| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart

7 Konklusion

• 7.1 Problemet
• 7.2 Metoderne
• 7.3 Resultater

7.1 Problemet

I arbejdet med at få bedre grundlag for de beslutninger, der tages i planlægningen og styringen af affaldssektoren, har der vist sig en mangel på kvalificeret viden om affaldets sammensætning. Dette projekt har haft til formål at kvalificere viden om indholdet i dagrenovation, småt brændbart og erhvervsaffald i Danmark samt de heraf afledte restprodukter ved forbrænding. Ingen kendte metoder kunne anvendes direkte hvorfor to metoder blev udviklet, anvendt og valideret med henblik på at kunne besvare følgende centrale spørgsmål:

• Hvad er den kemiske sammensætning af dansk dagrenovation, småt brændbart fra genbrugsstationer og erhvervsaffald?
• Påvirker indsamlingsordningen den kemiske sammensætning af dagrenovation?
• Hvorledes fordeler den kemiske sammensætning af dagrenovation sig på materialefraktioner og er dette signifikant anderledes hvis fraktionerne kildesorteres?
• Hvordan påvirkes totalindhold og udvaskning af slaggerne fra affaldsforbrænding af dagrenovationen?

7.2 Metoderne

De to metoder anvendt til analysen er: Direkte kemisk analyse af dagrenovationen opdelt på 45 materialefraktioner (direkte analyse) og indirekte måling på restprodukterne fra forbrænding af dagrenovation på affaldsforbrændingsanlæg (indirekte analyse).

Den direkte analyse måler den kemiske sammensætning af hver materialefraktion. Prøvetagningen og den kemisk analyse kræver tilpasning grundet store forskelle i materialefraktionernes fysiske og kemiske egenskaber. Derfor foregår neddeling og kemisk oplukning, ved hjælp af metoder tilpasset hver materialefraktions egenskaber.

Den indirekte analyse forudsætter, at et forbrændingsanlæg i en periode kun forbrænder det undersøgte affald og at der samtidig foretages prøvetagning af restprodukterne og evt. røggas. Ved en samtidig måling af masseflow og beregning af massebalancen for forbrændingsanlægget kan restprodukternes kemiske sammensætning tilbageføres til affaldet.

Begge metoder er fundet anvendelige og undersøgt for usikkerhed på resultatet. Den direkte metodes usikkerhed er målt til under 75 % relativ usikkerhed og for de fleste stoffer lavere end 45 %. Hertil kommer usikkerheden på udtagningen af affaldsprøven, der for den direkte metode vurderes at være mere end 100 % for de fleste stoffer. Den relative usikkerhed på analysedelen af den indirekte metode er målt til under 15 %. For hele metoden vurderes usikkerheden, ud fra sammenligning af resultaterne, til for langt de fleste stoffer at være bedre end 35 %. Der skal dog yderligere tages højde for en årstidsvariation hvis målingerne er målt på forskellige årstider vurderet til at være i størrelsesordenen 10-70 % relativ varians.

7.3 Resultater

Den kemiske sammensætning af dansk dagrenovation er bestemt ved anvendelse af indirekte analyse på dagrenovation fra tre forskellige danske indsamlingssystemer. Den kemiske sammensætning for blandet affald ^[16] og småt brændbart er ligeledes analyseret. Med kendskab til massefordelingen er den kemiske sammensætning af erhvervsaffald beregnet og ligeledes gengivet i tabel 21.

Tabel 21 Kemisk sammensætning i dansk dagrenovation, småt brændbart og erhvervsaffald

Enhed: mg/kg (tør), Hg for erhvervsaffald er ikke beregnet.
Koncentrationerne i erhvervsaffaldet er kun gengivet med to betydende cifre da disse vurderes mere usikre.

Erhvervsaffaldet er den største bidragsyder til As, Cd, Cu, Pb, Zn, Cl, Mn i blandet affald, mens dagrenovationen bidrager med den største andel af Ni og Sn. Erhvervsaffaldet indeholder således det største potentiale for nedbringelse af den samlede belastning med sporstoffer. Småt brændbart indeholder de højeste koncentrationer af langt de fleste sporstoffer som det ses af tabel 21 men kun for Ni og Cu bidrager denne affaldstype med mere end en tredjedel af det samlede indhold.

Dagrenovation fra fire forskellige indsamlingssystemer i København, Odense, Århus og Herning er målt ved indirekte analyse og deres kemiske sammensætninger sammenlignet. Det konkluderes, at der er signifikante forskelle i den kemiske sammensætning som konsekvens af ordningen hvormed affaldet er indsamlet i Herning. For de øvrige indsamlingssystemer i København, Odense og Århus ses forskelle for de enkelte stoffer i affaldet men disse er ikke systematiske og kan ikke med sikkerhed tilskrives indsamlingssystemerne. Undersøgelsen viste at ordningen med den størst indsats for et reduceret tungmetalindhold i affaldet til forbrænding fremkom med det laveste indhold af de fleste tungmetaller.

Slaggerne fra tre af de fire undersøgelser af dagrenovation og de to undersøgelser af småt brændbart er undersøgt for totalindhold og udvaskningsegenskaber for en række stoffer. Undersøgelsen af totalindholdet viser klart, at dette er påvirket af affaldstypen og til dels følger affaldets indhold. Der ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem slaggernes udvaskning og totalindhold, hvilket sandsynligvis skyldes at udvaskningen er en kompleks funktion af affaldets egenskaber, anlæggets teknologi, de givne forbrændingsforhold og den efterfølgende behandling af slaggerne. Det kan ikke ud fra resultaterne i dette projekt konkluderes hvorvidt en indsats mod enkelt stoffer i affaldet vil resultere i mindsket udvaskning, dette bør undersøges nærmere.

Der er god overensstemmelse mellem direkte og indirekte analyseresultater for makroelementer som C, H, Fe m.fl. i dagrenovationen dog med undtagelse af Cl hvor den direkte metode underestimere indholdet. Med den genererede viden om kemisk sammensætning af 45 materialefraktioner af dansk dagrenovation er det muligt at spore enkeltstoffers oprindelse i affaldet. Den direkte metode har dog vist sig at over og underrepræsentere visse sporstoffer, men der kan korrigeres herfor i nogle af tilfældene. Med yderligere forskning og analyse af materialefraktionernes kemiske sammensætning vil usikkerheden for den direkte analyse kunne sænkes markant.

Følgende kan konkluderes ved at analysere resultaterne fra den direkte analyse:

• Cd, Mn, Ni og Zn stammer hovedsageligt fra ”Batterier”
• As, Cu og Pb stammer hovedsageligt fra fraktionen ”Andet af metal”
• Cr indholdet stammer hovedsageligt fra fraktionen ”Sko og læder”
• Fraktionen ”Ikke genanvendeligt plast” påvirker markant brændværdien og Cl indholdet

Langt størstedelen af tungmetallerne i dagrenovationen kan potentielt fjernes hvis de ikke brændbare fraktioner samt læder og tekstil udsorteres.

Det er undersøgt hvorvidt en række af de genanvendelige materialefraktioner forurenes af det øvrige affald i dagrenovationen set i forhold til en kildesortering. Det konkluderes, at kildesorterede fraktioner er renere end ikke kildesorterede. Det er ikke på baggrund af resultaterne i dette projekt lykkedes at finde et bestemt mønster for forureningen.

Fodnoter

[16] Blandet affald er et udtryk for den samlede mængde affald der forbrændes og er en blanding af erhvervsaffald, stort og småt brændbart og dagrenovation. Her antager stort brændbart at have samme sammensætning som småt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.