| Forside | | Indhold | | Tilbage | | Udskriftsvejledning |
Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder
Problematiske stoffer i byggevarer
Baggrundsinformation
Rum |
Byggevarer |
Problematisk stof |
Baggrund for estimat af mængde |
Badeværelser |
|
|
|
Vandtætningsmembraner |
Bitumen |
|
|
|
Epoxy |
Bisphenol-A diglycidylether,
reaktions-produkt af bisphenol
A- diglycidylether,
2’bisphenol F- diglycidylether |
|
Spartelmasse |
|
Nonylphenolethoxylater (2) |
|
Fugemasse |
Silikone |
Org. Arsenforbindelser (2)
Diorganotinforbindelser
anvendes som kalysatorer i
silikonefugemasser. |
Ingen oplysninger om organiske arsenforbindelser til dette formål i (MP 7/1985).
Forbruget i 1994 er estimeret til 0,7-3 tons (Arbejdsrapport 7/1997). |
|
Acryl |
Phthalater
Monomer
Chlorparaffiner (?) |
Forbruget af phthalater med udfyldningsmidler (fugemasse og kit) i 1994 er anslået til <400 tons (MP 320/1996). Der
er ingen oplysninger om fordelingen på forskellige typer. Det angives at phthalater tidligere har været anvendt til
epoxybaserede fugemasser, men i 1994 ikke længere bruges til dette formål. |
Køkken |
|
|
|
Pladematerialer |
Laminatplade |
? |
|
|
Spånplader |
Formaldehyd i UF-lim |
Se under pladematerialer til indervægge. En mindre del af de der opgjorte mængder vil blive anvendt i køkkener. |
|
MDF-plader |
Formaldehyd i MUF lim og
formaldehyd og phenol i
MUPF lim |
Ingen særskilt opgørelse. Er formodentligt indeholdt i opgørelsen for spånplader (Se under pladematerialer til
indervægge) |
|
Krydsfiner |
Phenol, resorcinol, formaldehyd
i PRF lim |
Se under pladematerialer til indervægge. En mindre del af de der opgjorte mængder vil blive anvendt i køkkener. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Bygningsdele |
|
|
|
Ydervægge |
|
|
|
Isoleringsprodukter |
Stenuld |
Fibre, phenol (?) |
Forbruget af urea-modificeret phenol-formaldehydharpiks til produktion af mineraluld var i 1982 på 6.700 tons (MP
62/1984). Fordeling mellem forskellige typer mineraluld er ikke opgivet. |
|
Glasuld |
Fibre, phenol (?) |
Forbruget af urea-modificeret phenol-formaldehydharpiks til produktion af mineraluld var i 1982 på 6.700 tons (MP
62/1984). Fordeling mellem forskellige typer mineraluld er ikke opgivet. |
|
PUR |
Isocyanater, CFC-11,
CFC-12, HCFC 22,HCFC
-142b ,
bromerede flammehæmmere |
Forbruget af CFC'er (CFC-11, -12, -22, -113) i 1986 med hård PUR til bygningsisolering er estimeret til 230-240
tons (MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug med bygningsisolering indtil 1986 er estimeret til 1.700 tons.
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til isolering af køle/fryserum og køle/frysehuse er estimeret til 100-110 tons
(MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 1.700 tons.
Estimeret 40-60 tons bromerede polyoler (reaktive flammehæmmere) anvendt i 1997 til PUR i kølehuse,
kølecontainere, køleskibe mm. |
|
EPS |
Styren, pentan,
hexabromcyklododedan
(HBCD) |
Forbruget af HBCD i 1997 er estimeret til 0,5-2,7 (MP 494/1999).
I 984 . |
|
XPS |
Styren, CFC-12, HCFC 22
HCFC-142b,
hexabromcyklododedan
(HBCD) |
XPS blev introduceret i begyndelsen af 1970'erne (MP 92/1990). Forbruget af CFC-12 i 1984 var ca. 15 tons (MP
92/1990).
Forbruget af HBCD i 1997 er estimeret til 11-29 tons (MP 494/1999). En del af XPS anvendes til underlag for
terrændele.. |
Fugemasser |
PUR |
Isocyanater, org
opløsningsmidler |
Se PUR fugemasser til vinduer og døre. |
|
MS polymer |
Phthalater |
|
|
Polysulfid |
PCB,
Blyoxid |
PCB forbruget med polysulfidfugemasser i perioden 1967-1974 er estimeret til samlet 97,5 tons PCB (Hansen &
Grove 1983). |
Indervægge |
|
|
|
Fugemasser |
|
|
|
Pladematerialer |
Spånplader |
Formaldehyd i UF-lim |
Forbrug af spånplader 1960-80 stigende fra ca. 40.000 tons i 1961 til ca. 350.000 tons pr år i 1972-1980 (MP
62/1984).
Forbruget af ureaformaldehyd til produktion af spånplader i 1982 er estimeret til 56.500 tons (MP 61/1984). |
|
Krydsfiner |
Phenol, resorcinol, formaldehyd
i PRF lim |
Forbruget af krydsfiner svinger mellem 30.000 og 150.000 tons pr. år i perioden 1967-1980 (MP 62/1984).
