| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

6 Forslag til handlingsplan

• 6.1 Indledning
• 6.2 Prioritering
  • 6.2.1 Prioriteringsgrundlag
  • 6.2.2 Forslag til prioritering
  • 6.2.3 Nedprioriterede forslag
• 6.3 Begrundelse for handlingsplanen
  • 6.3.1 Handlingsplanens miljøeffekt
  • 6.3.2 Projekternes status og forankring i branchen
  • 6.3.3 Sammenhæng med andre initiativer
• 6.4 Tidsplan og samlet budget

6.1 Indledning

I dette afsnit gennemgås handlingsplanen, der er blevet til på baggrund af de afholdte seminarer og interviews med en række virksomheder indenfor belysningsbranchen. Handlingsplanen er desuden blevet diskuteret med branchen på en konference den 26/2 2001, (referat se bilag C). Endeligt har handlingsplanen været udsendt til høring blandt en del af konferencens deltagere med henblik på at få indhentet de sidste kommentarer til rapporten.

Forslaget tager udgangspunkt i bruttolisten med ideer til indsatsområder og projektforslag (se kapitel 5), som er blevet prioriteret på grundlag af tilbagemeldinger fra dialogmøder, og interviews. Efterfølgende er de enkelte idéer vurderet og bearbejdet til konkrete projektforslag. På den afholdte konference blev den endelige prioritering mellem de 5 projektforslag diskuteret. Et projektforslag blev herunder foreslået helt ændret indholdsmæssigt og andre blev redigeret. De 5 vedtagne forslag til hovedprojekter uddybes i kapitel 7.

6.2 Prioritering

Prioriteringen er forsøgt foretaget ud fra de nedenstående kriterier. I visse tilfælde er der foretaget en sammenlægning af nogle forslag fra bruttolisten, så det ikke direkte fremgår hvad der er op- eller nedprioriteret. Enkelte projektideer fra bruttolisten er helt gledet ud, hvilket er forsøgt begrundet i forbindelse med prioriteringen nedenfor.

Det har næppe helt kunnet undgås, at der indgår et vist subjektivt skøn i prioriteringen, især hvis et projekt lever op til nogle af kriterierne, men ikke lever helt op til alle.

6.2.1 Prioriteringsgrundlag

Det er tilstræbt, at alle projektforslag opfylder nedenstående 5 krav:

• Projektet skal vedrøre et område med en miljømæssig betydning, og der skal være et miljømæssigt forbedringspotentiale,
• Projektet skal have en nyhedsværdi og/eller sprede eksisterende viden til en bredere kreds,
• Projektet skal være relevant for branchen som helhed,
• Der skal være høj sandsynlighed for projektets gennemførelse inden for de givne rammer,
• Projektforslag skal passe til Miljøstyrelsens krav til projektforslag og krav til handlingsplanens udformning.

Vurdering af projektforslagenes miljømæssige betydning tager udgangspunkt i produkt- og miljøanalysen, se kapitel 2 og 3. Nyhedsværdi og relevans for branchen er søgt sikret gennem dialog med branchen. Projektets realisering tager udgangspunkt i en vurdering af om projektforslaget falder inden for rammerne af Miljøstyrelsens tilskudsprogram for udvikling af renere produkter.

6.2.2 Forslag til prioritering

Med udgangspunkt i prioriteringsgrundlaget er der fremkommet følgende 5 højt prioriterede projektforslag:

1. Handlingsplan for øget elektronisk belysningsstyring
2. Udvikling af miljørigtige belysningsarmaturer til boliger
3. Demonstrationanlæg for energirigtig butiksbelysning
4. Undersøgelse af miljø- og ressourceforhold ved lyskilder og belysningsarmaturer
5. Udvikling af nye metoder til genvinding af materialer fra lyskilder og evt. armaturer.

De 5 højt prioriterede projektforslag vurderes alle at have et væsentligt miljømæssigt forbedringspotentiale, som opsummeres i det efterfølgende afsnit 6.3.

