| Til bund | | Forside |

Årsrapport for regnskabsåret 2005

Indholdsfortegnelse

Beretning

• Overordnede resultater
• Forventninger til det kommende år

Målrapportering

• Oversigt over målopfyldelse, del I
• Uddybende analyser og vurderinger, del II

Regnskab

• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Omregningstabel
• Bevillingsregnskabet
• Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling og anlægsbevilling

Påtegning

Bilag

• Grønt regnskab 2005
• Afrapportering af mål i Miljøministeriets Effektiviseringsstrategi, herunder Klare mål
• Service- og visionsregnskab

Bilag til regnskabet

• Noter til resultatopgørelse og balance
• Indtægtsdækket virksomhed
• Gebyrfinansieret virksomhed
• Tilskudsfinansierede aktiviteter
• Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger
• Bilag vedrørende bevillingsregnskab pr. hovedformål
• Regnskabsmæssige forklaringer

Beretning

• Overordnede resultater
• Forventninger til det kommende år

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Miljøstyrelsens arbejde er at beskytte mennesker, natur og miljø mod forurening og løse samfundets miljøproblemer på en effektiv måde. Miljøstyrelsen rådgiver regeringen i forvaltningen af en række miljølove, som styrelsen også mere selvstændigt har ansvaret for gennem den løbende enkeltsagsbehandling. Styrelsens opgave er derudover som grundlag for regeringsarbejdet at udvikle indsatser og regler, der mindsker miljøproblemerne samt at informere om miljøets tilstand. Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af 14 love, ca. 250 bekendtgørelser og et antal EU-retsakter. Styrelsens lovgivning har i stort omfang baggrund i EU-direktiver.

Styrelsens ministerbetjeningsopgaver ligger årligt på niveauet ca. 1600 sagsforelæggelser. Årligt kommer der 250-300 klagesager ind, idet styrelsen er klagemyndighed i forhold til en række afgørelser truffet af kommuner og amter. Miljøstyrelsen er også myndighed ved godkendelse af pesticider og afgør her ca. 160 sager om året. Styrelsen godkender import og eksport af affald, hvor styrelsen afgør ca. 400 sager om året. Endelig har Miljøstyrelsen tilsyns- og kontrolfunktioner, fx via Kemikalieinspektionen. Herudover er der løbende sager, møder og samarbejdsrelationer med regioner, kommuner, erhvervs- og interesseorganisationer, virksomheder og borgere.

Rammerne for Miljøstyrelsens arbejde beskrives i missionen, visionen og værdier.

Mission: Miljøstyrelsen arbejder for miljøet

• Vi rådgiver regeringen om miljøindsatsen
• Vi administrerer og udvikler regler og indsatser nationalt og internationalt
• Vi arbejder i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder
• Vi samler og formidler viden om miljøet

Vision: Vi vil øge beskyttelsen af mennesker, miljø- og natur – nationalt og internationalt – ved at

• Navigere målrettet i en foranderlig verden – på højt, fagligt niveau
• Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit – udadtil og indadtil
• Være troværdige, fremsynede og nytænkende
• Være en attraktiv og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager og gør en forskel

Værdier: Vores værdier er Åbenhed, Omtanke, Kreativitet, Engagement og Troværdighed.

Overordnede resultater

Faglige og organisatoriske resultater

Samlet set er resultatet af Miljøstyrelsens arbejde i 2005 meget tilfredsstillende. Styrelsen har overordnet set nået de miljøfaglige og organisatoriske resultatmål for året. Institutionsmålene vurderes overordnet set at være opfyldt. Således er 75 - 80 % af de opstillede resultatkrav for institutionsmålene helt eller delvist opfyldt. Hvis der ses bort fra de resultatmål, som er uopfyldte på grund eksterne faktorer, stiger målopfyldelsen til 90 %. Arbejdsprogrammet vurderes at være opfyldt med 85 – 90 %. Resultaterne fremgår af afsnittet Målrapportering.

Udover de væsentlige faglige udfordringer, som afspejler sig i institutionsmålene og som er afrapporteret i afsnittet Målrapportering, har Miljøstyrelsen i 2005 haft stor fokus på at implementere Miljøstyrelsens vision og værdier. I den sammenhæng har styrelsen iværksat Serviceprojektet. Miljøstyrelsen vil i Service- og visionsregnskabet løbende måle på opfyldelsen af service og visioner. Service- og visionsregnskabet for 2005 er vedlagt som særskilt bilag.

Miljøstyrelsen har været ministeriets koordinator på den AMVAB måling (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), som ministeriet gennemgik i 2005. Virksomhedernes samlede administrative omkostninger som følge af Ministeriets regulering er opgjort til 1,1 mia. kr. Heraf tegner Miljøstyrelsen sig for 955 mio. kr. Endelig har Miljøstyrelsen i 2005 haft stor fokus på at gøre viden og projektresultater tilgængelige på styrelsens hjemmeside.

Økonomiske resultater

Miljøstyrelsens resultat for 2005 blev i det omkostningsbaserede regnskab et underskud på 223,6 mio. kr. I det udgiftsbaserede regnskab blev resultatet (ekskl. bevilling) et underskud på 215,4 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1 Oversigt over virksomhedens finansielle resultat (mio.kr)

Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat kan henføres til afskrivninger, anskaffelser og regulering af skyldige feriepenge/overarbejde.

Miljøstyrelsens bevilling udgjorde netto 216,9 mio. kr., hvorefter det samlede resultat i 2005 blev et overskud 1,5 mio. kr. efter det udgiftsbaserede regnskab.

