Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder

Problematiske stoffer i byggevarer

Baggrundsinformation

Rum Byggevarer Problematisk stof Baggrund for estimat af mængde
Badeværelser      
Vandtætningsmembraner Bitumen    
  Epoxy Bisphenol-A diglycidylether, reaktions-produkt af bisphenol A- diglycidylether,
2’bisphenol F- diglycidylether
 
Spartelmasse   Nonylphenolethoxylater (2)  
Fugemasse Silikone Org. Arsenforbindelser (2)
Diorganotinforbindelser anvendes som kalysatorer i silikonefugemasser.
Ingen oplysninger om organiske arsenforbindelser til dette formål i (MP 7/1985).
Forbruget i 1994 er estimeret til 0,7-3 tons (Arbejdsrapport 7/1997).
  Acryl Phthalater
Monomer
Chlorparaffiner (?)
Forbruget af phthalater med udfyldningsmidler (fugemasse og kit) i 1994 er anslået til <400 tons (MP 320/1996). Der er ingen oplysninger om fordelingen på forskellige typer. Det angives at phthalater tidligere har været anvendt til epoxybaserede fugemasser, men i 1994 ikke længere bruges til dette formål.
Køkken      
Pladematerialer Laminatplade ?  
  Spånplader Formaldehyd i UF-lim Se under pladematerialer til indervægge. En mindre del af de der opgjorte mængder vil blive anvendt i køkkener.
  MDF-plader Formaldehyd i MUF lim og formaldehyd og phenol i MUPF lim Ingen særskilt opgørelse. Er formodentligt indeholdt i opgørelsen for spånplader (Se under pladematerialer til indervægge)
  Krydsfiner Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim Se under pladematerialer til indervægge. En mindre del af de der opgjorte mængder vil blive anvendt i køkkener.
       
