| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af blybekendtgørelsen

5 Anvendelser af bly som kemisk forbindelse undtaget fra regulering

5.1 Varmestabilisatorer i elastomere

Elastomere defineres som polymere, som når de krydsbindes, danner et tredimensionelt netværk, der gør materialet meget stabilt overfor mange forskellige påvirkninger herunder varme. Dannelsen af disse krydsbindinger initieres/katalyseres af zinkoxid. Da den anvendte zinkoxid indeholder 0,2 til 0,6 % bly vil der forekomme op til 0,006 % bly i de endelige gummiprodukter [Wendsjö 2005].

Der er ligeledes markedsaktører, der har anvendt blyoxid til aktivering af krydsbindingerne. En af disse markedsaktører har igennem flere år arbejdet med at udfase blyoxid til denne anvendelse uden at finde noget, der giver den samme varmestabilisering som blyoxid. I praksis har man accepteret en lavere grad af varmestabilisering, og dermed minimeres anvendelsen af blyoxid som varmestabilisatorer i produkter, der kan være omfattet af blybekendtgørelsen [Thisgård 2005].

Historisk set har man anvendt bly i forbindelse med vulkanisering af gummi til især kabler, men det gør man med stor sandsynlighed ikke længere i Vesteuropa [Nielsson, 2005]. Der kan have været tale om ca. 5 % PbO [Wendsjö 2005].

Det bemærkes, at der i EU's direktiv om udrangerede køretøjer (jf. bilag 2 og [EU 2005a]) er givet undtagelse for bly i elastomere til følgende formål:

  • Vulkaniserings middel og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes til væsker og i drivaggregater med op til 0,5 % på vægtbasis indtil 1. juli 2006.
  • Bindemiddel i elastomere, der benyttes i drivaggregater med op til 0,5 % bly på vægtbasis.

Vurdering
De undtagelser for blyforbudet, der er indført i EU's direktiv om udrangerede køretøjer er dog også gyldige for Danmark. At udtagelserne kan defineres så præcist, som det er tilfældet (kun elastomere i drivaggregater) skal her fortolkes som, at der ikke er behov for en generel undtagelse for bly i elastomere.

Dette er i god overensstemmelse med, at de vigtigste danske producenter ikke finder, at der længere er behov for den nuværende undtagelse for blyforbudet, hvad angår varmestabilisatorer i polymerer. Det kan dog ikke udelukkes, at der er anvendt bly i gummiprodukter, som importeres herunder i køretøjer over 3,5 tons, som ikke er omfattet af EU's direktiv om udrangerede køretøjer.

Det anbefales, at den nuværende undtagelse for elastomere ophæves.

Det kan ikke udelukkes, at der for enkelte produkter vedblivende vil være et behov for at bruge bly. I givet fald vil det altid være muligt at ansøge om dispensation.

5.2 Stabilisatorer i el-kabler, der indgår i produkter

Stabilisatorer i el-kabler, der indgår i elektroniske og elektriske produkter, er i betydeligt omfang omfattet af RoHS-direktivet. Der er ikke i RoHS-direktivet (jfr. bilag 2) samt diverse ændringer og bilag til dette direktiv (jf. [EU 2005]) givet undtagelse for blystabilisatorer til elkabler i denne sammenhæng. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 om specialkabler.

Af NKT [Thiesen 2005/06] er peget på det specielle problem, at grænseværdien indholdet af bly i PVC i RoHS direktivet er fastlagt til 1000 ppm, mens grænseværdien i blybekendtgørelsen er 100 ppm. Blystabilisatorer i en koncentration på 900 mg/kg kan i princippet anvendes tilsigtet i PVC med det formål at mindske mængden af dyrere blyfri stabilisatorer. Dermed er det sandsynligt, at visse producenter vil gøre det af økonomiske årsager. Ifølge NKT [Thiesen 2005/06] bør derfor overvejes at øge grænseværdien for bly i PVC i el-kabler, der indgår i produkter, til 1000 ppm.