Forbruget af ureaformaldehyd og phenolformaldehyd til produktion af krydsfiner i 1982 er ikke direkte estimeret i (MP
61/1984) men på grundlag af baggrundsoplysningerne i rapporten, kan det estimeres til i størrelsen 5.000-15.000 tons. |
Vinduer/døre |
Vakuumimprægneret
Overfladebehand. træ |
Bis(tributyltinoxid) TBTO
Tributyltin naphthenat TBTN |
Udviklingen i forbrug af vacuumimprægneret træ fra 1960-1980 fremgår af /MP 57/1997/. Der blev i 1992 brugt 14,5
tons TBTN/TBTO til vacuumimprægnering, hovedsageligt til vinduer og døre. |
|
|
Cuprinaphthenat, borsyre mm. |
Udviklingen i forbrug af vacuumimprægneret træ fra 1960-1980 fremgår af /MP 57/1997/. Der blev i 1992 brugt 11,3
tons andre midler end organotinforbindelser til vacuumimprægnering, hovedsageligt til vinduer og døre. |
|
|
PCP |
Pentachlorphenol (PCP) har tidligere været anvendt til grundingsolier, som påføres ved en overfladebehandling (MP
69/1985). Ingen oplysninger om mængder. |
|
Malet træ |
Pb-forbindelser |
Blynaphthenat anvendtes som sikkativ i 1985 i en konc. på 0,2% af produktionsvægten i alkydmaling. Svarer til ca.
0,5% af tørstofindholdet. Samlet forbrug 30-40 tons Pb. (MP 105/1989).
Blyforbrug med blychromat og blymolybdatchromat i maling 1985: 150-200 tons. (MP 105/1989).Ingen oplysninger
om, hvor meget der evt. bruges til vinduer og døre. Det samlede blyindhold i alkydmaling kan groft estimeres til 0,5-1%
(excl. Blyhvidt er tidligere anvendt som pigment i maling men anvendelsen skulle være ophørt før 1985). Mængde ? |
|
|
Cr- forbindelser |
Indgår i blychromater. Mængde? |
|
|
Cu-forbindelser |
Indgår i pigmenter til maling. Mængde ? Samlet forbrug som pigment i 1982: 110-180 tons (Orientering fra MST
7/1997) |
|
|
Zn-forbindelser |
Indgår i sikkativer og pigmenter til maling. Mængde? |
|
Af PVC |
Pb-forbindelser |
Bly anvendes i vinduer i kombination med Cd/Ba stabilisatorer (MP 105/1989). Blyindholdet i vinduesprofiler var i
1994 ca. 2%. Forbruget til PVC vinduer var i 1994 ca. 100 tons. |
|
|
Cd-forbindelser |
I 1992 blev ca. 4 tons Cd brugt med PVC til stabilisering af vinduesprofiler og tagplader af PVC (MP 213/213) |
Blyindfattede ruder |
|
Pb |
Forbruget med blyindfattede ruder i 1985 er estimeret til 50-100 tons Pb (MP 105/1989) |
Beslag/låse |
|
Cu |
Forbruget af kobber med låse, beslag til vinduer mm er for 1990-1992 estimeret til 1.300-1.900 tons pr år. (MP
323/96) Estimatet er baseret på oplysninger fra Miljøprioriteringsprojektet, som angiver følgende: låse 46% Cu
svarende til 706 t; beslag mm. 6% Cu svarende til 790 tons (MP 281/1995). Af låsene angives 57% at være
cylinderlåse, mens resten er hængelåse og "andre" låse og det vil i denne sammenhæng være mest korrekt kun at
medtage de 57% cylinderlåse svarende til 402 tons. Udover denne varegruppe er der i Miljøprioriteringsprojektet en
varegruppe som omfatter, cykellåse mellemdørslåse, slutblik mm, som altså ikke er indbefattet i herværende estimat.
Det skal her vurderes, at usikkerheden på estimatet er større end angivet i MP 323/96. Som bedste bud anslås den
rigtige værdi at ligge i intervallet 500-1500 tons Cu pr. år. |
|
|
Ni |
Baseret på (MP 281/1995) estimeres i (MP318/1996) at der i gennemsnit i perioden 1990-92 blev brugt ca. 7 tons
nikkel med nysølv i låse. |
Lime til termoruder |
|
PCB |
PCB forbruget med lime til termoruder i perioden 1967-1974 er estimeret til samlet 86,2 tons PCB (Hansen & Grove
1983). |
Inddækninger |
|
Pb |
Forbruget af blyinddækninger fasthæftet til tagvinduer er i 1994 estimeret til 250-400 tons (MP 327/96). Denne
mængde er også medregnet under inddækninger til tage. |
PUR-skum til porte og
døre |
PUR |
Isocyanater, CFC-11,
HCFC -142b |
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til porte og døre er estimeret til 65-75 tons (MP 92/1990). Det
akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 500 tons. |
|
|
|
|
Fugemasser |
PUR |
CFC'er (CFC-11, -12, -22)
HCFC 22
Isocyanater, org
opløsningsmidler |
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til fugeskum til alle bygningsformål er estimeret til 30-45 tons (MP
92/1990). Det akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 0 tons.
Nettoforbruget af HCFC-22 med fugeskum i 1989 er estimeret til 1-2 tons (MP 170/1991) |
|
MS |
Phthalater |
Se fugemasser under "badeværelser" |
|
Polysulfid |
PCB, blyoxid |
Blyoxid er i massestrømsanalyserne ikke nævnt som komponent i fugemasser.
PCB: se fugemasser til ydervægge. |
Tage |
|
|
|
Plader |
Kobber |
Cu |
Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev brugt omkring 500 tons kobberplader til tage og inddækninger pr. år
(MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed eller en anslået fordeling mellem de to anvendelsesområder. |
|
Zink |
|
|
|
Bly |
Pb |
Forbruget af bly til tagdækning i 1985 er estimeret til 300-400 tons (MP 105/1989). Da der hovedsagelig er tale om
vedligeholdelse har dette forbrug formentlig været nogenlunde det samme i de foregående periode.