       
Bygningsdele      
Ydervægge      
Isoleringsprodukter Stenuld Fibre, phenol (?) Forbruget af urea-modificeret phenol-formaldehydharpiks til produktion af mineraluld var i 1982 på 6.700 tons (MP 62/1984). Fordeling mellem forskellige typer mineraluld er ikke opgivet.
  Glasuld Fibre, phenol (?) Forbruget af urea-modificeret phenol-formaldehydharpiks til produktion af mineraluld var i 1982 på 6.700 tons (MP 62/1984). Fordeling mellem forskellige typer mineraluld er ikke opgivet.
  PUR Isocyanater, CFC-11, CFC-12, HCFC 22,HCFC -142b ,
bromerede flammehæmmere
Forbruget af CFC'er (CFC-11, -12, -22, -113) i 1986 med hård PUR til bygningsisolering er estimeret til 230-240 tons (MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug med bygningsisolering indtil 1986 er estimeret til 1.700 tons.
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til isolering af køle/fryserum og køle/frysehuse er estimeret til 100-110 tons (MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 1.700 tons.
Estimeret 40-60 tons bromerede polyoler (reaktive flammehæmmere) anvendt i 1997 til PUR i kølehuse, kølecontainere, køleskibe mm.
  EPS Styren, pentan, hexabromcyklododedan (HBCD) Forbruget af HBCD i 1997 er estimeret til 0,5-2,7 (MP 494/1999).
I 984 .
  XPS Styren, CFC-12, HCFC 22
HCFC-142b, hexabromcyklododedan (HBCD)
XPS blev introduceret i begyndelsen af 1970'erne (MP 92/1990). Forbruget af CFC-12 i 1984 var ca. 15 tons (MP 92/1990).
Forbruget af HBCD i 1997 er estimeret til 11-29 tons (MP 494/1999). En del af XPS anvendes til underlag for terrændele..
Fugemasser PUR Isocyanater, org opløsningsmidler Se PUR fugemasser til vinduer og døre.
  MS polymer Phthalater  
  Polysulfid PCB,
Blyoxid
PCB forbruget med polysulfidfugemasser i perioden 1967-1974 er estimeret til samlet 97,5 tons PCB (Hansen & Grove 1983).
Indervægge      
Fugemasser      
Pladematerialer Spånplader Formaldehyd i UF-lim Forbrug af spånplader 1960-80 stigende fra ca. 40.000 tons i 1961 til ca. 350.000 tons pr år i 1972-1980 (MP 62/1984).
Forbruget af ureaformaldehyd til produktion af spånplader i 1982 er estimeret til 56.500 tons (MP 61/1984).
  Krydsfiner Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim Forbruget af krydsfiner svinger mellem 30.000 og 150.000 tons pr. år i perioden 1967-1980 (MP 62/1984).
Forbruget af ureaformaldehyd og phenolformaldehyd til produktion af krydsfiner i 1982 er ikke direkte estimeret i (MP 61/1984) men på grundlag af baggrundsoplysningerne i rapporten, kan det estimeres til i størrelsen 5.000-15.000 tons.
Vinduer/døre Vakuumimprægneret
Overfladebehand. træ
Bis(tributyltinoxid) TBTO
Tributyltin naphthenat TBTN
Udviklingen i forbrug af vacuumimprægneret træ fra 1960-1980 fremgår af /MP 57/1997/. Der blev i 1992 brugt 14,5 tons TBTN/TBTO til vacuumimprægnering, hovedsageligt til vinduer og døre.
    Cuprinaphthenat, borsyre mm. Udviklingen i forbrug af vacuumimprægneret træ fra 1960-1980 fremgår af /MP 57/1997/. Der blev i 1992 brugt 11,3 tons andre midler end organotinforbindelser til vacuumimprægnering, hovedsageligt til vinduer og døre.
    PCP Pentachlorphenol (PCP) har tidligere været anvendt til grundingsolier, som påføres ved en overfladebehandling (MP 69/1985). Ingen oplysninger om mængder.
  Malet træ Pb-forbindelser Blynaphthenat anvendtes som sikkativ i 1985 i en konc. på 0,2% af produktionsvægten i alkydmaling. Svarer til ca. 0,5% af tørstofindholdet. Samlet forbrug 30-40 tons Pb. (MP 105/1989).
Blyforbrug med blychromat og blymolybdatchromat i maling 1985: 150-200 tons. (MP 105/1989).Ingen oplysninger om, hvor meget der evt. bruges til vinduer og døre. Det samlede blyindhold i alkydmaling kan groft estimeres til 0,5-1% (excl. Blyhvidt er tidligere anvendt som pigment i maling men anvendelsen skulle være ophørt før 1985). Mængde ?
    Cr- forbindelser Indgår i blychromater. Mængde?
    Cu-forbindelser Indgår i pigmenter til maling. Mængde ? Samlet forbrug som pigment i 1982: 110-180 tons (Orientering fra MST 7/1997)
    Zn-forbindelser Indgår i sikkativer og pigmenter til maling. Mængde?
  Af PVC Pb-forbindelser Bly anvendes i vinduer i kombination med Cd/Ba stabilisatorer (MP 105/1989). Blyindholdet i vinduesprofiler var i 1994 ca. 2%. Forbruget til PVC vinduer var i 1994 ca. 100 tons.
    Cd-forbindelser I 1992 blev ca. 4 tons Cd brugt med PVC til stabilisering af vinduesprofiler og tagplader af PVC (MP 213/213)
Blyindfattede ruder   Pb Forbruget med blyindfattede ruder i 1985 er estimeret til 50-100 tons Pb (MP 105/1989)
Beslag/låse   Cu Forbruget af kobber med låse, beslag til vinduer mm er for 1990-1992 estimeret til 1.300-1.900 tons pr år. (MP 323/96) Estimatet er baseret på oplysninger fra Miljøprioriteringsprojektet, som angiver følgende: låse 46% Cu svarende til 706 t; beslag mm. 6% Cu svarende til 790 tons (MP 281/1995). Af låsene angives 57% at være cylinderlåse, mens resten er hængelåse og "andre" låse og det vil i denne sammenhæng være mest korrekt kun at medtage de 57% cylinderlåse svarende til 402 tons. Udover denne varegruppe er der i Miljøprioriteringsprojektet en varegruppe som omfatter, cykellåse mellemdørslåse, slutblik mm, som altså ikke er indbefattet i herværende estimat.
Det skal her vurderes, at usikkerheden på estimatet er større end angivet i MP 323/96. Som bedste bud anslås den rigtige værdi at ligge i intervallet 500-1500 tons Cu pr. år.
    Ni Baseret på (MP 281/1995) estimeres i (MP318/1996) at der i gennemsnit i perioden 1990-92 blev brugt ca. 7 tons nikkel med nysølv i låse.
Lime til termoruder   PCB PCB forbruget med lime til termoruder i perioden 1967-1974 er estimeret til samlet 86,2 tons PCB (Hansen & Grove 1983).
Inddækninger   Pb Forbruget af blyinddækninger fasthæftet til tagvinduer er i 1994 estimeret til 250-400 tons (MP 327/96). Denne mængde er også medregnet under inddækninger til tage.
PUR-skum til porte og døre PUR Isocyanater, CFC-11,
HCFC -142b
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til porte og døre er estimeret til 65-75 tons (MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 500 tons.
       
