| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt - Renere produkter og bedre affaldshåndtering inden for belysningsbranchen

7 Beskrivelse af hovedprojekter

I det følgende beskrives 5 konkrete projekter til gennemførelse af handlingsplanen.

  1. Handlingsplan for øget anvendelse af elektronisk belysningsstyring
    Projektet sigter på øget anvendelse af belysningsstyring i både den offentlige og private sektor.
     
  2. Udvikling af miljørigtige armaturer til boliger
    Fokus er på udvikling af armaturer med kompaktlysstofrør og andre lavenergilyskilder i private husholdninger.
     
  3. Demonstrationsanlæg for energirigtig butiksbelysning
    En række demonstrationsanlæg for at fremme energibesparelser ved belysning i forskellige typer butikker, varehuse og supermarkeder.
     
  4. Undersøgelse af miljø- og markedsforhold ved armaturer og lyskilder
    Omfatter både armaturer til det professionelle og private marked med fokus på miljøforhold ved anvendelse og bortskaffelse.
     
  5. Nye metoder til genvinding af materialer fra lyskilder og evt. dele af armaturer.
    Projektet omhandler udvikling af metoder til genvinding af materialer fra lyskilder der i dag ikke kan genanvendes. Genvinding af materialer fra armaturer vil evt. også kunne inddrages, men det forudsætter gennemførelse af projekt 4, da der i projekt 5 ikke er afsat ressourcer til en kortlægning af alle materialer i armaturer.

7.1 Øget anvendelse af elektronisk belysningsstyring

Projektet sigter på øget anvendelse af belysningsstyring i både den offentlige, den private sektor samt på boligområdet.

7.1.1 Oversigtsskema

Beskrivelse Målbare indikatorer Målemetoder Kritiske forudsætninger
Overordnet målsætning
Nedbringelse af miljøbelastningen ved bedre styring af belysning		      
Projektmål
Handlingsplan for videreudvikling af styring af belysning i den offentlige, den private sektor samt på boligområdet		 Handlingsplan forelagt Miljøstyrelsen. Der er afholdt møder med de relevante parter  
Resultater

1) Vurdering af potentiale ved anvendelse af belysningsstyring

2) Forslag til indsatsområder for elektronisk styring af belysning

3) Forslag til handlingsplan på området		 Konkrete opgørelser af besparelsespotentialet ud fra en række eksisterende eksempler på lysstyring

Rapport med prioritering af indsatsområderne for videreudvikling og implementering af lysstyring

Afholdelse af seminar om handlingsplan med relevante virksomheder inden for området		 Rapport om besparelsespotentialerne er udgivet

Seminar om handlingsplan indenfor belysningsstyring afholdt

Handlingsplan med prioritering af indsatsområder offentliggjort		  
Aktiviteter
Fase 1:
1) Udredning om eksisterende systemer

2) Beregning af energibesparelsespotentiale ud fra en række eksempler

3) Belysning af problemer i forbindelse med styring af belysning

4) Interviews med importører, projekterende, installatører og producenter om behov for udvikling på området		 Arbejdsrapport med overblik over eksisterende systemer og beregningseksempler på enerigibesparelse ved belysningsstyring

Interviewrapport om brugererfaringer ved indførelse af belysningsstyring

Rapport med interviews med producenter og importører mv. om mulige udviklingsprojekter indenfor området		 Rapporterne udsendt til høring blandt relevante parter.  
Input
kr. 3/4 - 1 mill.		 Der foreligger forslag til gennemførelse af et projekt om en handlingsplan for området.   Miljøstyrelsen bevilliger midler til undersøgelsen

7.1.2 Formål

MEKA-screeningen af et enkelt anlæg til belysningsstyring pegede på, at der formentlig er et væsentligt energibesparelsespotentiale ved bedre styring af belysning såvel i offentlige som private virksomheder samt inden for boligsektoren. I projektinterviewene er det blevet nævnt, at bl.a. vejbelysning i alt for ringe grad styres optimalt i dag.

Der er allerede gjort mange erfaringer med belysningsstyring, hvilket også har vist en række svagheder og problemer ved flere af de eksisterende systemer.

Det må formodes at handlingsplanen vil kunne afdække behov for en række udviklingsprojekter inden for området omkring styring af belysningssystemer. Det kan også tænkes, at handlingsplanen vil pege på et behov for gode eksempler i form af demonstrationsanlæg indenfor området.

Inden for projektets rammer har det imidlertid ikke været muligt at trænge til bunds i de komplekse forhold, og derfor har projektforslaget til formål at belyse området samt at opstille nogle forslag til indsatsområder inden for området elektronisk styring af belysning.