Igangsætning af projekt 1 – Handlingsplan for øget elektronisk belysningsstyring - har jf. drøftelserne på konferencen første prioritet for branchen. De øvrige 4 projekter er af meget forskellige karakter og blev ved konferencen alle fundet meget væsentlige at igangsætte. Projektgruppen betragter derfor projekt 2-5 som sideordnet prioriteret. Der er en vis sammenhæng mellem projektforslag 4 og 5, som kan betyde behov for en nærmere afgrænsning, se kapitel 7.

6.2.3 Nedprioriterede forslag

4 projektforslag er blevet vurderet og nedprioriteret med udgangspunkt i interview og drøftelser på konferencen:

• Forslag om en fælles miljøvaredeklarationsordning for belysningsmateriel
• Indsats for at anvende officielle miljømærker til lyskilder
• Kampagne for øget genvinding af lysstofrør
• Website for professionelle med information om miljøforhold ved lyskilder.

De 2 første forslag om miljøvaredeklarationer og miljømærker er nedprioriteret, dels fordi det miljømæssige potentiale vurderes at være begrænset, dels fordi der ved dialog med branchen ikke har været bred opbakning til forslagene. Formålene med forslagene er bl.a. at medvirke til at nedbringe indholdet af farlige stoffer i produkterne, hvilket vurderes at kunne opnås på andre måder. F.eks. indeholder EU's WEEE direktivforslag forslag til krav om miljødeklaration af elektriske og elektroniske produkter [WEEE 00].

Forslaget om at afholde en kampagne for øget genvinding af lysstofrør forventes at blive overflødiggjort, når WEEE-direktivforslaget er færdigforhandlet og vedtaget. Allerede nu er lysstofrør omfattet af bekendtgørelsen om farligt affald og bør håndteres særskilt. Desuden falder egentlige kampagneaktiviteter lidt uden for Miljøstyrelsens tilskudskriterier under ordningen for udvikling af renere produkter.

Konferencedeltagerne fandt at det ikke er det rette tidspunkt at etablere en website for professionelle med information om miljøforhold ved lyskilder.

6.3 Begrundelse for handlingsplanen

Det samlede forslag til handlingsplanen er begrundet i projekternes miljøvirkning og relevans for branchen. Desuden er det overvejet, hvordan elementerne i handlingsplanen hænger sammen med øvrige tiltag på området.

6.3.1 Handlingsplanens miljøeffekt

Det er her ikke muligt direkte at vurdere miljøeffekten ved gennemførelse af de enkelte projektforslag, udover at de forventes at bidrage positivt, og det skønnes, at der er et væsentligt potentiale. Forventningen bygger på, at projekterne tager fat om de væsentligste problemer, der er identificeret i forbindelse med gennemgangen af belysningsbranchens produkter og MEKA-screeningerne af nogle udvalgte produkter. Det drejer sig først og fremmest om energiforbruget til belysning og i anden række om indholdet af farlige stoffer i belysningskilder og armaturer. De 3 første projektforslag sigter direkte på at nedbringe energiforbruget som er den væsentligste miljøbelastning ved belysning, og har derfor særlig høj prioritet.

Der vil også være forskel på, hvor hurtigt miljøeffekten af de enkelte projektforslag vil vise sig.

De 3 første projektforslag om hhv. at fremme elektronisk styring af belysning, udvikling af energirigtig belysningsarmaturer til boliger samt demonstrationsanlæg for energirigtig belysning vil formentlig kunne have en elsparende effekt ved at give forbrugerne flere muligheder for at vælge energirigtig belysning.

For projektet om elektronisk styring vil besparelsespotentialet være afhængigt af den nuværende brugssituation, men på nogle områder vil det ikke være urealistisk at forvente op til 20% besparelse. Det foreslåede projekt skal bl.a. pege på nogle af de mest oplagte besparelsespotentialer inden for området.

Ved udvikling af bedre armaturer til miljø- og energirigtig belysning i boliger er målet at øge anvendelsen af energirigtig belysning og sikre en minimal miljøbelastning i øvrigt. Elforbruget til belysning i boliger udgør typisk 13-15% af hele el-forbruget i boliger. Både sparepærer, kompaktlysstofrør og lysstofrør kan potentielt reducere forbruget med 80% i forhold til glødelamper. Udviklingen af energirigtige demonstrationsanlæg til butikssektoren bør kombineres med nogle kampagneaktiviteter. Besparelsespotentialet er stort, da belysningen i butikker ofte udgør i gennemsnit 60 % af elforbruget [DEFU 01].