Fugemasser PUR CFC'er (CFC-11, -12, -22) HCFC 22
Isocyanater, org opløsningsmidler
Forbruget af CFC'er i 1986 med hård PUR til fugeskum til alle bygningsformål er estimeret til 30-45 tons (MP 92/1990). Det akkumulerede forbrug til dette formål indtil 1986 er estimeret til 0 tons.
Nettoforbruget af HCFC-22 med fugeskum i 1989 er estimeret til 1-2 tons (MP 170/1991)
  MS Phthalater Se fugemasser under "badeværelser"
  Polysulfid PCB, blyoxid Blyoxid er i massestrømsanalyserne ikke nævnt som komponent i fugemasser.
PCB: se fugemasser til ydervægge.
Tage      
Plader Kobber Cu Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev brugt omkring 500 tons kobberplader til tage og inddækninger pr. år (MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed eller en anslået fordeling mellem de to anvendelsesområder.
  Zink    
  Bly Pb Forbruget af bly til tagdækning i 1985 er estimeret til 300-400 tons (MP 105/1989). Da der hovedsagelig er tale om vedligeholdelse har dette forbrug formentlig været nogenlunde det samme i de foregående periode.
Mængden omfatter kun deciderede blytage på historiske bygninger. En del af forbruget af blyplader, som er regnet under inddækning, anvendes formentlig som tagdækningsmateriale på mindre tage på spir mm.
  Galvaniseret stålpl Zn, Cd Kan evt. estimeres ud fra Danmarks Statistik.
  PVC-plader Pb-forbindelser Blyforbruget med PVC-plader til tag mm. i 1994 er estimeret til <40 tons (MP 327/1996)
  Klare PVC plader Diorganotinforbindelser 2,5 dele organotinstabilisator til 100 dele PVC Forbruget af diorganotinforbindelser med klare PVC tagplader i 1994 er estimeret til 32-40 tons (Arbejdsrapport 7/1997)
  Corten stål Cu Anvendes til beklædninger med rustne stålplader. Ingen oplysninger om mængder.
       
       
  PVC-belagte stålpl phthalater, Pb-forbindelser, org tinforbindelser og antimonoxid  
Tagpap/tagmembraner Tagpap (stenkulstjære) PAH?  
  Tagpap/bitumen PAH?  
  Polymerbitumen PAH?  
  PVC-folie phthalater Forbruget af phthalater med PVC dækningsfolier i 1988-1991 er estimeret til 430-1.000 tons (MP 320/1996).
  Polyolefiner (PE og PP) bromerede flammehæmmere Forbruget af bromerede flammehæmmere med tagfolier af polyolefiner i 1997 er estimeret til 1-4 tons (MP 494/1999).
Inddækninger Pb Pb Forbruget af bly til inddækninger i 1985 anslået til 3.100-3.500 tons (MP 105/1989), og i 1994 til 2.560-3670 tons (MP 327/1996) incl. inddækninger til vinduer. En del af dette anvendes formentligt som tagdækningsmateriale på mindre tage (er ikke medregnet under tage)
  Cu Cu Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev brugt omkring 500 tons kobberplader til tage og inddækninger pr. år (MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed eller en anslået fordeling mellem de to anvendelsesområder.
  Zink Zn  
Gulve Blød PVC phtalater Forbruget af phthalater med PVC gulvbelægninger i 1988-1991 er estimeret til ca. 1500 tons pr år (MP 320/1996)
  Acryllim phthalater,
monomer,
chlorparaffiner (?),
Forbruget ad phthalater med lime til "bygningskonstruktioner, håndværk" i 1994 er estimeret til 3.102 tons (MP 320/1996). Der nærmere fordeling af limene på anvendelsesområder er ikke angivet.
VVS-anlæg      
Rør, indvendigt Kobber Cu Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev anvendt ca. 1.100 tons kobberrør i byggeriet pr. år (MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed på estimatet.
  Bly Pb Forbruget blev i 1985 anslået til <20 tons pr år (MP 105/1989). Har muligvis været større tidligere. Primært afløbsrør, men blyrør har også været anvendt til drikkevandsforsyning.
  Støbejern Pb Pb i samlinger mellem muffe og rør, 0,8 kg PB pr samling ved en diamater på 70mm og 1,5 kg Pb ved en diameter på 100mm.
  Rustfrit stål Cr, Ni Rør af rustfrit stål i byggeriet?
  PVC Pb-forbindelser Skal estimeres
Tagrender og nedløbsrør Zink Zn, Cd (forureningselement) ?
  PVC Pb Forbruget var <3.000 tons PVC til tagrender og nedløbsrør i 1994 svarende til < 60 tons Pb. (MP 327/1996)
  Blylodninger Pb Forbruget af Pb med lodninger til VVS-installationer er for 1985 estimeret til 35-50 tons bly (MP 105/1989) og for 1994 til 60-100 tons Pb (MP 327/1996)
  Galvaniseret stål Zn ?
Køkkenvaske Rustfrit stål Cr, Ni Forbruget af rustfri stålvaske i 1996 estimeret på grundlag af handelsstatistikken er ca. 970 tons (DS 1996). Produktionen er beregnet ved at antage at værdien pr. tons for producerede vaske svarer til værdier pr. tons for eksporterede.
De 970 tons rustfrit stål svarer til ca. 180 tons Cr og 77 tons Ni.
Fittings Messing Cu, Zn, Pb Det er anslået, at der i perioden 1990-92 blev anvendt ca. 770 tons Cu med fittings af kobberlegeringer pr. år (MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed på estimatet.
Til de 770 tons Cu svarer 24 tons Pb og 380 tons Zn.
  Kobber Cu Der blev i perioden 1990-92 i anvendt ca. 110 tons Cu pr. år med kobberfittings (MP 323/1996). Der er ikke angivet usikkerhed på estimatet.
       
