Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

Forord

Under Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. er et særligt indsatsområde - Brancheindsats inden for fremstillingsindustri. Belysning er et af de brancheområder, der er udpeget, som et særligt indsatsområde.

Brancheindsatsen for udvalgte brancher er et delområde under Program for Renere Produkter. Programmet blev igangsat i 1998 med det formål, at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus.

Miljørådet for renere produkter, der rådgiver Miljøstyrelsen om indsatsen i forbindelse med Program for Renere Produkter, har udover belysning udvalgt følgende brancheområder:

  • Kølemøbler
  • Vaske-, rengørings- og rensemiddelområdet
  • Møbelbranchen
  • Plastindustrien
  • Jern- og metalstøberier
  • Byggeri og anlæg
  • Emballageindustrien

Nærværende forprojekt har til formål at kortlægge den danske belysningsbranches miljøpåvirkninger, og opstille forslag til en handlingsplan for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger, herunder et antal forslag til realiserbare hovedprojekter, som har branchens interesse.

Projektet er gennemført af:

Susanne Skårup COWI Rådgivende Ingeniører A/S
Thomas Drivsholm COWI Rådgivende Ingeniører A/S
Ole Dall COWI Rådgivende Ingeniører A/S
Niki Bey Instituttet for Produktudvikling
Ole Willum Instituttet for Produktudvikling
Anette Velk Lysteknisk Selskab
Jørgen Klausen Lysteknisk Selskab (projektleder)

Desuden har en lang række personer i belysningsbranchen bidraget med ideer og kommentarer.

 



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.