Overskuddet overføres til Miljøstyrelsens samlede akkumulerede videreførelse på 20,7 mio.kr., heri er indregnet et bortfald på 2,1 mio.kr. i forbindelse med Finansministeriets gennemgang af Miljøministeriets videreførelser. Videreførselsbeløbet er bundet til specifikke aktiviteter i forbindelse med aktstykker om Kærgård Plantage og Cheminova, samt engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. Midlerne forventes anvendt i 2006. Samlet vurderes det økonomiske resultat af være tilfredsstillende.

Forventninger til det kommende år

Miljøstyrelsen vil i 2006 fortsat have stor fokus på initiativer, der opfylder de overordnede produktionsmål, nemlig at løse vores opgaver effektivt til tiden på et højt fagligt niveau, at sikre et effektivt tilsyn med miljøet og et forbedret serviceniveau overfor virksomheder og andre interessenter. Som led i overgangen til digital forvaltning introduceres elektronisk sags- og dokumenthåndtering i 2006 og yderligere digitale services for virksomheder gøres tilgængelige på Virk.dk.

Implementeringen af kommunalreformen vil i 2006 være en stor opgave, hvor arbejdet med tilpasning af lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger vil fortsætte. Pr. 1. januar 2007 får Miljøministeriet 700 nye medarbejdere og 7 lokale miljøcentre. Tre af disse nye centre får organisatorisk reference til Miljøstyrelsens direktør. Der skal udarbejdes fælles administrationsgrundlag og den nye organisering vil medføre en række praktiske interne opgaver.

På vandområdet skal Miljøstyrelsen sikre den fortsatte implementering af vandrammedirektivet og der skal fremsættes et lovforslag om implementeringen af idéoplægget om organiseringen ad vandsektoren.

Miljøstyrelsen vil med afsæt i erfaringerne fra arbejdet med Regeringens strategi for Miljø og Sundhed, fortsat have fokus på hvordan vi forebygger at farlige kemikalier, støj og luftforurening gør os syge.

Der skal udarbejdes en handlingsplan for Miljøeffektiv teknologi for at understøtte udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi som løsning på væsentlige miljøproblemer.

På affaldsområdet vil Miljøstyrelsen i 2006 udarbejde et oplæg til Folketinget om den fremtidige organisering af affaldsområdet.

Klimaområdet vil fortsat have høj prioritet i 2006, hvor der skal udarbejdes en national allokeringsplan for CO₂-emossioner og en klimatilpasningsplan.

Et andet vigtigt fokus er at sikre en omkostningseffektiv miljøpolitik og bedre muligheder for at prioritere indsatsen på miljøområdet. Et værktøj hertil er de økonomiske datakort, som udarbejdes bl.a. ved implementering af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, redegørelser og vedtagne EU-retsakter.

I tabel 2 er opstillet en oversigt over udgifter og indtægter på Miljøstyrelsens tilskud og lovbundne ordninger.

Tabel 2 Virksomhedens administrerede tilskud

Målrapportering

• Oversigt over målopfyldelse, del I
• Uddybende analyser og vurderinger, del II

Miljøstyrelsen har i 2005 haft 7 institutionsmål hvoraf mål 1-3 udmønter Miljøministeriets koncernmål for 2005, samt aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager.

Oversigt over målopfyldelse, del I

Klik her for at se tabel med oversigt over målopfyldelse, del I

Uddybende analyser og vurderinger, del II

I den uddybende analyse er der valgt at fokusere på flg. institutionsmål:

• Institutionsmål 3: Implementering af kommunalreformen
• Institutionsmål 4: Klimastrategien
• Institutionsmål 7: Miljøstyrelsen 2005

Institutionsmål 3: Implementering af kommunalreformen

Mål og baggrund

Målet var at bidrage til Miljøministeriets implementering af kommunalreformen inden 1. januar 2007. Der er tale om en fortsættelse af arbejdet fra 2003 og 2004, og arbejdet fortsætter (både som koncernmål og institutionsmål) i 2006.

Arbejdet omfattede følgende:

1. Ministerbetjening i forbindelse med udarbejdelsen og folketingsbehandlingen af lovforslag, der gennemfører kommunalreformen (på Miljøstyrelsens område og i forbindelse med øvrige lovforslag, herunder under på Sundhedsministeriets og Indenrigsministeriets område, der berører Miljøstyrelsen)
2. Gennemførelse af Kvalitetsstyringsudvalget, der skal komme med anbefalinger til såvel fagligt som politisk bæredygtige forslag til etableringen af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområde i forbindelse med kommunernes opgavevaretagelse
3. Evt. gennemførelse af Kvalitetsstyringsudvalgets anbefalinger i lovgivningen mv.
4. Ændring af i størrelsesordenen godt 60 bekendtgørelser på Miljøstyrelsens område. Evt. udarbejdelse af yderligere supplerende retningslinier, herunder i forbindelse med miljøcentrenes fremtidige beføjelser.
5. Gennemførelse af den fremtidige statslige – både centrale og decentrale – organisering af opgavevaretagelsen
6. Bidrag til Center for Koncernledelses arbejde med etablering af et fælles data og forvaltningsgrundlag i forbindelse med den fremtidige opgavevaretagelse på miljøområdet.

Punkterne 3-54 skulle alene påbegyndes i 2005.

Resultater

Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med målet:

• Gennemført lovgivning. En nærmere stillingtagen til, hvilke beføjelser og kommunale fællesskaber på miljøområdet skal have blev udskudt til foråret 2006.
• Afsluttet Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde med en rapport sommeren 2005.
• Regeringen besluttede efteråret 2005, at Udvalgets anbefalinger udmøntes i lovgivningen. Dette arbejde blev påbegyndt mhp. fremlæggelse i Folketinget foråret 2006.
• Udarbejdet 5 bekendtgørelser, således at der skal udarbejdes i størrelsesordenen 50 - 60 bekendtgørelser i 2006.
• Bidraget i forbindelse med organisering af både den statslige og decentrale statslige opgavevaretagelse, herunder i forbindelse med etablering af et fælles data- og forvaltningsgrundlag. Dette arbejde fortsætter i 2006.