Armaturer og ventiler Messing Cu, Zn, Ni Det årlige kobberforbrug med armaturer og ventiler af messing, bronze og rødgods i 1990-1992 er estimeret til ca. 3.300 tons (MP323/1996). Ingen oplysninger om hvor meget af dette der anvendes i byggeriet.
  Forkromede armatur Cr, Ni Det samlede forbrug af Ni til underlag for forkromning i 1992/93 er estimeret til ca. 75 tons (MP 318/1996). Forbruget af chrom til forkromning i 1982 er estimeret til 200-800 tons (MP 7/1985).
El-anlæg      
Kabler og ledninger i faste installationer Blykappe Pb Det samlede forbrug af bly med kabelkapper i perioden 1955-1980 varierede fra 5.000 til 13.000 tons pr år. (Hoffmann 1992). I 1990 blev der anvendt 153 tons bly med lavspændingsinstallationskabler og 79 tons med lavspændingssignalkabler (Hoffmann 1992). På dette tidspunkt var det samlede forbrug med kabler på 1480 tons.
  Kobberledning Cu Der blev i 1990-1992 anvendt i størrelsen 2.700 tons kobber pr. år med ledninger til faste installationer i byggeri svarende til 35% af det samlede forbrug af kobber med elektriske ledere (MP 323/1996).
  Isolering, blød PVC phtalater, Pb-forbindelser Forbruget af Pb med blød PVC med kabler i 1985 er estimeret til ca. 200 tons (MP 105/1989).
Forbruget af phthalater med PVC i kabler i 1988-1991 er estimeret til ca. 1.500 tons pr. år (MP 320/1996). Kablerne er i rapporten angivet under "Byggeri og anlæg", men der regnes i rapporten ikke med kabler til andre formål, så tallet indbefatter formentlig også kabler og ledninger til andre formål.
  Ledningsrør, samledåser mm Bromerede flammehæmmere Det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere (herunder PBDE'er) med ledningsrør, samledåser mm i 1997 er opgjort til 11-26 tons (MP 494/1999).
Relæer/Kontakter   Hg
Bromerede flammehæmmere
Indtil 1960 blev Hg brug til trappelys-automater. Restbestanden vurderedes i 1982/83 til ca. 2000 a' ca. 13 g Hg (Hansen 1985).
Forbruget af Hg med niveauafbrydere til styring af niveauet i tanke, beholdere mm. i 1982/83 er estimeret til 140-400 kg Hg pr. år (Hansen 1985).
Det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere (herunder PBDE'er) med kontakter, relæer mm i 1997 er opgjort til 15-35 tons (MP 494/1999). Den væsentligste del af dette anvendes formentlig i industrielle installationer.

Problematiske stoffer i bygningsdele

Mængder

Rum Byggevarer Mængde Bortskaffelse Problematisk stof Mængde Tid
Badeværelser            
Vandtætnings-membraner Bitumen ? deponeres      
  Epoxy ? deponeres Bisphenol-A diglycidylether, reaktions-produkt af bisphenol A- diglycidylether,
2’bisphenol F- diglycidylether
   
Spartelmasse   ? deponeres Nonylphenolethoxylater (2)    
Fugemasse Silikone ? deponeres Org. arsenforbindelser (2),
diorganotinforbindelser
   
