| Forside | | Indhold | | Forrige |

Evaluering af Program for renere produkter

9 Programmet i et internationalt perspektiv

• 9.1 Metode
• 9.2 De udvalgte indsatsområder og projekter - et overblik
  • 9.2.1 Blyfri lodning
  • 9.2.2 HFC-substitution
  • 9.2.3 Miljøledelsessystemer
  • 9.2.4 Design og genanvendelse af elektronik
  • 9.2.5 Miljømærkning
  • 9.2.6 Genanvendelse af blød PVC
  • 9.2.7 Bundmaling
  • 9.2.8 Bilvask
• 9.3 Delkonklusion

Det er tidligere i denne rapport blevet anført, at Program for renere produkter med sit helhedsorienterede design samt fokus på produkter og produkters livscyklus var en ”ny måde at tænke miljøpolitik på” i en dansk sammenhæng. Det er endvidere blevet anført, at programmet var ”forud for sin tid”, og det er i interviewrunden fremgået, at programmet ”fra svensk side var blevet karakteriseret som et modelprogram”.

I dette kapitel sættes der fokus på Program for renere produkter i et internationalt perspektiv. På den ene side har det været formålet at undersøge, om programmet har været ”nyttigt” i internationalt regi, og på den anden side har det været formålet at vurdere programmets resultater i sammenligning med resultater fra andre landes indsatser rettet mod opnåelse af renere produkter.

9.1 Metode

Generelle miljøindsatser med offentlig støtte og ligeledes indsatser rettet mod opnåelse af renere produkter, designes og implementeres i andre lande på mange forskellige måder og med involvering af mange forskellige aktører, når der sammenlignes med Danmark – herunder når der er tale om indsatser, der knytter sig til private virksomheders miljøarbejde.

Program for renere produkter har med sin helhedsorientering været unik, og det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning, hvor programmet i sin helhed kan vurderes i et internationalt perspektiv. Derfor har evaluator valgt at udvælge en række indsatsområder og konkrete projekter fra Program for renere produkter og sammenligne med lignende tiltag, der er implementeret i en række lande, som i analytisk øjemed er relevante i en sammenligning med programimplementering i Danmark. I den sammenhæng har evaluator fokuseret på indsatser og projekter under Program for renere produkter, som i udgangspunktet har haft positive resultater, hvilket i praksis blandt andet har betydet, at der er taget udgangspunkt i de projekter, som er dybdeanalyseret i forbindelse med udarbejdelse af cases. Følgende områder er derfor indgået i analysearbejdet:

• Blyfri lodning
• Design og genanvendelse af elektronik – ”design for recycling”
• Miljøledelse
• Miljømærkning
• Substitution af HFC
• PVC-genindvinding
• Bundmaling
• Bilvask.

Program for renere produkter blev designet og administreret af Miljøstyrelsen, men i andre lande er der eksempler på, at industriministerier eller finansministerier har haft implementeringsansvaret for industrirelaterede miljøindsatser. Eksempelvis i Holland, hvor finansministeriet sammen med miljøstyrelsen (VROM) i 1994 igangsatte et stort ecodesign-program, og i Sverige, hvor erhvervsministeriet igangsatte et program for type III-mærkning (EPD) i 1998. Derfor har udgangspunktet for evaluators analysearbejde været at søge bredt efter indsatser og projekter, hvor offentlige midler er blevet anvendt.

I udvælgelsen af lande til sammenligning med Danmark har udgangspunktet være at undersøge store og udviklede økonomier i forskellige dele af verden (USA, Japan, Tyskland) samt mindre lande med ressourcer, som er sammenlignelige med Danmark (Sverige og Holland).

I praksis er analysearbejdet blevet indledt med web-research og søgning på større databaser for offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter samt forskningsinstitutter og universiteter, som evaluator har fundet relevante i de valgte lande. På den måde er parallelle udviklingsprojekter eller støtteordninger i landene blevet identificeret med henblik på videre analyse af indsatsernes indhold, omfang, involverede interessenter, spredning, resultater og anden relevant information. Den videre analyse er gennemført som kvalitative interview, gennemgang af litteratur og rapporter samt supplerende web-research.

Evaluator ønsker at understrege, at analysearbejdet ikke dækker samtlige indsatser og aktiviteter i de valgte lande, men evaluator vurderer, der er identificeret en række væsentlige indsatser og projekter, som er relevante med henblik på en international sammenligning med Program for renere produkter.

9.2 De udvalgte indsatsområder og projekter – et overblik

I de følgende 8 delafsnit præsenteres analysearbejdet knyttet til de udvalgte indsatsområder. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af udgangspunktet for den internationale sammenligning og perspektivering. Det vil sige en præsentation af, hvilke indsatser og projekter fra Program for renere produkter, der er tale om, og hvilke nøglespørgsmål, der er søgt besvaret i analysearbejdet. Selve perspektiveringen præsenteres i underafsnit med overskriften ”Generelle observationer”, og efterfølgende præsenteres evaluator umiddelbare vurderinger for hvert af de 8 områder.

