Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i legetøj og børneartikler af skumplast

1. Kortlægning af legetøj

Formålet med Fase 1 er at kortlægge legetøj og børneartikler produceret af skumplast, der er på det danske marked samt deres kemiske sammensætning.

Fase 1 omfatter følgende underaktiviteter:

  • Definition af produkter
  • Kortlægning af legetøj og børneartikler af skumplast
  • Kemisk sammensætning af legetøj og børneartikler af skumplast
  • Estimat over forbruget
  • Udvælgelse af produkter til analyse

1.1 Definition af produkter

Miljøstyrelsen har i sin projektbeskrivelse præsenteret følgende eksempler på legetøj og børneartikler, der er fremstillet af skumplast: Gulvpuslespil og udklædningsgenstande, f.eks. masker, sværd og skjolde til rollespil. De fleste produkter, der er beregnet til den formaliserede form for rollespil, er fremstillet af latex og er derfor ikke medtaget i dette projekt. Bortset fra ovennævnte produktgruppe er tøjdyr, håndtag på cykelstyr, indlæg i rulleskøjter, beskyttelsesudstyr, skumbolde, svømmeudstyr, kroner og billedbøger medtaget i oversigten, hvis de indeholdt skumplast. Madrasser og møbler indeholdende skumplast blev undtaget, da de ikke anses for at være målet med projektet.

1.2 Kortlægning af legetøj og børneartikler af skumplast

Oversigten over legetøj og børneartikler af skumplast på det danske marked blev baseret på:

  • Kontakt med 24 grossister. Listen over potentielle grossister blev genereret fra www.zapp-online.dk. Kun 9 ud af 24 grossister forhandlede denne form for legetøj. Se tabel 1.1.
  • Baseret på en liste genereret fra www.nnerhverv.dk, blev 10 forhandlere af legetøj og børneartikler kontaktet. 5 af forretningerne blev valgt fordi de var blandt de største legetøjsforhandlere eller afdelinger af butikskæder. Jalsøe blev valgt p.g.a. det store udvalg af børneartikler og de resterende 4 mindre forretninger fordi de repræsenterer andre mærker af legetøj end de store butikker. Se tabel 1.2.
  • En søgning på danske websider blev foretaget i april 2005 på www.google.dk og www.yahoo.dk. Der blev søgt på ”legetøj og skumplast”, ”EVA skum sværd” og ”PUR skum legetøj”. Søgningen omfattede også navnene ”Visiodan” og ”Metrodan”, som blev fundet på skumplastprodukter i en forretning, der forhandler børneartikler ved navn Jalsøe. Referencer der indeholdt information om legetøj produceret af skumplast ses i tabel 1.3.

DTC vurderer, at ovennævnte aktiviteter er tilstrækkelige til at dække det danske marked for legetøj og børneartikler af skumplast. En liste over produkter på det danske marked vises i tabel 1.4.

Tabel 1.1 kontaktede legetøjsgrossister (fremhævet), referencer fra grossister til andre forhandlere (ikke fremhævet)

Nr. Grossister Adresse
1 Aage Mottlau A/S 3520 Farum
2 B.K.H. Sport & Leg* 2610 Rødovre
2.1 Select * 2600 Glostrup
2.2 Tress* 8660 Skanderborg
3 Best Buy Toys 6580 Vamdrup
4 Captoy 2860 Søborg
5 CK Team Trading Aps 8783 Hornsyld
6 Cova Collection Aps 7400 Herning
7 Danimals Educational Toys 8752 Østbirk
8 Dansk Supermarked* 8270 Højbjerg
9 Electronic Fun I/S 8464 Galten
10 FDB* 2620 Albertslund
11 G.A. Import* 2770 Kastrup
11.1 Tatic  
12 Hasbro Nordic 2600 Glostrup
13 Joy Toy 2680 Solrød Strand
14 K.E. Mathiasen A/S* 8220 Brabrand
15 Krea A/S* 8200 Århus N
16 Leico Aps 8700 Horsens
17 Maki Aps* 3500 Vørløse
18 Mattel Northern EuropeA/S 2605 Brøndby
19 Mega Trading 8240 Risskov
20 NikkoScandinaviaFilial A/S 2670 Greve
21 Ran-Play Gruppen A/S* 8900 Randers
22 TOP TOY A/S* 4000 Roskilde
23 Toys & Company 3000 Helsingør
24 VN Legetøj A/S 8361 Hasselager

*Forhandler af legetøj og børneartikler af skumplast.

