Miljøprojekt, 1090 – Markedet for miljøeffektiv teknologi

Miljøfaktorer skønnes at være skyld i omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, og 8-12% i ikke-OECD-lande.
Både regeringen og EU tilskynder til udviklingen af miljøeffektive teknologier - især gennem øget forskning vedr. sammenhængen mellem miljø og sundhed.
Et globalt stigende bilejerskab og et transportomfang, der i EU forventes at vokse med 31% for persontransport og med 75% for godstransport mellem 2000 og 2020, vil alt andet lige øge den sundhedsskadelige luftforening, samt give mere støj.
Det voksende EU marked - og nye markeder i andre dele af verdenen - for partikelfiltre, NOx-katalysatorer og lignende forventes at være med stor dansk markedsandel. Omkring en 1/3 af partikelfiltre til eftermontering på tunge køretøjer i EU forventes at være danskproducerede.
Danmark vurderes også gode chancer for yderligere deltagelse på biodieselmarkedet via en indsats mht. teknologisk udvikling - og via et globalt stigende bilejerskab, især i Asien. Derimod er biodiesel stadig ikke konkurrencedygtigt på det danske marked.
Der findes en dansk kemikalie-miljøklynge, som har en klar erhvervsposition - ikke mindst når det gælder industriel bioteknologi, hvor verdensmarkedet i 2010 skønnes at ville ligge på mellem 82 og 164 mia. kr. og udgøre 10-20 % af den kemiske industri.

Miljøet påvirker vores sundhed - både positivt og negativt. Luftforureningen øger bl.a. forekomsten af astma, lungekræft og kredsløbsrelaterede sygdomme, og nogle kemikalier øger risikoen for kræft, nedsat forplantningsevne, ændret arvemasse, samt overfølsomhed og allergi. Mikrobiologisk forurening af vand og støj er også centrale sundhedsfaktorer. Melse og Hollander /27/ - skønner fx at miljøfaktorer er skyld i omkring 2-5% af sygdomsomkostningerne i OECD-lande, mens andelen er forholdsvis større i ikke-OECD-lande med omkring 8-12%.

Regeringen /28/ lægger op til, at indsatsen for miljø og sundhed skal være forebyggende og skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Forebyggelsen vil ske både gennem substitutionsprincippet, hvor sundhedsfarlige kemikalier udskiftes med mindre farlige kemikalier, og ved at finde og bruge teknologier, som påvirker miljøet og dermed sundheden mindre.

Strategi og handlingsplanen giver dog ikke konkrete bud på nye miljøeffektive teknologier, men lægger op til en tilskyndelse til øget forskning - herunder via en udnyttelse af EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Miljøstyrelsen /29/ påpeger, at kravene i EU til partikelfiltre på både personbiler og tunge køretøjer til en vis grad bliver styret af EU normer, der igen styres af fastsatte grænseværdier og målsætninger (se fx /18/ s.63). Der forventes således at være et voksende marked for partikelfiltre. I denne sammenhæng antager /29/ at den største del (67%) af de partikelfiltre, der vil blive anvendt til eftermontering på tunge køretøjer i Danmark vil være dansk producerede. Samtidig regnes der med en dansk markedsandel i EU på mellem 15% og 50% - med en 33% antagelse i basisscenariet. På det danske marked anses potentialet at beløbe sig til 50.000 sådanne filtre.

Hybridbiler forventes af mange at bidrage til et bedre bymiljø i fremtiden. Danmark har dog i modsætning til fx Norge ikke deltaget i udviklingen af en sådan /30/. Derimod skønner Miljøstyrelsen /31/, at Danmark er en medspiller i produktionen af biodiesel, men uden af være foran rent teknologisk. FORA /32/ vurderer dog danske virksomheder og forskningsinstitutioner til at have gode muligheder for at indgå i den teknologiske udvikling og for at udnytte et teknologisk gennembrud til kommerciel fordel. Biodiesel sælges ikke på det danske marked, da det ikke er konkurrencedygtigt, men eksporteres primært til Tyskland.

Stort set alle forventer et globalt stigende bilejerskab - og dermed et voksende marked for nye teknologier i nye biler. Tabel 5-1 viser fx at det fremtidige marked især findes i Asien - fremdeles i Kina, mens Danmark og de andre nordiske ligger i lavvækstgruppen sammen med store bilejende lande som USA, Tyskland, og Japan. Alle lande vil dog - idet at man skifter bil med jævne mellemrum - udgøre store markeder mange år fremover.

Tabel 5-1: Aspirations-Indeks (AI) - forholdet mellem nuværende og forventet bilejerskab

Miljøbelastningen - og dermed behovet for miljøeffektiv teknologi - afhænger dog i sidste ende af, hvor meget bilerne og andre transportmidler benyttes. De seneste forventninger, som EU-Kommissionen bruger i sin planlægning, er vist i tabel 5-2. Heraf fremgår det, at behovet for teknologi især øges for den tunge godstransport på vej, mens mere miljøvenlige fly også bør tilstræbes.

Der findes i dag brændeovne på markedet, der har højere energieffektivitet og lavere udslip af skadelige stoffer end konventionelle brændeovne, men det vurderes, at der er potentiale for at udvikle mere miljøvenlige brændeovne. Et norsk firma har udviklet en prototype på et partikelfilter til brændeovne, der kan reducere partikeludslippet med op til 85-95%, men der er behov for yderligere udvikling til kommercialisering af filtret. Desuden kan udvikling af biobrændsler (fx træpiller) og nye skorstenssystemer bidrage til højere effektivitet og mindre forurening. Danmark er med knap 10% (ca. 370 mill. kr. ^[8]) af EU-samhandlen med brændeovne en væsentlig nettoeksportør med en stor markedsandel, og må derfor forventes at stå godt mht. udviklingen og markedsføringen af en ny generation af brændeovne.

FORA /32/ konkluderer at der findes en dansk kemikalie-miljøklynge. Deres spørgeskemaundersøgelse viser at 70% af de virksomhederne i klyngen vurderer, at det danske viden- og kompetenceniveau er verdens førende eller på niveau med verdens førende; 37% svarer, at de har en eksportandel, som ligger over 40% af deres samlede salg, mens 78% mener, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter. Industriel bioteknologi peges ud som særligt interessant, idet det skønnes /34/ at verdensmarkedet i 2010 vil ligge på mellem 82 og 164 mia. kr. og udgøre 10-20% af den kemiske industri. Samtidig har danske virksomheder en klar erhvervsposition.

5 Miljø og sundhed