Mængden omfatter kun deciderede blytage på historiske bygninger. En del af forbruget af blyplader, som er regnet
under inddækning, anvendes formentlig som tagdækningsmateriale på mindre tage på spir mm. |
|
Galvaniseret stålpl |
Zn, Cd |
Kan evt. estimeres ud fra Danmarks Statistik. |
|
PVC-plader |
Pb-forbindelser |
Blyforbruget med PVC-plader til tag mm. i 1994 er estimeret til <40 tons (MP 327/1996) |
|
Klare PVC plader |
Diorganotinforbindelser |
2,5 dele organotinstabilisator til 100 dele PVC Forbruget af diorganotinforbindelser med klare PVC tagplader i 1994 er
estimeret til 32-40 tons (Arbejdsrapport 7/1997) |
|
Corten stål |
Cu |
Anvendes til beklædninger med rustne stålplader. Ingen oplysninger om mængder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
PVC-belagte stålpl |
phthalater, Pb-forbindelser, org
tinforbindelser og antimonoxid |
|
Tagpap/tagmembraner |
Tagpap
(stenkulstjære) |
PAH? |
|
|
Tagpap/bitumen |
PAH? |
|
|
Polymerbitumen |
PAH? |
|
|
PVC-folie |
phthalater |
Forbruget af phthalater med PVC dækningsfolier i 1988-1991 er estimeret til 430-1.000 tons (MP 320/1996). |
|
Polyolefiner (PE og
PP) |
bromerede flammehæmmere |
Forbruget af bromerede flammehæmmere med tagfolier af polyolefiner i 1997 er estimeret til 1-4 tons (MP 494/1999). |
Inddækninger |
Pb |
Pb |
Forbruget af bly til inddækninger i 1985 anslået til 3.100-3.500 tons (MP 105/1989), og i 1994 til 2.560-3670 tons
(MP 327/1996) incl. inddækninger til vinduer. En del af dette anvendes formentligt som tagdækningsmateriale på
mindre tage (er ikke medregnet under tage) |
|
Cu |
Cu |
Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev brugt omkring 500 tons kobberplader til tage og inddækninger pr. år
(MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed eller en anslået fordeling mellem de to anvendelsesområder. |
|
Zink |
Zn |
|
Gulve |
Blød PVC |
phtalater |
Forbruget af phthalater med PVC gulvbelægninger i 1988-1991 er estimeret til ca. 1500 tons pr år (MP 320/1996) |
|
Acryllim |
phthalater,
monomer,
chlorparaffiner (?), |
Forbruget ad phthalater med lime til "bygningskonstruktioner, håndværk" i 1994 er estimeret til 3.102 tons (MP
320/1996). Der nærmere fordeling af limene på anvendelsesområder er ikke angivet. |
VVS-anlæg |
|
|
|
Rør, indvendigt |
Kobber |
Cu |
Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev anvendt ca. 1.100 tons kobberrør i byggeriet pr. år (MP 323/1996).
Der er ikke angivet usikkerhed på estimatet. |
|
Bly |
Pb |
Forbruget blev i 1985 anslået til <20 tons pr år (MP 105/1989). Har muligvis været større tidligere. Primært afløbsrør,
men blyrør har også været anvendt til drikkevandsforsyning. |
|
Støbejern |
Pb |
Pb i samlinger mellem muffe og rør, 0,8 kg PB pr samling ved en diamater på 70mm og 1,5 kg Pb ved en diameter på
100mm. |
|
Rustfrit stål |
Cr, Ni |
Rør af rustfrit stål i byggeriet? |
|
PVC |
Pb-forbindelser |
Skal estimeres |
Tagrender og nedløbsrør |
Zink |
Zn, Cd (forureningselement) |
? |
|
PVC |
Pb |
Forbruget var <3.000 tons PVC til tagrender og nedløbsrør i 1994 svarende til < 60 tons Pb. (MP 327/1996) |
|
Blylodninger |
Pb |
Forbruget af Pb med lodninger til VVS-installationer er for 1985 estimeret til 35-50 tons bly (MP 105/1989) og for
1994 til 60-100 tons Pb (MP 327/1996) |
|
Galvaniseret stål |
Zn |
? |
Køkkenvaske |
Rustfrit stål |
Cr, Ni |
Forbruget af rustfri stålvaske i 1996 estimeret på grundlag af handelsstatistikken er ca. 970 tons (DS 1996).
Produktionen er beregnet ved at antage at værdien pr. tons for producerede vaske svarer til værdier pr. tons for
eksporterede.
De 970 tons rustfrit stål svarer til ca. 180 tons Cr og 77 tons Ni. |
Fittings |
Messing |
Cu, Zn, Pb |
Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev anvendt ca. 770 tons Cu med fittings af kobberlegeringer pr. år (MP
323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed på estimatet.
Til de 770 tons Cu svarer 24 tons Pb og 380 tons Zn. |
|
Kobber |
Cu |
Der blev i perioden 1990-92 i anvendt ca. 110 tons Cu pr. år med kobberfittings (MP 323/1996). Der er ikke angivet
usikkerhed på estimatet. |
|
|
|
|
Armaturer og ventiler |
Messing |
Cu, Zn, Ni |
Det årlige kobberforbrug med armaturer og ventiler af messing, bronze og rødgods i 1990-1992 er estimeret til ca.