Vurdering:
Den kendsgerning, at der ikke i RoHS-direktivet er givet dispensation for blystabilisatorer i el-kabler kan anses som dokumentation for, at der på EU-plan vurderes at være tilfredsstillende alternativer til bly som stabilisatorer (formodentlig Ca/Zn-stabilisatorer), som anses for brugbare i el-kabler i de former for elektronisk og elektrisk udstyr, der er omfattet af RoHS-direktivet. Det må reelt påregnes, at disse alternativer også vil være brugbare i de fleste andre typer udstyr. Som diskuteret i afsnit 3.1 kan reelt påregnes, at der for den altovervejende del af alle kabler er foretaget en substitution til blyfri stabilisatorer.

Det anbefales derfor, at undtagelsen for el-kabler, der indgår i produkter, ophæves.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i enkelte produkter, som ikke er identificeret i denne undersøgelse, kan indgå kabler, hvor det er vanskeligt at erstatte bly (jf. afsnit 3.1). I givet fald bør der være mulighed for at ansøge om dispensation.

Det er givetvist rigtigt - som påpeget af NKT - at producenter internationalt vil være mere opmærksomme på grænseværdien for bly i RoHS-direktivet end grænseværdien i blybekendtgørelsen. Det kan betyde, at der kan forekomme bly i PVC-isoleringen omkring elektriske ledninger i produkter i en mængde, der lever op til RoHS-direktivet, men strider mod blybekendtgørelsen. Såfremt en sådan praksis blev udbredt, kunne en mulig konsekvens være, at der kan opstå besværligheder i forhold til import af væsentligt udstyr til Danmark.

Det generelle signal er dog, at producenterne er skiftet til blyfri stabilisatorer (jf. afsnit 3.1). Problemet kan i øvrigt minimeres med en effektiv kontrol. NKT's forslag om at øge grænseværdien for bly i el-kabler, der indgår i produkter til 1000 ppm vil givetvist mindske behovet for effektiv kontrol, men vil tillige være i strid med intentionerne bag blybekendtgørelsen.

Det anbefales derfor, at grænseværdien på 100 ppm fastholdes for blystabilisatorer i el-kabler indbygget i produkter.

5.3 Udladningslamper

I forbindelse med høringsrunderne med industrien og andre interessenter om ROHS -direktivet er oplyst, at de blyholdige lamper (HID - high intensity discharge) indeholder blyiodid for at opnå det rette lysspektrum, samt at lamperne anvendes til konservering, reprografi og etiket trykning [FIA 2004]. Hver lampe indeholder 0,5-5 mg blyiodid afhængig af typen og størrelsen [FIA 2004]. Det totale blyforbrug i Europa til dette formål er estimeret til ca. 10 kg/år [ELC 2005]. Der findes så vidt vides ingen alternativer [ELC 2005]. Det er besluttet af EU's Technically Advisory Committee at anbefale, at bly i HID lamper til grafiske anvendelser og i udladningslamper til en række specifikke formål (se bilag 2) undtages fra forbudet i RoHS-direktivet.

Udladningslamper fremstilles ikke i Danmark. Det er oplyst, at fx højtryksnatrium-lamper, som tilhører gruppen af udladningslamper, fås både med og uden bly, samt at strømforbruget for de blyholdige lamper er mindre end for de lamper, der ikke indeholder bly [Jensen 2005].

Vurdering
Der foreligger ikke viden i Danmark, der kan afgøre, om bly kan undværes i udladningslamper. Da dette spørgsmål vurderes på Europæisk plan i forbindelse med RoHS direktivet, må det anses for naturligt at følge de vurderinger og beslutninger, der træffes i denne forbindelse. Det bemærkes, at udladningslamper til en række specifikke formål (se bilag 2) er foreslået undtaget fra forbudet i dette direktiv, hvilket kan anses som dokumentation for, at der på EU-plan vurderes ikke at være tilfredsstillende alternativer til bly til disse formål. Da RoHS-direktivet også er gældende i Danmark, bør det overvejes, om der er behov for at opretholde undtagelsen for udladningslamper. Hvis det besluttes at fastholde undtagelsen, bør denne præciseres, så den svarer til undtagelsen i RoHS-direktivet.