7.1.3 Baggrund

Den gennemførte MEKA- screening viser at elforbruget til drift af selve styringsanlægget typisk er langt mindre end den el der spares ved automatisk styring af lyset. Men potentialet for øgede besparelser ved hjælp af styring af belysning er ikke undersøgt. Det undersøgte eksempel i MEKA-screeningen viste besparelser på op til 20%.

I forbindelse med nærværende projekt er der desuden rejst flere spørgsmål vedrørende øget elektronisk styring. Bl.a. er det blevet nævnt, at der ofte er problemer med brugertilfredsheden, når der installeres belysningsstyring, f.eks. i skoler.

I forbindelse med især private husholdninger kan dæmpning af lys være ønskeligt. Dette kan også spare el, men f.eks. kan sparepærer endnu ikke arbejde sammen med almindelige lysdæmpere. Også anvendelse af bevægelsessensorer kan give problemer i forbindelse med sparepærer.

Øget anvendelse af regulering med bevægelsessensorer, tidsstyring, fjernstyring og evt. kombineret i en egentlig computerstyring af belysning er muligheder der i dag ikke er særligt udbredte. Mulighederne er talrige, men kræver udvikling af prisbillige, enkle og brugervenlige systemer. I offentlige institutioner og virksomheder vil anlæg, der automatisk skruer op eller ned for lyset i forhold til det naturlige lys også kunne spare energi, men sådanne anlæg vælges ofte fra på grund af anskaffelsesprisen.

7.1.4 Indhold

  • Projektet skal tage udgangspunkt i en udredning om eksisterende udstyr og systemer til belysningsstyring.
  • Der skal derefter foretages en beregning af energibesparelsespotentialet ud fra en række eksempler.
  • De eksisterende erfaringer, og specielt problemer i forbindelse med installation og anvendelse af belysningsstyring skal opsummeres.
  • På baggrund af undersøgelserne skal der gennem interviews med importører, installatører og producenter vurderes hvilke behov der er for udvikling på området.
  • Projektet skal udmunde i konkrete forslag til initiativer for at fremme øget anvendelse af elektronisk styring af belysning.

7.1.5 Aktører

Igangsætter af projektet vil mest oplagt være Lysteknisk Selskab, evt. i samarbejde med en konsulent. Der er desuden producenter og leverandører af udstyr til styring og regulering af belysning, som er interesserede i at bidrage til gennemførelse af projektet. Det vil måske også være relevant at inddrage andre dele af elektronik- og computerbranchen i undersøgelsen, da nogle af de systemer der evt. mangler på området vil kunne leveres som standardelementer eller udbygninger til eksisterende edb-systemer.

7.1.6 Ressourcer

Projektet vil kunne gennemføres for ca. 3/4 mio. kr. Branchen forventes at bidrage til projektet ved hjælp til kortlægning af området, samt f.eks. med forslag til relevante udviklingsprojekter.

7.1.7 Tidsplan og milepæle

Projektet forventes at kunne gennemføres inden for ½ -1 år.

7.2 Udvikling af miljørigtige armaturer til boliger

Fokus er på udvikling af miljørigtige armaturer med kompaktlysstofrør, minilysstofrør eller andre lyskilder med et lavt energiforbrug, der er egnede til anvendelse i private husholdninger.

7.2.1 Oversigtsskema

Beskrivelse Målbare indikatorer Målemetoder Kritiske forudsætninger
Overordnet målsætning
Nedbringe elforbruget til belysning samt øge andelen af belysningsudstyr der kan genvindes		      
Projektmål
Få frembragt nye prisbillige belysningsarmaturer - især til det private marked - hvor der tages vidtgående hensyn til energi- og miljøforhold		 De nyudviklede produkter markedsføres Produkterne sælges i almindelige butikker  
Resultater
1) Forslag til mindst 10 nye typer armaturer til forskellige formål, egnet til det private marked, til brug ude eller inde

2) Opmærksomhed blandt lysdesignere omkring Miljøforhold og mulighederne ved nye typer lyskilder

3) Aftaler om produktion og markedsføring af 2-4 af de præmierede armaturer til forskellige formål.		 Konkurrencen afholdes og der kommer mindst 10 bidrag til besvarelser Presseomtale af konkurrencen  
Aktiviteter
1) Udskrivelse af konkurrence blandt designere m.v. af armaturer

2) Afholdelse af konkurrence samt præmiering af bedste forslag

3) Aftaler med producenter eller importører om fremstilling og lancering af 2-4 af de præmierede forslag		 Annoncemateriale m.v. er udarbejdet

Konkurrencen afholdes

Producenter eller importører indgår forpligtende aftaler om produktion af bedste konkurrencebidrag		 Omtale i presse m.v.