3.300 tons (MP323/1996). Ingen oplysninger om hvor meget af dette der anvendes i byggeriet. |
|
Forkromede armatur |
Cr, Ni |
Det samlede forbrug af Ni til underlag for forkromning i 1992/93 er estimeret til ca. 75 tons (MP 318/1996). Forbruget
af chrom til forkromning i 1982 er estimeret til 200-800 tons (MP 7/1985). |
El-anlæg |
|
|
|
Kabler og ledninger i faste
installationer |
Blykappe |
Pb |
Det samlede forbrug af bly med kabelkapper i perioden 1955-1980 varierede fra 5.000 til 13.000 tons pr år.
(Hoffmann 1992). I 1990 blev der anvendt 153 tons bly med lavspændingsinstallationskabler og 79 tons med
lavspændingssignalkabler (Hoffmann 1992). På dette tidspunkt var det samlede forbrug med kabler på 1480 tons. |
|
Kobberledning |
Cu |
Der blev i 1990-1992 anvendt i størrelsen 2.700 tons kobber pr. år med ledninger til faste installationer i byggeri
svarende til 35% af det samlede forbrug af kobber med elektriske ledere (MP 323/1996). |
|
Isolering, blød PVC |
phtalater, Pb-forbindelser |
Forbruget af Pb med blød PVC med kabler i 1985 er estimeret til ca. 200 tons (MP 105/1989).
Forbruget af phthalater med PVC i kabler i 1988-1991 er estimeret til ca. 1.500 tons pr. år (MP 320/1996). Kablerne
er i rapporten angivet under "Byggeri og anlæg", men der regnes i rapporten ikke med kabler til andre formål, så tallet
indbefatter formentlig også kabler og ledninger til andre formål. |
|
Ledningsrør,
samledåser mm |
Bromerede flammehæmmere |
Det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere (herunder PBDE'er) med ledningsrør, samledåser mm i 1997 er
opgjort til 11-26 tons (MP 494/1999). |
Relæer/Kontakter |
|
Hg
Bromerede flammehæmmere |
Indtil 1960 blev Hg brug til trappelys-automater. Restbestanden vurderedes i 1982/83 til ca. 2000 a' ca. 13 g Hg
(Hansen 1985).
Forbruget af Hg med niveauafbrydere til styring af niveauet i tanke, beholdere mm. i 1982/83 er estimeret til 140-400
kg Hg pr. år (Hansen 1985).
Det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere (herunder PBDE'er) med kontakter, relæer mm i 1997 er opgjort
til 15-35 tons (MP 494/1999). Den væsentligste del af dette anvendes formentlig i industrielle installationer. |
Problematiske stoffer i bygningsdele
Mængder
Rum |
Byggevarer |
Mængde |
Bortskaffelse |
Problematisk stof |
Mængde |
Tid |
Badeværelser |
|
|
|
|
|
|
Vandtætnings-membraner |
Bitumen |
? |
deponeres |
|
|
|
|
Epoxy |
? |
deponeres |
Bisphenol-A diglycidylether, reaktions-produkt af bisphenol A-
diglycidylether,
2’bisphenol F- diglycidylether |
|
|
Spartelmasse |
|
? |
deponeres |
Nonylphenolethoxylater (2) |
|
|
Fugemasse |
Silikone |
? |
deponeres |
Org. arsenforbindelser (2),
diorganotinforbindelser |
|
|
|
Acryl |
|
deponeres |
phthalater, monomer(?), chlorparaffiner |
|
|
Køkken |
|
|
|
|
|
|
Pladematerialer |
Laminatplade |
|
|
? |
|
|
|
Spånplader |
|
|
Formaldehyd i UF-lim |
|
|
|
MDF-plader |
|
|
Formaldehyd i MUF lim og formaldehyd og phenol i MUPF lim |
|
|
|
Krydsfiner |
|
|
Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim |
|
|
Bygningsdele |
|
|
|
|
|
|
Ydervægge |
|
|
|
|
|
|
Isoleringsprodukter |
Stenuld |
|
deponeres |
Fibre, phenol (?) |
6.700t |
1982 |
|
Glasuld |
|
deponeres |
Fibre, phenol (?) |
|
|
|
PUR |
|
|
Isocyanater, CFC-11,-12,-22,-113)
HCFC 22
HCFC -142b ,
bromerede flammehæmmere |
230-240t |
1986 |
|
EPS |
|
|
Styren, pentan,
hexabromcyklododedan (HBCD) |
0,5-2,7t |
1984 |
|
XPS |
|
|
Styren,
CFC-12,
HCFC 22, HCFC-142b,
hexabromcyklododedan (HBCD) |
15t
11-29t |
1984
1997 |
Fugemasser |
PUR |
|
|
Isocyanater, org opløsningsmidler |
|
|
|
MS polymer |
|
|
Phthalater |
|
|
|
Polysulfid |
|
|
PCB,blyoxid |
97,5t |
1967-74 |
Indervægge |
|
|
|
|
|
|
Fugemasse |
Acryl |
