| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

5 Dialog med interessenter

Der har været holdt en række møder med interessenter for at få et grundigt kendskab til sektoren og for at sikre at handlingsplan og forslag til projekter har opbakning blandt aktørerne. I november 2000 blev først afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra Philips Danmark A/S, Thorn & Jakobsson, Riegens A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Institut for Produktudvikling DTU, COWI as og Lysteknisk Selskab. Senere blev afholdt et møde for FABA’s medlemmer (foreningen af armatur-producenter og –leverandører), her deltog repræsentanter for 10 virksomheder, referat fra møderne, se bilag C. Et af resultaterne af møderne var en "bruttoliste" med ideer til projekter - se afsnit 5.2.

I december 2000 blev ligeledes indkaldt til et møde for producenter og importører inden for boligbelysningsområdet. Mødet blev aflyst pga. manglende tilslutning. I stedet blev foretaget interviews med en række interessenter. Interviewene tog udgangspunkt i de projektforslag og projektideer, der indgår i bruttolisten, se afsnit 5.2.

5.1 Sammenfatning af interviews

I det følgende er givet en sammenfatning af de gennemførte interviews opdelt på emner. Interviewene har bl.a. dannet grundlag for projektgruppens udvælgelse af forslag til emner til handlingsplan. Liste over interviewede personer, se bilag D.

5.1.1 Udvikling af nye armaturer

Ifølge producenterne anvendes på det professionelle marked i høj grad lysstofrør og kompaktlysstofrør samt en række andre typer lyskilder. Boligbelysningsmarkedet er præget af glødelamper og halogenglødelamper, men også i stigende omfang af sparepærer. Både producenter og forhandlere var af den opfattelse at forbrugere går efter udseende, pris, funktion og kvalitet – men sjældent efter miljørigtige produkter.

Der mangler ifølge en producent miljø- og energirigtige, billige og smarte armaturer til miljørigtige lyskilder til boligkunder. Kun en enkelt leverandør har lagt vægt på at have et bredt udvalg af armaturer, der er egnede til sparepærer. Der er kun nogle enkelte produkter på boligmarkedet med indbygget elektroniske forkoblinger i armaturet (til rør af kompakttypen).

5.1.2 Miljøvaredeklaration

Miljøvaredeklaration kunne gælde både for lyskilder og for armaturer. Men størstedelen af produktionen af lyskilder og til dels armaturer foregår i udlandet, hvor det ifølge grossist og genvindingsvirksomhed kan være svært at få oplyst indholdet af forskellige stoffer, hvorfor det vil være svært at få de rigtige oplysninger til en miljøvaredeklaration. I forvejen står der mange oplysninger på lyskilderne. En leverandør forhandler ca. 40.000 forskellige elektroniske komponenter fra 500-600 leverandører. Hvis alle komponenterne skal have en miljøvaredeklaration, vil det ifølge leverandøren blive meget omfattende.

En producent af armaturer har en miljøvaredeklaration for hvert af sine produkter, som man kan bede om. Den samme producent skriver på armaturerne, hvad de består af. Producenten mener at man skal have en fælles standard for miljødeklarationer på produkterne.

Generelt adskiller indholdet i armaturer sig ikke fra andet affald. Dog er der i de fleste nyere udgaver en elektronisk forkobling, som ved bortskaffelse bør behandles som elektronikaffald.

Genvinding af materialerne fra selve lyskilden kræver ifølge en genvindingsvirksomhed en præcis viden om indholdet – ofte langt mere specifik end producenterne umiddelbart vil oplyse på en deklaration. Problemet løses i dag ved fortrolig udveksling af de nødvendige oplysninger mellem producent og affaldsbehandler.

Et andet alternativ til deklaration kunne ifølge en producent af lyskilder være en positivliste til indkøbere af lyskilder, hvilket især vil kunne påvirke de professionelle indkøbere. Man kunne tænke sig at teste lyskilders indhold af miljøskadelige stoffer i forbindelse med kampagner – svarende til de test af levetid, kvalitet, m.m. man har gennemført i forbindelse med A-pærekampagner.

5.1.3 Miljømærker

Ifølge producenter af lyskilder foregår produktionen af lyskilder næsten udelukkende i udlandet, hvor der produceres til mange markeder på hvert sted. Det udelukker specielle mærkninger for enkelte markeder. Dermed er Svanemærket for lille. EU-blomsten er en mulighed.

Miljømærkning med Svanen eller EU-blomsten vurderes generelt ikke at have den store effekt – dertil er mærkerne ikke kendte nok. Svanen er helt uinteressant for producenter af lyskilder, der typisk dækker et større marked med samme produkt i samme emballage. EU-mærket vil evt. kunne komme på tale, hvis det bliver udbredt i flere europæiske lande. Det vigtigste krav de to miljømærker stiller til lyskilder (udover lavt energiforbrug og holdbarhed) er krav om lavt kviksølvindhold.