Produkterne markedsføres		 At der er nogle producenter der vil indgå et forpligtende samarbejde om produktion af de vindende konkurrencebidrag
Input
2 mio.		 Miljøstyrelsen udbyder projektet    

7.2.2 Formål

Aktiviteten har til formål at øge anvendelsen af energirigtige lyskilder, herunder kompakt- og minilysstofrør i private husholdninger. Moderne lysstofrør giver nye muligheder for øget anvendelse af miljørigtig belysning i boliger, men udvalget af prisbillige armaturer er mangelfuldt. En stor del af de armaturer, der er egnede til energirigtige lyskilder, er udviklede til det professionelle marked, og produkterne kan ikke umiddelbart anvendes på det private marked. Således ligger pris og kvalitet typisk på et noget højre niveau end der basis for på det private marked.

7.2.3 Baggrund

De seneste år er der sket en stigning i anvendelsen af sparepærer i private husholdninger. Det skyldes flere faktorer, bl.a. lavere priser, en række kampagneaktiviteter for A-pærer samt stigende elpriser. Projektet omfatter som udgangspunkt ikke denne type lyskilder, da de i vid udstækning kan anvendes i eksisterende armaturer (lamper). De meget populære halogenglødelamper er ikke specielt energieffektive, og vil derfor ikke være blandt de typer lyskilder der kan indgå i projektet.

De sidste 5-10 år er der på det professionelle marked kommet en række forbedrede udgaver af armaturer til lysstofrør og kompaktlysstofrør. Det drejer sig om lysstofrør og armaturer med bedre lys- og farveegenskaber, mindre energiforbrug og mere holdbare elektroniske forkoblinger. I forhold til sparepærer med indbygget forkobling er der generelt også bedre muligheder for gode belysningsegenskaber med moderne lysstofrør. Endelige er der flere alternative lyskilder, der også til private kan være relevante bl.a. til udendørs anvendelse.

Sidst, men ikke mindst, så er det i dag muligt at genvinde lysstofrør i en meget effektiv proces. Det gælder indtil videre kun de lige rørtyper, da kompaktlysstofrør og sparepærer pga. udformningen af røret, ikke kan blæses rene for kviksølvholdigt lyspulver inden separering fra de øvrige materialer. Men der arbejdes løbende på at kunne genvinde materialer fra andre typer lyskilder også (se afsnit 7.5).

7.2.4 Indhold

Projektet er tænkt som en informationsaktivitet med udgangspunkt i en konkurrence om udvikling af nye typer armaturer til private husholdninger. I 2000 blev der afholdt en lignende konkurrence som udsprang af et fælles EU-projekt om belysning. Den havde imidlertid begrænset gennemslagskraft, bl.a. fordi budgettet var sparsomt, men også fordi konkurrencen ikke var tilstrækkelig forankret i branchen. F.eks. var der ikke indgået aftaler om produktion af de vindende bidrag.

Det er vigtigt at det af konkurrencebetingelserne fremgår, at det drejer sig om energi- og miljørigtige løsninger indenfor en række kategorier. Samtidig skal det sikres at produktet kan fremstilles til en konkurrencedygtig pris.

Projektet er opdelt i 4 aktiviteter, der afvikles efter hinanden:

  1. Først en planlægnings- og informationsfase, hvor der udarbejdes informationsmateriale og tages kontakt til designere og producenter af belysningskilder med opfordring til at deltage i konkurrencen.
  2. Kontakt til producenter af belysning med henblik på at lave aftaler om produktion af de bedste armaturer.
  3. Afholdelse af konkurrence med præmiering af op til 10 vinderforslag.
  4. Offentliggørelse af vinderne og skitser til vinderprojekter til pressen og på nettet.

Offentliggørelsen på nettet forventes at kunne gøres i forbindelse med pressekontakt, eksisterende hjemmesider og publikationer fra f.eks. hos Lysteknisk Selskab eller Miljø- og Energistyrelsen.

7.2.5 Aktører

Ved igangsættelse af projektet nedsættes en styregruppe med Lysteknisk Selskab som koordinator. Styregruppen skal sikre at der vælges en konsulent eller lignende der skal være ansvarlig for projektets praktiske gennemførelse.

Kampagnens vigtigste aktører er producenter af armaturer samt uddannelsesinstitutioner der arbejder med design. Desuden vil grossister kunne sponsorere konkurrencen ved f.eks. at stille materiel i form af forkoblinger, lyskilder mv. til rådighed for konkurrencens deltagere.

Til bedømmelse af de indkomne konkurrencebidrag nedsættes et dommerpanel bestående af både lyskyndige, producenter, arkitekter og designere m.fl.

