Miljøprojekt, 1090 – Markedet for miljøeffektiv teknologi

Det globale energiforbrug er 10,3 mia. toe (tons olieækvivalenter) i 2002 og forventes at vokse med 1,7% årligt frem til 2030, hvis udviklingen fortsætter som i dag.
I IEA's business-as-usual scenarium vil fossile brændstoffer, som kul, olie og gas stadig udgøre hovedparten - og en stigende andel af brændselsforsyningen, svarende til en samlet andel på ca. 80% i 2002 og 82% i 2030.
Investeringerne i primærenergisektoren androg 2.600 mia. kr. i 2000 og forventes at andrage 4.000 mia. kr. om året i 2030 i business-as-usual scenariet. Skal reduktionsmålene for CO₂ indfris peger det på, at investeringerne skal være endnu større, samt at de vil blive drejet i retning af øget vedvarende energi og andre investeringer i energisektoren, der reducerer udledningen af CO₂.
Massive investeringer i primært elproduktionsanlæg skal til for at kunne følge med energiefterspørgslen. IEA skønner at det årlige samlede investeringsbehov andrager 3.600 mia. kr. om året frem til 2030. Over halvdelen af dette beløb skal anvendes i udviklingslandene.
IEAs alternative scenarium er mere miljøvenlig med flere miljøeffektive foranstaltninger, der vil medføre en CO₂-emission, der er 16% under business-as-usual scenariet i 2030. Dette forudsætter endnu flere investeringer i miljøteknologi.
IEA forventer, at markedet for energieffektivisering vil være endnu større end markedet for energiproduktion. Det skønnes at bolig- og servicesektorens energibehov kan reduceres med 41% ved hjælp af energispareteknikker og at drivhusgas emissioner fra bygninger kan mindskes med 20-25% i løbet af de næste 10 år.
I 2002 anslås danske virksomheders eksport af energiteknologi til omkring 25 mia. kr., svarende til 5,5% af landets samlede eksport. 90% af eksporten stammer fra 10 virksomheder. Vindmøller udgør 60% af eksporten - og dækker ca. 40% af verdensmarkedet. For 2004 anslås eksporten at have nærmet sig de 35 mia. kr.

Energibehovet er globalt gennem de seneste årtier konstant øget, hvilket har medført øgede drivhusgasemissioner. Drivhusgasserne menes ^[1] at medføre ændringer i det globale klima, der vil påvirke den måde vi i fremtiden vil indrette vores samfund på. Effekterne kan få vidtrækkende konsekvenser i mange sektorer og områder i det sociale liv /6/. Der kan i fremtiden være behov for større kloakker som følge af øget regnvandsnedbør på nogle årstider, øget kunstvanding på andre årstider som følge af for lidt vand, flere køleanlæg i huse og på arbejdspladser som følge af højere temperaturer, nye (tropiske) sygdomme der bevæger sig nordpå med stigende temperaturer, dyre og plantearters leveområder indskrænkes, forsvinder eller flytter nordpå som følge af temperaturstigninger.

Figur 3-1: Global energiefterspørgsel fordelt på fossile brændstoffer og alternative energikilder 1971-2030

Figuren ovenfor viser, at det international energiagenturs (IEA) business-as-usual scenarium skønner det samlede energiforbrug til at vokse med 1,7% ^[2] om året i perioden 2002 frem til 2030 - både af de traditionelle fossile brændstoffer, som olie, kul, og gas, og af vedvarende energi, som biomasse og affald, vindkraft og vandkraft. Dette svarer til en samlet energiforøgelse på 60% i forhold til forbruget i dag, og hvor de fossile brændstoffer stadig vil dominere.

For at kunne klare denne øgede efterspørgsel skal der massive investeringer til, svarende til over 102 billioner ^[3] kr. i perioden 2003-2030. I årlige investeringer svarer dette til 3.600 mia. kr., hvoraf halvdelen skal anvendes i U-lande. Finansieringen er til stede, men tilgængeligheden kan vise sig at være vanskelig at opnå for udviklingslande (ikke-OECD-lande), idet de internationale investeringsinstitutter og banker vil kræve at betingelserne for at yde lån er til stede.

Et bæredygtigt energiforsyningssystem kræver et teknologisk gennembrud der radikalt vil ændre den måde vi producerer og forbruger energi på. IEA har udarbejdet en række alternative scenarier ^[4] for udviklingen af forskellige indikatorer frem til 2050 - herunder for energiforbruget, investeringer i energiforsyningen, teknologisk udvikling, og økonomisk vækst.

