Kulbrinte i betonslam

4 Kilder til kulbrinte i betonslam

For at afklare hvorledes de forskellige formolier og additiver i betonfabrikationen opfører sig i en analyse for "kulbrinte", er der gennemført GC/MS analyser af en række udvalgte formolier. Der er analyseret for såvel vegetabilskbaserede formolier som mineraloliebaserede formolier. Desuden er der gennemført analyser af nogle af de rene råvarer, som i dag anvendes især i forbindelse med formulering af vegetabilskbaserede formolier.

Analyserne er udført på Teknologisk Institut, og en gennemgang af de enkelte produkter finder man i bilag B.

4.1 Vegetabilske formolier

På nær en enkelt er der ingen af de vegetabilskbaserede formolier, der er undersøgt, som indeholder kulbrinte. I en enkelt olieprøve viser en GC/MS analyse af olien, at olien indeholder små mængder mineralsk olie. Indholdet af kulbrinte er i størrelsesorden 3%. Resten af produktet er sandsynligvis vegetabilsk olie.

I alle de øvrige olier, der er på vegetabilsk basis, ser man ved analyserne kun indholdet af fedtsyre eller esterificeret fedtsyre. Resten af produkterne, som sandsynligvis er ren planteolie og/eller vand, giver intet udslag i GC-analyserne.

For at dokumentere egenskaberne af de vegetabilske olier, fedtsyrer og fedtsyreestre i forbindelse med en traditionel gaskromatografisk analyse for kulbrinter er der gennemført en serie analyser af råvarerne til de vegetabilskbaserede olier. Resultaterne kan ses i bilag B.

Som forventet giver den rene rapsolie intet udslag ved en gaskromatografisk analyse. Derimod er det muligt at detektere såvel fedtsyrer som fedsyreestre. Man ser endvidere, at fedtsyrer og fedtsyreestre let kan forveksles med kulbrinte i forbindelse med en GC/FID analyse.

4.2 Mineraloliebaserede formolier

GC/MS analysen af et udvalg af mineraloliebaserede formolier (se bilag B) viser tydeligt, at disse typisk består af hovedsagelig en mineraloliebaseret kulbrinte eventuelt tilsat mindre mængder additiver.

4.3 Sammenlignede analyse af en række formolier

Spæncom A/S har i august 2000 ladet 5 udvalgte formolier analysere for kulbrinte. Resultaterne ses i bilag B.

Der er analyseret både mineraloliebaserede formolier og vegetabilskbaserede formolier, og der er fundet "kulbrinter" i alle formolierne. Langt de højeste koncentrationer finder man i de olier, der af producenten er opgivet at være mineraloliebaserede, men også i de vegetabilskbaserede olier finder man "kulbrinter".

På grundlag af det kendskab, der i dette projekt er opnået omkring formolierne, må man forvente, at der her sandsynligvis er tale om, at fedtsyre og fedtsyreestre fejlagtigt er medregnet som kulbrinter. Det viser sig dog, at et enkelt produkt, som er fortrinsvis på vegetabilsk basis, faktisk indeholder en lille mængde mineralsk kulbrinte.

4.4 Andre tilsætningsstoffer i betonindustrien

Disse additiver er typisk polymere stoffer med meget lave damptryk, som derfor ikke vil kunne indgå i den gaskromatografiske analyse for kulbrinte. For at sikre at stofferne ikke alligevel medvirker til at give et "falsk positivt" udslag for kulbrinte, er der analyseret et mindre udvalg af produkter:

  • Sika ViscoCrete-22 (VP), som er et superplastificerende tilsætningsstof.
  • Sika Rapid-2, som er et afbindings- og hærdningsaccelererende tilsætningsstof.
  • SikaAer-15b, som er et luftindblandende tilsætningsstof.

Der er ikke i nogen af ovenstående produkter fundet nævneværdige mængder (maks. 2 mg/g) af stoffer, der kan gaskromatograferes under de vilkår, som anvendes i forbindelse med analyse for kulbrinter i betonslam.

4.5 Smøreolie og hydraulikolie

Næsten al smøreolie og hovedparten af den hydraulikolie, der anvendes i dag, er mineraloliebaseret. Hvis man spilder denne type olie, og spildet havner i betonslammet, vil det resultere i forhøjede kulbrintekoncentrationer.

Det er umuligt eller meget vanskeligt ved hjælp af kemiske analyser at skelne brændstof og smøreolier fra mineraloliebaserede formolier.

Der er imidlertid også udviklet hydraulikolier og kædeolier på vegetabilsk basis, og det må forventes, at disse olier i betonslam vil bindes meget kraftigt til slammet. Under alle omstændigheder vil den type olie ikke udgøre noget nævneværdigt miljøproblem.

Det kan til illustration af problemstillingen nævnes, at Skov- og Naturstyrelsen for at undgå forurening i skoven kræver, at alle skovmaskiner skal benytte biologisk nedbrydelige hydraulikolier, som kan være vegetabilske eller på esterbasis. Tilsvarende skal alle motorsave benytte biologisk nedbrydelige kædeolier, som kan være vegetabilske eller på esterbasis.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.