  Acryl   deponeres phthalater, monomer(?), chlorparaffiner    
Køkken            
Pladematerialer Laminatplade     ?    
  Spånplader     Formaldehyd i UF-lim    
  MDF-plader     Formaldehyd i MUF lim og formaldehyd og phenol i MUPF lim    
  Krydsfiner     Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim    
Bygningsdele            
Ydervægge            
Isoleringsprodukter Stenuld   deponeres Fibre, phenol (?) 6.700t 1982
  Glasuld   deponeres Fibre, phenol (?)    
  PUR     Isocyanater, CFC-11,-12,-22,-113)
HCFC 22
HCFC -142b ,
bromerede flammehæmmere
230-240t 1986
  EPS     Styren, pentan,
hexabromcyklododedan (HBCD)
0,5-2,7t 1984
  XPS     Styren,
CFC-12,
HCFC 22, HCFC-142b,
hexabromcyklododedan (HBCD)
15t
11-29t
1984
1997
Fugemasser PUR     Isocyanater, org opløsningsmidler    
  MS polymer     Phthalater    
  Polysulfid     PCB,blyoxid 97,5t 1967-74
Indervægge            
Fugemasse Acryl     Phthalater, monomer, chlorparaffiner (?),    
Plademateriale Spånplader   brændbart Formaldehyd i UF lim 56.500t 1982
  Krydsfiner   brændbart Phenol, resorcinol, formaldehyd i PRF lim 5.000-15.000t 1982
Vinduer/døre Vakuumimprægneret
Overfladebehand. træ
  deponeres Bis(tributyltinoxid) TBTO
Tributyltin naphthenat TBTN
14,5t 1992
      deponeres Cuprinaphthenat, borsyre mm. 11,3t 1992
        PCP ?  
  Malet træ   brændbart Pb naphthenat
Blychromat og blymolydatchromat
Blyhvidt
30-40t Pb
150-200t Pb
?
1985
1985
før 1985
      brændbart Blychromat ?  
      brændbart Cu-forbindelser, pigment 110-180t 1982
      brændbart Zn-forbindelser ?  
  Af PVC     Pb-forbindelser som stabilisator 100t Pb 1994
        Cd-forbindelser som stabilisator 4t Cd 1992
  Blyindfattede ruder     Pb 50-100t Pb 1985
Beslag/låse       Cu 500-1.500t Cu 1990-1992
        Ni 7t Ni 1990-1992
Lim til termoruder       PCB 86,2t 1967-1974
Inddækninger       Pb 250-400t Pb 1994
PUR-skum til porte og døre PUR     Isocyanater,
CFC-11,HCFC-142b,
org. Opløs.
65-75t 1986
Fugemasser PUR     Isocyanater,
CFCér (CFC-11,-12,-22)
org opløsningsmidler
30-45t 1986
  MS     Phthalater ?  
  Polysulfid     PCB
Blyoxid (se polysulfidfugemasse)
97,5t
alt fugemasse
1967-1974
Tage            
Plader Kobber     Cu 500t 1990-1992
  Zink       ?  
  Bly     Pb 300-400t Pb 1985
  Galvaniseret stålpl     Zn, Cd    
  PVC-plader     Pb-forbindelser <40t Pb 1985
  Klare PVC-plader     Diorganotinforbindelser 32-40t 1994
  Corten stål     Cu ?  
  PVC-belagte stålpl     Phtalater, Pb-forbindelser, org tinforbindelser og antimonoxid    
Tagpap/tagmembraner Tagpap (stenkulstjære)     PAH?    
  Tagpap/bitumen     PAH?    
  Polymerbitumen     PAH?    
  PVC-folie     Phthalater 430-1.000t Pb 1988-1991
  Polyolefiner (PE og PP)     Bromerede flammehæmmere 1-4t 1997
Inddækninger Pb     Pb 3.100-
3.500t Pb
1997
  Cu     Cu 500t Cu 1990-1992
  Zink     Zn    
Gulve Blød PVC     Phthalater 1.500t 1988-1991
  Acrylim     Phthalater,
Monomer,
Chlorparaffiner (?)
3.102t 1994
VVS-anlæg            
Rør Kobber     Cu 1.100t 1990-1992
  Bly     Pb <20t 1985
  Støbejern     Pb-samlinger ?  
  Rustfrit stål     Cr, Ni ?  
  PVC     Pb-forbindelser ?  
Tagrender og nedløbsrør Zink     Zn, Cd -forurening ?  
  PVC     Pb-forb. <60t Pb 1985
  Blylodninger     Pb 35-50t Pb 1985
  Galvaniseret stål     Zn ?  
Køkkenvask Rustfrit stål     Cr, Ni 180t Cr
77t Ni
1996
Fittings Messing     Cu, Zn, Pb 770t Cu
24t Pb
380t Zn
1990-1992
  Kobber     Cu 110t 1990-1992
Armatur Messing     Cu, Zn, Pb ?  
  Forchromede armatur     Cr,
Ni
200-800t
75t
1982
1992-1993
El-anlæg            
Kabler,ledninger og fast einstallationer. Blykappe     Pb 5.000-13.000t 1955-1980
  Kobberledning     Cu 2.700t 1990-1992
  Isolering, blød PVC     Phtalater,
Pb-forbindelser
1.500t
200t Pb
1988-1991
1985
  Ledningsrør,samledåser mm.     Bromeredeflammehæmmere 11-26t 1997
Andre kabler            
Ledninger Kobberledning     Cu    
  Blød PVC     Phtalater, Pb-forbindelser    
Relæer/Kontakter       Hg    

Bruttoliste over miljøfarlige komponenter i affald

(Bruttolisten er fortrinsvis blevet til udfra listen over uønskede stoffer, den bør føres tilbage til materialerne 1960-1980).