A-mærkningen handler udelukkende om energiforbruget og ikke om indholdet af miljøfarlige stoffer. Det kan ifølge lyskildeproducent betyde flere importerede produkter - især asiatiske - med et større indhold af især kviksølv. Dette er dog ikke er undersøgt generelt.

5.1.4 Informationskampagne over for købere af boligbelysning

Mange forhandlere opfatter A-mærke kampagnen som en succes. Mange virkede således stolte af at have deltaget i den og vil gerne deltage i andre tiltag. Men en forhandler betegner alligevel A-mærke kampagnen som lidt grumset, da der er berettiget forvirring om, hvad A-mærket står for. Selve A-mærket er en fælles europæisk lovpligtig mærkning, der kun siger noget om produktets energiforbrug i forhold til andre lyskilder.

I forbindelse med kampagnen i Danmark har man ønsket at sikre, at de pærer der er med i kampagnen, også via stikprøver er testet for holdbarhed. Pærer, der kunne leve op til kravene om holdbarhed er blevet kaldt A-pluspærer og afløser elværkernes tidligere Sparepæreliste.

Producenter af lyskilder mener at de miljørigtige forbrugere er nået med A-mærke kampagnen. De øvrige skal fanges via økonomien, idet forbrugerne handler efter økonomi, ikke efter miljø. Lyskilder er ikke et "høj-interesse-område".

En gentagelse af A-pærekampagnen bør ifølge forhandler, som sætter design højt, følges af pæne beholdere til indsamling af brugte lyskilder.

5.1.5 Informationskampagne over for projekterende og designere

Her har en leverandør af belysningssystemer peget på at arkitekter og designere typisk anvender glødelamper, mens ingeniørerne anvender lysstofrør og kompaktlysstofrør.

Samme leverandør mener, at lysniveauet generelt er alt for højt på kontorer, 2-3 gange højere end de lovpligtige lysniveauer. Der vil ofte kunne spares meget ved en mere gennemtænkt belysning med en lav baggrundsbelysning og bedre lys på arbejdsborde og ved computerskærme. Generelt går der en udvikling hen imod mere lys, ikke mindre.

Det kunne evt. være relevant med en informationskampagne om miljøforhold ved forskellige belysningsformer.

5.1.6 Øget genvinding af materialer

Den mest almindelige bortskaffelsesmåde for sparepærer fra private husholdninger er formentlig via dagrenovationen, som går til forbrænding. Også mange lysstofrør går den vej, hvilket giver problemer med kviksølv fra forbrændingsanlæg.

Der foregår allerede i dag indsamling og genvinding af brugte lyskilder ved de fleste kommunale genbrugsstationer. Mange er klar over, at der er kviksølv i bl.a. lysstofrør og sparepærer. Det betyder at nogle forbrugere og professionelle brugere forventer at kunne komme af med deres brugte lyskilder hos leverandørerne. Derfor har flere af leverandørerne lavet deres egne indsamlingssystemer.

Et par stykker har haft problemer med den eksisterende lovgivning, som de mener gør det besværligt at indsamle og transportere brugte lyskilder til genvinding, idet kilder og mængder skal registreres og indberettes, og der skal tilladelser til fra de enkelte kommuner. En anden indsamler af brugte lyskilder betragter det ikke som noget problem.

Prisen er afgørende for de udtjente lyskilders skæbne. Det er muligt at komme af med alle slags lyskilder til genvinding i Tyskland for ca. 1 kr./stk. De danske modtagere tager ca. 1-3 kr./stk.

I Danmark findes ét anlæg til oparbejdning af lige lysstofrør. Genvindings-procenten er her 98%. Der findes også et anlæg til oparbejdning af flere andre kviksølvholdige lyskilder - undtagen lyskilder med indbygget forkobling - med samme genvindingsprocent. Det vil ifølge genvindingsvirksomheden sandsynligvis være nemt at etablere et anlæg til oparbejdning af glødelamper og halogenglødelamper, da disse lyskilder ikke indeholder miljøproblematiske stoffer, men blot glas og metal, der kan adskilles ved findeling.

Der er et andet dansk genvindingsanlæg til lyskilder, som bl.a. kan genvinde materialer fra kviksølvdamplamper. Der findes anlæg i bl.a. Tyskland, som behandler andre lyskilder, bl.a. sparepærer, men ifølge de danske genvindingsvirksomheder er behandlingen her ikke optimal. Der mangler et dansk anlæg til oparbejdning af lyskilder med indbygget forkobling (sparepærer) og kompaktlysstofrør. Det er et muligt projekt. En genvindingsvirksomhed mener, der bør være bedre genvindingsmuligheder for sparepærer, inden der iværksættes en indsamling, men da lysstofrør allerede kan genvindes, bør indsamling af disse øges mest muligt allerede nu ved nye tiltag.

