| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

2 Produktgrupper i belysningsbranchen

2.1 Belysningsmarkedet

Nærværende kapitel giver en kort introduktion til aktørerne på markedet for belysningsprodukter. Desuden gives en kort opsummering af miljørelevante karakteristika for de belysningsprodukter, som branchen producerer og forhandler.

Belysningsbranchens produkter opdeles traditionelt i 4 hovedgrupper:

  1. Lyskilder
  2. Armaturer
  3. Forkoblingsudstyr
  4. Udstyr til styring og regulering.

Der skelnes normalt mellem det professionelle marked og boligmarkedet.

Varesortimentet inden for belysningsbranchen er kendetegnet ved at være meget bredt, og med et stort antal varianter inden for de enkelte produktgrupper.

  • Næsten alle lyskilder importeres fra udlandet, der findes således kun én mindre producent af speciallyskilder i Danmark (ca. 1 mio. lyskilder/år).

    4 firmaer (Philips A/S, Osram A/S, Sylvania og GE Lighting) står alene for over 90% af importen af lyskilder - lyskilder de selv står for produktionen af i udlandet. I øvrigt findes ca. 10 mindre lyskildeimportører.

    Byggemarkeder og dagligvarebutikker er i stigende omfang ved at trænge ind på boligmarkedet med direkte import af et stigende antal prisbillige lyskilder, primært glødelamper og sparepærer.
     
  • Danmark har tradition for at producere belysningsarmaturer og har en stor eksport til udlandet. Skønsmæssigt 80 % af den danske armaturproduktion til det professionelle marked dækkes af 4 store producenter: Philips A/S, Louis Poulsen & Co A/S, Thorn & Jakobsson samt Riegens A/S. Riegens A/S sælger dog ikke armaturer i Danmark. Desuden findes et større antal mindre producenter.

    Markedet for boligbelysningsarmaturer er meget broget. Der findes en lang række små og mellemstore importører/producenter. Markedet er præget af import af prisbillige varer og et meget bredt produktsortiment.
     
  • Produktionen af forkoblingsudstyr, herunder transformere i Danmark er lille sammenholdt med størrelsen af det danske marked. Produktionen er fordelt på et lille antal producenter. Importen af forkoblingsudstyr foregår typisk i forbindelse med import af lyskilder og/eller armaturer.
     
  • Der er i Danmark en vis produktion af udstyr til styring og regulering, fordelt på et lille antal producenter, herunder LK as, Servodan og Conson Elektronik A/S. Der kan forventes en betydelig vækst i den danske produktion inden for området i de kommende år.

2.2 Belysningsprodukter

I bilag A er givet en oversigt over de belysningsprodukter, der sælges på det danske belysningsmarked, fordelt på 27 forskellige produktgrupper. Grupperingen er foretaget med udgangspunkt i produkternes forskellige tekniske opbygning, markedet samt viden om de enkelte produktgrupper mv.

For hver produktgruppe er givet en række korte faktuelle oplysninger:

  • opbygning og anvendelse,
  • materialesammensætning i hovedtræk,
  • vægt samt
  • levetid.

For lyskilderne er desuden angivet en række lystekniske karakteristika.

Det årlige salg (i mio. kr./år) samt størrelsen af produktionen (antal stk./år) af produkterne i Danmark, er søgt skønnet med udgangspunkt i oplysninger fra branchen. Det har ikke været muligt at finde anvendelige data omkring import/eksport af de forskellige produkter, herunder at skabe et overblik over, hvor stor en del af den danske produktion af belysningsprodukter, der eksporteres.

I det omfang, det har været muligt at skaffe oplysninger, er beskrevet, hvordan de udtjente produkter typisk indsamles og bortskaffes som affald.

I beskrivelsen af de enkelte produktgrupper mangler der enkelte steder data af tilstrækkelig kvalitet. Formålet med bilaget har dog også i første omgang været at skabe et overblik over de kategorier af belysningsprodukter, indenfor hvilke det kan være relevant at pege på projekter til handlingsplanen.

2.2.1 Lyskilder

Lyskilderne adskiller sig fra hinanden bl.a. ved at der er store variationer i det lysudbytte, de udsender sammenholdt med energiforbruget. Tilsvarende er lyskildernes levetid, farven af lyset, den måde lyset fordeler sig i rummet på mv. forskellige.

I tabel 2.1 er givet en oversigt over hovedgrupperne af lyskilder, mere detaljerede oplysninger fremgår af bilag A.

Tabel 2.1 Lyskilder

Klik her for at se tabel 2.1

Det totale årlige energiforbrug til belysning er i størrelsesordnen 4.500 GWh/år, se fordelingen på sektorer i kapitel 3.

Knap halvdelen af energiforbruget anvendes i glødelamper og halogenglødelamper, mens den øvrige del anvendes i lysstofrør, kompaktlysstofrør og –lamper (sparepærer) samt udladningslamper. Lysstofrør og udladningslamper anvendes i stor udstrækning på det professionelle marked. På boligmarkedet anvendes overvejende glødelamper og halogenglødelamper.

