|
Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen 3 Miljøanalyse
3.1 IntroduktionDette kapitel omhandler de miljømæssige forhold i belysningsbranchen. Formålet med kapitlet er at tilvejebringe en overordnet situationsbeskrivelse som gør det muligt at identificere miljø- og affaldsrelaterede problemområder i branchen. Kapitlet beskriver udvælgelsen af typiske produkter indenfor fire udvalgte sektorer i belysningsbranchen. For hver af disse produkter er der lavet en livscyklusscreening. I livscyklus-screeningerne analyseres der, hvor i produkternes livsforløb relevante miljø- og ressourcebelastninger opstår og af hvilken karakter disse er. Screeningerne støtter sig for så vidt muligt på eksisterende livscyklusvurderinger og lignende analyser, f.eks. [IPU 00, Energistyrelsen 96]. Nærværende kapitel indeholder et sammendrag af de fire foretagne screeninger, som er nærmere beskrevet i bilag B. Kapitlet forklarer fremgangsmåden i livscyklus-screeningerne ved hjælp af et eksempel. Dernæst præsenteres hovedresultaterne af alle fire livscyklus-screeninger. På basis af livscyklus-screeningerne udpeges der relevante fokusområder for en efterfølgende brancheindsats. 3.2 Elforbrug til belysningEn indledende gennemgang af litteraturen viste, at det samlede årlige el-forbrug til belysning i Danmark udgjorde over 4.500 GWh i perioden '93-'95. Dette svarede til ca. 12 % af den samlede el-produktion i Danmark i 1995 på ca. 37.000 GWh [Energistyrelsen 95a, 95b,96]. Belysningens el-forbrug andrager således en væsentlig andel af den samlede danske el-produktion og dens resulterende miljøpåvirkninger.
Tabel 3.1 Belysningens andel af elforbruget i forskellige sektorer [Energistyrelsen 95a, 95b,96] De tre sektorer, der anvendte den største andel af ”det samlede elforbrug i Danmark til belysning” i 1993/95 var, jf. tabel 3.1:
Tilsammen stod disse tre sektorer for mere end 80 % af det belysningsrelaterede elforbrug i Danmark. 3.3 Udvælgelse af produkter til miljøanalyseI projektets startfase udvalgte projektgruppen i tæt dialog med industrien 4 typiske produkteksempler til nærmere analyse. Kriterier for valg af produkteksemplerne var bl.a.:
Produkterne, der blev udvalgt, er:
Udstyr til styring og regulering blev udvalgt som samlet produktgruppe, fordi den forventes at rumme et potentiale for forbedringer, som det vurderes at være relevant at afdække. Det undersøgte produkteksempel stammer fra handels-, kontor- og servicesektoren, hvor lysstyring ofte bliver anvendt. Der kunne være peget på mange andre relevante produkter; men det har ikke indenfor projektets rammer været mulighed for at inddrage flere produkttyper. 3.4 Eksempel på livscyklus-screeningDette afsnit beskriver fremgangsmåden ved livscyklus-screeningerne i hovedtræk. En detaljeret beskrivelse findes i bilag B. De foretagne screeninger består af:
I systemafgrænsningen skabes der et overblik over produktets livsforløb ved hjælp af et flowsheet-diagram af livscyklusfaserne inkl. de indgående processer. Figur 3.1 viser livsforløbet for eksempelproduktet ”PH 5”. Lyskilderne (20 stk. glødelamper à 100 W) er inkluderet i både materiale- og bortskaffelsesfasen.
Figur 3.1 Livsforløb af armaturet PH 5 inkl. lyskilder I systemafgrænsningen defineres, som grundlag for vurderingen en såkaldt ”Funktionel Enhed”. For PH 5 armaturet blev den Funktionelle Enhed defineret som: ”Behagelig blendfri belysning af et spisebord
over en periode af 20 år i Danmark.” Der anvendes i denne periode i alt 20 stk. glødelamper à Det er antaget at PH5 pendlen, som primært sælges til det private marked, bortskaffes som husholdningsaffald, hvilket vil sige forbrænding. De tre andre produkteksempler, der afsættes til et professionelt marked, antages i højere grad at gå til genvinding. I disse 3 produkteksempler er derfor arbejdet ud fra et bortskaffelsesscenario bestående af 80 % genvinding og 20 % affaldsforbrænding. Systemafgrænsningen indeholder nødvendigvis nogle antagelser og estimeringer, f.eks. levetiden og bortskaffelsesscenario. I dette projekt er antagelser og estimeringer lavet i tæt samarbejde med eksperter og producenter. Den foretagne afgrænsning vurderes at være realistisk og rimelig i forhold til, at der er tale om en screening. Opgørelsen af miljøbelastningen, består i en opgørelse af alle materiale- og energiinputs over hele livsforløbet samt de resulterende udledninger til miljøet. Her ses der både på globale, regionale og lokale belastninger samt på ressourceforbrug. Arbejdsmiljøet er ikke vurderet i denne rapport. Alle data vedrørende materiale- og energiinputs, herunder produktrapporter og datablade, er fremskaffet i samarbejde med den pågældende virksomhed, der producerer udstyret. Generelle data omkring belysningsprodukter stammer fra bilag A. Herefter udarbejdes et MEKA-skema opdelt i kategorierne: Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.