5.4 Maling til specielle formål

Ifølge Hempel [Makholm 2005] er der ikke sket nogen udvikling i substitutionen af bly i korrosionsbeskyttelsesmaling og antibegroningsmaling. De nuværende grænser for indholdet af bly - mindre end 250 ppm i maling til korrosionsbeskyttelse og mindre end 1250 ppm i antibegroningsmaling (jf. afs. 2) - er baseret på indholdet af bly som naturlig forurening/følgestof i de forbindelser af zink og kobber, der indgår i malingerne.

Det er muligt at anvende zinkforbindelser, som er renset for bly, men prisen vil være markant højere. I forhold til, at den samlede mængde af bly er beskeden, kan dette ikke betale sig. Problemstillingen med kobber svarer til zink [Makholm & Spove 2005]. Størsteparten af produktionen eksporteres [Makholm & Spove 2005].

Korrosionsbeskyttende maling, som anvendes til korrosionsbeskyttelse af jern og stål, indeholder zinkphosphat som rusthindrende pigment. Anvendelsen af denne type maling retter sig mod genstande, der er vanskelige at afrense ordentligt eller skal males under ikke-optimale vejrforhold (køligt vejr o.lign) [Makholm & Spove 2005]. Af alternativer til zinkphosphat maling kan peges på zinkstøvmaling, som også indeholder bly som forurening, men p.t. er undtaget blykendtgørelsen, da bly i denne sammenhæng betragtes som metal og ikke som en kemisk forbindelse. Hertil kommer malinger af typerne epoxy eller vandbaseret tykfilm acrylmaling [Makholm & Spove 2005, Meyer og Brix 2005], som typisk kræver bedre afrensning af de emner, der skal males eller bedre vejrforhold ved påføringen.

Antibegroningsmaling indeholder zinkoxid og kobberoxid, som bl.a. hjælper til at regulere opløseligheden. Alternativer hertil omfatter andre teknikker, såsom manuel eller maskinel afvaskning, som generelt er dyrere. Nye silikonebaserede antibegroningsmalinger er i færd med at blive udviklet, men disse er kun effektive på skibe, der er i bevægelse, da effekten beror på, at algerne ikke kan sætte sig fast, når skibets hastighed er over et vist niveau. Silikonebaserede malinger virker derfor ikke på lystbåde, der ligger meget i havn [Makholm & Spove 2005].

Vurdering
Det vurderes, at der for tiden ikke er alternativer tilstede på markedet, der dækker alle anvendelsessituationer for de malinger, der indeholder for meget bly, hverken mht. korrosionsbeskyttelsesmalinger eller antibegroningsmalinger.

Konsekvensen af, at disse malinger ikke er til stede på markedet, forventes bl.a. at være, at en del brugere køber malingerne i udlandet.

Det anbefales, at den nuværende undtagelse opretholdes. Undtagelsen bør revurderes i løbet af en årrække.

Det bemærkes, at denne problemstilling peger på, at der kunne være problemer med zinkforbindelser i forhold til blybekendtgørelsen i andre sammenhænge.

5.5 Glas til specielle formål

Glas til specielle formål omfatter følgende anvendelser:

  • billedrør
  • lyskilder
  • optik
  • strålingsbeskyttelse
  • bilruder
  • plader i kopimaskiner
  • coating af planglas
  • krystalglas
  • silikatglas til sandblæsning

Status, hvad angår anvendelsen af bly i disse sammenhænge, er beskrevet i det følgende.

Billedrør
Billedrør til fjernsyn, computere mm. er omfattet af RoHS-direktivet, men er en af de anvendelser, der er undtaget fra forbudet i direktivet (jf. bilag 2). Hvert billedrør omfatter omkring 0,5-1 kg bly i form af blyoxid og denne anvendelse er en hovedanvendelse for bly i elektrisk og elektronisk udstyr. Det anses ikke for teknisk muligt at substituere bly i billedrør [Lavendt 2005]. Bly til dette formål er således undtaget fra forbudet i RoHS direktivet (jf. bilag2). Da RoHS-direktivet også er gældende i Danmark, bør det overvejes, om der er behov for at opretholde undtagelsen for billedrør i blybekendtgørelsen.

