| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af blybekendtgørelsen

3 Anvendelser, hvor der er givet dispensationer

• 3.1 Specialkabler
• 3.2 Superledere
• 3.3 Restaurering af metalgenstande
• 3.4 Tagdækning/inddækning på historiske bygninger herunder kirker
• 3.5 Bremsebelægninger
• 3.6 Motorcykelkoblingsbelægninger
• 3.7 Flybenzin
• 3.8 Fiskeredskaber
• 3.9 PVC-fittings og rør

En gennemgang af Miljøstyrelsens sagsarkiver har vist, at der er givet dispensation for blybekendtgørelsen for de produktkategorier og produkter, der er angivet i tabel 3.1.

At der er givet dispensation fra bekendtgørelsen, afspejler tekniske vanskeligheder ved at substituere bly, som ikke kunne forudses, da bekendtgørelsen blev udstedt. Der er derfor indhentet oplysninger om status for alle de anvendelser, hvor der er givet dispensationer, uanset om denne er udløbet eller ej. Der er dog undtaget dispensationer, der alene var knyttet til salg af eksisterende lager. Der er typisk taget telefonisk kontakt med minimum en af de virksomheder, som har stået bag ansøgningen om dispensation. I de tilfælde, hvor der er givet flere dispensationer indenfor samme anvendelsesområde, er som hovedregel taget kontakt med den virksomhed, der står bag den seneste ansøgning.

3.1 Specialkabler

Bly kan anvendes i sådanne kabler dels som stabilisator i PVC-isolering og dels som metalkappe omkring kablet. Der anvendes kun bly i kabler til industrielle anvendelser og de blyholdige kabler udgør kun ca. 2 % af det industrielle marked, der igen kun udgør en mindre del af hele markedet for kabler [Pedersen, 2005].

Der har siden 2000 været givet flere dispensationer på området, fx til:

• Specialkabler dvs. specialiserede elkabler med særlige egenskaber (mere fleksible og modstandsdygtige overfor varmepåvirkning og brand).
• Højflexible styre/signal-kabler til f.eks. kabelkæder til robotter, der arbejder med stor hastighed og harmoniserede ledninger, koaxiakabler, kran- og elevatorkabler, særlige styrekabler, datakabler (UTP), system-specificerede kabler og enkeltledere elektronik samt kabler til visse type petrokemiske anlæg

Betydelige markedsaktører betoner, at deres kabler nu kan indgå i produkter, der skal leve op til RoHS-direktivet. Kabler i visse typer medicinsk apparatur har traditionelt indeholdt bly (både som metallisk blykappe og som stabilisator i PVC-isolering). Da selv små ændringer i sammensætningen af medicinsk udstyr kan betyde omfattende testarbejde, har producenterne af denne type udstyr været henholdende med at skifte til blyfrie kabler. Kabelproducenterne betoner, at de nu har blyfrie kabler, der kan anvendes til disse produkter.

Tabel 3.1 Produkter, som har modtaget dispensation i forhold til blybekendtgørelsen

1) Med K eller M er angivet om den pågældende produktkategori omfatter brug af bly som (K) kemisk forbindelse eller som (M) metal.

2) Med "Bestemt opgave" menes et bestemt veldefineret anlæg eller blymængde. Den angivne dato gælder den længstvarende dispensation indenfor de pågældende produkter.

3) Bly indgår som kemisk forbindelse i keramiske materialer, der anvendes som superledere.

4) Dispensationen handler om brug af blyholdige pigmenter i maling på klaverer.

I øjeblikket er der i Danmark en dispensation for anvendelse af bly i specialkabler. Denne dispensation udløber i juni 2006. Dispensation er fremsendt og opnået som en "sikkerhedsventil" for en række kabel-producenter, der frygtede, at de ville få svært ved at substituere bly som stabilisator i PVC især i EDB-kabler eller højfleksible kabler til maskindele, der bevæger sig i forhold til hinanden [Hundstrup, 2005]. Det vurderes, at substitutionen er lykkedes for langt de fleste kabeltyper, men ikke nødvendigvis for alle producenter. Til eksempel vil visse amerikanske kabler til EDB-netværk stadig indeholde bly, mens tilsvarende europæiske kabler er blyfrie [Hundstrup, 2005].

