Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart

6 Dansk dagrenovation

I dette afsnit vil den direkte og indirekte analyse blive sammenlignet og deres indbyrdes forskelle vil blive diskuteret i forhold til de konklusioner, der kan drages i forhold til sammensætningen af dansk dagrenovation.

6.1 Resultater fra analyser

Sammenligningen af de to analyser af kemisk sammensætning for dagrenovation tager udgangspunkt i makroelementer. Resultaterne viser i tabel 19 god overensstemmelse mellem indholdene af C og H, men vandindholdet varierer en del mellem analyserne. Al, Ca og Fe koncentrationerne har god overensstemmelse, men Cl er ca. en faktor 2-3 lavere i fraktionsanalysen. Den lave Cl koncentration i den direkte analyse kan muligvis forklares med at analysemetoderne ikke har været tilstrækkelige som nærmere beskrevet i /Rotter, S., 2005/. Der er god overensstemmelse mellem de målte værdier og litteraturen, i tabel 19 repræsenteret ved en schweiziske forbrændingstest af husholdningsaffald /Belevi, 1998/. Kun for Fe ses en højere værdi i den schweiziske undersøgelse. Overordnet anses både den direkte og indirekte metode at give brugbare data for indholdet af makroelementerne i dansk dagrenovation.

Tabel 19 Fordeling af makroelementer i % af dansk dagrenovation samt i schweizisk husholdningsaffald.

  Indirekte analyse Direkte analyse
Århus København Odense Herning Belevi 1998 Fraktioner
C 23,8 27,1 20,7 31,5 30 24,9
H 3,73 4,25 3,24 4,94 4,5 3,89
O - - - - 21 14,5
H2O 32,8 23,9 30,3 20,3 29 41,9
Al 2,08 1,26 1,85 1,00 1,3 1,29
Ca 2,67 2,38 2,65 1,49 2,4 0,98
Fe 1,56 1,42 2,28 1,27 3,1 1,53
Si 6,32 5,16 4,70 3,25 3,8 -
Cl 0,90 0,75 0,86 1,02 0,73 0,33
Rest - - - - 4,17 10,7

Fordeling i % af våd vægt. O er ikke beregnet for forbrændingstest og Si er ikke målt i den direkte analyse

For en række sporstofelementer ses væsentlig større forskelle mellem den indirekte og den direkte analyse end for makrokomponenterne. Ud over den målte kemiske sammensætning sammenlignes den målte varians for de to metoder udtrykt ved resultatets 95 % konfidensinterval. Variansen for den indirekte analyse er variansen mellem målingerne af dagrenovation fra Århus, København og Odense. For den direkte analyse er variansen fra målingen af metodens usikkerhed. I tabel 20 er resultaterne gengivet for de to test metoder. Som det ses, er forskellen mellem de to metoder for de fleste stoffer mere end en størrelsesorden og for Hg er der en forskel på ca. en faktor 30.

Tabel 20 Sporstoffer i dansk dagrenovation udmålt ved to forskellige metoder

  Indirekte analyse Direkte analyse
Affald Conf. Affald Conf.
As 8,95 1,82 2,40 1,27
Cd 7,0 1,49 11,7 0,19
Cr 103 7,7 63,6 101
Cu 822 224 165 13,7
Hg 2,56 1,10 0,068 0,04
Mo 2,7 1,20 5,4 1,03
Ni 45 14,1 167 37,8
Pb 340 63,1 1490 325
Zn 1320 121 818 64,5

Enhed mg/kg tørt affald. Conf. betyder 95 % konfidensintervallet

Usikkerheden i fastsættelsen af sporstofelementernes koncentration i dagrenovationen vil ifølge Gy's formel (se ligning 1) være afgørende påvirket af prøvemassen størrelse, materialeegenskaber og partikelstørrelsen. Tages den indirekte analyses store repræsentativitet (prøvemasse) i forhold til den direkte analyse i betragtning [15] bør resultatet af den indirekte analyse således være den mest repræsentative. Herudover medfører forbrændingen af affald tilfældig spredning af stoffer og danner dermed produkter, der er mere homogene end affaldet selv hvilket nedsætter usikkerheden på prøvetagning. Derfor tillægges den indirekte analyses resultat for dagrenovationens sporstofkoncentrationer størst vægt. Forskellen mellem den indirekte og direkte analyse tilskrives primært ringe repræsentativitet og store koncentrationsforskelle mellem fragmenter i den direkte analyse.

For at undersøge hvorvidt den direkte analyse er fejlrepræsenteret kan det nærmere kortlægges fra hvilke fraktioner de stoffer med størst forskel mellem direkte og indirekte analyse stammer fra. Denne analyse viser, at stoffer der er overrepræsenteret (Ni, Pb og til dels Cd) hver i sær hovedsageligt stammer fra én fraktion i den direkte analyse. Andre stoffer, som generelt antages at komme fra specifikke sjældne fraktioner, som Hg ses underrepræsenteret i den direkte analyse. Det antages at den direkte analyse har væsentlig større usikkerhed på sporstofferne end den indirekte. Denne usikkerhed kan føre til at koncentrationerne for sporstofferne i den direkte analyse er over eller underestimerede i et ukendt omfang.

Som konsekvens af at den direkte analyse ikke giver et retvisende billede for sporstofferne analyseres det hvorfra fejlene eventuelt stammer. Ved gennemgang af forskellene på de to analyser bliver det klart for et begrænset antal fraktioner, hvor fejlene kunne stamme fra. Følgende fraktioner vurderes at indeholde fejl: Fraktionen ”Batterier” vurderes at mangle Hg batterier eller andre Hg forurenede elementer, Ni/Cd batterier vurderes overrepræsenteret i fraktionen ”Batterier” og Pb belastet metal vurderes overrepræsenteret i fraktionen ”Andet metal”.

Denne viden om fejl kan anvendes til at korrigere resultaterne fra den direkte analyse, hvilket samtidigt giver en fornemmelse af vigtigheden af de fundne fejl.

Dette medfører konkret, at fraktionsanalysens koncentrationer bør justeres således:

  • Hg koncentrationen i ”Batterier” hæves fra 0,002 til 2,56 mg/kg TS
  • Pb koncentrationen i ”Andet metal” sænkes til 340 fra 1440 mg/kg TS
  • Ni koncentrationen i ”Batterier” sænkes fra 150 til 45 mg/kg TS
  • Cd koncentrationen i ”Batterier” sænkes fra 12 til 7,0 mg/kg TS

For de resterende sporstoffer, hvor der er målt en forskel mellem de to analyser findes ingen enkeltstående antagelser, der kan forklare forskellen.

Den ovenstående korrektion af den direkte analyse har ikke stor betydning for fordelingen af de enkelte stoffer mellem fraktionerne. De eneste større ændringer i fordelingen er at Hg næsten udelukkende kommer fra fraktionen ”Batterier”. I bilag J kan den samlede ukorrigerede kemiske sammensætning for de 45 materialefraktioner og fra forbrændingstesten sammenlignes for alle målte stoffer.


Fodnoter

[15] Den direkte analyse repræsenterer ca. et ton og den indirekte analyse tilsammen mere end 2.000 ton.

 



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.