Udviklingen går dog i retning af, at billedrør er ved at blive udfaset til fordel for fladskærme. Det kan ikke med sikkerhed forudses, hvor hurtigt denne udvikling finder sted, men sandsynligvis vil salget af nye billedrør om 10 år være forsvindende sammenlignet med nu.

Lyskilder
Blyglas med blyoxid anvendes til at forsegle soklerne omkring de elektriske ledere i lysstofrør. Blyglas er også anvendt i glasrøret for kompakte lysstofrør og i visse rør til "neon" lysskilte. Disse anvendelser er også omfattet af RoHS-direktivet. Hertil kommer, at det er besluttet af EU's Technically Advisory Committee at anbefale, at blyoxid i glas anvendt i flade lysstofrør i fladskærme (LCD -skærme) også skal undtages fra forbudet i RoHS-direktivet (jf. bilag 2).

Der foreligger ikke viden i Danmark, der kan afgøre, om bly kan undværes til disse formål. Da dette vurderes på Europæisk plan i forbindelse med RoHS direktivet, må det anses for naturligt at afvente de vurderinger og beslutninger, der træffes i denne forbindelse. Det bemærkes, at blyglas i lysstofrør er undtaget fra forbudet i RoHS direktivet (jf. bilag 2). Da RoHS-direktivet også er gældende i Danmark, bør det overvejes, om der er behov for at opretholde undtagelsen for lyskilder i blybekendtgørelsen. Hvis det besluttes at fastholde undtagelsen, bør denne præciseres, så den svarer til undtagelsen i RoHS-direktivet.

Optik
Blyglas anvendes som optiske glas i mange forskellige typer udstyr herunder, professionelle kameraer, filmfremvisningsudstyr mm. (der henvises til [POI 2005]). Der foreligger ikke viden i Danmark, der kan afgøre, om bly kan undværes til disse formål.

Bly i optisk glas og filterglas er imidlertid omfattet af RoHS-direktivet, men undtaget fra forbudet mod brugen af bly (jf. bilag 2), hvilket må betragtes som dokumentation for, at det på EU plan vurderes, at der ikke eksisterer acceptable alternativer for bly til disse formål. Da RoHS-direktivet også er gældende i Danmark, bør det overvejes om der er behov for at opretholde undtagelsen for optisk glas i blybekendtgørelsen.

Strålingsbeskyttelse
Blyglas anvendes til beskyttelse mod bl.a. røntgenstråling hos tandlæger, på hospitaler osv. Blyglas kunne i princippet substitueres af andre glastyper med andre tunge metaller, men blyglas er i praksis altdominerende. Der findes så vidt vides ikke reelle alternativer på markedet, og det vurderes, at der er ingen motivation for at udvikle sådanne alternativer.

Bilruder
Baggrunden for den nuværende undtagelse for bilruder kendes ikke med sikkerhed. Det vides dog, at bilruder i kanten kan indeholde et sort glaskeramisk materiale baseret på blyglas. Formålet med det sorte materiale er at beskytte limen, som holder ruden, mod at blive nedbrudt af solens ultraviolette lys [Lassen et al 2003]. Den kendsgerning, at det ifølge EU's direktiv om udrangerede køretøjer (jf. bilag 2) ikke er tilladt at anvende bly i bilruder, må opfattes som dokumentation for, at der ikke er noget teknisk behov for at anvende bly til dette formål. Der er derfor ikke behov for at opretholde en undtagelse for blyforbudet for denne anvendelse.

Plader i kopimaskiner
Der henvises til optisk glas ovenfor.

Coating af planglas
Anvendelsen af bly til coatning af glas må betragtes som historisk. Betydelige markedsaktører betoner, at man til farvede coatninger var nødt til at anvende farver indeholdende tungmetaller, herunder bly. I dag kan farver til coatningsmateriale fås uden bly, så de mest betydende leverandører af coatet glas til det danske marked nu leverer coatet glas uden bly [Brauer 2005]. Det anbefales, at undtagelsen for planglas ophæves. For de leverandører, der kan dokumentere et forsat behov for bly, bør der være mulighed for at ansøge om dispensation.

