Miljøprojekt, 1080 – Evaluering af blybekendtgørelsen – 4 Undtagelsen for reparation, om- og tilbygning af huse

Evaluering af blybekendtgørelsen

4 Undtagelsen for reparation, om- og tilbygning af huse

4.1 Inddækning på tage
4.2 Blylodning af nye zinktagrender m.m.

4.1 Inddækning på tage

Inddækning er betegnelsen for tætning af samlinger mellem for eksempel tag og skorsten, mellem tag og ovenlysvinduer eller tilsvarende steder.

Siden december 2002 har det været forbudt at anvende bly til inddækninger på nybyggeri, men reparation af eksisterende bygninger såvel som om- og tilbygningsopgaver er ikke omfattet af forbuddet (jf. afs. 2). På baggrund af kontakt til flere tekniske skoler etc. [Larsen, C. 2005; Skipper 2005; Wolf 2005; Hansen og Hansen 2005; Rosholm 2005] kan vurderes, at kendskabet til denne opdeling mellem nybyggeri og reparation tidligere ikke nødvendigvis har været særlig udbredt, men bliver løbende bedre, idet bygningskonstruktører og blikkenslagere under uddannelse undervises efter By og Bygs anvisning: "Blyfri taginddækninger" [By og Byg 2002]. I praksis har de tekniske skoler lige siden bekendtgørelsens vedtagelse undervist i reparationer uden bly og brug af blyfrie inddækningsmaterialer, såsom aluminium strækmetalgitter indstøbt i en polymergummi. Det vurderes derfor, at skolernes elever generelt kan skelne imellem reparation og nybyggeri.

Mens rådgivende ingeniører generelt kan antages at kende reglerne og leve op til dem, kan situationen være anderledes for håndværkere. Byggebranchen er konservativ og, der er en lang tradition for brug af blyinddækning i Danmark, mens der naturligvis stadig mangler langtidserfaringer med alternativerne.

Brugen af bly som afdækning er tillige søgt vurderet gennem henvendelse til en række håndværkere og byggefirmaer. Svarene er forskellige.

Visse mindre tømrer- og blikkenslagerfirmaer giver udtryk for, at der ikke længere anvendes blyinddækning i forbindelse med nybyggeri. De kontaktede firmaer kender reglerne og er tilfredse med alternativerne. Det er nævnt, at alternativerne opfattes som på visse punkter bedre end bly - fx kan blyfolie revne under arbejdet, hvis temperaturen er for lav og man ikke er forsigtig med at banke folien på plads. Hertil kommer arbejdsmiljøproblemer med bly.

Omvendt er der andre firmaer (fx enkeltmandsfirmaer), der stadig kun anvender bly, fx fordi de kender bly og ikke stoler på alternativerne kombineret med at lokale byggevarefirmaer kun fører blyprodukter og ikke alternativer. Af andre lignende udsagn kan nævnes:

Der er kunder, der ringer og vil have deres inddækning med bly.
Enkelte leverandører af nye huse betoner, at de ikke blander sig i, hvordan kunderne vil have udført inddækningen [Korsbæk, 2005].

Generelt er opfattelsen dog, at der er gode alternativer til bly som inddækningsmateriale på nybygninger i dag og at det også er muligt at løse reelt alle reparationsopgaver uden brug af bly. Reelt findes der brugbare alternativer til alle inddækningsopgaver, og der er i praksis ikke blevet peget på opgaver, som kun kan løses med bly.

Standard anbefalingen som inddækningsmateriale er aluminiumsgitter i polymergummi (kan limes til tagmaterialet om nødvendigt). Dette produkt anbefales fx til eternittage [Brøndum 2005]. Der er 10 års garanti på produktet og der forventes en effektiv levetid af størrelsen 20-25 år [Quist & Meier 2006]. Til mindre opgaver og reparationer findes reparationstape af aluminium på gummibitumen (selvklæbende) som leveres i farverne blank og blygrå. Ovenlysvinduer leveres med forkant af aluminium omkring bitumen, og der findes også forskellige typer af fugeprodukter i handelen.

Hermed bliver det eneste reelle argument for vedblivende brug af bly hensynet til bygningernes arkitektoniske udtryk. Og dette argument kan også diskuteres, da der findes reparations- og inddækningsprodukter på markedet i farven blygrå.

Det bemærkes, at standardalternativet "aluminiumsgitter i polymergummi" indtil videre primært er markedsført via leverandører til VVS-branchen. Produktet kan typisk ikke købes i almindelige byggemarkeder, bl.a. fordi det er ca. 50 % dyrere end bly og byggemarkederne derfor forventer, at kundeunderlaget er beskedent [Quist & Meier 2006]. Derimod forhandler byggemarkeder traditionel blyfolie til inddækning. Dette kan have betydning for de kundegrupper (fx tømrere og gør-det-selv folk), der typisk handler i almindelige byggemarkeder.

Vurdering
Selvom der ikke er fremskaffet egentlig dokumentation for, at bly anvendes i større grad til inddækninger end strengt nødvendigt, må dette anses for sandsynligt. Da der i dag er tilfredsstillende alternativer også til reparations-, om- og tilbygningsopgaver, er det kun hensynet til bygningernes arkitektoniske udtryk, der kan begrunde brugen af bly.

Det synes derfor teknisk forsvarligt at overveje, om den generelle undtagelse for reparations-, om- og tilbygning på huse kan begrænses, fx ved kun at omfatte bygninger, som er fredede eller i øvrigt er klassificeret som bevaringsværdige.

4.2 Blylodning af nye zinktagrender m.m.

Blylodning på zinktagrender og nedløbsrør er stadig tilladt, både hvad angår nye tagrender og tagrender m.m i brug.

Tekniske skoler beskriver, at der hos dem undervises i blyfri lodning, men af hensyn til reparationsopgaver på historiske bygninger såsom kirker og herregårde undervises der også i lodning med bly.

I praksis er undervisningen på de tekniske skoler dog baseret på de loddemidler, som leverandørerne kan tilbyde og det er pt. blyholdige loddemidler.

Der findes en leverandør, som tilbyder en PU (polyurethan)-klæber, der kan anvendes til sammenføjning af zinktagrender. Udvikling af PU-teknologien har især fundet sted i Tyskland, og denne teknologi oplyses at være vidt anvendt i Tyskland i dag. I Danmark kendes PU-klæbere mest for de tidlige lidt negative erfaringer (begrænset holdbarhed, tæthed), og de senere positive erfaringer er kun delvist kendt i Danmark med det resultat, at der så vidt vides ikke undervises i anvendelse af produktet på tekniske skoler i Danmark [Hansen og Hansen 2005].

[Carlsen 2005] bekræfter, at der er aktører på markedet, der ikke tror på, at lim kan erstatte blylodninger til zinktagrender, så de lodder kun med bly. De tekniske skoler arbejder dog på at kunne undervise i at arbejde blyfrit i alle typer VVS-processer [Hansen og Hansen 2005].

Vurdering
De foreliggende udsagn tyder på, at bly kunne undværes også til lodning af zinktagrender, såfremt de tyske erfaringer med limning blev indsamlet og formidlet til de tekniske skoler og VVS-folk i Danmark.

Det anbefales, at undtagelsen på dette område forlænges et par år og at der samtidigt iværksættes en indsamling og vurdering af tyske erfaringer med limning af zinktagrender. Det er givetvist også relevant at afprøve og indsamle erfaringer om andre limtyper end PU-klæbere. Er vurderingen af alternativerne positiv, bør efterfølgende iværksættes en formidling til de tekniske skoler og VVS-folk i Danmark.