kogepunktet er 328°C (Budavari 1996). Damptrykket er skønnet til 0,01 Pa ved 25°C (7,8×10-5 mmHg). Vandopløseligheden er skønnet til 2247 mg/l ved 25°C (EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 1,72 (Hansch et al. 1995). Klassifikation N-Propylbenzamid er ikke optaget på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002). Effekter på sundhed Der er ikke fundet nogen oplysninger til beskrivelse af stoffets effekter på mennnesker. Grænseværdier Der er ingen grænseværdier fundet. Vurdering N-Propylbenzamid sammen med N-acetylbenzamid blev ikke fundet i headspace som flygtigt stof. N-Propylbenzamid og N-acetylbenzamid blev ikke bestemt kvantitativt i sved- og spytekstrakter. De lidt mere usikre kvalitative målinger fra 2 produkter er derfor anvendt i vurderingen. Tabel 6.24 Optagelse ved eksponering for N-propylbenzamid + N-acetylbenzamid baseret på resultater fra screeningen af sved- og spytekstrakter
Konklusion Der er ikke fundet data, der kan danne baggrund for en vurdering af effekter og dermed en konklusion. Analyseresultaterne viser, at stofferne er fundet at migrere i koncentrationer mellem 1 og 36 μg/g og den skønnede optagelse til maksimalt 13,2+0,88 = 14,1 μg/kg lgv/dag. De manglende toksikologiske data betyder dog, at det ikke er muligt at vurdere eventuelle risici for forbrugerne af legetøjet. Stofferne forventes dog ikke umiddelbart at ville udgøre en potentiel sundhedsmæssig risiko i så lave koncentrationer. 6.3.15 N-AcetylbenzamidIdentifikation
Stoffets skønnede smeltepunkt er 172°C. Kogepunktet er estimeret til 400°C (Budavari 1996). Damptrykket er skønnet til 1,5 x 10-5Pa ved 25°C (Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er estimeret til 17400 mg/l ved 25°C (EPI). Fordelingskoefficienten log Kow er skønnet til 0,68. Klassifikation N-Acetylbenzamid er ikke optaget på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002). Effekter på sundhed Der er ikke funder nogen oplysninger til beskrivelse af stoffets effekter på mennnesker. Grænseværdier Der er ingen fundet. Vurdering Begge benzamider er samlet ovenfor under N-propylbenzamid. N-Acetylbenzamid blev ikke fundet i headspace som flygtigt stof. N-Acetylbenzamid blev ikke bestemt kvantitativt i sved- og spytekstrakter. De lidt mere usikre kvalitative målinger er derfor anvendt i vurderingen (se N-propylbenzamid ovenfor). Konklusion Se N-propylbenzamid 6.3.16 StyrenIdentifikation af stoffet
Smeltepunktet er –30,6°C. Kogepunktet er 145,2°C. Vandopløseligheden er 300 mg/l ved 25°C. Damptrykket er 867 Pa ved 25°C. Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow 3,02 (ECB 2002). Anvendelse Styren anvendes i stor udstrækning i plast- (polystyren) og gummiindustrien men også i mange andre produkter. Klassifikation Styren er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekter på sundhed Styren er ikke akut giftigt baseret på data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:
De problematiske sundhedseffekter er, at styren anses for neurotoksisk. Påvirkning af neurologisk udvikling synes at være det mest følsomme effekt, der er fundet. Hos rotteunger eksponeret for 260 mg/m3 var der effekter på adfærd og biokemiske parametre i hjernen (Kishi et al. 1992 i WHO 2000). I erhvervsmæssigt eksponerede mennesker er der observeret mindre effekter som effekter på verbale evner og synsforstyrrelse ved luftkoncentrationer på 107-213 mg/m3. Anvendes den laveste værdi af forsigtighedsgrunde, og omregner man fra arbejdstid til kontinuerlig eksponering med en faktor 4,2 og anvendes en yderligere faktor 10 for inter-individuel variation og 10 for omregning af LOAEL til NOAEL, fås en værdi på 107/(4,2x10) = 0,26 mg/m3 (ugentlig gennemsnit) (WHO 2000). Mutti et al. (1984) har undersøgt den neuro-psykologiske funktion hos 50 arbejdere, hvis gennemsnitlige eksponeringstid for styren var 8,6 (SD 4.5) år. Styren eksponeringen er vurderet at svare til en gennemsnitlig daglig eksponering varierende mellem 10 og 300 ppm. Det er baseret på koncentration-respons forholdet mellem urinstofskifte metabolitter og koncentrationen af mandelinsyre og phenylglyoxylsyre niveauerne normaliseret til creatinin i "morgenen-efter" urinen. Der blev observeret et signifikant effekt niveau i grupper, hvis urin indeholdt 150-299 mmol urinmetabolitter/mol creatinin. Arbejdere med koncentrationer på op til 150 mmol/mol syntes ikke at have væsentlige effekter. Dette niveau er derfor anvendt som NOAEL i dette studie. Ifølge referencen svarer niveauet af urinmetabolitter til en daglig 8-timers eksponering af styren på 25 ppm (106 mg/m3). 