7.2.6 Ressourcer

For at få gennemslagskraft skal kampagnen have et rimeligt omfang - det skal være muligt at annoncere konkurrencen bredt til interesserede. Et delformål med konkurrencen er at sætte fokus på miljørigtig belysning. Eventuelt vil de ovennævnte sponsorer eller statslige energisparekampagner kunne finansiere kampagnen helt eller delvist.

Konkurrencen vil formentlig kunne gennemføres for 1½ -2 mio. kr. En betydelig del skal afsættes til markedsføring af konkurrencen. Op til ½ mio. udgøres af præmiesum.

7.2.7 Tidsplan og milepæle

Projektet planlægges at strække sig over 1½ år, hvoraf aktivitet 1 – planlægningen - vil tage ca. 6-8 mdr. Aktivitet 2 – afholdelse af konkurrencen gennemføres på ca. 6 måneder. Til den efterfølgende kontakt til producenter og formidling af konkurrencens resultater kan afsættes 2-3 måneder, evt. fordelt over en lidt længere periode.

7.3 Energibesparende butiksbelysning

En række demonstrationsanlæg for at fremme energibesparelser ved belysning i forskellige typer butikker, varehuse og supermarkeder.

7.3.1 Oversigtsskema

Beskrivelse Målbare indikatorer Målemetoder Kritiske forudsætninger
Overordnet målsætning
Målet er at nedsætte miljøbelastningen ved at nedsætte elforbruget		      
Projektmål
Projektet skal give en række eksempler på god og energirigtige belysning i butiksmiljøer		 Der findes mindst én butik med god og energirigtig belysning i alle større byer i Danmark Det er muligt at se en liste med beliggenhed for demobutikkerne.  
Resultater
1) Etablering af et samarbejde med en butikskæde eller en række butikker om at præsentere god og energirigtig butiksbelysning		 Samarbejdsaftale med butikskæde eller en række forskellige typer butikker - mindst 25 butikker fordelt over hele landet.    
Aktiviteter
1) Råd og vejledning til de valgte butikker om etablering af god og energirigtig belysning

2) Beregning af økonomien ved anlæg og drift af belysningen

3) Aftale om inddragelse i kampagne om butiksbelysning		 Butikkerne har fået råd og vejledning til etablering af energirigtig belysning - for hver foreligger der et skriftligt forslag

En skriftlig økonomisk vurdering af økonomien ved de enkelte belysningsanlæg		 Det skriftlige forslag er modtaget af butikkens indehaver

Den økonomiske vurdering er modtaget af butikkens indehaver

Aftalerne findes på skrift.		  
Input
Kr. 1½ -2 mio.		 Miljøstyrelsen bevilliger penge til rådgivning   En række butikker er villige til at investere i god og energirigtig belysning

Der skal på forhånd være en aktør der vil gå ind i en efterfølgende kampagne (f.eks. Elsparefonden)

7.3.2 Formål

Projektet skal være grundlag for en senere kampagneaktivitet rettet mod ejere eller indehavere af butikker, varehuse og supermarkeder.

Projektet vil bestå i udvikling af eksempler på god og energirigtig butiksbelysning, der er tilgængelige for interesserede. Dette kan f.eks. være i samarbejde med en butikskæde. Der kan også være tale om et samarbejde med forretninger, der allerede har etableret energirigtig kvalitetsbelysning, og arbejdet vil her kunne bestå i at hjælpe med dokumentation af de økonomiske fordele ved driften.

Formålet i en efterfølgende kampagne er at rette opmærksomheden mod de store besparelsespotentialer der er ved at anvende mindre energiforbrugende belysningssystemer på butiksområdet.

7.3.3 Baggrund

Butiksområdet udgør en betydelig andel af energiforbruget til belysning. For butikker udgør belysning i gennemsnit 60% af elforbruget [DEFU 01]. Samtidig vil et stort forbrug til belysning ofte medføre et behov for køling, der yderligere øger elforbruget. Alt i alt kan belysningens andel af butikkers elforbrug således let give anledning til 50-80% af det samlede elforbrug, og potentialet for reduktion af forbruget er stort.

Ved valg af butiksbelysning lægges hovedvægten på varernes præsentation, også uden for åbningstid. Lyset brænder ofte mange timer dagligt. En typisk butiksbelysning består af halogenspots - evt. med en grundbelysning med lysstofrør. Alternativerne f.eks. i form af metalhalogen, højtryksnatriumlamper og bedre typer lysstofrør findes, men anvendes i dag i mindre omfang. Også bedre styring af belysningen kan være relevant.

I forbindelse med en senere informationskampagne omkring energirigtig butiksbelysning, vil et centralt element være gode muligheder for at se hvordan energirigtig belysning virker i praksis - dels for at overbevise potentielle brugere om at nye typer belysningssystemer kvalitets- og farvemæssigt er på højde med f.eks. halogenspots, men også at kunne dokumentere de økonomiske fordele i at investere i energirigtig butiksbelysning.

