Miljøprojekt, 1090 – Markedet for miljøeffektiv teknologi

Næsten 2/3 af verdens årlige vandforbrug på godt 2000 km³ foregår på det stadig voksende asiatiske marked - og forekommer hovedsageligt i landbrugssektoren, selvom væksten i forbruget fremover forventes at ske i industrien og blandt husholdninger. I bl.a. Asien er det teknologiske niveau i gennemsnit under det danske - og her er således et marked for både dansk miljøeffektiv teknologi og rådgivning.
De årlige globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til 1.140 mia. kr. (1995-priser) i 2025.
Realiseringen af FN's millenniummål om en halvering af den andel af jordens befolkning som ikke har adgang til rent vand inden 2015 forudsætter, at der hver dag bygges nye anlæg som leverer vand til 200.000 mennesker, samt sanitære systemer til 400.000 mennesker.
De 10 nye EU-lande vil have et særligt investeringsbehov for at kunne gennemføre EU's miljøregler. Behovet skønnes til mellem 2% og 3% af BNP - sammenlignet med 1,6% i de gamle EU-lande. Danske virksomheder har i flere år opereret på disse nye EU markeder, og det anslås, at vi i 2002 eksporterede produkter til vandsektoren for omkring 600 mill. kr. til central- og østeuropæiske lande - svarende til 16% af den samlede vandsektoreksport på knap 5 mia. kr., der samtidig oplevede en fordobling mellem 1998 og 2002.
Der forventes en årlig vækst i husdyrproduktionen frem til 2020 på omkring 0,5% i I-lande og 2,6% i U-lande. Danmark er velpositioneret mht. en fremtidig efterspørgsel efter teknologier til at reducere landbrugets tab af næringsstoffer - fx. ved at være markedsledende for enzymer (fytase) til dyrefoder. Danmarks andel af EU's samhandel med enzymer har det seneste års tid udgjort ca. 30% - svarende til en eksport på godt 2 mia. kr.

Vand er en livsbetingelse for mennesker og natur. Disse livsbetingelser trues både globalt og i EU af forurening af drikkevandet, vandmangel, algeopblomstring, forurening med miljøfremmende stoffer, samt overfiskning. Dette gælder også Danmark, selvom vi endnu har tilstrækkeligt med rent grundvand. Udfordringen består i at udvikle og anvende miljøeffektive teknologier, der både sikrer vand af høj kvalitet, samt at der er nok af den. Sidstnævnte retter sig både mod vandmangel til forbrug, men også mod det at større vandmængder reducerer koncentrationen af giftstoffer. Ekstensiv vandinddrivning kan dog have nogle negative miljøkonsekvenser.

EU's Vandrammedirektiv /11/ fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvandet i EU. Rammerne omfatter en koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter, fastlæggelsen af miljømål, registrering og overvågning, samt udarbejdelsen af planer og strategier for et bedre vandmiljø.

Den danske Vandmiljøplan III (VMP III) /12/ sætter i overensstemmelse med EU's Vandrammedirektiv mere præcise mål for reduktioner i landbrugets fosforoverskud, fosforudledningen, samt kvælstofudvaskningen. Herudover vil der være en øget indsats for fx beskyttelse af særlig sårbar natur, næringsstoftab, lugtemissioner, og økologien. Målopfyldelsen anses ikke at kunne ske uden udviklingen og indførelsen af nye miljøeffektive teknologier.

Vandforbruget og dermed vandforsyningen i Danmark karakteriseres ikke som værende i vækst (fx /13/ s.10), hvilket betyder at hjemmemarkedet for avanceret viden og især teknologi ikke er stort. Globalt set viser tabel 4-1 dog en forventning til et øget vandforbrug - en vækst der dog er mindre end befolkningsvæksten. Dermed vil en større del af befolkningen opleve vandmangel, selvom vandspareteknologier bliver mere udbredte. Mere markant viser tabellen en forventning til et endnu større indvindingsbehov. Dette dækker over en generel stigende effektivitet, der overskygges af en forskydning over mod anvendelsen flere forholdsvis mindre effektive teknologier, da indvindingsvæksten især kan henføres til U-lande. Dette betyder samtidig, at der her er et potentielt marked for mere miljøeffektive teknologier. Unesco /22/ forventer at dette marked fortsat vil findes i Asien (se figur 4-1).