95% konfidensintervallet er beregnet for en 8 timers eksponering ved 100 ppm, og den laveste konfidensgrænse var 88% af den gennemsnitlige styreneksponering. Denne faktor er anvendt til korrektion af NOAEL: 25 ppm x 0,88 = 22 ppm (94 mg/m3). I et subkronisk oralt forsøg på hunde, hvor effekten af styren på røde blodlegemer og leveren er undersøgt efter oral indgift over 560 dage, blev LOAEL fundet til 400 mg/kg/dag og NOAEL til 200 mg/kg/dag (Quast et al. 1979). I et 2-årigt tre-generations rottestudie blev rotter eksponeret for 125 mg/l (svarende til 7,7 mg/kg/dag for hanner og 12 mg/kg/dag for hunner) og 250 mg/l (svarende til 14 mg/kg/dag for hanner og 21 mg/kg/dag for hunner) i drikkevand. Kropsvægten blev påvirket ved 21 mg/kg/dag, men hanners og hunners reproduktion ikke blev påvirket, så NOAEL var 14 mg/kg/dag for hanner og 12 mg/kg/dag for hunner (Van Appeldoorn et al. 1986). Der er kun vage indicier på, at styren skulle være carcinogent, og IARC har placeret stoffet i gruppe 2B (utilstrækkelig evidens hos mennesker og begrænset evidens i forsøgsdyr for styrens carcinogenicitet: IARC 1994, WHO 2000). Netop fordi styrens carcinogene potentiale synes at være er tilknyttet metabolitten styrenoxid, som hurtigt transformeres til styrenglycol (WHO 2000). Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø er 25 ppm svarende til 105 mg/m3 med bemærkning LHK. L markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. H betyder, at stoffet kan optages gennem huden. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2002). WHO har angivet en 24 timers luftvejledningsgrænseværdi på 800 μg/m3 (IPCS 1983). B-værdien er 0,2 mg/m3 (Miljøstyrelsen 2002). RfC-værdi fastsat på basis af effekter på centralnervesystemet (Mutti et al. 1984) med en NOAEL: 94 mg/m3 (se ovenfor). Værdien omregnet til kontinuerlig eksponering og forudsat, at 10 m3 luft var respirationsraten i arbejdstiden: 94 mg/m3 x 10/20 m3/dag x 5/7 dage = 34 mg/m3 (NOAEL HEC, human equivalent concentration). Sikkerhedsfaktoren på 30 var sammensat af 10 for intraspecies variation og 3 for manglende dataoplysninger, dvs. RfC = 34/30 = 1 mg/m3 (IRIS). RfD-værdien er baseret på et subkronisk oralt forsøg på hunde over 560 dage, hvor NOAEL blev fundet til 200 mg/kg/dag (Quast et al. 1979). Der er anvendt en usikkerhedsfaktor på 1000 (10 for inter-, 10 for intraspecies variation og 10 for ekstrapolation af subkroniske til kroniske effekter. RfD bliver derfor: 200/1000 = 0,2 mg/kg lgv/dag (IRIS). TDI er 120 μg/kg lgv/dag. Hollandsk værdi (Van Appeldoorn et al. 1986, se ovenfor) baseret på et 2-årigt rotteforsøg med sikkerhedsfaktor på 100 (Baars et al. 2001). Optagelse Styren optages let fra lungerne. I forskellige studier er der målt optagelser, der varierer mellem 45 og 93% (IPCS 1983). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.25 Optagelse via inhalation ved eksponering for styren
Med hensyn til indånding ligger koncentrationerne under RfC-værdien på 1 mg/m3 og under WHOs luftkvalitetsværdi på 0,26 mg/m3. Med hensyn til den optagne mængde ligger RfD på 0,2 mg/kg lgv/dag. De beregnede værdier ligger med en faktor 1x106 lavere. De beregnede værdier ligger under den angivne TDI-værdi på 0,12 mg/kg lgv/dag. Anvendes NOAEL 12 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mere end 2,7x106. Samlet vurdering Baseret på de beregnede scenarier forventes der ikke at være sundhedsmæssige problemer på grund af styrens tilstedeværelse i slimet legetøj. 6.3.17 ToluenIdentifikation
Stoffets smeltepunkt er -95°C. Kogepunktet er 111°C. Damptrykket er 3800 Pa ved 25°C. Vandopløseligheden er 515 mg/l. Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 2,65 (ECB 2003). Klassifikation Toluen er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