Til visse industrielle anvendelser anvendes der specialkabler, der produceres i så små mængder, at producenterne - alene udenlandske - ikke anser det for rentabelt at etablere specielle blyfrie produktionslinier. Det handler om højfleksible kabler til maskindele, der bevæger sig i forhold til hinanden samt elevator kabler o.lign.

Industrikabler er ikke omfattet af RoHS-direktivet (jf. bilag 2), og der produceres ikke efter at overholde det danske krav på 100 ppm (det danske marked vurderes for lille til at producere specielt til det). Disse specialkabler handler skønsmæssigt om ca. 2 % af markedet for industrikabler, hvilket skal ses i lyset af at industrikabler udgør ca. 25 % af hele kabelmarkedet. Resten af markedet (kabler til private forbrugere, elværker og installationer) indeholder ikke Pb. For de nævnte specialkabler vil der være et behov for en længerevarende dispensation fra den danske blybekendtgørelse [Pedersen, 2005].

I denne forbindelse bemærkes, at udenlandske kabler til tider markedsføres i Danmark som blyfrie (jf. afsnit 7.2).

En speciel anvendelse af kabler med blykapper (metallisk bly) er jordkabler på raffinaderier og andre kemiske anlæg, hvor funktionen af bly har været at modvirke indtrængning af olie m.v. Der har været givet en dispensation til anvendelse af blykabler ved et tankanlæg. Disse jordkabler vil dog i dag kunne leveres uden bly, idet alternativer med kappe af kunststof og aluminium kan anvendes [Pedersen, 2005].

En enkelt leverandør oplyser, at man har benyttet kabler med blykapper til installationskabler til steder med gnavere i f.eks. rotter i kirketårne og stalde [Larsen, C. 2005]. Fra anden side er oplyst, at brug af kabler med blykappe til dette formål i dag er afløst af kabler med indlagt stålbånd - de såkaldte PAP-kabler [Rasmussen, 2005,]

Vurdering
På nær for højfleksible kabler til maskindele, der bevæger sig i forhold til hinanden samt elevator kabler o.lign., er der så vidt vides sket substitution af bly for alle specialkabler.

For højfleksible kabler til maskindele, der bevæger sig i forhold til hinanden samt elevator kabler o.lign., som kun produceres i udlandet, gælder, at det på kort sigt næppe kan forventes at producenterne frivilligt vil substituere bly, især da de blyfri alternativer vil være noget dyrere. For denne type kabler vurderes at være et behov for en længerevarende dispensation eller undtagelse fra den danske blybekendtgørelse.

På længere sigt er det muligt at den udvikling, der er igangsat med RoHS direktivet også vil smitte af på disse specialkabler. Det er derfor relevant at revurdere udviklingen i løbet af en årrække.

3.2 Superledere

Bly indgår sammen med f.eks. vismut i superledende materialer, som delvist udvikles i Danmark. Der er tidligere sket en produktion af disse materialer i Danmark, men denne produktion er solgt til udlandet i ca. 2002. I dag sker en vis import af blyholdige superledere til Danmark, som anvendes i forsknings- og udviklingssammenhænge i Danmark indbefattet afprøvning internationalt, bl.a. i medicinsk udstyr, f.eks. Magnet-scannere (MRI=Magnetic Resonance Imaging)[Thiesen 2005/06]. Der er ikke ansøgt om dispensation for denne import i forhold til blybekendtgørelsen, da den antages at være omfattet af undtagelsen for produkter til forskning og udvikling (jf. tabel 2.1 pkt. 17).

Udgangsmaterialet for disse superledere er oxider af de nævnte grundstoffer. I den endelige matrice er bly ikke tilstede som metallisk bly, men som en kemisk forbindelse. Bly udgør af størrelsen 7 % af det keramiske materiale. Det vurderes ikke p.t. at være teknisk muligt at erstatte bly i disse superledere og producenten mener, at der er behov for en permanent undtagelse for blybekendtgørelsen inden for dette område [Thiesen 2005/06].

Vurdering
Mange alternativer til superledere er afprøvet i tidens løb, og der foregår internationalt en forsat udvikling på dette område. Selvom der p.t. ikke vurderes at være alternativer til bly for den danske produktion, må antages, at der med tiden kan udvikles alternativer eller andre løsninger.

