Metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer i gummi

Forord

Projektet ”Metoder og procedurer for reduktion af uønskede stoffer i gummiprodukter” er udført i perioden 1. februar 2004 til 1. februar 2005. Nærværende rapport beskriver resultaterne af undersøgelserne.

Projektet er udført af teknologisk Institut, Materialedivisionen i samarbejde med Grundfos A/S og Olet Industrigummi A/S. Projektansvarlig for Teknologisk Institut har været lic.scient. Nils H. Nilsson, som samtidig har fungeret som Instituttets kontaktperson over for Miljøstyrelsen.

Ansvarlig for laboratorieanalyserne har været Paul Lyck Hansen, Nils H. Nilsson og Birthe Momme Pedersen.

Projektet har haft til formål at belyse, om man ved anvendelse af simple screeningsanalyser baseret på tyndtlagschromatografi (TLC) og farvereaktioner kan analysere gummi for miljøproblematiske stoffer. Det vil have betydning for gummiindustriens egenkontrol af gummiblandinger, idet udstyr til TLC er prisbilligt og enkelt, ligesom analyserne er ukomplicerede at udføre.

 



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.