Tabel 3.2 MEKA-skema for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper MEKA-skemaet for PH5 pendlen er vist i tabel 3.2. I tabellen er indirekte angivet en række miljøbelastninger, der ikke umiddelbart er sammenlignelige. Der er derfor gennemført en beregning i ”UMIP PC værktøjet” (se nærmere i bilag B), hvor man på grundlag af værdierne i tabel 3.2 opstiller en model for produktets livscyklus og beregner de miljøeffekter denne forårsager. Resultaterne fra denne beregning fremgår af figur 3.2 og 3.3.
Figur 3.2 Faseopdelt miljøresultat for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper Den anvendte enhed i figur 3.2 er ”milli-personækvivalenter målsat, PEMWDK2000” og udtrykker det bidrag til den årlige miljøbelastning fra en gennemsnitsperson, som ud fra alment anerkendte målsætninger anses for at være acceptabelt (se også bilag E). Miljøbelastningen er opdelt i effektkategorier som ”Drivhuseffekt”, ”Forsuring”, osv. Et bidrag til effektkategorierne på f.eks. 10 mPEM repræsenterer således ti tusinde dele, eller én hundrede del, af den årlige miljøbelastning stammende fra en gennemsnitsperson. Figuren viser, at miljøbelastninger i forbindelse med el-forbruget er den dominerende faktor i PH5's livscyklus. Omkring 97% af miljøbelastningen stammer fra produktets brugsfase. Bidragene til effektkategorier som ”drivhuseffekt” og ”volumenaffald” etc. stammer fra el-forbruget i brugsfasen. I forhold til el-forbruget i brugsfasen er alle andre bidrag, f.eks. til ”slagge og aske” fra bortskaffelsesfasen, negligeable.
Figur 3.3. Faseopdelt ressourceprofil for armaturet PH 5, inkl. 20 stk. 100 w glødelamper Et overblik over ressourceforbruget gives i figur 3.3. Den anvendte enhed i figuren er ”milli-personreserver, mPRW90”. Reserver er den del af en ressource, der er kendte og kan udvindes på en økonomisk måde. Milli-personreserver udtrykker den andel af en reserve, der er tilbage til en person og alle dens efterkommere (se bilag E). Ressourceprofilen viser, at materialefasen og brugsfasen er de dominerende forbrugskilder med ca. 60% hhv. 40%. Ressourceforbruget i brugsfasen stammer fra de primære energikilder såsom råolie, naturgas og stenkul. Zinkforbruget hidrører fra zinkfosfateringen af skærme inden vådlakeringen. Aluminiumforbruget i materialefase stammer fra de 1,8 kg primæraluminium, der findes i produktet. Kobberforbruget skyldes overvejende de ca. 3 m ledning der følger med produktet. Det skal bemærkes, at selv om både kobber og zink ikke forekommer med særligt store mængder i produktets livscyklus (tabel 3.2), slår forbrugerne hårdt igennem, når de bliver vægtede. Dette skyldes, at de begge er sparsomme ressourcer med en kort forsyningshorisont. I bilag B er angivet tilsvarende opgørelser for de andre 3 produktgrupper. 3.5 HovedresultaterResultaterne af livscyklus-screeningerne foretaget på de 4 produkter kan sammenfattes på følgende måde:
Hvis der kan opnås en reduktion i ”belysningstiden” i et kontorområde på 1-2 timer ud af en arbejdsdag på 9 timer, vil der kunne opnås en besparelse på 8-19%, når der tages højde for styringssystemets egetforbrug, som i det aktuelle eksempel er 4,1 W. For belysningsanlæg, der er i drift i længere perioder end 9 timer i eksemplet og/eller hvor reduktionen er mere en eksemplets 1-2 timer, vil der selvfølgelig være mulighed for at opnå endnu større besparelser. Besparelsespotentialet kan ifølge producenten, dog være væsentligt større afhængig af den rådgivning, man får i forbindelse med projekteringen af anlægget, herunder valg af system sammenholdt med funktion, fysiske forhold, brugsmønster, indkøring af anlægget og investeringsvillighed. Andre typer lysregulering kan i øvrigt have et væsentligt mindre egetforbrug – helt ned til 1W, med deraf følgende større besparelsespotentiale. Generelt vurderes det dermed, at udstyr til styring og regulering rummer et relevant besparelsespotentiale i handels-, kontor- og servicesektoren. 3.6 Fokusområder for brancheindsatsLivscyklus-screeningernes resultater peger på tre relevante indsatsområder:
Reduktion af energiforbruget i brugsfasen og reduktion i anvendelse af miljøfarlige stoffer anses som de mest relevante fokusområder for en brancheindsats. Besparelsespotentialet ved anvendelse af udstyr til styring og regulering vurderes som højt og en brancheindsats på området dermed som væsentlig.
|