Figur 4-1: Andel af globalt vandforbrug i 1995 - og andel den forventede vækst i vandforbruget mellem 1995 og 2025

Dette fremgår også af forventningerne til det globale investeringsbehov i vansektoren vist i tabel 4-2. Det anslås fx, at der er behov for en 150% stigning i de årlige investeringer i vandforsyning og -rensning i 2025 i forhold til i 1995.

Tabel 4-2: Globalt investeringsbehov i vandsektoren - mia. kr. pr år (1995 priser)

Flere analyser - bl.a. /15/ og /16/ - anslår at de 10 nye EU-lande vil have et særligt investeringsbehov for at kunne gennemføre EU's miljøregler. De samlede miljøinvesteringer forventes at vokse fra knap 2% af BNP til mellem 2% og 3% - hvoraf vandsektoren forventes at lægge beslag på ca. en tredjedel. Til sammenligning udgør miljøinvesteringerne i de gamle EU-lande omkring 1,6% af BNP.

Danske virksomheder har i flere år opereret på disse nye EU markeder - og står derfor umiddelbart stærkt mht. at fastholde markedsandele. Det anslås /22/, at Danmark i 2002 eksporterede produkter til vandsektoren for omkring 600 mill. kr. til central- og østeuropæiske lande - svarende til 16% af den samlede vandsektoreksport på knap 5 mia. kr - en eksport der samtidig oplevede en fordobling mellem 1998 og 2002.

Med hensyn til en mere præcis vurdering af den fremtidige markedsudvikling i de nye EU-lande - og for den sags skyld de gamle - må det pointeres, at tilstræbte sammenlignelige data på vand- og spildevandsområdet fra Eurostat /17/ ikke synes helt sammenlignelige. De tilgængelige tal giver dog et fingerpeg i retning af voksende markeder - både mht. til vandspare- og spildevandsteknologier.

Det forventes /19/, at husdyrproduktionen vil vokse væsentligt i de kommende år - og forventeligt med en stærk regional koncentration, både inden for de enkelte lande og mere globalt set. /9a/ s.26 anslår fx en årlig vækst i oksekødsproduktionen med 0,6% i I-landene frem til 2020, men noget mere i U-landene med 2,6%. For svinekød forventes vækstrater på hhv. 0,4% og 2,7%. Indien forventes at have den største produktionsvækst, efterfulgt af Kina og de afrikanske lande syd for Sahara. Denne vækst og koncentration skal ses i lyset af, at eutrofiering er blevet stort miljøproblem mange steder i verdenen.

Ifølge det danske teknologiske fremsyn om miljøvenligt landbrug /20/ forventes samtidig færre, men større og mere specialiserede landbrug i Danmark.

VMP III /12/ nævner tilsætning af enzymer (fytase) til dyrefoder, som øger dyrenes mulighed for at udnytte foderets naturlige indhold af fosfor - og dermed mindsker mængden af fosfor i gødningen. Dette forhold kan muligvis give anledning til øget dansk forsknings- og udviklingsstøtte på dette område. Der nævnes /20/ genteknologi som et anden måde at reducere tabet af næringsstoffer ved at ændre på planteindholdsstofferne.

Handelsdata for fytase eller lignende specifikke enzymer er ikke umiddelbart tilgængelige. Eurostat-data ^[7] indikerer dog, at Danmark allerede har en stor markedsadgang, når det gælder enzymer generelt. Danmark eksporterede fx for godt 2 mia. kr. til andre EU-lande det seneste års tid - svarende til ca. af EU's samlede samhandel med enzymer. Derudover har Novozymes /25/ en del udenlandske produktionsenheder, således at dens andel af verdensmarkedet skønnes at ligge på mellem 40 og 50%, og der kendes til det forhold, at virksomheden /21/ allerede producerer og eksporterer fytase - efter sigende med stor succes.

Næringsstofforureningen kan også mindskes ved bedre staldteknologi, såsom indretning af afløbssystemer, køling mv. Der kan ligeledes anvendes bedre systemer til behandling af gylle - inkl. gylleseparation, forsuring, bioforgasning og alternativ anvendelse af gylle - ureaproduktion mv. Herudover kan bedre udbringningsteknologier såsom nedfældningsteknologier reducere fordampning og sikrer en bedre fordeling af gødningen, ligesom intelligent styring af dosseringen kan reducere tabet af næringsstoffer.