Agenturets alternative vurdering beror på vedtagelsen af yderligere miljøbeskyttende foranstaltninger, især med hensyn til udledningen af drivhusgasser, hvilket indebærer en mindre efterspørgsel efter fossile brændstoffer og stigende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne alternative vurdering medfører, at det samlede energiforbrug vil vokse med 1,3% årligt.

Tabel 3-1 viser, at det stigende forbrug af fossile brændstoffer især forventes at ske uden for OECD, som dog vil forblive den største forbruger. Det er især lande som Brasilien, Kina, Afrika og Indien, hvor den største vækst vil finde sted.

Tabel 3-1: Ændring i efterspørgslen efter fossile brændstoffer på udvalgte landegrupper 2002–2030

Noter: IEA business-as-usual scenarium.
1 Gennemsnitlig årlig vækstrate.
2 Verdens totaler er med lagerforskydninger og statistisk usikkerhed.
3 inkl. Brasilien.
Kilde: /4/ s. 82, 130, 170.

Kyoto-protokollen og klimakonventionen opstiller de overordnede målsætninger for reduktioner af drivhusgasser til atmosfæren. I de udviklede lande varierer disse fra en reduktion på ned til 8% til en stigning på op til 10% i visse lande i perioden 1990-2012 ^[5]. Med den udvikling i alene CO₂-emissioner i forskellige sektorer og geografiske områder skal der intense investeringer til for at kunne nå disse målsætninger. Cirkeldiagrammet viser den samlede mængde CO₂-emission i 2002 i millioner af tons. Udledningen af CO₂ stammer hovedsageligt fra elsektoren. Senest har de europæiske stats- og regeringschefer besluttet ved Forårstopmødet 2005, at der for EU bør overvejes reduktionsspor i størrelsesorden 15-30 % i 2020 sammenlignet med udgangspunktet i Kyoto-protokollen og på lidt længere sigt i henhold til ånden i Rådets (Miljø) konklusioner, der peger på en 60-80% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2050. Det giver en klar indikation af forventningerne til fremtidens regulerings-regime, herunder behovet for at ændre udviklingen væk fra IEA's business-as-usual scenarium.

Note: IEA business-as-usual scenarium.
1 Central- og Østeuropa.
Kilde: /4/ s. 75.

I dansk miljølovgivning er der taget en række tiltag gennem de senere år der skal tilskynde til en reduktion af energiforbruget i industrien, og til en reduktion af drivhusgasser, eksempelvis CFC og haloner. Andre tiltag øger incitamenterne til at investere i ny teknologi, der kan reducerer drivhusgasemissionerne.

Klimagasmålsætninger kræver voldsomme investeringer over de næste 30 år i nye teknologier og øget anvendelse af vedvarende energiformer. Baseret alene på energiefterspørgslen vurderes det årlige investeringsbehov at øges fra 3.338 mia. kr. i 2000 til 5.108 mia. kr. i perioden 2021-2030, jf. tabellen nedenfor.

Dansk eksport af miljøeffektiv teknologi inden for energisektoren androg i 2002 ca. 24,5 mia. kr. Fordelingen på områder er vist i nedenstående figur. De tre store områder består af vindmøller, der udgør 61% af eksporten, energieffektiv teknologi 15%, og fjernvarme og kraftvarme (vedvarende, affald, og fossile) 10%. Der er 10 virksomheder der står for hovedparten af energiteknologieksporten, svarende til 90% af den samlede eksport.

Figur 3-2: Fordeling af dansk eksport af miljøeffektiv teknologi inden for energisektoren i mia. kr. (2002)

Optimering og reduktion af energiforbruget vil sammen med en fleksibel energiforsyning med høj andel af vindkraft markant kunne reducere miljøbelastningen fra vores energiforbrug. Det skønnes /38/, at der i Danmark anvendes ca. 50% af energiforbruget til opvarmning og drift af bygninger. Forskningen inden for energieffektivisering og optimering er internationalt set i top i Danmark. Der er således et stort potentiale for danske virksomheder til at udvide deres marked ikke mindst i EU-landene. Som eksempler kan nævnes Danmarks forholdsvis store eksport af termostater og varmeanlæg.