Økonomi

Ressourceforbruget har for den samlede opgavevaretagelse været ca. 8 årsværk, fordelt med 6 årsværk på lovarbejde mv., 1 årsværk på kvalitetsstyringsordningen og 1 årsværk på organisation og økonomi. I 2003 og 2004 var forbruget noget mindre – ca. halvdelen. I 2006 forventes det at ligge på et niveau som i 2005. Der er anvendt kr. 282.500 i forbindelse med kvalitetsstyringsordningen, mens lovarbejdet har medført omkostninger for kr. 117.300.

Analyse og vurdering

Både indholdet og ressourceforbruget har været meget afhængig af den politiske beslutningsproces. Målene er overordnet set nået. Lovforslagene til gennemførelse af kommunalreformen blev vedtaget som planlagt. Kvalitetsstyringsudvalgets rapport blev ligeledes færdiggjort planmæssigt sommeren 2005, men blev på grund af den politiske proces først offentliggjort i efteråret 2005. De opgaver, der skulle påbegyndes i 2005, er iværksat efter planen. For så vidt angår selve udstedelsen af bekendtgørelser er der sket en vis antalsmæssig forskydning mellem kalenderårene. Dog vil alle bekendtgørelser nå at blive udstedt inden tidsfristen den 1. januar 2007. Miljøstyrelsen har i vidt omfang været i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder i forbindelse med aktiviteterne.

Institutionsmål 4: Klimastrategien

Mål og baggrund

Institutionsmålet, som også er et koncernmål, omfatter både forberedelse af den nationale CO₂ allokeringsplan for perioden 2008 – 2012, indkøb af CO₂-kreditter til opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelse og udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi.

Danmark har påtaget sig en reduktionsforpligtelse på 21 pct. i 2008 – 2012 i forhold til niveauet i 1990, jf. Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og EU's byrdefordelingsaftale. Regeringens klimastrategi skal sikre, at Danmarks reduktionsforpligelse sker på en omkostningseffektiv måde. De væsentligste værktøjer hertil er EU's kvotedirektiv, pejlemærket for reduktionsinitiativer indenfor de enkelte sektorer samt brug af fleksible mekanismer.

Arbejdet med at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser er et væsentligt element i det internationale arbejde med at undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Derved bidrager institutionsmål 4 til beskyttelse af miljøet.

Ved implementering af Danmarks forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen og med anvendelse af protokollens forskellige værktøjer, spiller Miljøstyrelsen en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening – først og fremmest ved en forebyggende indsats.

Endelig bidrager målet til Miljøministeriets ambition om at have en høj, international profil på miljøområdet.

Resultater

Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet:

• Forberedt udarbejdelsen af den nationale allokeringsplan for perioden 2008 – 2012. Allokeringsplanen forventes fremsendt til Kommissionen den 30. juni 2006. Der er herudover foretaget en analyse af virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer
• Anvendt bevillingerne på FL2005 til Joint Implementation (JI) på en omkostningseffektiv måde. 60 mio. kr. er overført til 2006, hvor forberedelse af kreditkøb blev udmøntet med robuste køb i februar 2006. Styrelsen har fortsat arbejdet med at identificere, formulere og implementere projekter i samarbejde med værtslandene. Der er arbejdet videre med indirekte køb af CO₂-kreditter fra internationale kvotebanker og –fonde og styrelsen har indgået kontrakter i Rusland og flere østeuropæiske lande
• Delmål 3 om udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi er delvis indfriet. Årsagen hertil er dels vakancer i første halvdel af 2005, men primært langvarige drøftelser i regeringen om igangsætning af projektet. Der arbejdes videre med projektet i 2006.

Økonomi

Der er til opfyldelse af institutionsmål 4 anvendt 9,8 årsværk. Der var oprindeligt estimeret 9,1 til opfyldelse af institutionsmål 4.

Der er anvendt ca. 1 mio. kr. til JI-projekter i 2005. Der er anvendt 2,8 mio. kr. i forbindelse med forberedelse af udarbejdelse af den nationale allokeringsplan for perioden 2008 – 2012 og der er brugt knap 1,7 mio. kr. til udarbejdelse af klimatilpasningsstrategien.

Analyse og vurdering

De opnåede resultater for både delmål 1 (udarbejdelse af national CO₂ allokeringsplan) og delmål 2 (indkøb af CO₂ kreditter) er yderst tilfredsstillende. Hovedudfordringen har været projektledelse, kontraktforhandlinger, nationale og internationale forhandlinger, politisk sagsbehandling, herunder betjening af minister og udvalg samt administrative udfordringer.

Arbejdet med den nationale allokeringsplan frem til medio 2006 har været planlagt fra begyndelsen af 2005. Første halvdel af 2005 har fokus været på analyser og vidensopbygning samt drøftelser i Klimaudvalget. I anden halvdel af 2005 er arbejdet intensiveret i regi af den tværministerielle arbejdsgruppe om allokeringsplanen, hvor Miljøstyrelsen er formand. Arbejdet har været i en sådan fremdrift, hvor forarbejdet muliggør en rettidig fremsendelse til EU Kommissionen 30. juni 2006.

Delmål 2 anses for opfyldt da forberedelserne til indkøb af CO₂-kreditter er foretaget i 2005 og købene gennemført i februar 2006 således, at hele 2005 bevillingen er brugt. Resultatet er meget tilfredsstillende på trods af en lidt senere end forventet kontraktindgåelse. Kontrakter af denne type er dels meget komplekse, dels forhandles under meget usikre omstændigheder. Forhandlinger kan være flere år under vejs, så kontraktindgåelse i februar 2006 er meget tilfredsstillende.