4. og 5. projektforslag om kortlægning og udviklingen af metoder til genvinding af belysningsmateriel vil kunne få en vis effekt i forhold til nedbringelse af kviksølvforureningen. Kviksølv i lyskilder udgør omkring 5% af det samlede udslip af kviksølv i Danmark [Miljøstyrelsen 96]. Lysstofrør havner i et vist omfang i forbrændingsanlæg, selvom der faktisk er gode muligheder for genvinding uden tab af kviksølv. Det problem er af organisatorisk eller lovgivningsmæssig karakter, og behandles ikke i projektforslaget. Bl.a. vil gennemførelse af EU’s WEEE direktiv føre til en forbedring af dette forhold [WEEE 00].

Derimod er der efterhånden et påtrængende behov for at kunne finde en effektiv behandling af sparepærer og kompaktlysstofrør uden tab af kviksølv og andre materialer til omgivelserne. Det kan desuden være relevant at genvinde ressourcer fra belysningsarmaturer, selvom miljøbelastningen umiddelbar ikke er hovedproblemet. Sparepærer anvendes bl.a. i private boliger og ender ofte i dagrenovationen efter brug. Perspektivet for en genvindingsmetode er, at der på sigt vil blive grundlag for at etablere en indsamlingsordning for sparepærer mv. til genvinding.

6.3.2 Projekternes status og forankring i branchen

I handlingsplanen indgår der både udviklings-, udrednings- og informations- projekter. Karakteren af de enkelte projekter er bestemt af den nuværende status og viden på det område projektet omhandler.

Projekt 2 og 5 er grundliggende udviklingsprojekter. Projekt 2 har til formål at sætte gang i en udvikling af flere typer armaturer til energi- og miljørigtig belysning især til private boliger, mens projekt 5 sigter på at udvikle egnede genvindingsprocesser til lyskilder og evt. dele af armaturer.

Projekt 1 og 4 er udredningsprojekter, der har til formål at skabe et grundlag for fremtidige beslutninger. Projekt 1 handler om udstyr til belysningsstyring og er et forslag til at udarbejde en undersøgelse og specifik handlingsplan for den type produkter, idet området er for bredt til blive behandlet tilstrækkeligt dybtgående i nærværende handlingsplan. Projekt 4 handler om materiale-indhold i lyskilder og -armaturer og har både et generelt sigte for at afdække miljømæssige forhold ved belysningmateriel og et konkret sigte i forhold til forsvarlig og effektiv håndtering af belysningsaffald.

For projekt 3, om etablering af en række demonstrationsanlæg for energirigtig butiksbelysning, er der tale om en del af et informationsprojekt, der skal sikre udbredelse af energirigtig belysningsmateriel. Det foreslåede projekt kan ikke stå alene, men skal kombineres med nogle kampagnelignende aktiviteter, som evt. skal financieres i et andet regi end midler fra Rådet for renere produkter.

Projekterne er udvalgt blandt flere forslag, og for at sikre en bred forankring i branchen har projekterne forskellige målgrupper. Tilsammen involverer projektforslagene således både det professionelle marked og boligområdet, ligesom det omfatter alle led fra producenter af armaturer, projekterende af belysningsanlæg, forhandlere til affaldsbehandlere. De eneste led der ikke er omfattet direkte af projekterne, er producenter af lyskilder, som dog også vil få en vigtig rolle som informationsleverandør i forbindelse med projekterne, f.eks. i projekt 4, der drejer sig om markeds- og miljømæssig kortlægning af belysningsudstyr.

I projektforslagene er det hensigten at inddrage alle aktører fra produktkæden i gennemførelsen af projekterne - selvom det ikke er lige relevant i alle projekter. Formålet er at fremme dialogen mellem f.eks. affaldsbehandlere, brugere og leverandører/producenter med henblik på at opnå de mest holdbare resultater.