Effekt på sundhed Toluen er hudirriterende og sundhedsskadelig. Toluen er mistænkt for at være reprotoksisk, dvs. mulighed for skade på fosteret under graviditeten. Akut giftighed Af akutte data er der fundet en del. Af dem kan nævnes:
Data for akut giftighed ved indånding er 22 - 24 g/m3, hvilket ikke umiddelbart giver anledning til betænkelighed. Men det er samtidig konstateret, at toluen selv ved lave koncentrationer (fra 285 mg/m3) kan medføre hovedpine, svimmelhed, irritation og søvnløshed (ECB 2003). Der er fundet en inhalationsværdi for mennesker med en LOEL 25 mg/m3 (Lewis 1999). Hos mennesker, der eksperimentelt er blevet eksponeret for toluen, gav en koncentration på og over 75 ppm (285 mg/m3) hovedpine, svimmelhed, en følelse af forgiftning, irritation og søvnløshed. En NOAEC på 40 ppm (150 mg/m3) er fastlagt for disse effekter (ECB 2003). Et studie omfatter de neurologiske effekter hos erhvervsmæssigt eksponerede personer. Der kunne ikke fastlægges en NOAEL. LOAEL er fundet til 332 mg/m3 (88 ppm). LOAEL (justeret til kontinuerlig eksponering: 332 10/20 5/7) var 119 mg/m3 (Foo et al. 1990). I et 2-årigt rotteforsøg med kronisk inhalation, blev der observeret degeneration af næseepitelet (NTP, 1990). NOAEL kunne ikke fastlægges. LOAEL var 2261 mg/m3 (600 ppm). Omregnes LOAEL til 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen fås: 2261 mg/m3 x 6,5/24 timer x 5/7 dage = 437 mg/m3. Anvendes effekten i den ekstrathorakiske region, fås en værdi under antagelse at respirationsraten for rotter var 0,27 m3/dag og epitelet hos rotter var 11,6 cm2 og 177 cm2 hos mennesker på: 437 x (0,24/20 m3/dag) x (177/11,6 cm2) = 79 mg/m3. Hos mennesker er toluen kendt som et stof, der er irriterende for åndedrættet, og som har effekter på centralnervesystemet (CNS). Tilgængelige studier kunne ikke fastslå en NOAEL for nogen af disse effekter, som burde være anvendt i vurderingen af en potentiel basis for RfC-beregningen. Derfor er studiet af Foo et al. (1990) anvendt for at fastslå effektniveauet for CNS effekter, samt studiet fra National Toxicology Program (NTP, 1990) som basis for de irritative effekter. Eftersom effekten på CNS blev vurderet som et mere alvorligt og relevant udtryk ("endpoint"), blev LOAEL for denne effekt anvendt i afledningen af RfC-værdien. Desuden blev effekten støttet af andre studier fra arbejdsmiljø, som viste effekter omkring 100 ppm. I et 13 ugers studie på mus blev der fundet en LOAEL 312 mg/kg/dag (WHO 2000). Resultaterne er baseret på subkronisk studie (NTP 1989), hvor 10 rotter/køn/gruppe blev oralt doseret med gavage med toluen opløst i majsolie i doseringerne 0, 312, 625, 1250, 2500 og 5000 mg/kg i 5 dage om ugen i 13 uger. Alle dyr, der fik 5000 mg/kg, døde inden for den første uge. En hun og 8 hanner døde i 2500 mg/kg gruppen, men 2 af dem på grund af fejl. Ingen dyr døde ved lavere dosering. Baseret på ændringer i lever- og nyrevægt i hanner ved 625 mg/kg var NOAEL 312 mg/kg/dag. Den toksikologiske betydning af disse organvægtændringer er bestyrket af observationer af histopatologiske ændringer i både lever og nyrer ved højere doseringer. Da eksponeringen var 5 dage om ugen, er LOAEL omregnet til 7 dage til (625×5/7=) 446 mg/kg/dag og NOAEL tilsvarende 325×5/7 = 223 mg/kg/dag (IRIS 2004). Der er fundet et 90-dages oral rotte NOAEL på 625 mg/kg/dag samt et to-årigt rotte inhalationsstudie med NOAEC 300 ppm (1125 mg/m3) (ECB 2003). Toluen er klassificeret som reprotoksisk kategori 3 (Dir. 2004/74/EC, EC 2004), dvs. der er fundet indikationer på, at der er en mulighed for skade på fosteret under en graviditet. Der er også indikationer på, at gentagen kontakt kan give kontaktdermatitis. Optagelse Der er fundet data for dermal eksponering, og optagelsesfraktionen er lav. Dermal optagelse ved eksponering for toluendampe er målt til ca. 1% af den respiratorisk optagne toluen ved eksponering for de samme koncentrationer (Riihimäki og Pfäffli 1978, Piotrowski 1967). Optagelse via inhalation er undersøgt på mennesker. Optagelsen ved hvile efter 3 timers eksponering lå på ca. 50% af den indåndede toluen. Under arbejde kan optagelsen være væsentligt højere. Det er konkluderet, at toluen optages hurtigt ved inhalation, og at mængden, der absorberes, er afhængig af lungeventilationen. Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø er 94 mg/m3 eller 25 ppm (AT 2002). RfC-værdien 0,4 mg/m3 er baseret på Foo et al. 1990 studiet omtalt ovenfor, hvor der blev fundet en LOAEL omregnet til 119 mg/m3. Der er anvendt en usikkerhedsfaktor på 300 (10 for intraspecies variation, 10 for at ekstrapolere fra LOAEL til NOAEL og 3 på grund af datamangler), dvs. RfC = 119/300 = 0,4 mg/m3. B-værdien er 0,4 mg/m3 (B-værdivejledningen 2002). Oral RfD-værdien er 0,2 mg/kg lgv/dag baseret på et 13 ugers oral rottestudie, hvor styren blev indgivet via gavage. I studiet blev der observeret ændringer i lever- og nyrevægt. LOAEL var 625 mg/kg lgv/dag og NOAEL 312 mg/kg lgv/dag. Eftersom eksponeringen var 5 dage/uge, er NOAEL justeret til 312 x 5/7 = 223 mg/kg lgv/dag. Der er anvendt en sikkerhedsfaktor på 1000 (for inter og intraspecies og for subkronisk til kronisk ekstrapolation samt for begrænset antal data på reproduktion og udvikling). TDI-værdien er 223 μg/kg lgv/dag baseret på LOAEL 312 mg/kg/dag i et 13 ugers studie på mus (WHO 2000). Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Tabel 6.26 Optagelse via inhalation ved eksponering for toluen
RfD- og TDI-værdien på 223 μg/kg lgv/dag er ikke overskredet Toluen blev også fundet i analyserne af migreret stof. Resultaterne er gengivet nedenfor. Tabel 6.27 Optagelse ved dermal eksponering for toluen
Tabel 6.28 Optagelse ved oral eksponering for toluen
Det samlede bidrag fra de tre eksponeringsveje er beregnet nedenfor ved addition af de enkelte bidrag Tabel 6.29 Den samlede optagelse ved eksponering for toluen
Konklusion Toluen-afgivelsen fra det testede slimede legetøj nåede ikke op i koncentrationer, der kunne give anledning til at give sundhedsmæssige problemer for forbrugeren. Den højeste optagelse var fra K-01, hvor der blev optaget 1,7 μg/kg lgv/dag. TDI-værdien er på 223 μg/kg lgv/dag. Anvendes NOAEL 223 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen mere end (223/0,0017 =) 130000. Det skal dog bemærkes, at toluenmængden i luft også kan øges af andre kilder end det undersøgte legetøj. Den egentlige indendørskoncentration af toluen kan derfor være højere end den estimerede. 6.3.18 XylenXylen anvendes som solvent samt i produktionen af farver. Xylen består af en blanding af de tre isomere o-, m-, og p-xylen med m- xylen som dominerende (ca. 20:40:20) Identifikation
Xylens (blandings-) kogepunkt er 138,5°C. Damptrykket er 1065 Pa ved 25°C (7,99 mmHg, Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er 106 mg/l ved 25°C (Yalkowski og Dannenfelser 1992). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 3,12 (Hansch et al. 1995). Klassifikation Xylen (og isomererne) er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):
Sundhed Af akutte og kroniske data er fundet:
ATSDR (1995) pointerer, at både dyr og humane data antyder, at blandingen af xylener, m-, o- og p-xylener alle giver lignende effekter, men at de enkelte isomere ikke nødvendigvis er lige potente med hensyn til en given effekt. Der er derfor anvendt en samlet vurdering. Forlænget eksponering til organiske opløsningsmidler kan give hjerneskade. Generelt er koncentrationer omkring 100 ppm observeret at være NOEL for hjerneskader. 10 mg/m3 er observeret at være NOEL for teratogene effekter i dyreforsøg (Hass og Jakobsen 1993). Korsak et al. (1992) eksponerede grupper af 12 rotter til toluen, m-xylen, eller en 1:1 blanding i 6 timer per dag, 5 dage per uge for en koncentration på 0 eller 100 ppm over 6 måneder eller 1000 ppm over 3 måneder. I et andet studie, Korsak et al. (1994) eksponeredes grupper på 12 rotter ved inhalation for 0, 50, eller 100 ppm m-xylen, n-butyl alkohol eller en 1:1 blanding i 6 timer per dag, 5 dage per uge, over 3 måneder. Man vurderede samme parametre som i et tidligere studie (Korsak et al., 1992). Følsomhed for smerte vurderedes ved at anbringe dyret på en varmeplade (54°C) og måle tiden til dyret begyndte at slikke sine fødder. Rotter eksponeret for 50 eller 100 ppm m-xylen alene havde statistisk signifikant forøget følsomhed for smerte i slutningen af 3-måneders perioden. LOAEL er sat til 100 ppm og NOAEL 50 ppm. Condie et al. (1988) har udført et oral rottestudie. Der kunne kun fastslås en LOAEL på 150 mg/kg/dag, men effekterne var små, og der er ingen grund til at tro, at NOAEL ville være meget anderledes. Studiet støttes af NTP (1986), som i et kronisk oralt rottestudie fandt en NOAEL på 179 mg/kg/dag (se RfD nedenfor). Xylener skal ikke klassificeres for deres kræftfremkaldende egenskaber. IARC har placeret xylener i Gruppe 3 "not classifiable as to its carcinogenicity to humans", dvs. stoffet er ikke klassificerbart som kræftfremkaldende for mennesker (IARC 1999). Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø er 25 ppm svarende til 109 mg/m3 med anmærkning H (kan optages gennem huden) (AT 2002). B-værdien er 0,1 mg/m3 (B-værdivejledningen Miljøstyrelsen 2002). TCA (tolerable concentration in air): 870 μg/m3 (Baars et al. 2001). TCA er en vejledende grænseværdi baseret på LOAEL 870 mg/m3 (200 ppm) fundet i et inhalationsstudie, hvor det kritiske "endpoint" var reprotoksicitet (Hass og Jakobsen 1993) med anvendelse af sikkerhedsfaktor på 1000 (IPCS 1997). LCI-værdien 100 μg/m3 er baseret på et dyrestudie med en NOEL for teratogen effekt på 10 mg/m3 (LCI= NOEL/10x10x1) (Larsen et al.1999). RfC: 0,1 mg/m3 er baseret på Korsak et al. (1992). I studiet blev der fundet påvirkning af bevægelseskoordineringen med en NOAEL 50 ppm svarende til 217 mg/m3, som omregnedes til 217 mg/m3 x 6/24 timer x 5/7 dage = 39 mg/m3. Med en sikkerhedsfaktor på 300 (10 for inter- og 10 for intraspecies variation og 3 for LOEL til NOEL); 39/300 = 0,1 mg/m3. TDI (tolerable daily intake): 150 μg/kg lgv/dag (baseret på Condie et al. 1988). RfD-værdien: 0,2 mg/kg /dag er baseret på et 2-årigt rottestudie, hvor rotter blev indgivet xylen blanding dagligt i 5 dage om ugen. Der blev fundet en LOAEL på 500 mg/kg/dag og en NOAEL på 250 mg/kg/dag (NTP 1986). Justeret til kronisk svarede NOAEL-værdien til 250 x 5/7 dage = 179 mg/kg/dag. Med en usikkerhedsfaktor på 1000 fås RfD = 179/1000 = 0,2 mg/kg lgv/dag. Optagelse Optagelsen efter inhalation er fundet til ca. 60% (ATSDR 1995, IPCS 1997). Da der ikke er fundet yderligere oplysninger, er der i vurderingen anvendt 100% optagelse. Vurdering Vurderingen af inhalation er baseret på korttidseksponering med 1 m3 luft i indåndingszonen og med eksponering i 1 time, samt et langtidsscenarie med eksponering i 20 m3 rum i 1 time daglig, begge til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen ved inhalation er sat til 100%. Da xylen (=dimethylbenzen) og ethylbenzen ligger meget tæt på hinanden i screeningsanalysen (headspace), er de her medtaget samlet for eksponering via inhalation. De er dog adskilt i de kvantitative analyser for migration i sved og spyt. Tabel 6.30 Optagelse ved eksponering via inhalation af xylener og ethylbenzen
Optagelsen via inhalation er under TDI-værdien på 150 μg/kg lgv/dag. Xylen blev også fundet i analyserne af migreret stof. Resultaterne er gengivet nedenfor. Tabel 6.31 Optagelse ved dermal eksponering for xylen
Optagelsen via huden er under TDI-værdien på 150 μg/kg lgv/dag. Tabel 6.32 Optagelse ved oral eksponering for xylen
Oral optagelse via mundhulen er under TDI-værdien på 150 μg/kg lgv/dag. Selv om bidraget fra de to eksponeringsveje dermalt og oralt lægges sammen, er det største beregnede bidrag på ca. 14 μg/kg/dag stadig under TDI-værdien. Det samlede bidrag kompliceres af, at bidraget fra inhalation indeholder både xylen og ethylbenzen. Det samlede bidrag fra de tre eksponeringsveje er derfor beregnet nedenfor ved addition af de enkelte bidrag fra både xylen og ethylbenzen. Tabel 6.33 Den samlede optagelse ved eksponering for xylener og ethylbenzen
Anvendes til vurderingen den laveste TDI-værdi på 100 μg/kg lgv/dag (TDI for ethylbenzen), ses det, at det højeste samlede optag på 2,6 μg/kg lgv/dag kommer fra produkt BR-01. Mængden er dog stadig under TDI-værdien. Anvendes NOAEL 179 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mere end: 179/0,00256 = 69000. Konklusion Det vurderes derfor samlet, at xylen (og ethylbenzen) ikke afgives i en mængde, der udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. 6.3.19 BorIdentifikation af stoffet