|
|
Phthalater, monomer, chlorparaffiner (?), |
|
|
Plademateriale |
Spånplader |
|
brændbart |
Formaldehyd i UF lim |
56.500t |
1982 |
|
Krydsfiner |
|
brændbart |
Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim |
5.000-15.000t |
1982 |
Vinduer/døre |
Vakuumimprægneret
Overfladebehand. træ |
|
deponeres |
Bis(tributyltinoxid) TBTO
Tributyltin naphthenat TBTN |
14,5t |
1992 |
|
|
|
deponeres |
Cuprinaphthenat, borsyre mm. |
11,3t |
1992 |
|
|
|
|
PCP |
? |
|
|
Malet træ |
|
brændbart |
Pb naphthenat
Blychromat og blymolydatchromat
Blyhvidt |
30-40t Pb
150-200t Pb
? |
1985
1985
før 1985 |
|
|
|
brændbart |
Blychromat |
? |
|
|
|
|
brændbart |
Cu-forbindelser, pigment |
110-180t |
1982 |
|
|
|
brændbart |
Zn-forbindelser |
? |
|
|
Af PVC |
|
|
Pb-forbindelser som stabilisator |
100t Pb |
1994 |
|
|
|
|
Cd-forbindelser som stabilisator |
4t Cd |
1992 |
|
Blyindfattede ruder |
|
|
Pb |
50-100t Pb |
1985 |
Beslag/låse |
|
|
|
Cu |
500-1.500t
Cu |
1990-1992 |
|
|
|
|
Ni |
7t Ni |
1990-1992 |
Lim til termoruder |
|
|
|
PCB |
86,2t |
1967-1974 |
Inddækninger |
|
|
|
Pb |
250-400t Pb |
1994 |
PUR-skum til porte og døre |
PUR |
|
|
Isocyanater,
CFC-11,HCFC-142b,
org. Opløs. |
65-75t |
1986 |
Fugemasser |
PUR |
|
|
Isocyanater,
CFCér (CFC-11,-12,-22)
org opløsningsmidler |
30-45t |
1986 |
|
MS |
|
|
Phthalater |
? |
|
|
Polysulfid |
|
|
PCB
Blyoxid (se polysulfidfugemasse) |
97,5t
alt fugemasse |
1967-1974 |
Tage |
|
|
|
|
|
|
Plader |
Kobber |
|
|
Cu |
500t |
1990-1992 |
|
Zink |
|
|
|
? |
|
|
Bly |
|
|
Pb |
300-400t Pb |
1985 |
|
Galvaniseret stålpl |
|
|
Zn, Cd |
|
|
|
PVC-plader |
|
|
Pb-forbindelser |
<40t Pb |
1985 |
|
Klare PVC-plader |
|
|
Diorganotinforbindelser |
32-40t |
1994 |
|
Corten stål |
|
|
Cu |
? |
|
|
PVC-belagte stålpl |
|
|
Phtalater, Pb-forbindelser, org tinforbindelser og antimonoxid |
|
|
Tagpap/tagmembraner |
Tagpap (stenkulstjære) |
|
|
PAH? |
|
|
|
Tagpap/bitumen |
|
|
PAH? |
|
|
|
Polymerbitumen |
|
|
PAH? |
|
|
|
PVC-folie |
|
|
Phthalater |
430-1.000t Pb |
1988-1991 |
|
Polyolefiner (PE og PP) |
|
|
Bromerede flammehæmmere |
1-4t |
1997 |
Inddækninger |
Pb |
|
|
Pb |
3.100-
3.500t Pb |
1997 |
|
Cu |
|
|
Cu |
500t Cu |
1990-1992 |
|
Zink |
|
|
Zn |
|
|
Gulve |
Blød PVC |
|
|
Phthalater |
1.500t |
1988-1991 |
|
Acrylim |
|
|
Phthalater,
Monomer,
Chlorparaffiner (?) |
3.102t |
1994 |
VVS-anlæg |
|
|
|
|
|
|
Rør |
Kobber |
|
|
Cu |
1.100t |
1990-1992 |
|
Bly |
|
|
Pb |
<20t |
1985 |
|
Støbejern |
|
|
Pb-samlinger |
? |
|
|
Rustfrit stål |
|
|
Cr, Ni |
? |
|
|
PVC |
|
|
Pb-forbindelser |
? |
|
Tagrender og nedløbsrør |
Zink |
|
|
Zn, Cd -forurening |
? |
|
|
PVC |
|
|
Pb-forb. |
<60t Pb |
1985 |
|
Blylodninger |
|
|
Pb |
35-50t Pb |
1985 |
|
Galvaniseret stål |
|
|
Zn |
? |
|
Køkkenvask |
Rustfrit stål |
|
|
Cr, Ni |
180t Cr
77t Ni |
1996 |
Fittings |
Messing |
|
|
Cu, Zn, Pb |
770t Cu
24t Pb
380t Zn |
1990-1992 |
|
Kobber |
|
|
Cu |
110t |
1990-1992 |
Armatur |
Messing |
|
|
Cu, Zn, Pb |
? |
|
|
Forchromede armatur |
|
|
Cr,
Ni |
200-800t
75t |
1982
1992-1993 |
El-anlæg |
|
|
|
|
|
|
Kabler,ledninger og fast
einstallationer. |
Blykappe |
|
|
Pb |
5.000-13.000t |
1955-1980 |
|
Kobberledning |
|
|
Cu |
2.700t |
1990-1992 |
|
Isolering, blød PVC |
|
|
Phtalater,
Pb-forbindelser |
1.500t
200t Pb |
1988-1991
1985 |
|
Ledningsrør,samledåser
mm. |
|
|
Bromeredeflammehæmmere |
11-26t |
1997 |
Andre kabler |
|
|
|
|
|
|
Ledninger |
Kobberledning |
|
|
Cu |
|
|
|
Blød PVC |
|
|
Phtalater, Pb-forbindelser |
|
|
Relæer/Kontakter |
|
|
|
Hg |
|
|
Bruttoliste over miljøfarlige komponenter i affald
(Bruttolisten er fortrinsvis blevet til udfra listen over uønskede stoffer, den bør føres tilbage til materialerne 1960-1980).