Krystalglas
Selvom om Holmegårds Glasværk har substitueret bly til krystalglas for flere år siden, er bly almindeligt anvendt til produktion af krystalglas i Europa, da betegnelsen krystalglas kun må anvendes om glas, der indeholder minimum 24 % blyoxid [EU 1969].

Silikatglas til sandblæsning
Den nuværende undtagelse er primært medtaget for at tilgodese produkter, der er baseret på aske fra spildevandsslam og lign. Indholdet af bly i disse affaldsprodukter stammer fra brugen og omsætningen af bly i samfundet i øvrigt. Blyet tjener ikke noget teknisk formål i silikatglasset og kan således betragtes som en urenhed og ikke som en tilsigtet tilsætning [Nytofte 2005].

Vurdering
Som begrundet i det ovenstående anbefales, at undtagelsen ophæves for bilruder og coating af planglas. Det anbefales endvidere, at det overvejes at ophæve undtagelsen for billedrør, lyskilder, optik og plader i kopimaskiner.

For de øvrige anvendelser anbefales, at undtagelserne fastholdes og revurderes i løbet af en årrække.

Det bemærkes, at anbefalingen om, at det bør overvejes at ophæve undtagelsen for billedrør, lyskilder, optik og plader til kopimaskiner, er begrundet ved, at disse anvendelser er omfattet af ROHS-direktivet og indtil videre undtaget fra forbuddet mod brug af bly i dette direktiv. Da RoHS-direktivet også er gældende i Danmark, er der tale om 2 reguleringer med samme indhold. RoHS-direktivet har i lighed med blybekendtgørelsen til formål at minimere mængden af bly i de berørte produkter og der sker en løbende reevaluering af undtagelserne i ROHS-direktivet. Da det anses for usandsynligt, at Danmark vil arbejde for en mindre stram regulering af anvendelserne af bly i elektronisk og elektrisk udstyr, er der intet praktisk formål med at fastholde en selvstændig dansk undtagelse på disse områder.

5.6 Glasurer, emaljer og pigmenter på kunst og kunsthåndværk, der må antages ikke at finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler

Både Royal Copenhagen og Georg Jensen har anvendt og anvender til dels stadigt bly i farver, emalje og glasur til kunst og kunsthåndværk. Flg. egenskaber hos blyforbindelser gør dem svære at undvære til nogle keramiske produkter [Eskildsen & Christoffersen 2005/06; Poulsen & Nielsen 2005]:

  • Bly indgår i den glassmelte, som fastholder og sammensmelter de farvende pigmenter.
  • Blyindholdet gør, at sammensmeltning, reaktion og påbrænding kan foregå ved en passende lav temperatur, der er nødvendig for at opretholde korrekte farvenuancer.

Der er i Danmark især anvendt bly til fajance-produkter, men denne produktion er nu indstillet. Til fremstilling af overglasurdekorerede genstande som Flora Danica og lignende produkter anvendes en beskeden mængde blysilikat. Det er ikke lykkedes at identificere brugbare alternativer. Porcelæn fremstilles i øvrigt traditionelt uden brug af blyforbindelser. Det er kun ved dekoration ovenpå det færdigbrændte porcelæn, at der anvendes blysilikatholdige farver.

De emaljer, som i dag anvendes i beskedent omfang til fx smykker og sølvkorpus produkter indeholder stadig bly. Det er heller ikke lykkedes at identificere brugbare alternativer her, netop på grund af emaljens smeltetemperatur og korrekte farvenuance [Eskildsen & Christoffersen 2005/06].

Der findes og markedsføres blyfri farver til porcelæn også til hobbymarkedet etc. Ifølge producenten kan de anses for fuldgode substitutter, men brugerne er konservative og foretrækker de blyholdige produkter [Schjerning 2005].

For keramik gælder, at markedet domineres af private kunsthåndværkere, og egentlig industriel produktion i Danmark reelt er ophørt. En dominerende leverandør til dette marked i Danmark vurderer, at bly tidligere har været brugt til at sænke smeltepunkter, men i dag stort set ikke anvendes til keramikfarver - kun til specielle glasfarver [Markusen 2005]. Keramik er således en af de anvendelser, hvor substitutionen af bly reelt er gennemført.