9.2.1 Blyfri lodning

9.2.1.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er foretaget med afsæt i to projekter fra Program fra renere produkter – henholdsvis ”Blyfri loddematerialer” (J. 126-0222) og ”Blyfri printkort” (J. 126-0430). Det to projekter er faldet godt ud i evalueringen med en fremtidig udvikling, som i vid udstrækning er og vil blive drevet af lovgivning indenfor rammen af EU’s RoHS-direktiv. Analysearbejdet har vist, at spredningseffekten er stor i og med, at mange mindre danske elektronikproducenter er forberedt på udfasningen af bly. Foruden gevinsterne ved udfasning af bly kan der ligge et rent virksomhedsøkonomisk potentiale.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvor står dansk industri i en international sammenligning?
• Hvad er drivkraften og status i landende uden for EU?
• Har dansk industri opnået konkurrencefordele takket være Program for renere produkter?

9.2.1.2 Generelle observationer

Evaluator har identificeret aktiviteter inden for dette område i alle de udvalgte lande. I USA er et større samarbejdsprojekt blevet gennemført mellem USA's miljøstyrelse (US EPA), University of Tennessee, industriorganisationer og enkelte virksomheder for at studere miljøeffekter, påvirkningen af genindvinding, og udvaskningen fra blyfri og traditionel lodning. Projektet blev igangsat i 2001 og er præsenteret i rapporten: ”Solders in electronics – a life cycle assessment” fra 2005. Formålet med projektet var at forsyne elektronikindustrien med nødvendig information til at forbedre miljøprofilen for lodning af elektronik. Projektrapporten indeholder imidlertid ikke en resultattolkning eller forbedringsanalyse, som normalt indgår i en LCA. Det bør desuden noteres, at projektrapportens indhold og omfang på omkring 500 sider avanceret LCA i praksis udelukkende kan forstås af eksperter. Evaluator vurderer, at der på baggrund af projektet tilsyneladende mangler en konsensusbaseret konklusion om, at blyfri lodning kan motiveres ud fra et miljøsynspunkt.

I Europa er situationen anderledes med en tvingende lovgivning, som indføres i 2006. Eksempelvis blev der i Sverige i 1998 påbegyndt to projekter af ”Institutet fùr verkstadsteknisk forskning” (IVF), som var finansieret af ”Verket for näringslivsutveckling” (NUTEK), og i 2001 blev yderligere et projekt finansieret af  ”Verket for innovationssystem” (Vinnova). I projekterne blev der sat fokus på bæredygtighed, miljøspørgsmål, kvalitetsstyring og procesoptimering. I løbet af perioden 2001-2004 har IVF deltaget i et nordisk samarbejdsprojekt, hvor også den danske virksomhed Delta var med. Delta var involveret i projekterne under Program for renere produkter. IVF deltager desuden i det europæiske netværk Elfnet.

Status for blyudfasning i industrien synes at variere mere i Sverige end i Danmark. Analysearbejdet har peget på, at de store svenske virksomheder er godt med i indsatsen - eksempelvis er en virksomhed som ABB kommet langt. Men de mindre svenske virksomheder vurderes at kunne få problemer, når loven som planlagt træder i kraft i 2006. Analysearbejdet knyttet til de andre europæiske lande indikerer, at problembilledet minder om de svenske forhold, og i den sammenhæng er det ofte logistik og processtyring, som fremstår som de centrale problemområder i en indkøringsfase.

I Japan er billedet anderledes, da dele af den japanske industri i samarbejde med industriforeninger som Japan Electronics Information Technology Industries Association (JEITA) gik ud med frivillige initiativer i slutningen af 1990’erne. Eksempelvis bekendtgjorde virksomheden TDK allerede i 1998, at den ville begynde at levere elektronik med blyfri lodning. Baggrunden for dette var formodentlig hovedsageligt indførelsen af RoHS-direktivet.

9.2.1.3 Vurdering

Evaluator vurderer, at RoHS-direktivet har fungeret som en international drivkraft med henblik på udfasning af bly. De store virksomheder synes at være velforberedte i EU, Japan og også i USA. Produktionen er global og i vid udstrækning placeret i Asien, hvilket ikke er en barriere for at kunne producere elektronik, som lever op til krav i EU-direktiver. Dette gælder både for større slutproducenter, som B&O, IBM eller Ericsson og for store underleverandører som Flextronics, der er underleverandør til alle de førnævnte slutproducenter.

Evaluator vurderer imidlertid ikke, at de mindre underleverandører og slutproducenter i alle de analyserede lande er godt rustede til RoHS-direktivet. Dette kan betyde, at dansk elektronikindustri har opnået en fordel i og med, at erfaringer med processtyring og kvalitetssikring er vel udbredte i Danmark som konsekvens af projekterne, der fik støtte fra Program for renere produkter. Evaluator vurderer, at den tidlige start i forhold til direktivets ikrafttræden og spredning af nødvendig viden blandt danske aktører kan siges at have været væsentlige kilder til denne positive situation.