Metal/metalforbindelse |
Byggevarer |
Sammmensætning |
Sundhed |
Miljø |
Ref |
Arsen
Org. Arsenforbindelser |
imprægneret træ
silikonefugemasser til vådrum |
Arsenforb. 15 % As
i ppm |
0,1%<konc.<0,%
Xn, R20/22 |
|
1
1,2 |
Bly |
tage, inddækninger |
Bly |
|
|
|
|
Rør |
|
|
Slam:
120 mg Pb/kg
TS |
|
|
samlinger i mellem støbejernsrør |
|
|
|
|
|
blyindfattede ruder |
|
|
|
|
|
el- og telekapper |
98 % Pb |
|
|
|
|
Rødgods |
Ca. 3-7% Pb
( 85% Cu, 5% Sn,
5% Zn, 5% Pb) |
|
|
|
|
Loddetin |
33% Pb, 67% Sn |
|
|
|
Blyforbindelser |
stabilisator i hård PVC til udendørs brug
Vinduer, tagrender,nedløbsrør
klare tagplader) |
2% Pb-forb
1%Pb. |
0,5%<konc<1%
Rep 1, R61,
R33 |
Slam:
120 mg Pb/kg
TS |
10 |
|
stabilisator i blød PVC til kabler |
0,1-0,2% Pb |
|
|
10 |
|
pigmenter i plast og maling (hvide, gule og røde) |
Chromater,
Sulfater, molybdater |
Rep 1, R61
Rep 3, R62 R33,Carc3; R40, N, R50/53 |
|
|
|
blymønje i korrosionsbeskyttende maling |
Pb3O4 |
0,5%<konc<1% |
|
|
|
glasur |
Blyoxider og -silikat |
Rep 3, R62 |
|
|
|
sikkativer i malinger |
0,5-2% blynaphthenat |
R33 |
|
|
Cadmium |
legeringselement i metaller, bør undersøges om
det anvendes inden for byggeri?? |
99% Cu, 1%Cd |
|
Slam:
0,8 mg Cd/kg
TS |
|
|
følgestof i zink |
1990: 5-10 mg Cd/kg)
Ældre zink:
10-500 mg Cd/kg |
|
|
MP
213/1993Lohm et
al. 1997 |
Cadmiumforbindelser |
stabilisator i hård PVC til udendørs brug
(rør, vinduer, profiler)
stabilisator i blød PVC |
Cd forbind. |
Cd forb. >0,1%
Xn, R20/21/22 |
|
|
|
|
keramiske produkter |
|
|
|
|
|
pigmenter i plast (gul, orange og rød) |
Cadmiumsulfid,
Cadmiumselenid |
Xn,R20,Carc3,
R40,T,R8/23/25 |
|
|
Chrom |
chrom i rustfrit stål |
18% Cr, 8% Ni |
|
Slam: |
|
|
Forchromning |
|
|
100 mg Cr/kg
TS |
|
Chromforbindelse |
imprægneret træ |
|
|
|
|
|
pigmenter i maling |
|
|
|
|
Kobber |
tage, inddækninger |
99,9% Cu |
|
Slam.
1000
mgCu/kgTS |
|
|
rør, rørfittings |
99,9% Cu |
|
|
|
|
rørfittings og ventiler af messing |
65% Cu, 32% Zn,
2% Pb |
|
|
|
|
messingplade og –rør |
70% Cu |
|
|
|
|
el-ledninger |
99,9% Cu |
|
|
|
|
Stikdåser |
99,9% Cu |
|
|
|
|
skruer af messing |
65% Cu, 32% Zn,
2% Pb |
|
|
|
|
låse af messing
låse af nysølv |
65% Cu, 32% Zn,
2% Pb,
64% Cu, 12% Ni,
0,2% Mn |
|
|
12 |
|
beslag af messing artikler af messing |
63% Cu, 37% Zn |
|
|
|
|
beslag til vinduer |
6 % Cu |
|
|
|
|
Slutblik |
1% Cu |
|
|
|
|
armaturer af rødgods |
85% Cu, 5% Sn, 5% Zn, 5%
Pb |
|
|
|
|
armaturer af messing, sanitet |
65% Cu, 32% Zn,
2% Pb |
|
|
|
|
murbindere af tinbronze |
96 % Cu, 4%Sn |
|
|
|
|
Cortenstål |
2% Cu |
|
|
|
Kobberforbindelser |
imprægneret træ |
CCA, CCF,CCF |
|
|
|
|
Pigmenter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kviksølv |
kontakter til dørklokker |
|
|
|
|
|
Lyskontakter |
|
|
|
|
|
Niveaumålere |
|
|
|
|
|
Termometre |
|
|
|
|
Nikkel |
rustfrit stål |
18% Cr, 8% Ni |
|
|
|
|
Beslag |
|
|
|
|
|
Låse |
|
|
|
|
|
forchromning af overflader |
|
|
|
|
Nikkelforbindelser |
pigmenter, gule |
|
|
|
|
Organotinforbindelser |
Maling |
Diorganotin forbindelser |
|
|
1,3 |
|
stabilisatorer i klare PVC plader |
Mono- og
diorganotinforbindelser2 |
|
|
|
|
kalysatorer i silikonefugemasser |
Diorganotinforbindelser |
|
|
|
|
imprægneret træ (triorganotinforbindelser) |
|
|
|
|
Zink |
plader |
|
|
|
|
|
inddækninger |
|
|
|
|
|
tagrender |
|
|
|
|
|
galvaniserede produkter |
|
|
|
|
Zinkforbindelser |
pigmenter, gule |
|
|
|
|
Uorganiske materialer |
|
|
|
|
|
Asbest |
plader |
|
|
|
|
|
isolering |
|
|
|
|
|
pakninger |
|
|
|
|
|
fugemasser |
|
|
|
|
Fibre |
Stenuld |
|
|
|
|
|
Glasuld |
|
|
|
|
Organiske forbindelser |
|
|
|
|
|
Azofarvestoffer (?) |
maling og lak |
|
|
|
|
Beg |
maling og lak |
Polyaromatiske
hydrocarboner, PAH |