Vedrørende brug af blyholdige porcelæns- og keramikfarver etc. i aftenskoler etc. gælder i øvrigt, at farver i pulverform er giftmærkede og kun kan købes til erhvervsmæssig brug, hvis der er givet meddelelse til Arbejdstilsynet. Det er dog muligt at købe giftige brugsfærdige porcelænsfarver, dvs. farver, der er oprørt, uden en underskreven giftmeddelelse eller giftrekvisition hos politiet [Petersen 2005].

Det er ikke forsøgt at indsamle oplysninger om brugen af blypigmenter og alternativer hertil for anden form for kunst såsom malerier o.lign.

Vurdering
Kunst og kunsthåndværk er traditionelt et område, der gives dispensation eller undtagelse i forbindelse med anvendelsesregulering af farlige stoffer, dels fordi der kan være tale om væsentlige kulturelle værdier og dels fordi forbruget ofte er relativt beskedent sammenlignet med de fleste andre anvendelsesområder.

Som beskrevet kan der regnes med, at der i hvert fald, hvad angår kunsthåndværk, er alternativer til bly tilstede på markedet. Det vides ikke, om disse alternativer kan dække alle eksisterende behov. Ultimativt er valg af pigmenter og andre kemikalier dog altid et spørgsmål om de farver og overflader, der kan opnås. Et fravalg af bly betyder således, at der kan være bestemte nuancer og overflader, som må undværes, men forhindrer i øvrigt ikke fremstillingen af porcelæn, keramik og emalje. Herudover vil der altid være mulighed for at give dispensation for produkter af kulturhistorisk betydning, såsom Flora Danica.

Set i lyset af, at en forsat generel undtagelse for disse produkter ikke skaber motivation for at udvikle alternativer, skal her anbefales, at undtagelsen for kunsthåndværk ophæves.

Det vurderes, at der må imødeses en del ansøgninger om dispensation.

Det bemærkes, at keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, er undtaget fra et forbud, da disse genstande er omfattet af EU direktiv 84/500/EØF.

5.7 Glasurer på tegl, klinker, mursten og tændrør

Der anvendes stadig blyholdig glasur til glaserede tegl, mursten og klinker fremstillet i Danmark, foruden at der sker en væsentlig import af glaserede produkter fra især Tyskland og Holland. Den danske produktion drejer sig især om specialprodukter [Bisgård 2005; Kalmer 2005].

Brug af blyholdig glasur er stadig enerådende i Europa, da der endnu ikke er udviklet alternativer, der giver den samme tæthed overfor indtrængning af vand på langt sigt. Det har her betydning, at tegl, mursten mv. normalt dækker over produkter, der er beregnet til en meget lang levetid under udendørs forhold udsat for regn og frost [Bisgård 2005].

Der sker ingen udvikling og afprøvning af glasurer i Danmark. Udvikling på dette område sker primært i Tyskland, og det er tyske initiativer og erfaringer, der i praksis er styrende for udviklingen på området [Bisgård 2005].

Omkring tændrør gælder, at tændrør blev fjernet fra listen over undtagelser til EU's direktiv om udrangerede køretøjer med rettelse af 20. september 2005 til direktivet [EU 2005a]. Det må anses for sikker indikation af, at bly kan undværes i glasur på tændrør. Det vides, at i det mindste en dominerende producent har arbejdet med at substituere bly i tændrør i lang tid [Kløcker 2005].

Vurdering
Da der i øjeblikket ikke er tekniske acceptable alternativer til blyglasur på tegl, mursten og klinker, er det nødvendigt at opretholde undtagelsen for disse materialer. Denne undtagelse bør revurderes efter en vis årrække.

Den kendsgerning, at det nu er lykkedes at substituere bly i glasur på tændrør, og at det i vidt omfang også er muligt at undvære blyholdige glasurer til porcelæn og keramik (jf. afsnit 5.6) må tages som udtryk for, at de tekniske problemer ved en sådan substitution kan løses i hvert fald for produkter til indendørs brug. Produkter til indendørs brug vil typisk ikke blive udsat for frost og vil i praksis have noget kortere levetid end produkter til udendørs brug.