For så vidt angår delmål 3 om udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi har eksterne faktorer forsinket igangsættelse af projektet.

Samlet set skønnes målopfyldelsen at være 90 pct., hvilket vurderes at være yderst tilfredsstillende.

Institutionsmål 7: Miljøstyrelsen 2005

Mål og baggrund

Institutionsmålet ligger i forlængelse af et tilsvarende mål i 2004 og sætter fokus på fortsat forankring af ny struktur og nye redskaber til bedre ressourcestyring. Målet består i 2005 af følgende elementer: Teamledelse, Modning af organisationen til Captia/ESDH, Digital service i forhold til virksomhederne, Implementering af det omkostningsbaserede regnskab, Implementering af nyt fælles regnskabssystem og udvikling af et ledelsesinformationssystem.

Resultater

Teamledelse

Det er en forudsætning for at skabe gode resultater, at Miljøstyrelsen er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor der er god ledelse. Cheferne har individuelt fulgt op på deres lederevaluering, som blev gennemført i 2004. Tværgående har der været fokus på funktionslederne og deres funktioner er i flere enheder blevet udviklet med henblik på at øge ledelseskapaciteten og dermed skabe mere tid til chefernes sparring med medarbejderne. En rundspørge i december 2005 viser, at cheferne oplever, at de aflastes af funktionslederne. Dog har kommunalreformen for en række chefer medført flere møder, som trækker i modsat retning. Arbejdet med forventningsafstemning, prioritering og feed-back kultur har været centrale læringsprojekter i 2005.

Mission, vision og værdier blev fastlagt på personalekonferencen den 14. januar og offentliggjort i Miljøstyrelsens pjece ”Vi arbejder for miljøet”.

Ved den skriftlige evaluering af personalekonferencen angav 48,3 % at de var meget tilfredse med konferencen. 51 % var tilfredse.

Modning af organisationen til Captia/ESDH

2005 har været klargørings- og modningsfase for indførelsen af ESDH i Miljøstyrelsen. ESDH er kernen i digital forvaltning. Formålet med at digitalisere forvaltningen er at sikre en effektiv organisation samt øge videndeling og tilgængelighed af sager og dokumenter. De opsatte resultatkrav er opnået, men indførelsen af Captia/ESDH i Miljøstyrelsen er udskudt til 3. kvartal 2006 pga. prioritering af andre store forandringsprojekter i løbet af 2005.

Digital service i forhold til virksomhederne

I 2005 var det et mål at motivere virksomhederne til at anvende Miljøstyrelsens indberetningsblanketter på Virk.dk. Indsatsen resulterede ikke i en opfyldelse af målsætningen om, at 25 % af indberetningerne ved udgangen af 2005 foretages digitalt, men Miljøstyrelsen er fortsat i front med digitalisering af indberetningsblanketter og har som den første offentlige institution en ”SMART” blanket.

Implementering af det omkostningsbaserede regnskab

Miljøstyrelsen har i 2005 implementeret det omkostningsbaserede regnskab. De opstillede resultatkrav er opfyldt. Dog blev økonomistyringssystemet, herunder anlægsmodulet, først sat i drift i november 2005.

Implementering af nyt fælles regnskabssystem og udvikling af ledelsesinformationssystem

Miljøstyrelsen har opfyldt målet om implementering af nyt økonomisystem i enhederne medio 2005. Miljøstyrelsen har arbejdet aktivt for udviklingen af at fælles ledelsesinformationsværktøjer i 2005. Udviklingen at et egentligt fælles informationssystem ligger hos CFK og vil tidligst ske i løbet af 2006.

Økonomi

Der er anvendt ca. 3,5 ÅV på målet i hele organisationen. Der er anvendt 850.000 kr. udgifter til digitalisering af blanketter til Virk.dk og Miljøstyrelsens udgifter til ESDH har været 412.000 kr.

Analyse og vurdering

Det er vurderingen, at funktionsledelsen fungerer godt, så der er kommet mere ledelse og bedre sparring mellem chefer og medarbejdere. Den øgede fokus på trivsel kan aflæses i mindre sygefravær og medarbejdernes vurdering af Miljøstyrelsen som en attraktiv arbejdsplads. De nye redskaber til ressourcestyring er implementeret tilfredsstillende og udskydningen af ESDH er sket efter en sund afvejning af de ressource- og prioriteringsmæssige forudsætninger i organisationen. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være meget tilfredsstillende.

Regnskab

• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Omregningstabel
• Bevillingsregnskabet
• Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling og anlægsbevilling

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet for Miljøstyrelsens driftsinstitution §23.21.01 aflægges efter de omkostningsbaserede principper jf. Økonomistyrelsens vejledninger. For øvrige hovedkonti, som henhører under Miljøstyrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsprincippet.

Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet. Årsrapporten for 2005 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i forbindelse med Miljøstyrelsens åbningsbalance pr. 1. januar 2005.

Resultatopgørelse

Tabel 4 Resultatopgørelse 2005 (omkostningsbaseret, mio.kr.)

Resultatet af den ordinære drift er 219,5 mio. kr. og Miljøstyrelsens omkostningsbaserede resultat i 2005 udviser et underskud på 223,6 mio. kr. jfr. tabel 4. Da det er første år Miljøstyrelsen aflægger omkostningsbaserede regnskab er kun regnskabsåret 2005 medtaget.

I det udgiftsbaserede regnskab blev resultatet (ekskl. bevilling) et underskud på 215,4 mio. kr. Miljøstyrelsens bevilling udgjorde netto 216,9 mio. kr., hvorefter det samlede resultat i 2005 blev et overskud 1,5 mio. kr. efter det udgiftsbaserede regnskab.