Metal/metalforbindelse Byggevarer Sammmensætning Sundhed Miljø Ref
Arsen
Org. Arsenforbindelser
imprægneret træ
silikonefugemasser til vådrum
Arsenforb. 15 % As
i ppm
0,1%<konc.<0,%
Xn, R20/22
  1
1,2
Bly tage, inddækninger Bly      
  Rør     Slam:
120 mg Pb/kg TS
 
  samlinger i mellem støbejernsrør        
  blyindfattede ruder        
  el- og telekapper 98 % Pb      
  Rødgods Ca. 3-7% Pb
( 85% Cu, 5% Sn,
5% Zn, 5% Pb)
     
  Loddetin 33% Pb, 67% Sn      
Blyforbindelser stabilisator i hård PVC til udendørs brug
Vinduer, tagrender,nedløbsrør
klare tagplader)
2% Pb-forb
1%Pb.
0,5%<konc<1%
Rep 1, R61,
R33
Slam:
120 mg Pb/kg TS
10
  stabilisator i blød PVC til kabler 0,1-0,2% Pb     10
  pigmenter i plast og maling (hvide, gule og røde) Chromater,
Sulfater, molybdater
Rep 1, R61
Rep 3, R62 R33,Carc3; R40, N, R50/53
   
  blymønje i korrosionsbeskyttende maling Pb3O4 0,5%<konc<1%    
  glasur Blyoxider og -silikat Rep 3, R62    
  sikkativer i malinger 0,5-2% blynaphthenat R33    
Cadmium legeringselement i metaller, bør undersøges om det anvendes inden for byggeri?? 99% Cu, 1%Cd   Slam:
0,8 mg Cd/kg TS
 
  følgestof i zink 1990: 5-10 mg Cd/kg)
Ældre zink:
10-500 mg Cd/kg
    MP
213/1993Lohm et al. 1997
Cadmiumforbindelser stabilisator i hård PVC til udendørs brug
(rør, vinduer, profiler)
stabilisator i blød PVC
Cd forbind. Cd forb. >0,1%
Xn, R20/21/22
     
  keramiske produkter        
  pigmenter i plast (gul, orange og rød) Cadmiumsulfid,
Cadmiumselenid
Xn,R20,Carc3,
R40,T,R8/23/25
   
Chrom chrom i rustfrit stål 18% Cr, 8% Ni   Slam:  
  Forchromning     100 mg Cr/kg TS  
Chromforbindelse imprægneret træ        
  pigmenter i maling        
Kobber tage, inddækninger 99,9% Cu   Slam.
1000 mgCu/kgTS
 
  rør, rørfittings 99,9% Cu      
  rørfittings og ventiler af messing 65% Cu, 32% Zn,
2% Pb
     
  messingplade og –rør 70% Cu      
  el-ledninger 99,9% Cu      
  Stikdåser 99,9% Cu      
  skruer af messing 65% Cu, 32% Zn,
2% Pb
     
  låse af messing
låse af nysølv
65% Cu, 32% Zn,
2% Pb,
64% Cu, 12% Ni,
0,2% Mn
    12
  beslag af messing artikler af messing 63% Cu, 37% Zn      
  beslag til vinduer 6 % Cu      
  Slutblik 1% Cu      
  armaturer af rødgods 85% Cu, 5% Sn, 5% Zn, 5% Pb      
  armaturer af messing, sanitet 65% Cu, 32% Zn,
2% Pb
     
  murbindere af tinbronze 96 % Cu, 4%Sn      
  Cortenstål 2% Cu      
Kobberforbindelser imprægneret træ CCA, CCF,CCF      
  Pigmenter        
           
Kviksølv kontakter til dørklokker        
  Lyskontakter        
  Niveaumålere        
  Termometre        
Nikkel rustfrit stål 18% Cr, 8% Ni      
  Beslag        
  Låse        
  forchromning af overflader        
Nikkelforbindelser pigmenter, gule        
Organotinforbindelser Maling Diorganotin forbindelser     1,3
  stabilisatorer i klare PVC plader Mono- og diorganotinforbindelser2      
  kalysatorer i silikonefugemasser Diorganotinforbindelser      
  imprægneret træ (triorganotinforbindelser)        
Zink plader        
  inddækninger        
  tagrender        
  galvaniserede produkter        
Zinkforbindelser pigmenter, gule        
Uorganiske materialer          
Asbest plader        
  isolering        
  pakninger        
  fugemasser        
Fibre Stenuld        
  Glasuld        
Organiske forbindelser          
Azofarvestoffer (?) maling og lak        
Beg maling og lak Polyaromatiske hydrocarboner, PAH      
Bitumen primer, klæber, tagpap Polyaromatiske hydrocarboner, PAH      
Polybromerede biphenyler (PBB)
polybromerede biphenylethere (PBDE)
elektriske installationer
PUR til fryseskabe/-huse
       