For at få flere interessenter i tale, foreslås at projekterne organiseres lidt forskelligt for at involvere forskellige grupper af interessenter i arbejdet. F.eks. kan arbejdet med at vurdere muligheder for genvinding af lyskilder koordineres af en eksisterende organisation for affaldsbehandlere. Men uanset hvem der igangsætter eller koordinerer et projekt, bør alle interessenter tilbydes at deltage i projekternes styre- eller følgegrupper. Lysteknisk Selskab vil være en naturlig formidler af kontakter mellem de relevante parter.

6.3.3 Sammenhæng med andre initiativer

En række af projektforslagene vil indeholde elementer, som skal koordineres med politiske initiativer og kampagneaktiviteter i andet regi. Samtidig vil det fulde udbytte af nogle af projektforslagene kun opnås, hvis det sker samtidigt med politiske initiativer på området.

En væsentlig aktør er Energistyrelsen eller Elsparefonden, der arbejder med at gennemføre el-sparekampagner. Det er netop politisk besluttet at Elsparefonden skal have udvidet sit virkeområde til også at omfatte rådgivning af erhvervssektoren. Især projekt 3 om demonstrationsanlæg for butiksbelysning samt konkurrencen om udvikling af energirigtige belysningsarmaturer bør koordineres eller evt. udføres som fælles projekter.

EU's direktivforslag [WEEE 00] om fælles regler for håndtering af elektronik og elektrisk affald indeholder en række forslag, der - hvis de vedtages som Miljøstyrelsen også lægger op til - vil kunne have afgørende indflydelse på nogle af de foreslåede projekter. F.eks. forslås det at alle lyskilder og alt belysningsmateriel indsamles særskilt sammen med anden elektronik - og faktisk er en del elektrisk materiel allerede omfattet af dansk lovgivning om tilbagetagning af elektroniske produkter. Udvikling af bedre genvindingsmetoder og processer er derfor et højaktuelt indsatsområde.

Indsatsen for forbedrede genvindingsmetoder for elektronikprodukter bør også koordineres med eventuelle tiltag, der foreslås af Elektronikpanelet, der i forvejen koordinerer tiltag inden for dette område [Elektronikpanelet 00].

Et væsentligt politisk område, der har betydning for nogle af projektforslagene, er om der evt. bliver vedtaget nye affaldsafgifter. Konkret diskuteres, bl.a. i skatteministeriet [Skatteministeriet 01], om der skal indføres afgifter for farligt affald, som i dag er friholdt for afgifter. Det vil også være væsentligt, om det f.eks. overvejes at indføre pantlignende systemer for lyskilder, eller der vil være mulighed for at give tilskud til genvinding af lyskilder, som f.eks. tilskuddet til indsamling og genvinding af cadmiumholdige batterier.

Lovgivningsmæssige initiativer vedrørende udfasning af miljøskadelige stoffer og materialer vil have relevans for produktudviklingen af belysningskilder. Anvendelsen af stoffer som kviksølv, cadmium, PCB og bly er i dag kraftigt regulerede, og hvis WEEE direktivet vedtages skal disse stoffer udfases eller substitueres. Vedrørende andre stoffer som PVC er der flere initiativer i gang, som kan have indflydelse på projekternes endelige udformning.

Endelig vil nogle af projektforslagene være afhængige af om der i bredt omfang bliver taget initiativer til kontrol af importerede belysningsprodukter. Det vil f.eks. være yderst vanskeligt at vurdere indholdet af farlige stoffer i importerede lyskilder og armaturer, hvis det ikke kan forventes at krav til indholdet af stoffer i produkterne følger dansk lovgivning.

6.4 Tidsplan og samlet budget

Gennemførelse af alle elementer i handlingsplanen vil formentlig give et samlet budget noget over den budgetramme, Miljøstyrelsen forventes at afsætte til området, se tabel 6.1.

Hvis både projekt 4 og 5 besluttes igangsat, bør der foretages en endelig afgrænsning af de to projektforslag i forhold til hinanden, da dele af kortlægningen i projekt 4 er en forudsætning for gennemførelse af projekt 5 i fuldt omfang.

Tabel 6.1. Budgetoverslag for de 5 forslag til hovedprojekter

*) Der forventes derudover en vis egenfinanciering fra de deltagende virksomheder.
**) Der forudsættes at en lang række virksomheder vil afsætte ressourcer til at levere data.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.