Miljøstyrelsen har brugt sin bevilling i overensstemmelse med formålet og resultatet vurderes tilfredsstillende.

Balance

Miljøstyrelsens balance viser, hvilke aktiver styrelsen ejer pr. 31. december 2005 samt styrelsens forpligtelser, jf. tabel 5.

Tabel 5: Balancen (omkostningsbaseret) i mio. kr.

Som det fremgår af balanceopgørelse i tabel 5 er Miljøstyrelsens aktiver -15,2 mio. kr., hvilke skyldes, at de likvide beholdninger ultimo 2005 udgør -47,8 mio. kr. Passiverne udgør +15,2 mio.kr.

Omregningstabel

Omregningstabel mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab fremgår af tabel 5 nedenfor.

Tabel 6 Omregningstabel mellem omkostnings- og udgiftsbaseret resultat

Forskellene mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab kan ud fra ovenstående tabel henføres til afskrivninger, hensættelser, anskaffelser og regulering af personaleomkostninger.

Der er en difference på 8,2 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for 2005, hvilket skyldes forskelle i regnskabsprincipper.

Bevillingsregnskabet

Tabel 8 Bevillingsregnskab for §23.21.01 (mio.kr.)

Som det fremgår af tabel 8, er det regnskabsmæssige resultat for 2005 på 1,5 mio. kr. . kr. i forhold det oprindelige Finanslovsbidrag. Overskuddet vil blive overført til Miljøstyrelsen opsparede beløb jf. nedenstående bevillingsafregning.

Bevillingsafregning og akkumuleret resultat for driftsbevilling og anlægsbevilling

Tabel 9, Bevillingsafregning, § 23.21.01 Drift (mio.kr.) 2005

Tabel 10, Akkumuleret resultat for Miljøstyrelsen § 23 (mio.kr.)

Påtegning

København den 5. april 2006

Ole Christiansen
Direktør
Miljøstyrelsen

Miljøministeriet godkender herved Miljøstyrelsens årsrapport for perioden 1. januar 2005 – 31. december 2005.

Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), samt Akt 63 11/12 2002.

For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt.

København den 7. april 2006

Erik Jacobsen
Departementschef
Miljøministeriet

Bilag

• Grønt regnskab 2005
• Afrapportering af mål i Miljøministeriets Effektiviseringsstrategi, herunder Klare mål
• Service- og visionsregnskab

Grønt regnskab 2005

Miljøstyrelsens miljøindsats i 2005

Miljøstyrelsen er EMAS certificeret og udgiver en årlig miljøredegørelse, hvor styrelsens miljøarbejde og miljøpåvirkning beskrives uddybende. I kraft af EMAS certificeringen udarbejdes hvert år en miljøhandlingsplan, hvor der sættes mål for årets miljøindsats. I 2005 har indsatsområderne været:

De direkte miljøpåvirkninger:

Fokus på papirforbruget

• Der er gennemført tre initiativer, der sætter fokus på papirforbruget: en optælling af glemte print i printeren, en kampagne for at huske sine print i printeren, en kampagne der opfordrede til at sende post elektronisk i henhold til e-dag2 reglerne.

Udarbejdelse af edb-baseret værktøj til miljøvenlig bookning af konferencesteder

• Der er udviklet et edb-baseret værktøj, der gør det nemmere at se hvilke konferencesteder, der er miljørigtige, dvs. enten har svanemærket, EU blomsten eller Den Grønne Nøgle.

De indirekte miljøpåvirkninger:

Styrkelse af Miljøstyrelsens serviceprofil

• Der er afholdt en ”Servicedag” for Miljøstyrelsens medarbejdere og udarbejdet et forslag til menukort over, hvilke serviceleverancer omverdenen kan forvente. Endvidere er der udarbejdet forslag til en handlingsplan, der skal bidrage til at pege på indsatsområder, hvor vi skal forbedre os.
• Der er etableret en task force der har nedbragt antallet af klagesager. Der er endvidere udarbejdet et sæt retningslinier for "Kvalitet i klagesagsbehandlingen". Antallet af klagesager var ved årsskiftet nedbragt til 209. Målet var, at antallet af klagesager skulle være nedbragt til 220 den 1. oktober.

Forbrug af ressourcer og produktion af affald

Miljøstyrelsens forbrug af varme ^[2], vand og papir har også i 2005 været faldende, både totalt og pr. medarbejder. El forbruget har totalt været faldende, mens der pr. medarbejder har været en lille stigning. Udviklingen fortsætter en faldende tendens over en årrække. Mest markant er faldet i varmeforbruget, der er faldet med godt 25 %.

Figur 1. Udvikling i vand-, fjernvarme-, el- og papirforbrug

Faldet i forbrug kan dels tilskrives et fald i antallet af medarbejdere. Herudover har en bedre udnyttelse af arealerne, et målrettet arbejde med at effektivisere udnyttelsen af ressourcer samt kampagner for at få medarbejderne til at nedbringe forbruget, bidraget til faldet.

På affaldsområdet viser opgørelsen, at vi producerer mindre affald end sidste år. Især mængden af brændbart affald er reduceret. Det vurderes, at faldet skyldes, at der har været fokus på at genbruge kontorartikler som f.eks. mapper, samt at medarbejderne har sorteret affaldet korrekt. Blandingsfraktionen papir og pap er helt udgået, hvilket også skyldes bedre sortering. Fraktionen ”Andet” er steget, hvilket kan tilskrives en stor mængde byggeaffald (beton og u-glaceret tegl) fra ombygningerne.