Det anbefales, at der indføres en undtagelse for superledere. Denne undtagelse bør revurderes efter en vis årrække.

3.3 Restaurering af metalgenstande

Nationalmuseet anvender bly til restaureringsopgaver i forbindelse med fx forgyldning [Sørensen 2005].

Forgyldning af metalgenstande kræver en forbehandling. Denne forbehandling kan være baseret på malinger indeholdende bly eller zink. Er der tale om bemalede metalgenstande, der formodes at være malet med blyholdig maling, anvendes der på ny blyholdig maling fx blymønje. Men blyholdig maling anvendes også i alle de tilfælde, hvor det antages, at metalgenstandende indeholder jern, da behandling med zink giver risiko for galvaniske reaktioner mellem jern og zink med dannelse af voluminøse korrosionsprodukter som resultat, hvilket betyder en dårlig forgyldning. Der er i denne sammenhæng fx givet dispensation til brug af blymønje ved restaureringen af forgyldte dele på Christiansborg tårn.

Brugen af bly beror på en erfaring med, at disse løsninger virker efter hensigten. Det er ikke forsøgt at undersøge og afprøve alternativer til bly [Sørensen 2005].

Vurdering
Det vurderes, at der findes visse alternativer til brugen af bly i disse sammenhænge. Det er dog derimod ikke umiddelbart muligt at vurdere kvaliteten af disse alternativer sammenlignet med bly.

Der er tale om opgaver, der vil komme igen med jævne mellemrum. Der er derfor behov for udvikling af pålidelige alternativer, som kan accepteres af Nationalmuseet eller en permanent undtagelse fra blybekendtgørelsen.

3.4 Tagdækning/inddækning på historiske bygninger herunder kirker

Der er givet dispensationer for tagdækning eller inddækning på kirker eller til- og ekstrabygninger såsom våbenhuse eller klokketårne. Der er typisk tale om at forny tagdækningen.

Tagdækningen er på mange kirker og historiske bygninger udført af blyplader. I tilfælde af, at der er behov for at forny tagdækningen vil der typisk være et ønske om at gøre dette med blyplader på ny. Dette gælder også for fornyelse af til- og sidebygninger, der arkitektonisk skal passe sammen med eksisterende bygninger.

Vurdering
Tage på historiske bygninger er substitutionsmæssigt et vanskeligt område, idet fredningsregler og ønsket om at bevare det arkitektoniske udtryk af blytage skal sammenholdes med den lokalt set væsentlige forurening med bly, der følger af den langsomme korrosion af disse blytage.

Der er tidligere peget på blybelagte stålplader som et alternativ til blytage [Hansen & Brønnum 1990], men der er så vidt vides ikke danske erfaringer med afprøvning af dette og andre alternativer i praksis.

Der er tale om opgaver, der vil komme igen med jævne mellemrum. Der er derfor behov for udvikling af pålidelige alternativer, som kan accepteres af de myndigheder, der har ansvaret for historiske bygninger i Danmark. Alternativet kan være en permanent undtagelse fra blybekendtgørelsen.

3.5 Bremsebelægninger

Bly kan anvendes og er blevet anvendt i bremsebelægninger som smøremiddel til regulering af friktionen. Der har traditionelt været tale om blysulfid-forbindelser. Ved designet af bremsebelægninger har man altid en afvejning af hvor meget friktion, der er nødvendig, og bly er blevet anvendt til at regulere friktionen [Pedersen, C 2005].

For tromlebremser har det endvidere betydning, at bly i bremsebelægninger forebygger det såkaldte "bremse-skrig", som er en lyd med en frekvens, som det menneskelige øre oplever som meget ubehagelig [Mose 2005].

Bly i bremsebelægninger til personbiler, minibusser, varevogne og visse trehjulede køretøjer er fra 1. juli 2003 forbudt i kraft af EU direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer (jf. bilag 2 og [EU 2005a]). Der er dog givet undtagelse for forekomsten af op til 0,4 % bly som forurening i kobber, der bruges som friktionsmateriale i bremsebelægninger indtil 1. juli 2007.