9.2.2 HFC-substitution

9.2.2.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er foretaget med afsæt i de 8 projekter, der indgik i caseanalysens klynge af HFC-projekter. Bevillingerne fra Program for renere produkter er i den sammenhæng primært anvendt til udviklingsprojekter vedrørende varmepumper og køling.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvilke teknologier anvendes internationalt?
• Hvilke anvendelsesområder prioriteres?

9.2.2.2 Generelle observationer

Evaluator har konstateret, at den tyske miljøstyrelse i 2004 publicerede en analyserapport, der blandt andet tog afsæt i EU’s overvejelser om et generelt forbud mod HFC. I rapporten blev en HFC-baseret køledisk til supermarkeder - som referenceenhed - sammenlignet med alternative teknologier. Det typiske resultat var, at HFC-enheden havde 10-25 % lavere omkostninger, men 10-30 % højere klimapåvirkning. På trods af dette har et antal virksomheder frivilligt påtaget sig at udfase HFC. Evaluator har endvidere konstateret, at der i Tyskland findes CO2-baserede kølesystemer til biler, hvor teknologien umiddelbart vurderes at være identisk med den teknologi, som blev testet i forbindelse med projekterne under Program for renere produkter. Det tyske miljøministerium har igangsat initiativer til at understøtte, at systemer anvendes mere bredt. Det skal endvidere anføres, at den franske virksomhed Visteon, som er underleverandør til den franske bilindustri, har udviklet et CO2-baseret system til klimakontrol i biler.

I Sverige er der blevet gennemført test af køletransporter, hvor flydende kuldioxid fra eksempelvis levnedsmiddelindustrien blev anvendt som kølemedium som alternativ til dieseldrevne kompressoranlæg med HFC som kølemedium. Testen blev støttet af den svenske miljøstyrelse (Naturvårdsverket) indenfor rammen af LIP, som var et lokalt investeringsprogram. Testen blev gennemført af BTL-Schenker og AGA med et positivt resultat. Anvendelse i fuld skala kræver imidlertid udbygning af tankstationer og anden infrastruktur.

9.2.2.3 Vurdering

Projekterne, der modtog støtte under Program for renere produkter, har haft fokus på anvendelse af renere teknologi, og evaluator har konstateret, at der findes tilsvarende indsatser i andre europæiske lande, hvor miljøministerier har været aktive med henblik på at få udfaset HFC som kølemedium. Eksempel vis har man i Sverige givet direkte støtte til en sådan indsats. Evaluator har imidlertid også konstateret, at det ofte er andre myndigheder end miljømyndigheder, som er involveret i indsatser rettet mod teknologi- og erhvervsudvikling.

9.2.3 Miljøledelsessystemer

9.2.3.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er foretaget med afsæt i den række af projekter under Program for renere produkter, der med støtte fra Miljøkompetenceordningen, har haft som formål at få implementeret certificerede miljøledelsessystemer. Programindsatsen har været rettet mod små og mellemstore virksomheder, og resultaterne har været positive. Evaluator ønsker at understrege, at man i flere af projekterne har koblet arbejdet med miljøledelsessystemer med opfølgning på kriterierne for miljømærkning af et eller flere produkter. På den måde har miljøledelsessystemerne i flere tilfælde fået en produktorientering.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvilke indgangsvinkler for støtte til miljøcertificering findes internationalt?
• Hvordan støttes de mindre virksomheder?
• Kan nogen trends aflæses?

9.2.3.2 Generelle observationer

Analysearbejdet har blandt andet vist, at NUTEK i Sverige i 1996-1998 gennemførte et støtteprogram for indførelsen af miljøledelsessystemer i mindre virksomheder. NUTEK fungerede som national koordinator med telefonrådgivning og kurser samt med konkret støtte til implementering – herunder med konsulenter, som var aktive i forhold til virksomhedsnetværk. Der blev opnået gode resultater med programmet.

Fra NUTEK lyder det, at selve arbejdet med virksomheder i netværk var en vigtigt kilde til programmets succes. Netværkssammensætning, -målsætning, -fasestyring samt ”netværkslederen” har været afgørende for succes. Ca. 400 virksomheder (79 % med op til 50 ansatte og 31 % med færre end 10 ansatte) deltog i i alt 48 netværk ved programmets afslutning. En evaluering fra 1998 viser, at kun 4 % opnåede fuldstændig certificering, mens 70 % stadig var i gang med arbejdet hen imod certificering. Evaluator ønsker her at gøre opmærksom på, at det svenske program var et ”tidligt” program inden for miljøledelse for mindre virksomheder. Programmet lagde imidlertid grundstenene til fortsatte aktiviteter rettet mod miljøvenlig produktudvikling og miljødrevet erhvervsudvikling. Analysearbejdet har også peget på, at der i Sverige er blevet rapporteret om problemer med at arbejde med ISO 14001 for mindre virksomheder, men ikke desto mindre er andelen af ISO-certificerede mindre virksomheder i Sverige meget høj i den officielle internationale statistik.