Bor har et smeltepunkt på 2300°C. Borsyre Identifikation af stoffet
Borsyre har et smeltepunkt på 171°C. Vandopløseligheden er 47,2 g/l ved 20°C (IUCLID 2000) og 63,5 g/l ved 30°C (WHO 1998). Damptrykket er meget lille (9,9 μPa, ECB 2004). Fordelingskoefficienten log Kow er 0,757 ved 25°C (IUCLID 2000). Klassificering Hverken bor eller borsyre er klassificeret på nuværende tidspunkt (Miljøministeriet 2002). Der er imidlertid foreslået en ny EU klassificering for borsyre, borax og visse andre borforbindelser (Miljøstyrelsen 2004): Repr.Cat.3;R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen Repr.Cat.3;R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten Forslaget er siden blevet skærpet ifølge udkast til 30. tilpasning (30th Adaptation to Technical Progress of Directive 67/548/EEC, draft, Jan. 2005):
Anvendelse Borsyre og natriumsalte af bor (primært borax eller dinatrium tetraborat) anvendes i produktionen af glas, glasuld, polymerer, vaskemidler, osv. (Woods 1994). Elementær bor har kun begrænsede formål. Effekter på sundhed Bor er et ikke metallisk element. Fordi borsyre er en svag syre med pKa værdi på 9,2, eksisterer stoffet primært som udissocieret syre (H3BO3) i vandige opløsninger. Det samme gælder borat saltene. Toksiciteten forbundet med disse stoffer vil derfor forventes at være sammenlignelige baseret på bor ækvivalenter (US-EPA 2004). De fleste data på effekter for bor er derfor fundet i studier, hvor der er anvendt borsyre og omregnet til bor. Akut toksicitet:
Borsyre er let irriterende ved kontakt med hud og øjne, men ikke i en sådan grad at det skal klassificeres. (IUCLID 2000). Data angående toksiciteten på udvikling og reproduktion viser, at den kritiske effekt er lavere fostervægt hos rotter. I et studie af rottefostres udvikling fik rottehunner føde doseret med borsyre fra undfangelsen til 20 dage senere. Doseringerne er beregnet til 0, 78, 163 og 330 mg borsyre/kg/dag (0, 13,6, 28,5 og 57,7 mg B/kg/dag). Iblandt flere undersøgte parametre var fostervægten den mest følsomme. LOAEL for lavere fostervægt var 13,6 mg B/kg lgv/dag (Heindel et al. 1992). Et tilsvarende studie udført på samme måde, men med doseringerne 19, 36, 55, 76, og 143 mg borsyre/kg/dag (3,3, 6,3, 9,6, 13,3 og 25 mg B/kg/dag) viste, at for tilvæksten i fosteret blev der her fundet en LOAEL på 76 mg borsyre/kg lgv/dag (13,3 mg B/kg lgv/dag) og en NOAEL på 55 mg borsyre/kg lgv/dag svarende til 9,6 mg B/kg lgv/dag (Price et al. 1996). Det bemærkes, at borsyre er under risikovurdering i EU med Østrig som ansvarligt medlemsland. Grænseværdier Grænseværdi for arbejdsmiljø er 10 mg B/m3 (ACGIH, boric acid as nuisance dust). B-værdien er foreløbig administrativt fastsat til 0,003 mg B/m3 (B-værdilisten Miljøstyrelsen 2002). RfD-værdien er 0,2 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004, se nedenfor). Baseret på studierne af Heindel et al. (1992) og Price et al. (1996) har US-EPA beregnet en "benchmark Dose Level, med effekt i foster vægttab på 59 mg borsyre/kg lgv/dag (10,3 mg B/kg lgv/dag) og med en sikkerhedsfaktor på 66 beregnet en RfD-værdi på 0,2 mg B/kg lgv/dag (IRIS 2004). TDI er 0,4 mg B/kg lgv/dag. Anbefalet TI (Tolerable Intake) er 0,4 mg/kg lgv/dag (9,6/25), hvor det desuden anbefales, at forbrugerprodukter tildeles 5% af denne værdi = 0,02 mg/kg lgv/dag (IPCS 1998). Optagelse Bor bliver absorberet ved eksponering via inhalation (US-EPA 2001). Bor bliver tilsyneladende ikke absorberet over intakt hud, men der er evidens for, at bor kan optages over beskadiget hud, især i vandig opløsning (Nielsen 1970). Bor bliver let absorberet fra mave-tarmkanalen i mennesker. Schou et al. (1984) fandt, at efter oral indgift af borsyre i både vand og olieemulsion blev 92-94% udskilt inden for 96 timer med urinen. Vurdering Bor blev målt som totalstof (se afsnit 5), resultaterne er gengivet nedenfor. Tabel 6.34 Indhold af bor i screeningsanalyser med positivt resultat
Tabel 6.35 Indhold af borsyre i kvantitative analyser med positivt resultat