Det er især elproduktion. hvor investeringsbehovet vil være størst. Her vil restriktioner på anvendelsen af fossile brændstoffer medvirke til at gøre vedvarende energikilder mere konkurrencedygtige. Tabel 3-4 viser, at elproduktionen på basis af vedvarende energikilder forventes i gennemsnit at vokse med ca. 7% om året, hvis hydroelectricitet ikke medregnes - og med ca. 4% om året hvis denne medregnes. Forholdsvis størst vækst forventes i solenergi, bølgeenergi og vindenergi.

Den øgede elektricitetsproduktion via vindmøller nødvendiggør flere vindmøller. Det vurderes at verdensmarkedet for vindmøller vil mere end fordobles over de næste 5 år, svarende til en gns. årlig vækst på 20%, jf. tabellen nedenfor. Det er særligt lande som Canada, USA, Indien, Kina, Spanien, Tyskland og Storbritannien der vil have et stort potentiale for udvidelse af deres kapacitet. Andre interessante markeder vil være Japan og Australien, der begge har et kæmpe vindressourcepotentiale.

Note: 1 Skøn baseret på markedsudvikling og forventede fremtidige vindmølleprojekter.
2 Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea.
Kilde: /7/

Markedsefterspørgslen i 2014 vurderes at andrage 29.000 MW pr. år. Værdien af det årlige marked vurderes at andrage 69 mia. kr. i 2005 og forventes at stige til 127 mia. kr. i 2009.

Danmark står stærkt på det internationale marked for vindmøller. Samlet set udgør Danmarks markedsandel af verdensmarkedet mere end 40%, heraf udgør Vestas mere end 36% af verdensmarkedet svarende til næsten det dobbelte af den næststørste vindmølleproducent i Spanien. Vi vurderer, at den danske position skabt ved at være først på markedet også i fremtiden betyder, at Danmark vil være med i front ved udviklingen af ny vindmølleteknologi.

Flydende biobrændsel er et alternativ brændstof til fossile brændstoffer anvendt i primært transportsektoren. Brændslerne vil kunne være på markedet inden for en periode på 10-15 år. Biobrændslerne der kan udvikles er ethanol, estere af vegetabilske olier og termisk forgasningsbaserede flydende brændstoffer, især dimethyleter - DME. Forsknings- og udviklingsindsatsen har de senere år været koncentreret om fremstilling af ethanol ud fra lignocellulose (”fibre”) såsom halm, majsstrå, træ, affald, særlige energiafgrøder mv., som har begrænset alternativ anvendelse.

Markedet for solenergi er i dag et meget lille marked, når man ser på det samlede marked for vedvarende energikilder. Et grundlæggende problem med solenergi er, at man i dag ikke effektivt nok kan lagre energien med henblik på at anvende den senere. Teknologien er ligeledes meget dyr og koster således 10 gange så meget at producere i forhold til energiproduktion fra gas. For solceller regner IEA i deres business-as-usual scenarium, at kapitalomkostningerne frem mod 2030 vil halveres og komme ned på niveau med andre teknologier. I afsides egne kan solenergi være en omkostningseffektiv løsning.

Deponering af CO₂ er en måde hvorpå man kan mindske emissionen af CO₂ til atmosfæren. Deponering af CO₂ er primært rettet mod brændselsforsyningssektoren og energiproducenter og er endnu kun på forsøgsstadiet. Der gennemføres en række vigtige forsøgsprojekter i bl.a. USA, Japan, Kina og Norge (Statoils: Sleipner vest gasfelt). Med henblik på at opnå en større teknologiforståelse, øget effektivitet og reducerede omkostninger for CO₂-deponering har IEA regnet med at 10 store projekter bør være iværksat inden 2015. Hvert anlæg koster mellem 500–1000 mill. $. Derudover har IEA i deres business-as-usual scenarium regnet på effekten af at øge CO₂-opsamlingskapaciteten således at 3 gigatons ^[6] kan opsamles i 2030. De samlede investeringer vil ligge i omegnen af 2.205–2.772 mia. kr., svarende til at investeringerne i energiproduktion i OECD-landene øges med 20-25%.

[1] Der er uenighed i videnskabelige kredse om betydningen af drivhusgasserne for det globale klima. Der synes dog at være et flertal i de videnskabelige kredse der mener at klimaforandringer vil føre til stigende temperaturer samt øget ekstreme vejrforhold.

[2] Referencescenariet tager højde for den lovgivning der vedtaget pr. medio-2004.

[5] EU har en samlet målsætning om at nå en reduktion på 8%. Målsætningen for Danmark er en reduktion på 21%.

[6] Global CO₂-emission i business-as-usual scenariet svarer til 38 gigatons i 2030.

3 Klimaændringer