Tabel 1.2 Forretninger, der forhandler legetøj og børneartikler

Nr. Navn Adresse
1 Absalon 1620 København V
2 Børne Shoppen* 2970 Hørsholm
3 BR* 3450 Allerød
4 Gk Legetøj Aps Herning Centret 7400 Herning
5 Jalsøe* 2500 Valby
6 Lego/Legoland* 7190 Billund
7 Magasin 2800 Kgs. Lyngby
8 Narnia* 3050 Humlebæk
9 Skagen Legecenter 9990 Skagen
10 Toys R`us* 2610 Rødovre

* Forretninger, der forhandler legetøj og børneartikler af skumplast

Tabel 1.3 Referencer fra danske websider med information om skumplastprodukter

Nr. Hjemmeside
1 www.a-sport.dk
2 www.legehuset.dk
3 www.metrodan.dk
4 www.visiodan.dk

Tabel 1.4 Produkter produceret af skumplast fundet på det danske marked.

Produkter Antal Alder
3-D aktivitetsbog 1 > 6 mdr.
Aktiveringslegetøj 1 > 7 mdr.
Aktiveringslegetøj 1 > 5 mdr.
Økse 4 > 3
Baby aktiveringsstativ 2 > 0
Babybog 2 < 3
Badebog 4 < 3
Cykelhjelm 12 > 3
Tavlesvamp 2 < 3
Badebræt 2 > 3
Babybadelegetøj 1 < 1,5
Klo 2 > 3
Helikopter med patroner 1 > 3
Kroner 15 > 3
Kroner og fjer 8 > 3
Affyringshåndtag 2 > 3
Håndgreb til dukkevogn 12 < 3
ØjeKlap 1  > 3
Gulvpuslespil 6 > 2
Gulvpuslespil, puslemåtter 6 < 3
Gulvpuslespil, puslemåtter 2 > 3
Skumbold (uspec.) 3 > 3
Skumbold (unspec) 4 < 3
Skumbold (Ø15 cm) 1 < 3
Skumbold (Ø18 cm) 3 < 3
Skumbold (Ø21 cm) 4 > 3
Skumbold (Ø27 cm) 3 > 3
Skumbold (Ø36 cm) 2 > 3
Skumbold (Ø46 cm) 1 > 3
Skumbold (Ø48 cm) 1 > 3
Skumbold (Ø54 cm) 1 > 3
Skumbold (Ø65 cm) 1 > 3
Skumketcher 1 > 3
Skumtennisbold 5 < 3
Fodbold 3 > 3
Fodbold 1 < 3
Målmandshandsker 1 > 3
Hammer 1 > 3*
Håndbold 3 < 3
Håndbold 1 > 3
Hat 1 > 3*
Hjelm 3 > 3*
Indianerfjer 1 > 3
Børnemobiltlf. 1 > 6
Kniv 1 > 3*
Maske 10 > 3
Spejl 1 < 3
Spejl (skumkanter) 2 > 3
Billedbog 1 > 3*
Piralkrog 1 > 3*
Aktivitetslegetøj til bil 1 > 3*
Politiskilt 1 > 3*
Riffel 1 >3*
Kegle 1 > 3*
Rulleskøjter 9 > 3
Benbeskyttere til rulleskøjter 1 > 3
Sabel 1 > 3*
Krumsabel 1 > 3
Sherifskilt, pistoler, geværer, etc. 11 > 3
Skjold 37 > 3
Skøjtehjem 1 > 3
Håndgreb til sjippetov 2 > 3
Klodser 2 > 3*
Skumbat 2 > 3
Svømmebræt 7 > 3
Svømmebræt 8 > 3*
Svømmebælte 2 0-6
Svømmebælte 2 6-12
Svømmebælte 11 Afhænger af barnets vægt
Svømmekrave 2 > 3
Svømmevest 1 2-6
Sværd 51 > 3
Diadem 1 > 3*
Tomahawk 1 > 3*
Legeværktøj 2 > 3*
Volleyball 1 > 6
Volleyball 2 > 3
Walki Talki 1 > 3*
Torso udklædningstøj 1 > 3*
Prinsesse udklædning 1 > 3*
Udklædningstøj 1 > 3*
Svømmevinger 2 > 3*
Total 317  

* anslået af DTC

Ø = diameter

Figur 1 Fordeling på typer af legetøj og børneartikler baseret på tal fra kortlægningen.

Figur 1 Fordeling på typer af legetøj og børneartikler baseret på tal fra kortlægningen

1.3 Kemisk sammensætning af legetøj og børneartikler af skumplast

Erfaringen viser, at det ofte er vanskeligt at få fuldstændige kemiske sammensætningsoplysninger hos producenter. Da de fleste produkter, der er relevante for dette projekt, er produceret i Fjernøsten, har udarbejdelsen af oversigten over den kemiske sammensætning vist sig at være vanskelig og de tilgængelige oplysninger meget sparsomme. Det var ikke muligt at få produkternes fuldstændige kemiske sammensætningsoplysninger. Kun 2 producenter returnerede delvise informationer vedrørende produkternes kemiske sammensætning. Da dette sker under fortrolighed, har vi af hensyn til gennemskueligheden i produktoplysningerne undladt at angive disse informationer.

