Miljøprojekt, 1090 – Markedet for miljøeffektiv teknologi

EU-Kommissionen skønner det globale marked for miljøeffektiv teknologi til at udgøre omkring 4.100 mia. kr. (i 2002) - og anser markedet for at være præget af overgennemsnitlig vækst.
EU udgør ca. 1/3 af dette verdensmarked, USA lidt mere, og Japan ca. halvdelen - men hastig vækst i lande som Kina, Indien er ved at ændre det billede, både når det gælder energi, vand, og transport.
Markedet for miljøeffektiv teknologi er på klimaområdet drevet af en forventning til en fortsat stigning i energiforbruget på omkring 1,7% pr. år - hvis der ikke gribes yderligere ind. De seneste Kyoto-protokol-målsætnin-ger peger på et stort globalt investeringsbehov i ny teknologi på 3.679 mia. kr. pr. år i 2001-2010, voksende til 4.535 mia. kr. i 2010-2020 (i 2000 priser), og 5.108 mia. kr. i 2021-2030.
Dansk eksport til dette voksende verdensmarked anslås på nuværende tidspunkt til at ligge omkring 35-40 mia. kr. (2004). Vindmøller - hvor Danmark har en markedsandel på mere end 40% - har et stort vækstpotentiale. El produceret via vindkraft forventes at 17-doble mellem 2002 og 2030. Også biobrændsel er marked i vækst, mens deponering af CO₂ endnu er på forsøgsstadiet. Endelig må man ikke glemme, at energieffektiviseringsteknologier forventes at bidrage væsentligt til opfyldelsen af målsætningerne.
Markedet for miljøeffektiv teknologi på vandmiljøområdet vokser både som følge af et øget pres på vandressourcen - især i Asien, og som følge af skrappere miljøregler. De årlige globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til 1.140 mia. kr. (1995-priser) i 2025. I EU er det især de 10 nye lande, der skal investere for at kunne gennemføre EU's miljøregler.
Dansk vandsektoreksport beløb sig i 2002 til knap 5 mia. kr - en fordobling fra 1998. Omkring 600 mill. kr. af eksporten går til central- og østeuropæiske lande.
Der forventes en årlig vækst i husdyrproduktionen frem til 2020 på omkring 0,5% i I-lande og 2,6% i U-lande. Danmark er velpositioneret mht. en fremtidig efterspørgsel efter teknologier til at reducere landbrugets tab af næringsstoffer - fx. ved at være markedsledende for enzymer (fytase) til dyrefoder. Danmarks andel af EU's samhandel med enzymer har det seneste års tid udgjort ca. 30% - svarende til en eksport på godt 2 mia. kr.
Markedet for miljøeffektiv teknologi inden for miljø og sundhed tager udgangspunkt i at omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, og 8-12% i ikke-OECD-lande skyldes miljøfaktorer.
Dansk eksport til dette marked skønnes at ligge op 2-3 mia. kr. om året. Danmark har fx godt fat i det voksende marked for partikelfiltre, der drives af globalt stigende bilejerskab og et transportomfang, der i EU forventes at vokse med 31% for persontransport og med 75% for godstransport mellem 2000 og 2020. Denne vækst øger også de danske chancer for yderligere deltagelse på biodieselmarkedet og på markedet for støjreducerende foranstaltninger.

Udgangspunktet for denne beskrivelse af markedet for miljøeffektiv teknologi er, at vi i dag står over for en række globale, regionale og lokale miljøudfordringer, som kræver en væsentlig indsats. Miljøeffektive teknologier kan bidrage til løsning af miljøproblemer relateret til klimaændringer, vand, samt miljø og sundhed - og i denne forbindelse arbejder Miljøstyrelsen via en tværministeriel embedsmandsgruppe med at få lavet en dansk handlingsplan på området.

Fokus i denne beskrivelse er lagt på en opgørelse af, hvor markederne er for de forskellige miljøeffektive teknologier - og hvor store disse markeder er her og nu, samt hvor de bevæger sig hen. Altså, formålet er at give et bud på hvilke teknologier, der vil være førende i at løse miljøproblemerne, og hvor der geografisk vil blive foretaget sådanne miljøinvesteringer.

Et næste spørgsmål er så, om danske virksomheder kan leve godt af disse markeder - danske såvel som udenlandske - der forventes at blive større og større. Der gås ikke i detaljer omkring de danske styrkepositioner - da dette gøres i en parallel FORA-undersøgelse /32/. Der gives dog hvor muligt et indblik i om Danmark allerede har en førerposition, der kan udnyttes på de voksende hjemme- og eksportmarkeder, om der findes teknologisk viden til brug på et nyt marked, eller om der er et behov for en ændret målretning af den danske for forskningsindsats.

Opgørelsen af markederne - især de fremtidige markeder - er forbundet med en vis usikkerhed. Rationalerne for skønnene, altså hvad der forventes at drive markederne, beskrives derfor kort. Dette kan være direktiver, reguleringer, opfindelser eller lignende, som åbner op for nye markedsmuligheder.

De ovenfor stillede spørgsmål søges besvaret via et studie af allerede eksisterende materiale. Der lægges derfor stor vægt på en redegørelse for, hvor svarende er fundet, dvs. præcise kildeangivelser, så læseren selv kan gå dybere ned i de forskellige svar. Svarene er som sagt forbundet med en vis usikkerhed, som til dels skyldes den måde statistikken opgøres på. For det første påvirker al teknologi miljøet på en eller anden måde, men statistikken medtager normalt kun det udgifter, der tydeligt er begrundet i miljøbeskyttelseshensyn. For det andet undervurderer statistikkerne sandsynligvis udgifterne til renere produkter og renere teknologier på grund af målevanskeligheder.

2 Indledning