Bremsebelægninger til større busser og lastvogne er ikke omfattet af ovennævnte EU direktiv. Brugen af bly i bremsebelægninger til disse typer af køretøjer er dog omfattet af blybekendtgørelsen. Der er givet dispensation for brugen af bly i denne sammenhæng i forhold til blybekendtgørelsen.

Ifølge en væsentlig svensk producent af lastbiler kan enkelte leverandører i dag leverer bremsebelægninger, der overholder kravene i EU's direktiv om udrangerede køretøjer (jf. bilag 2) [Brodin, 2005].

Anvendes skivebremser er problemet med bremseskrig ikke så udtalt. En drivende kraft i udfasningen af Pb i bremsebelægninger kan derfor blive anvendelse af skivebremser i stedet for tromlebremser [Mose 2005].

Ifølge en dansk producent af bremsebelægninger [Pedersen, C 2005] er det i dag muligt at regulere friktionen uden bevidst tilsætning af blyforbindelser.

Derfor tilsættes der ikke længere tilsigtet blyforbindelser til bremsebelægninger. I det omfang, der kan registreres bly i bremsebelægninger i dag, skyldes dette bly som forurening eller følgestof i de anvendte råvarer og ikke bevidst tilsætning af blyforbindelser. Det er muligt at anvende blyfrie råvarer, men de er op til 5 gange dyrere end de blyholdige, og dermed ikke konkurrencedygtige. Indholdet af bly i de anvendte råvarer vil dog ikke overstige 0,1 %.

En japansk producent af motorcykler oplyser, at bremsebelægninger fra og med 2005 skulle være blyfri [Kløcker 2005].

Vurdering
De foreliggende oplysninger må tolkes således, at der stadigvæk anvendes bly i bremsebelægninger hos flere producenter af større busser og lastbiler, mens det for mindre køretøjer med sikkerhed skulle være muligt at undgå bly.

Udviklingen af alternativer til bly i bremsebelægninger herunder andre bremsetyper for større busser og lastbiler må dog antages at være så fremskredet, at der ikke er grund til at opretholde en dispensation eller undtagelse for disse køretøjer, når den nuværende dispensation udløber.

Til gengæld vil det være naturligt i bremsebelægninger til større busser og lastbiler at tillade forekomst af bly som forurening i kobber, der anvendes som friktionsmateriale i bremsebelægninger, svarende til reglerne for personbiler.

3.6 Motorcykelkoblingsbelægninger

Der er givet en dispensation til denne anvendelse, men markedsaktører beskriver, at der ikke længere er behov for denne dispensation, idet bly her er udfaset (Kløcker, 2005).

3.7 Flybenzin

Blyforbindelser anvendes som additiv i flybenzin til stempelmotorer i mindre fly. Bly tilsættes for at hæve oktantallet og for at opnå en smørende effekt af selve benzinen [Jensen, M.M. 2005]. Der er givet dispensation for brugen af bly til dette formål til marts 2008.

I Danmark markedsføres som flybenzin alene 100 oktan og flybenzin har i branchen betegnelsen "avgas 100 LL" (avaition gasoline 100 oktan). Ifølge den danske oliebranche er der ikke tekniske problemer med at producere flybenzin uden bly og med lavere oktan tal. Olie branchen udtaler endvidere [Jensen, M.M. 2005]: "Oliebranchen i Danmark har ingen særskilt interesse i at opretholde et marked for blyholdig flybenzin, da denne håndtering er både meget besværlig og meget kostbar, men da det danske marked for flybenzin er beskedent (ca. 3,5 mio. liter) er det forbundet med så store omkostninger at opbygge to separate distributionssystemer, at der kun markedsføres 100 oktan flybenzin, som kan bruges af alle fly. Derfor er det valgt at markedsføre 100 oktan, som kan bruges af alle fly".

Det er pt. ikke muligt at producere flybenzin med oktan 100 uden bly. Der forgår hos flyproducenter forskning i at udvikle motorer, der er baseret på diesel, hvilket betyder at bly kan undgås. Da producenterne af flybenzin forventer at fremtidens brændstof er diesel og ikke benzin, er der generelt ingen motivation til at investere i systematisk udvikling af blyfri flybenzin med oktan tal 100 [Jensen, M.M. 2005].