1.4. Estimeret forbrug

DTC modtog oplysninger om salgstal fra meget få forhandlere af legetøj og børneartikler af skumplast.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark (FLD), der omfatter syv af de største producenter i Danmark, vurderer, at mindre end 1 % af alt legetøj er fremstillet af skumplast (1).

Oplysninger om importerede produkter angivet enten i kg eller DKK blev fundet på Danmarks Statistik’s webside – www.statistikbanken. dk (2).

DTC estimerede, at der er fire hovedgrupper af legetøj produceret af skumplast. De fire hovedgrupper er legetøjsvåben, puslespil, bolde og svømmeudstyr. De øvrige produkter er mere isolerede eksempler, f.eks. en tavle med en svamp af skum, en dukkevogn med håndtag af skum eller rulleskøjter med skumindlæg. Da hensigten med dette projekt ikke tillader en fyldestgørende undersøgelse af de forskellige produkter, har vi besluttet at fokusere på hovedgrupperne (tabel 1.5).

Da det ikke var muligt at vælge data på specifikke materialer, valgte DTC i statistikbasen mere overordnede data, som blev efterfulgt af et estimat specifikt på skumplastprodukter. Data er blevet valgt således: De fire hovedgruppers betegnelse i statistikbasen er: ”Legetøjsvåben”, ”puslespil undtagen træpuslespil”, ”bolde med undtagelse af golfbolde, bordtennisbolde, tennisbolde, cricketbolde, polobolde og oppustelige bolde” og ”svømmeudstyr inklusive svømme- og soppebassiner og børneartikler til udendørs brug”.

DTC fandt hverken legetøj eller børneartikler af plastskum, der var produceret i Danmark. Derfor omfatter nedennævnte estimat kun importerede mængder.

Tabel 1.5 Estimeret mængde legetøj og børneartikler af skumplast importeret i 2004
Estimatet er baseret på 4 hovedgrupper af legetøj

Børneartikler Importeret mængde i 2004 (ton)[1] Heraf fremstillet af skumplast (%)* Estimeret mængde fremstillet af skumplast
 i 2004 (ton)*
Legetøjsvåben 727,4 5 36,4
Puslespil, undtagen puslespil af træ 429,6 5 21,5
Bolde, undtagen bordtennis-, tennis-, cricket-, polo- og oppustelige bolde. 451,9 5 22,6
Svømmeudstyr, herunder svømme- og soppebassiner and børneartikler til udendørs brug 9067,9 1 90,7
Total 10.676,8   171,2
* Estimeret af DTC      

Den totale mængde af importeret legetøj og børneartikler produceret af skumplast i 2004 er estimeret til 171,2 ton.

1.5 Udvælgelse af produkter til analyse

Miljøstyrelsen har udvalgt følgende produkter til testning.

Tabel 1.6 Produkter til testning

Produkt Nr. Argumentation
Sværd 1 Sværd repræsenterer en stor del af det skumplastlegetøj, der er på markedet og er derfor relevant at teste.
Gulvpuslespil 1 2 Udformningen af gulvpuslespil af skumplast betyder, at det ofte anvendes som blødt underlag til børn, der er mindre end 3 år. De kan også anvendes som et pusletæppe, hvor der er fuld kropskontakt. Dette puslespil er mærket “til børn på et år eller mere”. Valget af puslespillet er desuden baseret på en forbrugeranmeldelse fra Tjekkiet om et andet gulvpuslespil, der er produceret i Kina.
Svømmebræt 3 Svømmebrættet har form som en frø og vurderes derfor  at kunne tiltrække opmærksomheden hos børn mindre end tre år. Der er desuden megen fokus på badelegetøj af blødgjorte polymerer, og det er derfor relevant at teste alternativer, der er fremstillet af skumplast.
Aktivitetstæppe 4 Anbefales til børn fra 0 år. Ophold på tæppet medfører fuld kropskontakt og ofte i længere tid.
Maske 5 Fuld ansigtskontakt og potentiel migration af kemikalier gennem svedafsondring.
Bog 6 Anbefales til børn under 3 år, som kan forventes at ville sutte på den med risiko for migration af kemikalier gennem spyt.
Gulvpuslespil 2 7 Dette puslespil er mærket ”kun til børn på mere end 3 år”. Sikkerhedsstyrelsen har imidlertid afgjort at produktet henvender sig til børn < 3 år. Udformningen af gulvpuslespillet betyder, at det ofte anvendes som et blødt underlag til børn mindre end 3 år. Det kan også anvendes som et pusletæppe, hvor der er fuld kropskontakt. Valget af puslespillet er desuden baseret på en forbrugeranmeldelse fra Tjekkiet om et andet gulvpuslespil, der er produceret i Kina.
Bold 8 Boldens navn angiver, at den kan bruges af børn på mindre end tre år. Derudover er boldens diameter mindre end 20 cm og henvender sig derfor til børn på mindre end tre år.


Fodnoter

[1]. Danmarks statistik – www.statistikbanken.dk: Oplysninger om importerede produkter i kg (2).

 



Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.