Figur 2. Udviklingen i affaldsproduktionen fordelt på fraktioner

Indkøb

Indkøb administreres af Miljøministeriets Center For Koncernforvaltning. Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af f.eks. kontorartikler, kontormøbler osv. Miljøstyrelsen har udliciteret kantinedriften til Eurest, der har den grønne nøgle. Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter og leverandører.

Årets besparelse

Arbejdet med at reducere miljøpåvirkningen har også resulteret i en økonomisk besparelse på godt 126.000 kr. Besparelserne i kroner og ører fordeler sig på:

Besparelser opgjort pr. ansat

Opgjort pr. ansat er besparelsen i 2005 mest udtalt for varme, men der er besparelser på alle de opgjorte områder.

Afrapportering af mål i Miljøministeriets Effektiviseringsstrategi, herunder Klare mål

Mål for Miljøstyrelsens udbud og indkøb

Miljøstyrelsen har i januar 2005 udarbejdet produktkatalog og på baggrund heraf gennemgået hele styrelsens opgaveportefølje med henblik på en vurdering af udbudsegnethed. Analysen er afrapporteret til Center for Koncernforvaltning.

Klare mål for borgerrettede opgaver

For Miljøstyrelsen er der i Effektiviseringsstrategien opstillet følgende mål:

• Mindst 70 % af de sagsbehandlingstider, der er offentliggjort på hjemmesiden, skal overholdes
• Virksomheder skal i løbet af 2005 motiveres til at anvende Miljøstyrelsens indberetningsblanketter på Virk.dk
• Inden udgangen af 2005 opstilles administrative mål for tilskudsadministrationen på Miljøstyrelsens område

Alle tre mål indgår i Miljøstyrelsens resultatkontrakt for 2005 og er afrapporteret i målrapporteringsskemaet i afsnittet Målrapportering, del I. Målene findes hhv. under aggregerede mål og under institutionsmålet Miljøstyrelsen 2005.

Service- og visionsregnskab

Vedlægges som særskilt bilag

Fodnoter

[2] Faktiske forbrug. Der er ikke foretaget korrektion for vejrlig.

Bilag til regnskabet

• Noter til resultatopgørelse og balance
• Indtægtsdækket virksomhed
• Gebyrfinansieret virksomhed
• Tilskudsfinansierede aktiviteter
• Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger
• Bilag vedrørende bevillingsregnskab pr. hovedformål
• Regnskabsmæssige forklaringer

Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1, Personale 2002-2006

I 2005 aftaltes på FL en stabilisering af Miljøstyrelsens lønsumsrammer for årene 2005 – 2009. Det betød, at styrelsen – efter at have gennemført en personaletilpasning til faldende økonomiske rammer i årene 2002 til 2004 – har kunnet stabilisere personaletallet på et niveau på knapt 300 medarbejdere.

Note 2: Immaterielle anlægsaktiver

Note 3: Materielle anlægsaktiver

Note 4: Egenkapital

Indtægtsdækket virksomhed

Miljøstyrelsen indtægtsdækkede virksomhed omfatter projekter vedrørende international miljørådgivning, en række mindre projekter i samarbejde med andre danske rådgivningsfirmaer, myndigheder og institutioner samt sekretariatsbistand for Oliebranchens miljøpulje. Resultatet for Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed i 2005 er 138.000 kr.

Tabel 11. Oversigt over akkumuleret udgiftsbaseret resultat for indtægtsdækket virksomhed (1.000 KR.)

Gebyrfinansieret virksomhed

Miljøstyrelsen administrerer 17 gebyrordninger, der indtægtsføres på driftsvirksomheden. De 16 ordninger afrapporteres samlet, da provenuet for de enkelte gebyrer ikke overstiger 5 mio. kr.

Tabel 12. Oversigt over på gebyrordninger på driftsvirksomheden (i 1.000 kr.)

Vedr. gebyrer, der opkræves under andre ordninger end driftsvirksomheden henvises til den aktuellle ordning (konto 23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler og konto 23.11. Renere produkter).

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Miljøstyrelsen har modtaget medfinansiering til gennemførelse af diverse flerårige undersøgelser, udvikling og udredningsprojekter fra Nordisk Ministerråd, EU-kommissionen og danske statsinstitutioner. De tilskudsfinansierede aktiviteter i Miljøstyrelsen har i 2005 givet et underskud på 7,4 mio. kr.

Tabel 13. Oversigt over tilskudsfinansieret aktiviteter (1.000)

Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger

Tabel 14. Tilskudsregnskab for Miljøstyrelsen, § 23, mio. kr.

Bilag vedrørende bevillingsregnskab pr. hovedformål

Tabel 18. Bevillingsafregning for Miljøstyrelsens tilskudsvirksomhed § 23 (mio. kr.)

Bevillingsafregning og akkumuleret resultat

Tabel 19, Akkumuleret resultat for administrerede tilskud § 23 (mio.kr.)

Regnskabsmæssige forklaringer

Negativ saldo på Miljøstyrelsens likviditetskonto.

Den negative saldo på 47,9 mio. kr. på Miljøstyrelsens likviditetskonto skyldes et underskud på 1,2 mio. kr. overført fra 2004 ^[17], et likviditetsunderskud på 24,7 mio. kr. i 2005 og bevægelser på balancekonti, som også haft konsekvenser for likviditetsregnskabet for 22 mio.kr. Underskuddet forventes dækket af den årlige likviditetsregulering fra Økonomistyrelsen, momsafregning, udligning af udgifter vedr. 2004 og 2005, udlæg vedr. tilskudsregnskabet samt forudbetalinger vedr. 2006.

Der vil i løbet af 2006 blive fastlagt en ajourført likviditetsstyring med henblik på bevillingsreformens ikrafttrædelse primo 2007.