7.3.4 Indhold

Projektet vil bestå af følgende elementer:

  • Skabe kontakt til butikker eller kæder der vil deltage i etablering af energirigtig belysning. Det er vigtigt at der bliver inddraget flere typer butikker – således vil samarbejde med en enkelt kæde vil næppe være dækkende.
  • Yde råd og vejledning til etablering af det nye belysningssystem.
  • Dokumentere de anlægs- og driftøkonomiske forhold ved belysningssystemet.
  • Kontakt til potentielle igangsættere af en kampagne.

7.3.5 Aktører

Centralt i projektet står de butikker eller den butikskæde der går med på ideen om at få rådgivning om at etablere energirigtig belysning mod senere at kunne indgå i en kampagneaktivitet.

En naturlig aktør for projektet vil være Lysteknisk Selskab, evt. i samarbejde med en konsulent og butiksindretningsfolk. Også producenter og projekterende af belysningsanlæg vil kunne bidrage til projektet.

7.3.6 Ressourcer

Projektet forventes at kunne gennemføres for 1½-2 mio. Dertil kommer, at de udvalgte butikker selv bekoster etableringen af energirigtig belysning.

7.3.7 Tidsplan og milepæle

Første del at projektet med at finde samarbejdspartere og yde assistance til etablering af energi- og miljørigtig belysning vil kunne gennemføres i løbet af ca. ½ år. Derefter skal der etableres en række belysningsanlæg som skal være i drift en periode, inden der kan udarbejdes en dokumentation af driftsomkostningerne, hvilket i alt også vil strække sig over ½-1 år. I projektets sidste fase skal der skabes interesse for at der igangsættes en kampagne for energirigtig butiksbelysning. I alt vil projektet således strække sig over 1-1½ år.

7.4 Undersøgelse af markeds- og miljøforhold ved armaturer og lyskilder

Omfatter både armaturer til det professionelle og det private marked med fokus på miljøforhold ved anvendelse og bortskaffelse.

7.4.1 Oversigtsskema

Beskrivelse Målbare indikatorer Målemetoder Kritiske forudsætninger
Overordnet målsætning
Skaffe grundlag for miljømæssige tiltag ved anvendelse og bortskaffelse af belysningsmateriel		      
Projektmål
En oversigt over armaturers og lyskilders væsentligste miljømæssige egenskaber ved anvendelse og bortskaffelse		 Samlet rapport om miljøforhold ved armaturer og lyskilder Offentlig tilgængelig rapport  
Resultater

1) Kortlægning af materialeforbrug ved forskellige typer lyskilder og armaturer (professionelt og boligmarked)

2) Gruppering af armaturer ud fra kortlægning af materialer samt de anvendte lyskilder

3) Et overblik over typiske bortskaffelsesveje for armaturer

4) Miljøvurdering og udarbejdelse af liste over de typer armaturer, hvor der skal tages særlige forholdsregler ved bortskaffelsen		 Arbejdsrapport med kortlægning og dataindsamling om armaturer grupperet på en overskuelig måde ud fra materialeindhold og lyskildetyper

Arbejdsrapport med beskrivelse af bortskaffelsesveje for armaturer og lyskilder

Liste med vurdering af belysningsmateriel hvor der skal tages særlige hensyn ved bortskaffelsen		 Rapporterne er afsluttet og godkendt af styregruppen  
Aktiviteter

1) Markedsanalyse ved hjælp af interviews, spørgeskemaer og statistik

2) Vurdering af materiale sammensætning og miljøfarlige stoffer i hovedgrupper af belysningsarmaturer

3) Vurdering af miljøforhold ved anvendelsen med fokus på de anvendte lyskilders energiforbrug

4) Kortlægning af typiske bortskaffelsesveje for grupper af belysningsarmaturer

5) Opstilling af liste over armaturer der kræver særlig hensyn ved affaldshåndtering		 Markedsinformationer er indsamlet og systematiseret i en arbejdsrapport

Indsamling af detailviden om armaturer og lyskilders præcise materialeindhold

Indsamling af information om de forskellige lyskilders energiforbrug.

Vurdering af miljø- og ressourceforhold ved de fundne materialemængder		 Der forligger en rapport hvori fortroligt materiale om markedsforhold kun er gengivet i aggregeret eller anonymiseret form Samarbejde med belysningsbranchen om dataindsamling af markedsforhold og materialeindhold i produkterne

Der kan skaffes tilstrækkeligt datamateriale til en markedskortlægning
Input
Kr. 1 – 1½ mio.		     Miljøstyrelsen bevilliger projektet

7.4.2 Formål

Projektet skal give et overblik over armaturernes sammensætning, energi- og miljøforhold samt typiske bortskaffelsesveje. Desuden skal der så vidt muligt skaffes data over markedet for de forskellige typer armaturer. I kortlægningen skal det indgå hvilken type lyskilde der kan anvendes i armaturet, og det typiske energiforbrug ved anvendelsen skal indgå som en parameter ved gruppering af de forskellige typer armaturer.