I Tyskland ligger hovedansvaret for konkret støtte til mindre virksomheder med ISO 14001 eller EMAS på delstatsniveau (”Länder”). På delstatsniveau kan virksomheder modtage implementeringsbidrag til eksternt personale, og eksempelvis i Bayern udbetalte man i årene 1996 – 2002 bidrag på ca. 6 millioner Euro, hvor det maksimale bidrag pr. virksomhed var 3 000 Euro. Evaluator har imidlertid konstateret, at bidragene varierer mellem de tyske delstater. På føderalt niveau har man i regi af miljøministeriet og -styrelsen siden 1996 arbejdet med andre støtteinitiativer såsom information, uddannelse og markedsføring – herunder udgivelse af manualer (f.eks. ”Der weg zu EMAS”).

I USA har man forsøgt at stimulere indførelsen af miljøledelsessystemer med det såkaldte ”National Environmental Performance Track Program”, som blev indledt i år 2000. For at deltage i programmet kræves blandt andet et certificeret miljøledelsessystem, stadig forbedring og en vis offentlighed i miljøarbejdet m.m. Når virksomheder har kvalificeret sig til programmet får de en lavere prioritet ved miljøtilsyn fra myndighederne. Programmet har ifølge de seneste tilgængelige oplysninger 370 medlemmer.

I den amerikanske kontekst skal der endvidere henvises til arbejdsgruppen - “The Multi-State Group on Environmental Management Systems Overview of Organisational and State Activities” (MSWG). Her koordineredes det mere traditionelle statsstøttede implementeringsarbejde. Eksempelvis gennemførte UNC North Carolina med støtte fra US EPA og Environmental Law Institute pilotstudier af mere end 75 organisationer i 10 delstater i 1999. Erfaringerne har ligget til grund for opdateringen af en manual om implementering af miljøledelsessystemer. Evaluator vurderer umiddelbart, at omfanget af denne type implementeringsarbejde er lavere i USA, når der sammenlignes med Tyskland, Danmark og Sverige.

Evaluator har konstateret, at Japan i en international sammenligning har det største antal miljøcertificerede virksomheder i absolutte tal, men der findes ikke nogen oplysninger om forskelle mellem mindre, mellemstore og store virksomheder. I 2004 startede Japans miljøministerium initiativet ”Eco Action 21” for at fremme og støtte indførelsen af enkle miljøledelsessystemer for mindre virksomheder med afsæt i en specielt fremstillet manual. Evaluator ønsker at gøre opmærksom på, at Japan adskiller sig fra andre lande, da det er staten og dens myndigheder, som har ansvaret for standardiseringstiltag – herunder miljøledelsesstandarder. Dette indebærer, at midler afsættes til udviklingen af standarder og til forskning i forbindelse med dette. Statslige midler anvendes dog ikke til bidrag til industrien for at efterleve standarderne. Dette kan dog ske på lokalt eller regionalt niveau.

9.2.3.3 Vurdering

Evaluator vurderer, at Program for renere produkters indsats rettet mod implementering af miljøledelsessystemer i mindre virksomheder har været særligt positiv, når der sammenlignes internationalt. I de undersøgte projekter har målopfyldelsen været meget høj, når der eksempelvis sammenlignes med de svenske erfaringer. Baggrunden kan ligge i, at man i Danmark har en lang erfaring med at implementere miljøledelsessystemer i mindre virksomheder. Det er sværere at sammenligne med Tyskland, Japan og USA, da måden at angribe problemstillingerne og forudsætningerne er anderledes – eksempelvis med de direkte subsidier, som anvendes i de tyske delstater.

9.2.4 Design og genanvendelse af elektronik

9.2.4.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er primært gennemført med afsæt i projektet ”Integration af bortskaffelse i design og konstruktion af elektronikprodukter” (J. 126-0559). Projektmålsætningen var at forbedre økonomien ved genanvendelse og at øge genanvendelsesgraden, hvilket er aktuelt i regi af WEEE-direktivet.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvilke angrebsvinkler anvendes internationalt?
• Hvilken status har arbejdet?
• Hvordan står dansk industri konkurrencemæssigt?

9.2.4.2 Generelle observationer

På baggrund af analysearbejdet har evaluator konstateret, at indsatserne på området har mange facetter og er komplekse i den forstand, at der er tale om mange mindre udviklingstiltag og desuden en række frivillige initiativer fra industrien. Software og andre værktøjer til genanvendelsestilpasning er kommercielt tilgængelige, og området har haft megen stor opmærksomhed på store forskerkonferencer i EU, USA, og Japan. Udviklingen af metoder og værktøjer til genanvendelsestilpasning af elektronik begyndte for alvor at komme i gang i midten af 1990’erne. Eksempelvis i Sverige fik ”Institutet fùr verkstadsteknisk forskning” (IVF) udarbejdet en manual for elektronik med finansiering af NUTEK, og KTH (Kungliga Tekniska Hùgskolan, Stockholm) arrangerede et ekspertseminar, der var finansieret af svenska Affaldsforskningsrådet og NUTEK. Manualen og metoder er siden blevet testet i industriel sammenhæng - blandt andet hos ABB Motors, Ericsson og Nokia m.fl. Evaluator har også kunnet konstatere, at der har været både svensk, tysk og hollandsk deltagelse i det EU-finansierede projekt ”Remproduce” med et totalt budget på 2 millioner Euro.