|
|
|
Bitumen |
primer, klæber, tagpap |
Polyaromatiske
hydrocarboner, PAH |
|
|
|
Polybromerede biphenyler
(PBB)
polybromerede biphenylethere
(PBDE) |
elektriske installationer
PUR til fryseskabe/-huse |
|
|
|
|
Chlorparaffiner |
maling
fugemasser
plast
gulvbelægning
lim |
|
|
|
4 |
Creosot |
imprægneret træ
maling |
|
Klassificeret ud fra indhold af benzo(a)pyren og
benzen, kræftfremkald. Carc2; R45 |
|
1 |
Hexabromcyklododekan
(HBCD) |
XPS, EPS |
|
|
|
|
CFC 11, CFC 12
HCFC 142b HCFC 22 |
XPS, PUR
XPS, PUR |
|
|
|
5 |
Nonylphenolethoxylat |
lim
maling
spartelmasser |
|
|
|
1, 2 |
Pentachlorphenol |
imprægneret træ
malet træ |
|
|
|
|
Phenol ? |
maling |
|
|
|
|
Phthalater |
lime
fugemasser (PUR, MS, acryl)
blød PVC |
|
|
|
|
Polychlorerede biphenyler
(PCB) |
fugemasser
gulve
betontilsætningsmiddel
termoruder
kondensatorer
lysstofrør |
|
|
|
6 |
Stenkulstjære |
plast
primer
tagpap
klæber
maling |
|
|
|
1 |
Svovlhexafluorid |
termoruder
isolatorer (?) |
|
|
|
1 |
|
|
|
|
|
|
Forbindelser, ikke medtaget |
Byggevarer |
Sammensætning |
Sundhed |
Mijøfarlighed |
Ref. |
4,4’diaminodiphenylmethan |
lim
maling og lak ? |
|
|
|
|
Benzen |
? |
|
|
|
|
2-butanoxim |
dannes ved hærdning af siliconefugemasse |
|
|
|
|
Chlorerede opløsningsmidler |
lime?
fugemasser? |
|
|
|
|
Isophorondiamin |
hærder i maling og lak |
|
|
|
|
Ehylglycol |
maling og lak, kogepunkt 135C |
|
|
|
|
Ehylglykolacetat |
maling og lak, kogepunkt 156C |
|
|
|
|
Methylglycol |
maling og lak, ? |
|
|
|
|
Methylmethacrylat |
maling og lak, monomer i acrylmaling, lavt indhold |
|
|
|
|
Methylendiamin |
maling og lak, kogepunkt 100C |
|
|
|
|
Diethylentriamin |
maling, lak, kogepunkt 207C |
|
|
|
|
4,4’diamonophenylmethan |
komponent i to komponent
lime og fugemasser |
|
|
|
|
2,4’diisocyanatotoluen |
komponent i to komponent
lime og fugemasser af PUR |
< 1 ppm |
Sundhedskadeligt R20
lokalirriterende R36/37/38
Sensibiliserende R42 |
|
|
4,4’diphenyldisocyanat |
komponent i to komponent
lime og fugemasser af PUR |
< 1ppm |
Sundhedskadeligt R20
lokalirriterende R36/37/38
Sensibiliserende R42 |
|
|
Nonylphenol |
kogepunkt 293-297 C |
|
|
|
|
Referencer
Ref.1. Listen over uønskede stoffer. (1998). Orientering nr. 1. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.
Ref. 2. Bygga för at förebygga om cement, fogmassor, isolering och impregnat trä.(1999). Kemi. Kemikalieinspektionen.
Ref. 3. Additiver i PVC. Märkning av PVC (1996). Rapport fra kemikalieinspektionen. 6/96. Kemikalieinspektionen.
Ref. 4. Back, J., Olesen, S.I., Andersen, S.H. Klorparaffiner i Danmark (1994). Miljøprojekt nr. 248. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.
Ref.5. Stranddorf, H. K., Schmidt, A., Hansen, L.E., Jensen, A.A. og Thorsen, M. Thermal Insulation Products (1995). dk-TEKNIK.
Ref.6 PCB i bygningsmaterialer (1998). SFT 98:9 Statens Forureningstilsyn. Oslo.
Ref. 7. Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler(1998). Orientering nr. 3. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.
Ref. 8. Krogh, H. Problematiske stoffer i udvalgte byggevarer (1999). SBI- meddelelse nr 122. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm.
Hoffmann, L. 1992. Muligheder for reduktion af blyanvendelsen ved substitution. Arb. fra Miljøstyrelsen nr. 40/1992.
Hansen, E. 1985. Forbrug og forurening med kviksølv i Danmark. COWIconsult for Miljøstyrelsen, upubliceret.
References
/1/ Lassen, C. E. Hansen, T. Kaas & J. Larsen. 1999. Miljøprojekt nr. 484. Aluminium - Massestrømsanalyse og vurdering af muligheder for at minimere tab. Miljøstyrelsen, Kbh.
/2/ Andersen, B., E. Poulsen & E. Hansen. 1984. Forbrug og forurening med arsen, chrom, cobalt og nikke. COWIconsult for Miljøstyrelsen. Upubliceret.