Kortlægningen skal resultere i en statusopgørelse for hvilke typer belysningsmateriel, der anvendes i dag og give et grundlag for efterfølgende tiltag på belysningsområdet.

Konkret skal det vurderes om der er behov for speciel affaldshåndtering af visse typer armaturer. Projektet skal ses i lyset at EU's WEEE-direktivforslag, der lægger op til, at alt belysningsaffald skal indsamles særskilt sammen med andet elektronikaffald og så vidt muligt genanvendes.

7.4.3 Baggrund

Antallet af forskellige belysningsarmaturer på det danske marked er enormt - skønsmæssigt kan der være tale om 25.000 - 30.000 produkter, men der kan være langt flere, da der ikke er opdateret viden om hvilke produkter der er tale om, specielt ikke for den store del der er importeret. Den gennemførte undersøgelse i forbindelse med nærværende handlingsplan har især fokuseret på de den danske produktion, og viser at der anvendes en række forskellige materialer i produkterne (bilag A). Den gennemførte undersøgelse indeholder kun få markedsmæssige data for de enkelte produkttyper.

Den gennemførte MEKA-screening for 2 forskellige armaturer viser ligeledes, at der kan være tale om en lang række forskellige materialer (bilag B).

Det professionelle område for belysningsarmaturer rummer en stor variation i udformningen og anvendelsen af komponenter og forskellige typer lyskilder. Der er dog en betydelig dansk produktion på området, og derfor vurderes det i samarbejde med producenterne at være muligt at kortlægge de mulige miljøpåvirkninger ved bortskaffelsen af produkterne.

Boligbelysningsområdet er derimod i højere grad præget af importerede produkter med en meget stor produktvariation. I modsætning til det professionelle marked, er der formentlig tale om lidt færre typer lyskilder. Produkterne grupperes i et begrænset antal typer, men kun med skønsmæssige angivelser af mængder.

Kortlægningens væsentligste formål er at skabe et overblik over miljøforhold ved forskellige typer produkter på markedet som grundlag for senere tiltag på området. Energiforbruget ved anvendelsen af de forskellige typer lyskilder er jf. kapitel 3 en altafgørende parameter. En gruppering efter hvilke typer lyskilder de forskellige armaturer anvender vil derfor være en central del af opgaven.

Konkret skal kortlægningen resultere i en vurdering af, om der er produkter med særlige miljøforhold, der kræver speciel håndtering. Sekundært vil det også være relevant at vurdere genanvendelsespotentialet ved udtjente armaturer.

7.4.4 Indhold

Projektet skal kortlægge området i 6 trin:

  • Materialer i produkter på det professionelle marked
  • Materialer i produkter på boligmarkedet
  • Kortlægning af markedet for de forskellige produkttyper
  • Anvendte lyskilder og energiforbrug
  • Typiske bortskaffelsesveje
  • Udarbejdelse af oversigt over produkter hvor der skal tages særlige miljøhensyn ved bortskaffelsen
  • Vurdering af hvilke typer produkter, der rummer væsentlige genanvendelsespotentialer.

Kortlægningen foretages bl.a. ved interview og spørgeskemaundersøgelser af større producenter og leverandører af belysningsarmaturer, sammenholdt med eventuel statistik. Statistikken omfatter bl.a. lyskilder, og som en del af kortlægningen vurderes hvilke typer armaturer der anvender de forskellige typer lyskilder. Projektet koordineres på dette punkt med projektforslag 5, hvis begge gennemføres.

Bortskaffelsesvejene kortlægges ved kontakt til affaldsbranchen samt eksisterende opgørelser over affaldsmængder og miljøproblematiske stoffer.

Ved udarbejdelse af oversigten over belysningsarmaturer, hvor der skal tages særlige miljøforbehold, vurderes om de eksisterende bortskaffelsesordninger f.eks. for elektronikaffald eller metalskrot er anvendelige og tilstrækkelige for at undgå uønskede miljøbelastninger.

Ved vurdering af genanvendelsespotentialet for de enkelte typer belysningsarmaturer, vurderes om der en nogle væsentlige ressourcetab ved affaldshåndteringen og mulighed for genanvendelse heraf.