I Tyskland er der blevet udviklet en tysk industristandard af ”Verein Deutscher Ingenieure” (VDI 2243 – Recycling elektrischer und elektronischer Geräte,), som er udgivet i årene 1999-2002. Standarden udgør grundlaget for miljømærkning af it-produkter i Tyskland.

I Japan har man siden 1991 haft en generel rammelovgivning, ”Recycling Promotion Law”, hvor der er arbejdet under overskriften ”3R: Reduce – Reuse - Recycle”. Mere specifikt har man i Japan opereret med lovgivning rettet mod store husholdningsmaskiner som tv-apparater, køleskabe, airconditionanlæg og vaskemaskiner) – den såkaldte ”SHAR” (Specifed Home Aplliance Recycling Law). Som supplement til de lovgivningsmæssige rammer har det japanske Økonomi- og Industriministerium tilbudt forskellige former for ”blødere støtte” – eksempelvis gennem informationsformidling.

Japansk industri og industriforeninger indenfor elektronikbranchen har over tid udviklet manualer og guidelines til genanvendelsestilpasning og designvurdering. Der er også eksempler på, at store japanske elektronikvirksomheder har udviklet egne værktøjer til både design og vurdering af produkters genanvendelsesegenskaber. Evaluator ønsker her at anføre, at der endvidere findes eksempler på, at store japanske elektronikvirksomheder driver egne genanvendelsesanlæg – eksempelvis Mitsubishi) – hvor der skabes en direkte tilbagekobling af erfaringer med skrotning til ingeniører og designere i virksomheden.

I USA, hvor størstedelen af verdens elektronik udvikles - om end ikke længere produceres - er udviklingen præget af frivillige initiativer og initiativer på delstatsniveau. Flere af de større elektronikproducenter har samarbejdet med universiteter og forskningsinstitutioner på dette område. Der skal her eksempelvis henvises til virksomhederne Kodak, Xerox, HP og IBM, som i forskellige konstellationer har samarbejdet med Stanford University, New Jersey IT, Berkeley University og GeorgiaTech. Evaluator har ikke kunnet identificere større rammeprogrammer i den amerikanske kontekst.

9.2.4.3 Vurdering

På baggrund af analysearbejdet må evaluator konstatere, at elektronikprodukter udvikles til et globalt marked, og derfor er genanvendelsestilpasningen præget af, hvordan genanvendelsessystemerne ser ud på de markeder, hvor de sælges. I forlængelse af dette har evaluator konstateret, at de større industrinationer, som Tyskland, USA og Japan er langt fremme med den tekniske udvikling af elektronikdesign med henblik på genanvendelse. Evaluator vurderer, at den danske indsats - og erfaringerne fra denne – falder i tråd med de internationale indsatser og erfaringer.

9.2.5 Miljømærkning

9.2.5.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Udgangspunktet for sammenligningen er den satsning på miljømærkning af mindre virksomheders produkter, som blev gjort i et større antal projekter indenfor rammen af Program for renere produkter. Projekterne har i de fleste tilfælde haft svanemærkning som målsætning, men også EU-blomsten er forekommet som målsætning i en række af projekterne. I den sammenhæng er det særligt interessant, at det i regi af programmet har været en målsætning at koble indførelse af miljøledelsessystemer og miljømærkning.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvordan stimuleres miljømærkning internationalt?
• Forekommer der en kobling mellem miljømærkning og miljøledelsessystemer uden for Danmark?

9.2.5.2 Generelle observationer

Evaluator har i analysearbejdet konstateret væsentlige forskelle i forudsætninger mellem de forskellige lande. I Tyskland har man eksempelvis i mange år haft et nationalt miljømærkningssystem – ”Blauer Engel” - og i Japan har man ligeledes en national miljømærkeordning ved navn ”EcoMark”. I USA har der imidlertid ikke været et væsentligt nationalt fokus, og der har i vid udstrækning været tale om frivillige miljømærkeinitiativer, hvor NGO’er har været centrale aktører.

Evaluator har ikke kunnet identificere støtteprogrammer, hvor miljømærkning af produkter har været formuleret som eksplicit mål, og evaluator har heller ikke kunnet identificere indsatser, hvor der umiddelbart har været en kobling mellem implementering af miljøledelsessystemer og forberedende arbejde med henblik på at opnå miljømærker for konkrete produkter, hvilket i flere tilfælde er sket i de projekter, der har fået støtte under Program for renere produkter. Det udelukker ikke, at indsatser med andre formål indirekte har medført, at virksomheder har fået miljømærket konkrete produkter, hvilket eksempelvis er sket i Sverige i en række ”Eco-designprojekter”.