Chlorparaffiner maling
fugemasser
plast
gulvbelægning
lim
      4
Creosot imprægneret træ
maling
  Klassificeret ud fra indhold af benzo(a)pyren og benzen, kræftfremkald. Carc2; R45   1
Hexabromcyklododekan (HBCD) XPS, EPS        
CFC 11, CFC 12
HCFC 142b HCFC 22
XPS, PUR
XPS, PUR
      5
Nonylphenolethoxylat lim
maling
spartelmasser
      1, 2
Pentachlorphenol imprægneret træ
malet træ
       
Phenol ? maling        
Phthalater lime
fugemasser (PUR, MS, acryl)
blød PVC
       
Polychlorerede biphenyler (PCB) fugemasser
gulve
betontilsætningsmiddel
termoruder
kondensatorer
lysstofrør
      6
Stenkulstjære plast
primer
tagpap
klæber
maling
      1
Svovlhexafluorid termoruder
isolatorer (?)
      1
           
Forbindelser, ikke medtaget Byggevarer Sammensætning Sundhed Mijøfarlighed Ref.
4,4’diaminodiphenylmethan lim
maling og lak ?
       
Benzen ?        
2-butanoxim dannes ved hærdning af siliconefugemasse        
Chlorerede opløsningsmidler lime?
fugemasser?
       
Isophorondiamin hærder i maling og lak        
Ehylglycol maling og lak, kogepunkt 135C        
Ehylglykolacetat maling og lak, kogepunkt 156C        
Methylglycol maling og lak, ?        
Methylmethacrylat maling og lak, monomer i acrylmaling, lavt indhold        
Methylendiamin maling og lak, kogepunkt 100C        
Diethylentriamin maling, lak, kogepunkt 207C        
4,4’diamonophenylmethan komponent i to komponent
lime og fugemasser
       
2,4’diisocyanatotoluen komponent i to komponent
lime og fugemasser af PUR
< 1 ppm Sundhedskadeligt R20
lokalirriterende R36/37/38
Sensibiliserende R42
   
4,4’diphenyldisocyanat komponent i to komponent
lime og fugemasser af PUR
< 1ppm Sundhedskadeligt R20
lokalirriterende R36/37/38
Sensibiliserende R42
   
Nonylphenol kogepunkt 293-297 C        

Referencer

Ref.1. Listen over uønskede stoffer. (1998). Orientering nr. 1. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.

Ref. 2. Bygga för at förebygga om cement, fogmassor, isolering och impregnat trä.(1999). Kemi. Kemikalieinspektionen.

Ref. 3. Additiver i PVC. Märkning av PVC (1996). Rapport fra kemikalieinspektionen. 6/96. Kemikalieinspektionen.

Ref. 4. Back, J., Olesen, S.I., Andersen, S.H. Klorparaffiner i Danmark (1994). Miljøprojekt nr. 248. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.

Ref.5. Stranddorf, H. K., Schmidt, A., Hansen, L.E., Jensen, A.A. og Thorsen, M. Thermal Insulation Products (1995). dk-TEKNIK.

Ref.6 PCB i bygningsmaterialer (1998). SFT 98:9 Statens Forureningstilsyn. Oslo.

Ref. 7. Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler(1998). Orientering nr. 3. Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen. København.

Ref. 8. Krogh, H. Problematiske stoffer i udvalgte byggevarer (1999). SBI- meddelelse nr 122. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm.

Hoffmann, L. 1992. Muligheder for reduktion af blyanvendelsen ved substitution. Arb. fra Miljøstyrelsen nr. 40/1992.

Hansen, E. 1985. Forbrug og forurening med kviksølv i Danmark. COWIconsult for Miljøstyrelsen, upubliceret.

References

/1/ Lassen, C. E. Hansen, T. Kaas & J. Larsen. 1999. Miljøprojekt nr. 484. Aluminium - Massestrømsanalyse og vurdering af muligheder for at minimere tab. Miljøstyrelsen, Kbh.

/2/ Andersen, B., E. Poulsen & E. Hansen. 1984. Forbrug og forurening med arsen, chrom, cobalt og nikke. COWIconsult for Miljøstyrelsen. Upubliceret.

/3/ Jensen A. & J. Marcussen. 1993. Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøprojekt nr. 213. Miljøstyrelsen, Kbh.

/4/ Drivsholm, T., E. Hansen, J. Maag & S. Havelund. Massestrømsanalyse for cadmium. Miljøstyrelsen, Kbh. Under trykning.

/5/ Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen, B. Rasmussen & K. Christiansen. 1996. Massestrømsanalyse for kobber. Miljøprojekt nr. 323. Miljøstyrelsen, Kbh.

/6/ Hansen, E. & N. J. Busch. 1989. Forbrug af og forurening med bly i Danmark. Miljøprojekt nr. 105. Miljøstyrelsen, Kbh.

/7/ Lassen, C. & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for bly. Miljøprojekt nr. 327. Miljøstyrelsen, Kbh.