7.4.5 Aktører

En naturlig aktør for projektet vil være Lysteknisk Selskab i samarbejde med en miljøkonsulent samt repræsentanter for hhv. belysnings- og genvindings-branchen. Det er en forudsætning for projektets succes at der etableres et godt samarbejde med producenter og ikke mindst importører af belysningsmateriel til det danske marked om fremskaffelse af markedsdata.

7.4.6 Ressourcer

Projektet forventes at kunne gennemføres på ca. 1½ mandår, dvs. for ca. 1-1½ mio. kr. Der forventes ikke at være mulighed for nogen egenfinansiering, og tilskuddet til gennemførelse vil udgøre ca. 1 - 1½ mio. kr. Derudover forventes branchens virksomheder at kunne bidrage til fremskaffelse af data, hvilket er meget tidskrævende.

7.4.7 Tidsplan og milepæle

Projektet kan forventes afsluttet inden for ca. ½ -1 år fra igangsættelsen.

7.5 Nye metoder til genvinding af materialer fra lyskilder

Projektet omhandler udvikling af metoder til genvinding af materialer fra lyskilder der i dag ikke kan genanvendes. Genvinding af dele af armaturer vil evt. også kunne inddrages, men det forudsætter gennemførelse af projekt 4, da der i projekt 5 ikke er afsat ressourcer til en kortlægning af alle materialer i armaturer.

7.5.1 Oversigtsskema

Beskrivelse Målbare indikatorer Målemetoder Kritiske forudsætninger
Overordnet målsætning
Nedbringelse af miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald		      
Projektmål
Udvikling af metoder og processer til genvinding af lyskilder og materialer et også fra armaturer, der i dag ikke kan genvindes		 Forsøgsanlæg med mindst 85% genanvendelse af materialerne    
Resultater

1) Kortlægning af hvilke typer lyskilder der indeholder miljøfarlige stoffer, og hvilke der ikke gør

2) Rapport med eksisterende viden om genvindingsprocesser for materialer fra lyskilder og evt. armaturer

3) Et forsøgsanlæg til genvinding af sparepærer og andre typer lyskilder med en minimal mængde restaffald til deponi

4) Rapport om økonomi i produktionsanlæg		 Arbejdsrapport med baggrund for kortlægning af indholdsstoffer udarbejdes

Interviewrapporter med erfaringer fra Europæiske genvindingsvirksomheder for lyskilder.

Rapport om erfaringerne, måleresultater m.v. med et pilotanlæg udarbejdes

Vurdering af økonomi ved et procesanlæg beregnes på grundlag af erfaringer fra pilotanlæg og lignende anlægstyper		 Rapporterne offentliggøres, dog kan det være nødvendigt med fortrolighed omkring indholdsstoffer i lyskilderne.

Pilotanlægget er i drift

Der er foretaget målinger på pilotanlægget.		  
Aktiviteter
Fase 1:
1) Kortlægning af hvilke typer lyskilder der indeholder miljøfarlige stoffer samt gruppering efter mulig behandlingsmetode

2) Indsamling af erfaring med forskellige eksisterende metoder til genvinding af lyskilder og armaturer

Fase 2:
3) Fremstilling og afprøvning af forsøgsanlæg til genvinding af sparepærer og evt. andre typer lyskilder

4) Vurdering af økonomi i produktionsanlæg		 Punkt 1 koordineres med projekt 4, og udgår evt. af nærværende projekt. Gennemføres projekt 4 ikke, skal der foretages en kortlægning af indholdsstofferne i lyskilder som en del af projekt 5

Hvis projekt 4 gennemføres og peger på at der findes miljø- eller ressource-mæssigt vigtige materialer som bør håndteres særskilt ved bortskaffelsen, kan de evt. inddrages I punkt 2)

Ved gennemførelse af fase 2 lægges vægt på håndtering af lyskilder, og der skal udvikles mindst et anlæg til håndtering af sparepærer.		 Rapport med kortlægning af materialer i lyskilder og beskrivelse af eksisterende genanvendelsesprocesser

Pilotanlæg for behandling af sparepærer er afprøvet med et tilfredsstillende resultat

Rapport med beregning af økonomien i et produktionsanlæg er tilgængelig.		 Samarbejde med udenlandske genvindings-virksomheder omkring erfaringer med eksisterende anlæg
Input
Kr. i alt 2½ - 3 mio.		 Projektet igangsættes af en aktør i genvindings-branchen   Mindst en genvindingsvirksomhed skal indgå i projektet

7.5.2 Formål

En række lyskilder, bl.a. sparepærer og kompaktlysstofrør kan i dag ikke genvindes effektivt. Projektet har til formål at igangsætte udviklingsprojekter, der skal resultere i nye metoder til genvinding af især de miljøproblematiske lyskilder. Det skal også undersøges om det vil være muligt at genvinde flere ressourcer fra armaturer. Denne del af projektet kræver dog gennemførelse af projektforslag 4, der har fokus på kortlægning af materialeindholdet i armaturer.