I Japan har man understøttet udbredelsen af det nationale miljømærket ”EcoMark” med informationskampagner, og den organisation, som i praksis administrerer miljømærket har med mellemrum fået offentlig støtte – eksempelvis til udvikling af miljømærkekriterier. Der kan imidlertid ikke identificeres støtteordninger, der retter sig direkte mod virksomheders miljømærkning af konkrete produkter. Evaluator ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på, at kriterierne for det japanske ”EcoMark” anvendes i lovgivningen om grøn offentlig indkøbspolitik.

Evaluator har i analysearbejdet noteret sig, at der sker indsatser for at opbygge markeder for miljømærkede eller miljøtilpassede produkter – herunder ved at udvikle kataloger for disse produkter. I Japan er der i de seneste år blevet publiceret et produktkatalog – ”Eco-products Directory” - indeholdende mere end 700 produkter. I Tyskland har man lanceret muligheden for, at virksomheder kan give information om deres produkter på hjemmesiden for ”Blauer Engel”. Det tyske initiativ har sin baggrund i et pilotprojekt, hvor handelsorganisationer og handelsvirksomheder samarbejdede under overskriften ”Verbraucher Initiativ”. Pilotprojektet var sponseret af den tyske miljøstyrelse og resulterede i markante salgsstigninger på mellem 8-12 % af de miljømærkede produkter, som indgik i projektet, der udover produkter mærket med ”Blauer Engel” også omfattede produkter med FSC-mærket.

9.2.5.3 Vurdering

I analysearbejdet har evaluator ikke kunnet identificere støtteprogrammer, hvor miljømærkning af produkter har været formuleret som eksplicit mål, og evaluator har heller ikke kunnet identificere indsatser, hvor der umiddelbart har været en kobling mellem implementering af miljøledelsessystemer og forberedende arbejde med henblik på at opnå miljømærker for konkrete produkter, hvilket i flere tilfælde er sket i de projekter, der har fået støtte under Program for renere produkter.

I lyset af de gode resultater med opnåelse af miljømærker under Program for renere produkter vurderer evaluator, at koblingen mellem indførelse af miljøledelsessystemer og opnåelse af miljømærker for konkrete produkter kan være en tilgang, som der kan drages nytte af i internationalt perspektiv. Evaluator vurderer i den sammenhæng, at miljømærkning af produkter kan give miljøledelsessystemer et konkret og produktorienteret indhold.

9.2.6 Genanvendelse af blød PVC

9.2.6.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er foretaget med udgangspunkt i de mange projekter, der er gennemført under Program for renere produkter med fokus på blødgørere i PVC og i den sammenhæng særligt affaldshåndteringen af blød PVC primært via genanvendelse. Evaluator har især taget afsæt i de projekter, hvor genanvendelse er sket med kemiske processer. For en uddybning om programmets indsats knyttet til PVC-affaldsområdet, skal der henvises til kapitel 4 i afsnittet om ”Målopfyldelse og resultater: Indsatsområder”.

Nøglespørgsmålene i analysearbejdet har været følgende:

• Hvilke angrebsvinkler på problemet findes i andre lande?
• Hvilke teknologier kan identificeres?

9.2.6.2 Generelle observationer

PVC som del af andet plastaffald er et problem i og med, at det besværliggør håndtering, genanvendelse og forbrænding af anden plast. Derfor er indsatsen under Program for renere produkter, hvor virksomheden RGS90 har været involveret, bemærkelsesværdig i en international sammenligning, da indsatsen har været rettet mod en blandet post-konsument-fraktion, også selv om andre teknologier og anlæg var eksisterende.

Analysearbejdet har vist, at en række europæiske projekter – i regi af programmet ”Vinyl 2010” initieret af europæisk PVC-industri - generelt har været rettet mod mekanisk genanvendelse af blød PVC med velkendt oprindelse – såkaldt ”closed-loop”. Eksempelvis genanvendelse af affald fra kabler, gulvmateriale og tagdækning med anvendelse af semi-kemiske processer baseret på opløsningsmidler. Evaluator har i den sammenhæng identificeret lignende programmer og projekter i Japan, og i visse tilfælde findes en direkte kobling mellem japanske og europæiske initiativer. Eksempelvis har analysearbejdet vist, at man i Europa og i Japan anvender den samme teknologi til genanvendelse af kabelplast. Det skal imidlertid anføres, at PVC-holdigt plast i vid udstrækning deponeres i Japan. Her kan der eksempelvis henvises til Mitsubishis genanvendelsesanlæg til elektronisk affald, hvor PVC-plast bortsorteres manuelt fra andet plastaffald.

For blandede plastfraktioner – eksempelvis husholdningsaffald – peger analysearbejdet på, at der endnu ikke findes en tilfredsstillende løsning for materialegenanvendelse af PVC. Evaluator har konstateret, at der i Tyskland findes et affaldsforbrændingsanlæg, som genindvinder hydrogenklorid fra røggasser ved affaldsforbrænding til saltsyre. Anlægget kan ses som en parallel til den danske ”Watech-proces” som er rettet mod genindvinding af stoffer fra røggasserne ved forbrænding af blandet affald ndeholdende PVC.