Markedet for sådanne teknologier må anses at være voksende på lige fod med den forventede vækst i husdyrproduktionen. Miljøstyrelsen /24/ vurderer dog at gylleseparationsanlæggene installeret i Danmark stadig er på demonstrationsstadiet - både de højteknologiske og de lavteknologiske anlæg, da det ved de nuværende lovgivningsmæssige krav i dag ikke er økonomisk fordelagtigt for landmænd at investere i teknologien. Det anses dog at danske leverandører i fremtiden vil drage fordel af at allerede at deltage på markedet nu - i Danmark og på eksportmarkedet. Markedsindtrængning i lavindkomstlande afventer sandsynligvis et væsentligt prisfald på anlæggene.

Ifølge Miljøtilstandsrapporten fra 2005 /18/ s.94 er Danmark nået langt med at reducere næringsstofforureningen fra spildevandsudledningerne. Derimod står mange andre lande over for store investeringer på dette område. De basale teknologier er til stede, når det gælder rensning for en lang række stoffer inkl. næringsstoffer, men udgifterne til etablering og drift af spildevandsrensnings-systemer fortsat så store, at det er en væsentlig barriere i mange lande, og der er derfor et stort behov for teknologiudvikling, der reducerer disse omkostninger. Skærpede krav i VMP III til rensning af spildevand fra kommunale rensningsanlæg og industrielle egenudledere vil dog også fordre nye teknologier.

DHI /13/ s.18 påpeger således, at de danske virksomheder ikke har specielt fokus på det danske marked, men i stedet henvender sig til et internationalt marked - dog få med synlig gennemslagskraft endnu. Miljøstyrelsen /22/ s.16 opgør som allerede nævnt, at den danske eksport af produkter til vandsektoren, hvoraf omkring en tredjedel vedrører spildevandsrensning, er stigende - med en fordobling mellem 1998 og 2002. Geografisk aftages godt en tredjedel af produkterne i Norden, Storbritannien og Tyskland, og en fjerdedel i Mellemøsten, Asien og Japan.

Den officielle handelsstatistik fra Eurostat bidrager ikke videre til en belysning af eksportmarkedet for spildevandsteknologier eller renseanlæg. Dette skyldes, at disse ikke har deres egen kategori i vareklassifikationen. En del er indeholdt i restkategorien: støbninger af jern og stål i.a.n.

I tilknytning til EU's teknologiplatform om vand og sanitet /26/ er der sket en omfattende kortlægning nogle miljøeffektive teknologier, som forventes at trænge igennem på både danske og udenlandske markeder. I Danmark har vi bl.a. særlige kvalifikationer når det gælder minirenseanlæg - der kan honorere meget skrappe krav til organisk stof, nitrifikation og fosforfjernelse, små decentrale grønne renseanlæg, samt renseanlæg med et ekstra rensetrin. Der arbejdes også med nye avancerede renseteknologier der bl.a. kan bruges til at reducere risiko for smitte spredning samt fjerne en række miljøfremmede stoffer.

Der er også et marked for teknologier til vandforsyningen, samt til at spare på vandet - ikke mindst i lyset af at realiseringen af FN's millenniummål om en halvering af den andel af jordens befolkning som ikke har adgang til rent vand inden 2015 forudsætter /26/ s.11, at der hver dag bygges nye anlæg som leverer vand til 200.000 mennesker, samt sanitære systemer til 400.000 mennesker.

Som nævnt ovenfor forventes der globalt set at ske en øget vandindvinding, som kan have nogle miljømæssige konsekvenser. De danske vandforsyningsselskaber beskrives af DHI /13/ som værende usynlig i et internationalt marked, som domineres af franske, engelske og tyske vandselskaber. Enkelte virksomheder såsom Grundfos og Danfoss er dog markante på komponentmarkedet.

Derimod anses en række danske FoU- og videninstitutioner, at stå stærkt internationalt - især på kompetencer som procesforståelse, vandmiljø, modellering, styring, regulering og overvågning (SRO), monitering, samt på vandressourceforvaltning. Der ligger således et potentiale i at denne viden materialiserer sig i eksportprodukter i fremtiden.

FN-medlemslandene /26/ har som ovenfor nævnt sat som et af målene, at den andel af verdens befolkning, der ikke har adgang til rent vand, skal halveres inden 2015. Det vurderes i denne sammenhæng, at der hvert år dør 3 mill. som følge af dårligt drikkevand, og at over 1 mia. mangler ordentligt van, mens næsten 2.5 mia. ikke har adgang til spildevandsrensning. Dette findes renseteknologier som UV-behandling kombineret med avanceret oxidationsteknikker, og ozon-teknik. Mange af teknologierne er på prøvestadier, så udfordringen synes således at ligge i at få afprøvet dem i praksis, som første trin mod en egentlig markedsføring.

4 Vandmiljø