7.5.3 Baggrund

Afhængigt af udformning og sammensætningen, giver de enkelte typer lyskilder forskellige muligheder for genvinding af materialer. Samtidig indeholder de ofte forskellige miljøfarlige stoffer, bl.a. kviksølv, der kan ende i miljøet. For de lige lysstofrør findes der i dag gode muligheder for genvinding af materialer.

Sparepærer (som har indbygget elektronisk forkobling) samt kompaktrør (der har separat forkobling) er konstrueret med et bøjet fluorescerende rør. Rørets udformning gør, at det i dag ikke er muligt at rense det for bl.a. kviksølv på samme måde som de lige lysstofrør. For sparepærerne er der yderligere en sammenblanding af materialer, da soklen består af plast og lidt elektronik. For kompaktrør er der kun tale om en plastsokkel. Genvinding af disse rørtyper sker i dag på anlæg i bl.a. Tyskland, med langt fra optimale processer, da der dannes relativt meget affald til deponi. Desuden sker demontagen manuelt med meget stor risiko for påvirkning fra kviksølvdampe og støv.

Elektriske lyskilder uden indhold af kviksølv genvindes ikke i dag. Det er ikke detaljeret undersøgt, om de indeholder miljøproblematiske stoffer. Hvis de ikke gør, vil de formentlig kunne knuses og separeres i materialefraktioner på genvindingsanlæg der er bygget på samme principper som eksisterende anlægstyper.

For en stor del af de materialer der indgår i belysningsarmaturer eksisterer der processer til genvinding. Men kortlægningen i projekt 4 af materialeindholdet i belysningsarmaturer vil evt. pege på nogle materialer, der i dag ikke findes gode genvindingsprocesser for. For de ressourcemæssigt betydende materialer kan det være relevant at udvikle nye processer.

7.5.4 Indhold

Fase 1:

  • Kortlægning af forskellige typer lyskilder med indhold af særlige stoffer der kræver nye typer behandlingsanlæg til genvinding
  • Undersøgelse af hvilke metoder, processer og anlæg, der er praktiske erfaringer med til genvinding af materialer fra lyskilder
  • Ud fra kortlægningen i projektforslag 4 foretages en vurdering af hvilke ressourcer, der findes i armaturer, som evt. kan genvindes.

Projektets fase 1 tager udgangspunkt i statistik og oplysninger om omsætning fra forhandlere af lyskilder samt behandlere af affald. I forlængelse af kortlægningen undersøges hvilke relevante metoder og anlæg, der er i Danmark og inden for EU til genanvendelse af affald fra lyskilder. I denne del inddrages erfaringer og viden fra bl.a. behandlere af affald.

Fase 2:

  • Udvikling og afprøvning af forsøgsanlæg til genvinding af sparepærer og lignende typer lyskilder
  • Vurderingen af økonomien i et produktionsanlæg.

Denne fase tager udgangspunkt i kortlægningen fra fase 1 og skal på basis af erfaringerne med genvinding af lyskilder beskrive en metode til genvinding af materialer fra sparepærer og andre lyskilder med en lignende materialesammensætning. Metoden skal afprøves i praksis bl.a. med hensyn til at vurdere effektiviteten i forhold til nedbringelse af mængden af farligt affald. Desuden skal økonomien i et egentligt produktionsanlæg vurderes på baggrund af erfaringerne med forsøgsanlægget.

7.5.5 Aktører

Projektets første fase gennemføres af en konsulent med erfaring inden for affaldshåndtering. Der nedsættes en styregruppe med Lysteknisk Selskab og repræsentanter for producenter af lyskilder og virksomheder, der arbejder med genvinding af lyskilder og lignende affald. Desuden skal producenter af armaturer og lyskilder inddrages, dels for at bidrage med oplysninger og viden om udstyrets sammensætning og indholdsstoffer, dels for at kunne indgå i en dialog om f.eks. materialevalg ved fremstilling af produkter.

Projektets 2. fase gennemføres af en eller flere virksomheder med praktisk erfaring i genvinding af materialer fra lyskilder. Erfaringerne afrapporteres og udgives.

7.5.6 Ressourcer

Handlingsplanens første fase vil kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr. Anden fase for ca. 1½-2 mio. kr. Der vil eventuelt være mulighed for, at de deltagende virksomheder bidrager med en vis egenfinansiering til 2. fase.

7.5.7 Tidsplan og milepæle

Projektets første fase vil kunne gennemføres på under ½ år. Umiddelbart efter vil 2. fase kunne igangsættes, og denne vil kunne afsluttes efter 1-1½ år.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.