9.2.6.3 Vurdering

Evaluator vurderer, at indsatsen under Program for renere produkter rettet mod PVC i et blandet post-konsument-perspektiv er en unik satsning med central betydning for Europa og dermed særligt bemærkelsesværdig i en international sammenligning. Der skal blandt andet henvises til, at virksomheden RGS90 har opnået en særlig position i en europæisk sammenhæng.

9.2.7 Bundmaling

9.2.7.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Udgangspunktet for sammenligningen er de projekter under Program for renere produkter, som har fået støtte til at arbejde med udvikling af materialer og processer knyttet til anvendelse af bundmaling til skibe – herunder alternativer til bundmaling. Der skal blandt andet henvises til projektet ”Ren Havn” (J. 126-042), hvor man udvikler ”slip-processen”, og det projekt (J. 126-034), hvor et hylster tænkt til at erstatte bundmaling blev udviklet.

Fokus i analysearbejdet har været følgende:

• At få overblik over den internationale status på området
• At identificere internationale trends.

9.2.7.2 Generelle observationer

Som følge af det internationale forbud i 2003, og tidligere nationale forbud mod tin-organiske forbindelser (TBT) i bundmalinger - eksempelvis i Japan, Frankrig, England og USA - har evaluator kunnet konstatere, at en mængde alternativer er blevet introduceret. Eksempelvis i Sverige er der foregået forskning på Gùteborgs Universitet, som er afknoppet til virksomheden I-Tech, der var en af prismodtagerne ved en større konference om miljøinnovation - ”Eco-innovation 2002”.

I perioden 1996 – 2001 blev der i Sverige gennemført et større tværvidenskabeligt projekt omkring rurer (små krebsdyr) og den måde, hvorpå de sætter sig fast på skibsbunde. Målet var at udvikle miljøvenlige bundmalinger. I projektet blev et aktivt stof – såkaldte kateminer – identificeret, og der er senere arbejdet målrettet med en kommercialisering.

Evaluator har også konstateret, at den svenske ”Kemikalieinspektion” sammen med ”Sjùfartsverket” og ”Vinnova” i 2004 fik til opgave at arbejde med at fremme udbredelsen af alternativer til giftige bundmalinger. Dette arbejde blev afrapporteret i 2005, og det fremgår blandt andet, at flere nye typer af systemer til anti-fouling er under udvikling, og at der vil være behov for fortsat støtte til udvikling og efterfølgende markedsføring. Endelig ønsker evaluator at henlede opmærksomheden på, at man i et land som Australien har været meget aktiv med lokale projekter, hvilket er sket i regi af landets ”Anti-fouling Program”.

9.2.7.3 Vurdering

På baggrund af analysearbejdet vurderer evaluator, at bundmalingsprojekterne under Program for renere produkter har været unikke i et internationalt perspektiv. Denne vurdering skyldes primært, at de danske projekter har fokuseret på alternative metoder samt håndtering og rutiner for behandling af skibsbunde. Internationalt rettes indsatsen primært mod udvikling af kemiske løsninger suppleret med måling af giftforekomster med bundmaling som kilde.

9.2.8 Bilvask

9.2.8.1 Udgangspunktet for perspektiveringen

Sammenligningen er foretaget med afsæt i programprojektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” (J. 126-0426). Projektet fokuserede på både vaskemidler, hvor A- og B-stoffer skulle udfases og på rensningsanlæg. I sammenligningen er der primært fokuseret på recirkulering af procesvand i bilvaskehaller.

9.2.8.2 Generelle observationer

Evaluator har konstateret, at den svenske miljøstyrelse ”Naturvårdsverket” i 1996 formulerede nye målsætninger for vask af køretøjer – ”Allmänna råd 96:1”. Blandt andet blev der formuleret et delmål om 80 % genanvendelse af procesvand fra bilvaskehaller og et slutmål om helt lukkede systemer. I forlængelse af dette findes eksempler på, at ”Naturvårdsverket” har givet direkte investeringsbidrag til miljøtilpassede bilvaskehaller indenfor rammen af LIP, som var et lokalt investeringsprogram, der blev udmøntet i perioden 1998-2002. Bilvaskehaller er nu anmeldelsespligtige ifølge svensk miljølovgivning. Evaluator vil i denne sammenhæng henlede opmærksomheden på, at der i Sverige i dag findes bilvaskehaller med helt lukkede systemer, systemer med 80 % genanvendelse af procesvand og systemer med åben rensningsteknik.

I Sverige har der løbende været diskussion af problemer med kvalitet og driftssikkerhed knyttet til bilvaskehaller, og IVL har i den sammenhæng gennemført en brancheanalyse med fokus på miljøtilpassede bilvaskehaller^[82]. Analysen viste, at blandt andet vejsalt var årsag til problemer med recirkulation af procesvand. I selve analyserapporten er der endvidere præsenteret en række anbefalinger rettet mod at forbedre driftsforhold for miljøtilpassede bilvaskehaller. Endelig ønsker evaluator at henlede opmærksomheden på, at analyserapporten konkluderer, at bilvaskehaller, der ikke opererer med recirkulation, har store vanskeligheder med at overholde svenske miljøkrav, selvom de opererer med avanceret rensningsteknologi.