Estimaterne af optagelse via den indre del (væsken) i slimlegetøjet DK-01 er baseret på, at væsken kan komme i kontakt med huden eller i værste fald direkte i munden og derefter en absorption på 23% via huden (kontaktfraktion ca. 0,001) og 100% absorption via munden med en kontaktfraktion skønnet til 1%, dvs.: dermal optagelse: 0,5×8400×0,23×0,001/10=0,097 μg B/kg lgv/dag og oral optagelse: 0,5×8400×1,0×0,01/10=4,2 μg B/kg lgv/dag. Estimaterne af optagelsen fra analyser af ydre dele af slimet legetøj baseret på 1 o/oo migration og 23% optagelse via huden og 100% absorption oralt. RfD-værdien af bor er 0,2 mg B/kg lgv/dag. Eftersom den er udviklet på basis af borsyre i studiet, anses værdien at være gældende. Det betyder, at hvis mere end 1% af væsken i legetøjet indtages oralt, kan der således være en risiko for sundhedsskadelig effekt. Anvendes NOAEL 9,6 mg B/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) mere end: 9,6/0,0043 = 2230. Den største fundne koncentration var på 8400 μg/g svarende til 8400 mg/kg eller 0,8% af produktet. Borsyre er reguleret i Kosmetikbekendtgørelsen, hvor det ikke må forekomme i produkter til børn under 3 år. I mundplejemidler maksimalt 0,1% beregnet borsyre, masse/masse og i andre midler maksimalt 3%, beregnet som borsyre (BEK nr. 74 af 14/01/2005). Det betyder, at hvis forbrugeren ved uheld (frigivelse af væsken i legetøjet) kan komme til at "skylle mund" med indholdet, før det spyttes ud, så har forbrugeren været udsat for en koncentration, der er højere end tilladt i mundskyllevand. Konklusion Indholdet af bor kan potentielt udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren. Det gælder især ved kontakt med eller indtagelse af væsken i det stykke legetøj, hvor bor blev målt i høje koncentrationer. 6.3.20 NikkelIdentifikation af stoffet
Nikkel har et smeltepunkt på 1455°C. Klassificering Nikkel er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):
De fleste nikkelforbindelser er klassificeret for stoffets allergene egenskab med R43, kan forårsage overfølsomhed ved kontakt med huden. Effekt på sundhed Hudkontakt med nikkel er væsentlig, da de fleste nikkelforbindelser kan forårsage allergiske reaktioner hos sensibiliserede personer. En vurdering af hudkontakt vil derfor være relevant, men det har ikke været muligt at finde relevante data til en sådan vurdering. EU har inkluderet nikkel i risikovurderingsprogrammet for eksisterende stoffer, men den er endnu ikke færdig (ECB 2002). Oral RfD er baseret på resultaterne af et 2-årigt rottestudie (Ambrose et al. 1976), hvor rotterne blev indgivet 0, 100, 1000 eller 2500 ppm nikkel i føden (skønnet til 0, 5, 50 og 125 mg/kg lgv). Der blev fundet signifikant reduktion af kropsvægt og hos hunnerne signifikant højere hjerte til krop vægt ratio og lavere lever til krop vægt ratioen end kontrol i både 1000 og 2500 ppm grupperne, mens der ingen signifikante effekter blev observeret i 100 ppm gruppen. LOAEL blev derfor fastlagt som 1000 ppm (50 mg Ni/kg lgv), mens NOAEL var 100 ppm (5 mg Ni/kg lgv). Studiet støttes af et subkronisk studie udført senere (1986), som også finder en NOAEL på 5 mg Ni/kg lgv/dag (IRIS 2004). Grænseværdier Grænseværdien for arbejdsmiljø er 0,05 mg/m3 (AT 2002). TCA (tolerabel concentration in air) på 0,05 μg/m3 (Baars et al. 2001). B-værdien er 0,0001 mg/m3 (B-værdivejledningen 2002). Den tolerable daglige dosis ved indtagelse (TDI) er beregnet til 5 μg/kg lgv/dag (WHO 1996). En hollandsk vurdering af nikkel foreslår dog en TDI på 0,05 mg/kg lgv/dag, dvs. 50 μg/kg lgv/dag baseret på en NOAEL på 5 mg/kg/dag i et kronisk rottestudie, hvor rotter blev eksponeret for nikkelsulfat i føden og en usikkerhedsfaktor på 100 (Baars et al. 2001). RfD-værdien 0,02 mg/kg lgv/dag er baseret på et 2-årigt rottestudie af Ambrose et al. (1976). Der blev anvendt en usikkerhedsfaktor på 300 (IRIS 2004). Biotilgængelighed Biotilgængeligheden ved oral indtagelse er estimeret til 5% (Baars et al. 2001). Ved dermal optagelse er den påvist at være 0,2% for mennesker (MST 2003). Vurdering Nikkel blev målt som totalstof i screeningen. De kvantitative målinger gav kun en mindre forøgelse. Resultaterne er gengivet nedenfor. Tabel 6.36 Indhold af nikkel i screeningsanalyser med positivt resultat