Totalt set hidrører det totale største salg af lyskilder (i antal stk.) i dag fra salg af glødelamper (ca. 80 % af det samlede antal lyskilder) på trods af, at det er den lyskildetype, der har største energiforbrug sammenholdt med lysudbyttet. Glødelampernes primære anvendelsesområde er boligmarkedet. Der gøres derfor på mange fronter en aktiv indsats for at øge salget af specielt sparepærer til boligformål til erstatning for de mindre energiøkonomiske glødelamper.

At det energiforbrug, der anvendes til lysstofrør og udladningslamper, alligevel er større end det der anvendes i glødelamper, skyldes bl.a. at lysstofrør og udladningslamper på det professionelle marked typisk har større wattager og længere driftstider.

En af de væsentlige miljøbelastninger fra lyskilderne er kviksølv. Næsten alle lysstofrør og udladningslamper kræver, at lyskilden indeholder kviksølvdampe for at kunne lyse, se bilag A. Med udgangspunkt i vedtagne direktiver mv. er der på internationalt plan dog aktiviteter i gang for at udvikle nye lyskilder uden eller med et stærkt reduceret kviksølvindhold.

Der er lovkrav om indsamling af de fleste kviksølvholdige lyskilder som farligt affald og der er gode muligheder for at genanvende specielt lige lysstofrør. Sidste år blev indviet et nyt behandlingsanlæg, der kan genanvende op til 98 % af materialerne i de lige lysstofrør. Mange kviksølvholdige lyskilder havner dog stadig som industri- eller husholdningsaffald.

Øvrige lyskilder smides i dag som regel ud sammen med det almindelige industri eller husholdningsaffald. Vedtages ”Direktivforslag om affald af elektrisk og elektronisk udstyr” i EU [WEEE 00] kan der inden for de kommende år dog forventes at komme lovkrav om, at alle lyskilder (evt. excl. glødelamper) skal indsamles særskilt fra øvrigt affald.

2.2.2 Armaturer

Armaturer opdeles traditionelt med udgangspunkt i markedet:

  • Armaturer til boligmarkedet
  • Armaturer til det professionelle marked (industri, handel og kontor mv.)

Oversigt over de to hovedtyper af armaturer fremgår af tabel 2.2.

Armaturer har generelt en lang levetid sammenholdt med lyskilder, idet de ikke bliver slidt på samme måde. Der findes således mange armaturer, der er mere end 20 år gamle, men der er en tendens til, at armaturer udskiftes oftere. Specielt i boligsektoren spiller modetendenser en vigtig rolle for hvor ofte der skiftets armaturer; der sælges dog fortsat mange ”langtidsholdbare klassikere”.

Armaturerne er den produktgruppe, hvor materialeforbruget er størst og der anvendes flest forskellige typer af materialer.

Tabel 2.2 Armaturer

Klik her for at se tabel 2.2

Udtjente armaturer bortskaffes formentlig i forbindelse med de traditionelle

affaldsindsamlingsordninger for erhvervsaffald og husholdningsaffald. Nogle armaturer vil dog også havne i specialcontainere for materialer til genvinding.

Markedet for boligbelysningsarmaturer (og produkter) er meget broget med mange aktører og mange forskellige produkttyper. Der mangler et overblik over boligbelysningsbranchen for mere detaljerede vurderinger af miljøforholdene.

2.2.3 Forkoblingsudstyr

De fleste lyskilder, undtagen glødelamper, kræver en eller anden form for forkoblingsudstyr, for at kunne lyse.

Forkoblingsudstyr opdeles traditionelt i:

  • Konventionelle forkoblinger
  • Elektroniske forkoblinger
  • Glimtændere
  • Startere til udladningslamper
  • Fasekondensatorer
  • Transformere til halogenglødelamper

De nævnte produkter har næsten ingen lighedspunkter og har meget forskellige anvendelser, se tabel 2.3. For uddybende beskrivelse, se bilag A.

Den danske produktion af forkoblingsudstyr er generelt lille sammenholdt med markedets samlede størrelse.

Specielt elektroniske forkoblinger og transformere har et højt indhold af elektronik. Produktionen af printplader og øvrige elektronikkomponenter foregår i praksis som ved anden print- og elektronikproduktion. Der vil ikke blive set nærmere på miljøforholdene på elektronik området i nærværende rapport.

Bortskaffelse af forkoblingsudstyret sker typisk i forbindelse med bortskaffelse af armaturerne.

2.2.4 Udstyr til styring og regulering

Området omfatter produkter, strækkende sig fra det enkle kontaktur og bevægelsesmeldere, dagslysafhængig on/off styring over håndbetjente lysdæmpere til lysstofrør til komplekse styringer af lys, varme og ventilation, der er integreret i installationen. De komplekse systemer kan som det nyeste overvåge lyskildernes tilstand, og de kan styres og programmeres via radiosignaler. Stikkontakture anvendes til at tænde og slukke for mange typer apparater, men en stor del anvendes dog til belysning.

Styring og regulering er et område, der er vokset op inden for belysningsbranchen i de sidste 10-15 år og som er i hastig vækst. Formålet med systemerne er ud over energibesparelser at sikre en god komfort (forbedring) og at sikre lys på det tidspunkt, brugeren har brug for det. Produkterne bidrager ikke til at skabe selve belysningen.

Tabel 2.3 Forkoblingsudstyr

Klik her for at se tabel 2.3

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.