Underskud på 23.21.01.97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Underskuddet vedr. primært lev. 250 OSIS. I forbindelse med den første afsluttende del af projekt OSIS, var det forventet, at den sidste endelige udbetaling fra EU-Life programmet skulle være udbetalt i begyndelse af januar 2006, når EU godkendelse af projektkoordinatorens regnskab forelå. EU-Life programmet har udskiftet den person som skulle checke regnskabet. Udskiftningen har bevirket, at projektkoordinatoren på ny har skullet fremsende regnskabsbilag. Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt en endelig godkendelse fra EU-Life programmet og der har derfor ikke kunnet tilbagebetales de forventede midler, idet de er "låst" indtil endelig regnskab foreligger. Det forventes dog, at der senest medio april 2006 vil være et endeligt afsluttet regnskab, således at Miljøstyrelsen vil få tilbagebetalt ca. 5 mio. De resterende midler vil stadig være "låst" indtil projektet afsluttes i 2007.

Mindreindtægt på 23.21.01.90. indtægtsdækket virksomhed

Forsinkelsen i afregning på disse projekter skyldes, at projekterne reelt først er afsluttet i slutningen af 2005. De vil blive afregnet primo 2006.

Mindreforbrug på 23.22.06.20. Låneordning, Værditab

I lånegarantiordningens prøveperiode i 2004 valgte 19 ud af 372 mulige boligejere at benytte sig af muligheden for at optage et statsgaranteret lån til oprydning af deres ejendom. Gennemsnitligt er lånene på ca. 750.000 kr. og har en forventet gennemsnitlig løbetid på 7,7 år. Statens forventede renteudgift til betaling af Nationalbankens udlånsrente (2,75 %) for de 19 lån er ca. 2,8 millioner. Hertil kommer udgifter til evt. indfrielse af statsgarantien samt udgifter til Økonomistyrelsens etablering og løbende administration af ordningen på ca. 300.000 kr. Da lånene ikke effektueres før oprydningsindsatsen på en ejendom er færdiggjort (der kan have varighed på 0,5-1 år), er det først i slutningen af 2005, at de første udbetalinger af rentetilskud har fundet sted (via Økonomistyrelsen).

Udgifterne forbundet med prøveordningen finder sted som løbende udbetalinger via Økonomistyrelsen og vil samlet beløbe sig til ca. 3,1 mio. kr. over en 17-årig periode (hvor det sidste lån forventes indfriet). Derudover skal der være bevillingsmæssigt dækning for evt. udfrielse af lånet, hvis der gøres brug af statsgarantien.

Miljøstyrelsen har anbefalet, at der laves en ny lånegarantiordning på forsøgsbasis inden for rammen af dem samme bevilling og aktstykke som den tidligere ordning. P.t. afventes resultaterne af forhandlingerne om jordforureningsloven.

Merforbrug på konto 23.23.04.10 Indsamlingsordning for dæk

En del af underskuddet skyldes, at en den del af de udbetalte tilskud anvendes til dækning af indsamlingsvirksomhedernes momsudgifter. Baggrunden herfor er, at Miljøstyrelsen ikke kan afløfte den del af de udbetalte tilskud, der ydes til dækning af indsamlingsvirksomhedernes momsudgifter. Dette er hovedårsagen til det betydelige underskud, der ultimo 2005 udgør 96 mio. kr. Der er indledt en dialog med Finansministeriet og Skatteministeriet. Såfremt anmodningen imødekommes vil underbalancen kunne udlignes, dels ved kompensation fra Finansministeriet og dels ved en midlertidig forhøjelse af gebyrsatserne med ca. 50 % i 2 år.

Mindreforbrug på konto 23.23.04.30. Indsamlingsordning vedr. blyakkumulatorer

Tilskuddet til oparbejdning af blyakkumulatorer reguleres med den aktuelle skrotblyværdi. Således fratrækkes en positiv skrotblyværdi fra det udbetalte tilskud, mens en negativ skrotblyværdi tillægges. I 2006 var skrotblyværdien positiv hele året. Der blev derfor ikke udbetalt tilskud i 2006. EU-direktivet for batterier og akkumulatorer er under revision. I den forbindelse skal de danske gebyr- og tilskudsordninger for blyakkumulatorer gennemgås, eventuelt revideres, og det skal vurderes om gebyrsatserne skal reguleres ned. Direktivet forventes at blive vedtaget inden sommer 2006. Herefter skal det implementeres i dansk lovgivning i løbet af 24 mdr. Der er indledt drøftelser om, hvordan et dansk system skal designes efter at fælles holdning blev vedtaget på ministerrådsmødet i juni 2005.

Overskud vedr. konto 23.23.04.40. Indsamlingsordning for biler

Der arbejdes på en ændring af regelsættet for at fastlægge principperne for ændringer af ordningen, således at det akkumulerede overskud udlignes indenfor en periode på ca. 3 år.

Som led i det lovforberedende arbejde skal det afklares med Justitsministeriet, om der er mulighed for at ændre loven om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, således at miljøbidragssatsen, fastsættes i den tilhørende bekendtgørelse i stedet for som nu i loven. Såfremt dette er muligt vil det smidiggøre de reguleringer, der er nødvendige for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.

Miljøstyrelsen vil indstille til ministeren, at loven revideres i Folketingsåret 2006-07 med sigte at gennemføre de ændringer er nødvendige for at udligne overskuddet og tilpasse ordningen til indførelsen af producentansvaret for biler. Et lovforslag om producentansvar for biler er planlagt fremsat i Folketinget i marts 2006.