Blyfri flybenzin markedsføres i Sverige, men så vidt vides ikke i andre lande. Den svenske producent og leverandør Hjelmco Oil [Hjelmberg 2005] leverer blyfri benzin af typen 91/96, som består af rene kulbrinter uden tilsætningsstoffer. Ifølge [Hjelmberg 2005] kræver blyfri benzin uden tilsætningsstoffer, at ventilsæderne er hærdede, hvilket findes i alle flymotorer af stempelmotortypen, som er bygget eller renoveret efter 1978. I praksis vil stempelmotorer for blyholdig benzin derfor også kunne anvende blyfri benzin. Hertil kommer, at ventilsæderne relativt let kan skiftes. Reelt vil blyfri benzin således kunne anvendes i alle motorer, der opfylder motorleverandørernes specifikationer. Det kan dog være nødvendigt at skifte motorolie.

Blyfri benzin kan dog ikke anvendes i stempelmotorer, der kræver 100 oktan eller som er modificerede med uoriginale dele [Hjelmberg 2005].

Den største forhindring for indførsel af blyfri benzin i Danmark skønnes at være markedsmæssige forhold. I Sverige kan blyfri benzin leveres til samme pris som blyholdig benzin.

I Danmark vil det være afgørende om blyfri benzin skal konkurrere mod blyholdig benzin og om der skal investeres i nye tankanlæg. Hjelmco oplyser, at de næppe vil kunne klare sig i konkurrencen, hvis de skal afskrive og forrente nye tankanlæg, mens konkurrenterne benytter gamle anlæg, som er afskrevet. Hvis de derimod kan levere til eksisterende anlæg forventer Hjelmco at kunne være konkurrencedygtige også på det danske marked. Ifølge Hjelmco er der ingen problemer i at benytte gamle tankanlæg, som tømmes for blyholdig benzin og påfyldes blyfri benzin [Hjelmberg 2005].

Baseret på diskussion med den danske oliebranche skal konkluderes, at der er behov for en vurdering af en række praktiske og økonomiske forhold, før det kan afgøres, om det i praksis er hensigtsmæssigt at indføre blyfri benzin til mindre fly med stempelmotorer i Danmark. Her tænkes både på antallet og placeringen af flyvemaskiner, der har behov for blyfri versus blyholdig benzin, antal tankanlæg på eksisterende flyvepladser, sikkerheds- og kvalitetsrutiner etc.

Vurdering
Det vurderes, at en væsentlig del af bestanden af mindre fly med stempelmotorer vil kunne benytte blyfri benzin, hvis dette var tilgængeligt ved flyvepladser i Danmark. Det anbefales, at det undersøges nærmere, om og hvorledes blyfri benzin kan gøres tilgængelig i Danmark og blive anvendt af de motorfly, som kan benytte denne type benzin.

Det må påregnes, at en mindre del af bestanden af mindre fly med stempelmotorer vedblivende har brug for blyholdig benzin. Der kan derfor være en række praktiske problemer, der skal løses, herunder behov for ekstra tankanlæg ved flyvepladserne.

3.8 Fiskeredskaber

Flere dispensationer er givet både, hvad angår udstyr til erhvervsfiskeri og udstyr til lystfiskeri. Mens alle dispensationer nu er udløbet for lystfiskeri er der stadig dispensationer gældende for udstyr til erhvervsfiskeri. Så vidt vides (jf. [Hansen et al 2004]) er det lykkedes at udvikle substitutter for alle væsentlige anvendelser af bly i udstyr til lystfiskeri i Danmark (jf. afsnit 7.2). I det følgende skal der alene fokuseres på erhvervsfiskeri.

Et projekt om blyfri fiskeredskaber til erhvervsfiskeri hos Randers Reb m.fl. under Renere Teknologi-ordningen blev startet i 2000, men har ikke resulteret i færdige brugbare alternativer. Der blev derfor i 2002 givet 2 års udsættelse/dispensation. I 2004 blev der på basis af [Abrahamsen 2004] givet kortvarige yderligere dispensationer. På basis af [Abrahamsen et al 2005] er givet yderligere kortvarige dispensationer. Situationen lige nu er, at import af blysynk er forbudt, mens salg af synk samt import og salg af blyholdige synkeliner og vodtove er tilladt indtil den 1. juni 2006.