Det bør derfor overvejes, om det er muligt at accelerere udviklingen og fx udnytte den ekspertise, der findes på porcelæns og keramikområdet i Danmark til at udvikle acceptable alternativer for tegl, mursten og klinker.

5.8 Elektroniske komponenter

Bly anvendes i elektroniske komponenter både som loddemiddel og som farvestof og komponent i keramiske dele. Elektroniske komponenter er i vidt omfang omfattet af ROHS-direktivet (jf. bilag 2). Reelt set sætter RoHS-direktivet og den indsats, der løbende finder sted med at vurdere ønsker om undtagelser, farten og retningen i substitutionsarbejdet indenfor dette område. Selvom RoHS-direktivet er fokuseret på almindeligt elektronisk udstyr, som bruges i husholdninger og detailhandelen, vil det være stort set de samme komponenter, som anvendes i alle andre former for udstyr, herunder industrielt, militært og andet udstyr, som i dag er undtaget fra RoHS-direktivet.

I bilag 2 er angivet, hvilke anvendelser af bly i elektroniske komponenter, der i dag er undtaget fra forbuddet i RoHS-direktivet. Denne liste er opdateret og indbefatter de sidste rettelser, som er vedtaget af EU Kommissionen (jf. [EU 2005]) eller anbefalet af EU's Technical Advisory Committee for RoHS-direktivet [Nørlem 2006].

Vurdering
Det kan ikke forventes, at produkter, der er undtaget RoHS-direktivet, umiddelbart vil være blyfrie, selvom udviklingen må forventes at gå i denne retning. Her skal derfor anbefales, at undtagelsen for elektroniske komponenter opretholdes og revurderes efter en årrække.

5.9 Andet

Kemiske forbindelser af bly i produkter til reparation af eksisterende produkter og i produkter til forskning, udvikling og laboratoriebrug er undtaget fra forbuddet i blybekendtgørelsen (jf. afsnit 2). Det er ikke undersøgt, i hvilket omfang, der er sket udvikling, der tillader begrænsning af brugen af bly i disse sammenhænge. Det kan dog umiddelbart vurderes, at det ikke vil være muligt at undvære bly i kemikalier til fx kemiske analyser.

Der er ikke siden december 2003 søgt dispensationer mht. bly i smøreolier, hvilket kan skyldes, at danske brugere og producenter ikke 100 % kender deres råvarers (især metal-additiver) sammensætning og dermed deres egen produkters sammensætning på stofniveau. De danske brugere og producenter er dermed afhængige af, om deres udenlandske leverandører har kendskab til alle detaljer i den danske lovgivning, hvilket erfaringsmæssigt ikke altid er tilfældet.

Det er dog den generelle opfattelse i den danske mineraloliebranche, at der ikke længere bevidst tilsættes bly til smøremidler, men at metal-additiver kan indeholde forureninger af bly og dermed i det endelige produkt i meget små koncentrationer - sandsynligvis langt under de 100 ppm. Blys smørende egenskaber udnyttes i en række legeringer f.eks. rødgods til vandhaner, hvilket repræsenterer en større mængde end i selve smøremidlerne [Olsen, 2005].

EU's Technically Advisory Committee for RoHS-direktivet har den 15. februar 2006 besluttet at anbefale, at der indføres en undtagelse for bly i glødelamper (defineret som: "Lead in linear incandescent lamps with silicate coated tubes") - jf. bilag 2. Denne undtagelse dækker alle alvendelser af bly som kemisk forbindelse og som metal i den pågældende type glødelamper. Det er ikke umiddelbart klart, hvilken brug af bly som kemisk forbindelse, der muligvis er omfattet af forbudet.

Vurdering
Det anbefales, at de eksisterende undtagelser med hensyn til produkter til reparation af eksisterende produkter og i produkter til forskning, udvikling og laboratoriebrug opretholdes.

Vedr. bly som kemisk forbindelse i den ovennævnte type glødelamper skal anbefales, at det overvejes, om der er behov for at indføre en undtagelse i blybekendtgørelsen set i lyset af, at anvendelsen allerede er dækket af RoHS-direktivet. Hvis det besluttes at indføre en undtagelse, bør denne formuleres, så den svarer til undtagelsen i RoHS-direktivet.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.