Optagelsen er estimeret baseret på, at alt nikkel er tilgængeligt. Beregningseksempel (antager alt migrerer): Dermal optagelse: 2,9612,20,002/10 = 0,0072 μg/kg lgv/dag Oral optagelse: 2,9612,20,05/11 = 0,1798 μg/kg lgv/dag Tabel 6.37 Indhold af nikkel i kvantitative analyser med positivt resultat
Det vil sige, at den samlede optagelse (dermal og oral) ligger på maksimalt 0,2 μg/kg lgv/dag. Denne beregning viser, at selv ved en urealistisk betragtning om fuld afgivelse, vil mængderne være under TDI-værdien. Den størst fundne mængde var på 2,96 μg Ni/g svarende til 310-4 %. Den af WHO beregnede TDI-værdi var 5 μg pr kg legemsvægt, som den laveste af de to fundne TDI-værdier. Af ovenstående beregninger i tabellen ses, at ingen af de mængder, der indtages eller optages, vil medføre en dosis på over 5 μg/kg lgv/d. Anvendes NOAEL 5 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mere end: 5/0,00018 = 28000. Nikkelindholdet vurderes derfor ikke at ville indebære nogen sundhedsmæssig risiko. Konklusion Nikkel indebærer ingen sundhedsmæssig risiko ved optagelse i de mængder, der er konstateret ved analyse af de udvalgte legetøjer, for de fleste forbrugere. Nikkel er et kendt allergen. Der er ikke oplysninger om, hvilke værdier man skal op på for at udelukke muligheden, da den er individuel og afhængig af, hvor følsom den pågældende person er. Der tages derfor forbehold for eventuelt særligt følsomme personer. 6.4 Konklusion på sundhedsvurderingTil sundhedsvurderingerne er der, da forbrugerne i dette tilfælde især er antaget at være børn, i de anvendte scenarier benyttet parametre for små børn. For de udvalgte stoffer er opsummet i tabellen nedenfor de frigivne koncentrationer i indåndingszonen (1 m3), migration til kunstigt sved og spyt, den beregnede optagelse, den anvendte NOAEL, sikkerhedsmarginen (MOS) samt konklusioner. Det bemærkes, at koncentrationen i rumluften, der er anvendt til beregning af de skønnede optagelser og sammenligning med NOAEL er 5% (1/20) af den i tabellen nævnte koncentration i indåndingszonen. Tabel 6.38 Opsummering af konklusioner for de vurderede stoffer Den kraftige duft, der er observeret fra enkelte produkter, kan ikke udelukkes at kunne give akutte effekter som irritation af øjne, næse og hals. For enkelte stoffer kan der ved længere tids eksponering være tale om, at muligheden for kontaktallergi ikke kan udelukkes for særligt følsomme individer. Den videnskabelige komite for kosmetiske produkter har identificeret 26 stoffer som erkendte kontaktallergener (SCCNFP 1999). Disse stoffer er senere blevet reguleret ved Direktiv 2003/15/EC (EC 2003). Af dem er der i undersøgelsen fundet 2 af de 26 stoffer: Tabel 6.37 Kontaktallergener fra SCCNFP listen fundet ved analyse af slimlegetøj
D-Limonen blev fundet i 3 produkter og hexylcinnamaldehyd i 1 produkt. Af andre stoffer, der er potentielt allergene, er der derudover fundet 3-caren, alfa-pinen og nikkel. Alle 3 terpener, D-limonen, 3-caren (7 produkter) og alfa-pinen (8 produkter), blev kun fundet i headspace analyserne. Om effekten fra kontaktallergener er den samme ved en eksponering via luftveje som ved hudkontakt, er lidt usikkert, men de er eller kan også genfindes i aerosoler, som potentielt også kan lægge sig på hudflader. Bor blev fundet i 3 produkter, højest med 0,8% af produktet. Det er vurderet, at ved kontakt med væsken i et af produkterne, kunne en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes. Nikkel blev fundet i 2 produkter, højest med 0,0003% af legetøjet. Det er derfor vurderet, at nikkelindholdet ikke umiddelbart udgør et problem, medmindre man er særlig følsom (nikkelallergiker). For de øvrige stoffer er det gældende, at ingen forekommer hverken som flygtige stoffer eller migreret til sved eller spyt i sådanne koncentrationer, at optagelser skulle give betænkeligheder ved at lade børn lege med produkterne. Det bør dog bemærkes, at forbrugeren (barnet) kan lege med mere end ét stykke slimet legetøj samtidig eller med mellemrum og derved øge sin eksponering for et eller flere kemiske stoffer tilsvarende. Der kan desuden være andre kilder til de samme kemiske stoffer i de omgivelser, legen foregår. Det vil også bidrage til den totale eksponering.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