I forbindelse med diskussionerne om indsamling af lyskilder (eller manglende samme) blev bl.a. diskuteret indførelse af "pærepant" på alle slags lyskilder. Her delte holdningerne sig i to der er hhv. for og imod:

For

  • øger den indsamlede mængde af brugte lyskilder
  • ens priser for genvinding

Imod

  • øget grænsehandel med lyskilder, evt. import af brugte lyskilder
  • øget administration

En anden mulighed er ifølge genvindingsvirksomheder at anvende den samme løsning som for Ni-Cd batterierne, hvor staten betaler penge pr. kg indsamlede lyskilder.

Angående indsamling af brugte glødelamper: Reaktionerne går fra "kan det miljømæssigt og samfundsøkonomisk betale sig at indsamle glødelamper?", og "glødelamper er ikke noget miljøproblem" til "forbrugerne kan have svært ved at finde ud af hvilke pærer, der er miljøfarlige og hvilke der ikke er det" og "hvorfor deponere eller brænde dem af, når de sandsynligvis vil være lette at genvinde?".

Indsamling kan foregå på forskellig vis: Som indsamling af batterier; som indsamling af farligt affald; som indsamling af flasker. Et projekt kunne være en undersøgelse af mulighederne for indsamling, der peger på de bedste metoder.

Et muligt alternativ er ifølge en producent af armaturer indførelse af producentansvar, som vil tvinge producenterne til at forholde sig til indholdet af (miljøfarlige) stoffer i produkterne ved bortskaffelse/genvinding. Det vil også for producenterne betyde udvidelse/indførelse af indsamlingsordninger.

5.2 Bruttolisten

Nedenfor gives en oversigt over de emner der kom frem under de indledende seminarer, suppleret med de ideer til projektforslag der er fremkommet under interviewrunden.

5.2.1 Produktion

  • Udvikling, produktion og markedsføring af armaturer til lysstofrør (og kompaktlysstofrør) til boligområdet. Udviklingen kunne evt. ske i form af en åben konkurrence med en passende præmiesum.
  • Øget anvendelse af elektronisk styring.
  • Udvikling, produktion og markedsføring af udstyr til regulering og styring inden for det professionelle marked.
  • Undersøge mulighederne for at renovere sliddelene i elektroniske forkoblinger.

5.2.2 Informationskampagner

  • Planlægge og afvikle informationskampagne over for købere af boligbelysning, inkl. forbrugere, for at få dem til at købe energibesparende belysningsudstyr.
  • Kampagne for miljømærkede pærer (EU-blomsten).
  • Planlægge og afvikle informationskampagne over for:

1)Projekterende (dvs. arkitekter, ingeniører, belysningsdesignere), f.eks. om generelt for høje lysniveauer i danske kontormiljøer; inkl. arbejdsmiljø.

2)Design- og arkitektstuderende m.v.

5.2.3 International lovgivning

  • Udfasning af miljøskadelige materialer.
  • Krav til importerede produkter med maksimalt indhold af problematiske stoffer, fordi det ellers kan være svært at forhindre import af billige produkter med miljøproblematiske stoffer.

5.2.4 Indsamling og genvinding

  • Undersøgelse af mulighederne for indsamling, sortering og genvinding af brugte lyskilder og armaturer; inklusive mulighederne for motivering af installatører/virksomheder via informationskampagne og/eller indførelse af pærepant. Krav om indsamling.
  • Etablering og udbredelse af en anerkendt miljøvaredeklarationsordning for belysningsområdet. Det vil hjælpe ved genvindingsprocessen. En del af denne ordning kunne være en mærkning af de komponenter, der udgøres af begrænsede ressourcer eller stærkt miljøbelastende materialer. Mærkningen kunne bl.a. indeholde oplysninger om hvilke sparepærer, der kan være i de enkelte armaturer. Hvad koster en lyskilde i kr. at have været tændt i én time?

5.2.5 Analyser

  • Undersøgelse af om markedet reagerer på miljømærker
  • Analyse af boligmarkedet for armaturer. Hvad bruger man? Størrelse? Omfang? Dansk-produceret eller importeret? Materialevalg?
  • Udvikling og markedsføring af analysemodel til det professionelle marked til vurdering af, hvordan man ud fra energi- og miljømæssige betragtninger skal planlægge belysningsanlæg i anlægs- og driftsfasen
  • Oprettelse og udbredelse af en Internet-database for hvilke materialer, der er anvendt i de forskellige belysningsprodukter, samt hvordan de adskilles. Dette forslag kunne evt. integreres med tiltag vedrørende miljøvaredeklaration.
  • Undersøge om det miljømæssigt og samfundsøkonomisk kan betale sig at indsamle alle lyskilder fra både handel, kontor og private, inklusive glødelamper.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.