9.2.8.3 Vurdering

På baggrund af analysearbejdet kan evaluator konstatere, at der i internationalt regi foregår et bredt udviklingsarbejde rettet mod bilvaskehaller og i den sammenhæng reduktion af vandforbrug og forbedret rensning med henblik på at opfylde miljøkrav. Bilvaskprojektet under Program for renere produkter kan ses som en del af denne udvikling. Evaluator ønsker imidlertid at fremhæve projektets dobbeltfokus på både renere vaskemidler og renere teknologi og i den sammenhæng involvering af centrale nøgleaktører i projektet – herunder vaskemiddel- og teknologiproducenter samt store olieselskaber, der har bilvaskehaller som del af servicetilbuddet på deres tankstationer. Evaluator vurderer, at denne helhedstilgang har bidraget - og fortsat vil bidrage - til en positiv udvikling i Danmark.

9.3 Delkonklusion

I dette kapitel er sat fokus på Program for renere produkter i et internationalt perspektiv. På den ene side har det været formålet at undersøge, om programmet har været ”nyttigt” i internationalt regi, og på den anden side har det været formålet at vurdere programmets resultater i sammenligning med resultater fra andre landes indsatser rettet mod renere produkter.

Evaluator ønsker at understrege, at generelle miljøindsatser med offentlig støtte og ligeledes indsatser rettet mod renere produkter designes og implementeres i andre lande på mange forskellige måder og med involvering af mange forskellige aktører, når der sammenlignes med Danmark – herunder når der er tale om indsatser, der knytter sig til private virksomheders miljøarbejde. Eksempelvis i Japan er frivillige brancheaftaler almindelige, og miljøindsatser udmøntes af flere ministerier udover miljøministeriet – herunder industriministeriet, ministeriet for land og infrastruktur, undervisningsministeriet, landbrugsministeriet m.fl. I større lande som USA og Tyskland spiller også det lokale og regionale miljøarbejde i delstaterne en central rolle.

Program for renere produkter har med sin helhedsorientering været unikt, og det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning, hvor programmet i sin helhed kan vurderes i et internationalt perspektiv. Evaluator har ganske enkelt ikke kunnet identificere andre programmer i internationalt regi med en så udpræget helhedsorientering. Programmet adskiller sig blandt andet ved at have rettet sig mod en bred vifte af erhvervsområder og ligeledes at have rettet sig mod såvel strategisk kompetenceopbygning, målrettede uddannelsesindsatser, erhvervsudvikling, teknologiudvikling og innovation.

Evaluator har derfor udvalgt en række indsatsområder og konkrete projekter fra programmet og sammenlignet med lignende tiltag, der er implementeret i en række lande, som i analytisk øjemed er relevante i en sammenligning med programimplementering i Danmark.

Når der fokuseres isoleret på indsatsområder og virkemidler adskiller Program for renere produkter sig ikke nævneværdigt i en international sammenligning.

De forskellige indsatser under programmet er i overvejende grad på niveau med det miljøarbejde, som udføres internationalt. Det skyldes blandt andet, at de overordnede miljøpolitiske målsætninger i Europa er ensartede, og der er heller ikke markante forskelle, når der sammenlignes med Japan. Imidlertid adskiller USA sig fra de andre lande, selvom der i dag findes en række fælles indsatser på tværs af landene – eksempelvis i forbindelse med udfasning af bly. Analysearbejdet i dette kapitel har i flere tilfælde vist, at miljøindsatsen i USA er mere forsigtig og tilbageholdende sammenlignet med de andre analyserede lande.

Evaluator vurderer imidlertid, at programmets meget brede satsning på udfasning af bly har været helt unik, og i den sammenhæng vurderes dansk elektronikindustri – især mindre og mellemstore virksomheder – at have en umiddelbar konkurrencefordel, når EU’s RoHS-direktiv implementeres. Omfanget af indsatsen rettet mod PVC-affald er ligeledes unik i en international sammenligning.

Evaluator ønsker også at fremhæve, at der i lyset af programmets bredde og helhedsorientering er opstået en række synergier og særlige kombinationsmuligheder. Her skal der blandt andet henvises til kombinationen af indførelse af miljøledelsessystemer og opnåelse af miljømærker for konkrete produkter. Et andet eksempel, der kan fremhæves, er det dobbelte fokus på både renere vaskemidler og rensningsteknologi i det programprojekt, der fokuserede på at reducere vandforbrug i bilvaskehaller.

Som nævnt ovenfor er det ikke muligt samlet set at vurdere programmets resultater i et internationalt perspektiv. Evaluator ønsker imidlertid igen at henvise til at resultaterne fra programindsatsen rettet mod bly, som umiddelbart fremstår som meget stærk jf. de førnævnte konkurrencefordele for dansk elektronikindustri. Endelig skal der også henvises til programmets gode resultater med indførelse af miljøledelsessystemer i mindre danske virksomheder, hvilket eksempelvis i Sverige har været problemfyldt – særligt i de indledende faser.

Fodnoter

^[82] IVL Rapport B1554, Januari 2004

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.