Udstyr til erhvervsfiskeri kan opdeles i simple synk, tøndeformede synk, vodtove og synkeliner [Abrahamsen 2005].

For simple synk, herunder synk på bundgarn, må alternativerne regnes at omfatte lodder af jern eller zink. I dag er der på markedet 1 kg jern-lodder til en pris lavere end de nuværende blylodder. Der mangler stadig andre størrelser af simple jern-synk [Abrahamsen 2005]. Det er bekræftet af [Bue 2005], at der findes brugbare alternativer af jern, som importeres fra Kina.

For andre typer udstyr – tøndeformede synk, vodtove og synkeliner - er der i princippet muligheder for alternativer baseret på zink, som dog stadigvæk ikke markedsføres, fordi disse typer udstyr vil være dyrere end udstyr med blylodder. Det er branchens opfattelse, at der i øjeblikket ikke findes alternativer til bly på markedet [Jensen, J. 2005; Bue, 2005].

Branchen betoner, at identifikationen af substitutionsmuligheder for bly i fiskeredskaber går meget trægt - så trægt, at der med stor sandsynlighed ikke kan markedsføres alternativer til bly inden dispensationens udløb [Larsen, O.L. 2005].

På længere sigt forventer centrale producenter af vodtove dog, at alternativer til bly vil være at finde inden for zink-forbindelser [Schulin 2005]. Overordnet formoder centrale aktører, at der kan overføres erfaringer med substitution af bly fra et produktområde til et andet. Producenter af vodtove forventer således at kunne anvende zinkperleliner, der udvikles til producenter af synkeliner [Schulin 2005].

Det er vurderet, at for synk vil blyfri fiskeredskaber kunne være på markedet i dec. 2007, mens der for vodtove og synkeliner i bedste fald kan være alternativer på markedet i dec. 2009 [Abrahamsen 2005].

Vurdering
Det skal her vurderes, at det i højere grad er økonomiske og markedsmæssige forhold, der hæmmer udviklingen af alternativer til blyholdigt udstyr, end rent tekniske forhold. Det synes klart, at det indtil videre ikke er lykkedes at udvikle alternative løsninger for tøndeformede synk, synkeliner og vodtove, der økonomisk er konkurrencedygtige i forhold til de kendte blyløsninger. Da zink p.t. er et dyrere metal end bly, må der forventes, at zinkbaserede løsninger først vil være økonomisk konkurrencedygtige med blyløsninger, når/hvis zink bliver billigere end bly eller der sker en form for teknologiudvikling, der kan kompensere for meromkostningerne knyttet til zink.

Da der pt. ikke er alternativer på markedet, vurderes der at være behov for at forlænge de tidsbegrænsede dispensationer for synk, vodtove og synkeliner.

3.9 PVC-fittings og rør

Der er eksempler på dispensation for brug af blyholdig PVC til afløbsrør. Det drejer sig i alle tilfælde om de såkaldte 3-lagsrør, der består af 80 % regenereret PVC og 20 % jomfruelig PVC. Den regenererede PVC stammer fra blyholdig PVC, som er indsamlet i Danmark og regenereret i Sverige.

Denne praksis er nu ophørt. Årsagen hertil er, at de virksomheder, der har anvendt blyholdigt PVC-regenerat, kun har fået dispensation fra blybekendtgørelsen for et år af gangen. Da denne tidshorisont er for kort for rationel drift, har de pågældende virksomheder besluttet at stoppe produktionen af rør med blyholdigt regenerat. Dette vil sige, at de rør som indsamles i Danmark nu regenereres i Sverige, hvorefter det blyholdige regenerat sælges uden for Danmark. De første år efter blybekendtgørelsen ikrafttræden kunne man finde eksempler på blyholdige fittings på det danske marked. Det er dog PVC-industriens opfattelse, at denne ulovlige praksis er ophørt, når det gælder fittings og rør [Grøndahl 2005].

For PVC-vinduer er situationen dog anderledes alvorlig på dette punkt. Mange blyholdige vinduer og vinduesprofiler findes på det danske marked. De kommer primært fra Tyskland, hvor man endnu ikke er ophørt med at producere vinduer i blyholdigt PVC (jf. afsnit 7.2) [Grøndahl 2005].

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.