/3/ Jensen A. & J. Marcussen. 1993. Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøprojekt nr. 213. Miljøstyrelsen, Kbh.
/4/ Drivsholm, T., E. Hansen, J. Maag & S. Havelund. Massestrømsanalyse for cadmium. Miljøstyrelsen, Kbh. Under trykning.
/5/ Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen, B. Rasmussen & K. Christiansen. 1996. Massestrømsanalyse for kobber. Miljøprojekt nr. 323. Miljøstyrelsen, Kbh.
/6/ Hansen, E. & N. J. Busch. 1989. Forbrug af og forurening med bly i Danmark. Miljøprojekt nr. 105. Miljøstyrelsen, Kbh.
/7/ Lassen, C. & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for bly. Miljøprojekt nr. 327. Miljøstyrelsen, Kbh.
/8/ Maag, J., C. Lassen & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for kviksølv. Miljøprojekt nr. 344. Miljøstyrelsen, Kbh.
/9/ Hansen, E. 1985. Forbrug og forurening med kviksølv i Danmark. Miljøstyrelsen, Kbh. Upubliceret.
/10/ Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen, B. Rasmussen & K. Christiansen. 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318. Miljøstyrelsen, Kbh.
/11/ Lassen, C., S. Vaaben & E. Hansen. 1997. Arbejdsrapport nr.7/1997. Massestrømsanalyse for tin - med særligt fokus på organotinforbindelser. Miljøstyrelsen, Kbh.
/12/ Andersen, S.H. & E. Hansen. 1997. Kilder til AMPA. Arbejdsrapport nr. 74/1997. Miljøstyrelsen, Kbh..
/13/ Lassen, C., S. Løkke & L. I. Andersen. 1999. Brominated flame retardants - Substance flow analysis and assessment of alternatives. Miljøprojekt nr. 494. Miljøstyrelsen, Kbh.
/14/ Hansen, E. & N. J. Busch. 1987. CFC- forbrugsmønster i Danmark. Miljøprojekt nr. 92. Miljøstyrelsen, Kbh..
/15/ Busch, N. J. & O. Stilling. 1991. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1987-1989. Miljøprojekt nr. 170. Miljøstyrelsen, Kbh.
/16/ Hansen J.H. & M.V. Petersen. Hansen, J.H. 1992. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1990. Miljøprojekt nr. 190. Miljøstyrelsen, Kbh.
/17/ Hansen, J.H. 1992. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1991. Miljøprojekt nr. 201. Miljøstyrelsen, Kbh.
/18/ Hansen, J.H. 1994. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1992. Miljøprojekt nr. 246. Miljøstyrelsen, Kbh.
/19/ Hansen, J.H. 1994. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1993. Miljøprojekt nr. 261. Miljøstyrelsen, Kbh.
/20/ Hansen, J.H. 1995. Ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC - forbrug i 1994. Miljøprojekt nr. 302. Miljøstyrelsen, Kbh.
/21/ Hansen, J.H. 1997. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1995. Miljøprojekt nr. 342. Miljøstyrelsen, Kbh.
/22/ Hansen, J.H. 1997. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1996. Arbejdsrapport nr. 98/1997. Miljøstyrelsen, Kbh.
/23/ Hansen, E., N. J. Busch, J. Folke, K. Christiansen, M.T. Hounum, B. Rasmussen, N. Olsen, K. Christiansen, E. Juul Jensen & S. Holt, 1989. Forbrug af chlor og chlorholdige forbindelser i
Danmark - Overblik over anvendelse og bortskaffelse samt miljømæssige effekter. Arbejdsrapport nr. 17. Miljøstyrelsen, Kbh.
/24/ Havelund S., Olesen, S.I. & Back, J. 1994. Klorparaffiner in Denmark. Miljøprojekt nr. 248. Miljøstyrelsen, Kbh.
/25/ Hansen, E. & J. Tørslev. 1986. Forbrug og forurening med chlorphenoler. Miljøprojekt nr. 69. Miljøstyrelsen, Kbh..
/26/ Maag, J. 1998. Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen. Miljøprojekt nr. 392. Miljøstyrelsen, Kbh.
/27/ COWI for Miljøstyrelsen, Kbh., Igangværende.
/28/ COWI. 1996. Forbrug og emissioner af 8 flourerede og klorerede kulbrinter. Arbejdsrapport nr. 20/1996. Miljøstyrelsen, Kbh.
/29/ Axelsen, J. & A. Schaldemose. 1984. Kortlægning af formaldehydforbruget i Danmark. Miljøprojekt nr. 61. Miljøstyrelsen, Kbh.
/30/ Pallesen, K., V. Steensgaard & O Kaysen. 1996 Kortlægning af anvendelsen af alkylphenolethoxylater og alkylphenoler. Arbejdsrapport nr. 1/1996. Miljøstyrelsen, Kbh.
/31/ Hansen E. & A. Grove, A. (1983): PCB/PCT- forurening. En udredning om forbrug, forurening og transportveje for PCB og PCT i Danmark. COWIconsult for Miljøstyrelsen, Kbh.
Upubliceret.
/32/ Axelsen, J. & Schaldemose, A. 1984. Brugen af ftalater i Danmark. Environmental report. Miljøstyrelsen, Kbh. Upubliceret.
/33/ Hoffmann, L. 1996. Massestrømsanalyse for phthalater. Miljøprojekt nr. 320. Miljøstyrelsen, Kbh.
/34/ Øllgaard, H. 1999. Assessment of Azo-colorants in Denmark. Miljøprojekt nr. 509. Miljøstyrelsen, Kbh.
| Forside | | Indhold | | Tilbage | | Udskriftsvejledning |
Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.
|