Mindreforbrug vedr. konto 23.23.05. NiCd-batterier

Der er sket en akkumulering af afgiftsmidler på NiCd-batterierne, idet den indsamlede mængde af brugte NiCd-batterier ikke svarer til den markedsførte mængde. At mængderne ikke stemmer overens skyldes til dels batteriernes lange levetid og den tid de bliver opbevaret hos brugeren inden de ender i affaldssystemet, hvilket betyder at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem hvor meget der bliver markedsført og hvor meget der bliver til affald indenfor et enkelt år. EU-direktivet for batterier og akkumulatorer er under revision. I den forbindelse skal de danske afgifts- og tilskudsordninger for NiCd-batterier gennemgås og eventuelt revideres. Direktivet forventes at blive vedtaget inden sommer 2006. Herefter skal det implementeres i dansk lovgivning i løbet af 24 mdr. Der er indledt drøftelser om hvordan et dansk system skal designes efter at fælles holdning blev vedtaget på ministerrådsmødet i juni 2005

Mindreforbrug på konto 23.26.11.60. CO₂-kreditter

Der har for indkøbet af CO₂ kreditter været for et mindre forbrug. Der er ved indkøb af CO₂ kreditter flere væsentlige usikkerhedsparameter både i forhold til pris og risici. Ultimo december 2006 blev det besluttet at udskyde kontraktforhandlingerne for projekter i Rumænien og Tjekkiet til primo 2006 for at minimere usikkerhederne i projekterne. Kontrakterne er underskrevet nu.

Mindreforbrug på 23.27.05. Tilskudsordning for reduktion af partikeludslip

Den forsinkede anvendelse af midlerne skyldes, at der ikke er etableret miljøzoner, herunder i København og Frederiksberg kommuner, der påbyder visse tunge køretøjer at montere partikelfiltre. Det skyldes, at Justitsministeriet har vurderet, at den materielle hjemmel i færdselsloven ikke åbner mulighed for at etablere de ansøgte miljøzoner. En række tilsagn givet i 2004 og 2005 er derfor ikke blevet udnyttet. De uforbrugte midler påregnes udnyttet i fuldt omfang, fordi regeringen fortsat ønsker, at der etableres miljøzoner, og der er igangsat et arbejde med henblik på hurtigst muligt at få etableret et lovgrundlag, der sikrer, at der kan indføres miljøzoner i de større byer. Der sigtes mod, at der kan fremsættes et lovforslag i begyndelsen af næste folketingsår og i forlængelse heraf, at der i løbet af 2007 træffes kommunale beslutninger om etablering af mijøzoner. Derfor forventes der heller ikke noget særligt stort træk på ordningen i 2006. Endvidere er det besluttet, at ordningen skal udvides således, at der også kan ydes tilskud til montering af partikelfiltre på turistbusser.

Mindreforbrug på 23.27.06. Virksomhedsordningen

Bevillingen er ikke fuldt ud anvendt i 2005. Anvendelse af midlerne til Virksomhedsordningen er forsinket, men forventes anvendt inden for ordningens periode. Forsinkelsen skyldes bl.a. en langvarig EU-notificeringsproces af bekendtgørelsen, en udsættelse af vandservice eftersynet på grund af fortsatte politiske forhandlinger samt en forsinkelse af arbejdet med organisering af affaldssektoren, der afventer en afklaring i en gruppe om forbrænding og deponering under Finansministeriets ledelse. Den del af ordningen, der kan gennemføres som tjenesteydelser blev startet primo 2005. Derimod blev ordningens del om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter først igangsat, da bekendtgørelsen trådte i kraft i september 2005. En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler, men disponeret aftaler på en beholdningskonto.

Fodnoter

[3] 2002-2005 regnskabstal, 2006 budget for personaleforbrug målt i ÅV inkl. videreførsel af lønsum fra 2005

[4] Fra og med 2003 kun fastansatte (dvs. ekskl. elever, studenter, vikarer og soc. kapitel)

[5] Inkl. 23 Frontliniemedarbejdere som i 2004 er overført til CFK

[6] Skøn

[7] Der var en fortegnsfejl i årsrapport 2004, er korrigeret i 2005

[8] Videreførselsbeløbet på 14,2 mio. kr. skal korrigeres med merindtægt på 1,9 mio. kr. fra 2004 til 16,1 mio. kr.. dette sker ved en primokorrektion

[9] Beløbet overføres til ansøgninger modtaget i 2005.

[10] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående tilsagn vedrørende drift, som er konteret på en beholdningskonto.

[11] Den manglende indtægt er fejlagtigt bogført på udgiftskontoen, hvor udgiften skulle have været 9,4 mio. kr. større. Videreførselsbeløbet er uændret.

[12] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående tilsagn vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto. Videreførselsbeløbet er på bevillingsafregning 2004 korrigeret med 148.856 kr. fra en indtægt i 2003, der fejlagtigt ikke var videreført i 2003. Det har vist sig, at indtægten faktisk vedrørte konto 23.23.11. Renere produkter. Videreførselsbeløbet korrigeres derfor med 148.856 kr. på en primokorrektion.

[13] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående tilsagn vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto.

[14] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående tilsagn vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto

[15] Videreførselsbeløbet skal korrigeres for en merindtægt fra 2004 på 1,9 mio.kr. Det sker ved en primokorrektion.

[16] Den manglende indtægt er fejlagtigt bogført på udgiftskontoen, hvor udgiften skulle have været 9,4 mio. kr. større. Videreførselsbeløbet er uændret.

[17] Underskuddet har i de seneste år ligget på niveauet fra -12,9 mio. kr. i 2003 til -54,3 mio. kr. i 2002, hvorfor 2004 var væsentligt lavere, hvilket bl.a. skyldes færre betalinger i 2004, en del betalinger er formentlig udskudt til 2005 og derfor medvirkende til underskuddet i dette år. Overordnet er det vurderingen, at Miljøstyrelsen har skubbet et likviditetsunderskud foran sig i en årrække.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Maj 2006 • © Miljøstyrelsen.