/8/ Maag, J., C. Lassen & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for kviksølv. Miljøprojekt nr. 344. Miljøstyrelsen, Kbh.

/9/ Hansen, E. 1985. Forbrug og forurening med kviksølv i Danmark. Miljøstyrelsen, Kbh. Upubliceret.

/10/ Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen, B. Rasmussen & K. Christiansen. 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318. Miljøstyrelsen, Kbh.

/11/ Lassen, C., S. Vaaben & E. Hansen. 1997. Arbejdsrapport nr.7/1997. Massestrømsanalyse for tin - med særligt fokus på organotinforbindelser. Miljøstyrelsen, Kbh.

/12/ Andersen, S.H. & E. Hansen. 1997. Kilder til AMPA. Arbejdsrapport nr. 74/1997. Miljøstyrelsen, Kbh..

/13/ Lassen, C., S. Løkke & L. I. Andersen. 1999. Brominated flame retardants - Substance flow analysis and assessment of alternatives. Miljøprojekt nr. 494. Miljøstyrelsen, Kbh.

/14/ Hansen, E. & N. J. Busch. 1987. CFC- forbrugsmønster i Danmark. Miljøprojekt nr. 92. Miljøstyrelsen, Kbh..

/15/ Busch, N. J. & O. Stilling. 1991. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1987-1989. Miljøprojekt nr. 170. Miljøstyrelsen, Kbh.

/16/ Hansen J.H. & M.V. Petersen. Hansen, J.H. 1992. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1990. Miljøprojekt nr. 190. Miljøstyrelsen, Kbh.

/17/ Hansen, J.H. 1992. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1991. Miljøprojekt nr. 201. Miljøstyrelsen, Kbh.

/18/ Hansen, J.H. 1994. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1992. Miljøprojekt nr. 246. Miljøstyrelsen, Kbh.

/19/ Hansen, J.H. 1994. Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1993. Miljøprojekt nr. 261. Miljøstyrelsen, Kbh.

/20/ Hansen, J.H. 1995. Ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC - forbrug i 1994. Miljøprojekt nr. 302. Miljøstyrelsen, Kbh.

/21/ Hansen, J.H. 1997. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1995. Miljøprojekt nr. 342. Miljøstyrelsen, Kbh.

/22/ Hansen, J.H. 1997. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1996. Arbejdsrapport nr. 98/1997. Miljøstyrelsen, Kbh.

/23/ Hansen, E., N. J. Busch, J. Folke, K. Christiansen, M.T. Hounum, B. Rasmussen, N. Olsen, K. Christiansen, E. Juul Jensen & S. Holt, 1989. Forbrug af chlor og chlorholdige forbindelser i Danmark - Overblik over anvendelse og bortskaffelse samt miljømæssige effekter. Arbejdsrapport nr. 17. Miljøstyrelsen, Kbh.

/24/ Havelund S., Olesen, S.I. & Back, J. 1994. Klorparaffiner in Denmark. Miljøprojekt nr. 248. Miljøstyrelsen, Kbh.

/25/ Hansen, E. & J. Tørslev. 1986. Forbrug og forurening med chlorphenoler. Miljøprojekt nr. 69. Miljøstyrelsen, Kbh..

/26/ Maag, J. 1998. Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen. Miljøprojekt nr. 392. Miljøstyrelsen, Kbh.

/27/ COWI for Miljøstyrelsen, Kbh., Igangværende.

/28/ COWI. 1996. Forbrug og emissioner af 8 flourerede og klorerede kulbrinter. Arbejdsrapport nr. 20/1996. Miljøstyrelsen, Kbh.

/29/ Axelsen, J. & A. Schaldemose. 1984. Kortlægning af formaldehydforbruget i Danmark. Miljøprojekt nr. 61. Miljøstyrelsen, Kbh.

/30/ Pallesen, K., V. Steensgaard & O Kaysen. 1996 Kortlægning af anvendelsen af alkylphenolethoxylater og alkylphenoler. Arbejdsrapport nr. 1/1996. Miljøstyrelsen, Kbh.

/31/ Hansen E. & A. Grove, A. (1983): PCB/PCT- forurening. En udredning om forbrug, forurening og transportveje for PCB og PCT i Danmark. COWIconsult for Miljøstyrelsen, Kbh. Upubliceret.

/32/ Axelsen, J. & Schaldemose, A. 1984. Brugen af ftalater i Danmark. Environmental report. Miljøstyrelsen, Kbh. Upubliceret.

/33/ Hoffmann, L. 1996. Massestrømsanalyse for phthalater. Miljøprojekt nr. 320. Miljøstyrelsen, Kbh.

/34/ Øllgaard, H. 1999. Assessment of Azo-colorants in Denmark. Miljøprojekt nr. 509. Miljøstyrelsen, Kbh.

 



Version 1.0 April 2006, © Miljøstyrelsen.