Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2006 – Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

1 Indledning

Den danske miljøminister har udtrykt ønske om, at omkostningerne for Danmark, ved at forpligte sig til reduktionsmålsætninger på hhv. 15-30% i 2020 og 60-80% i 2050, skal belyses. Målene svarer til de anbefalinger, der blev vedtaget på det europæiske miljørådsmøde i marts 2005.^[1] Reduktionsmålene bygger på det overordnede mål i FN’s klimakonvention, nemlig at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig indvirkning på det globale klimasystem. For at nå dette mål, har FN’s klimapanel (IPCC) beregnet, at den årlige, globale, gennemsnitlige overfladetemperatur ikke må stige mere end 2°C over det førindustrielle niveau. Samtidig har nylige videnskabelige forskningsresultater udført i IPCC regi vist, at hvis dette langsigtede temperaturmål skal være inden for rækkevidde, så skal de globale drivhusgasemissioner toppe inden for de næste årtier og falde med mindst 15% og måske helt op til 50% i 2050 i forhold til 1990 niveauerne.

Dette er baggrunden for, at EU på miljørådsmødet i marts 2005 konkluderede, at de industrialiserede lande må overveje reduktioner i størrelsesordenen 15-30% i 2020 og 60-80% i 2050, hvis der skal være plads til økonomisk vækst i udviklingslandene.

Rådet forholder sig også til EU-Kommissionens rapport (meddelelse): Winning the battle against global climate change, Commission of the European Communities (2005), se en beskrivelse af rapporten i afsnit 4.2. Efter Rådets opfattelse er der stadig flere videnskabelige beviser for, at fordelene ved at begrænse stigningen i den globale temperatur til 2°C rigeligt opvejer omkostningerne ved at reducere CO₂-udledningen. Rådet understreger også betydningen af en øjeblikkelig og effektiv gennemførelse af politikker, som nedbringer CO₂-udledningen, og at det vil kunne blive nødvendigt at stabilisere koncentrationerne på langt under 550 ppm CO₂-ækvivalenter.

Rådet opfordrer EU-Kommissionen til at fortsætte sin cost-benefit-analyse af den fremtidige klimapolitik, herunder bl.a. at belyse fordelene ved klimaændringer, omkostningerne ved passivitet og en økonomisk vurdering af skader forårsaget af klimaændringer. Formålet med projektet, som denne rapport er et første bidrag til, er at belyse omkostningerne for Danmarks økonomi ved drivhusgasreduktioner på 60-80% i 2050.

Scenariet, der opstilles i projektbeskrivelsen for 2050 er:

et globalt dækkende klimasamarbejde, dvs. at alle verdens lande har forpligtet sig til nationale mål om CO₂-reduktion
en global reduktion på 15-50% i år 2050, svarende til, at verdens nuværende industrilande reducerer deres udledning af drivhusgasser med 60-80%.

Rapporten giver et overblik over relevante studier og konklusionerne heri. I beskrivelsen af studierne fokuserer vi på de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere udledningen af drivhusgasser på de scenarier, som er blevet analyseret, på de modeller, som er anvendt, og endelig på de forudsætninger, som er lagt til grund for de gennemførte analyser.

Rapporten er opbygget på denne måde:

I afsnit 2 gennemgås nogle centrale studier af omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser, heraf tre studier, som projektets følgegruppe har peget på. Disse er udarbejdet af henholdsvis EU-Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Department of Trade and Industry i England. I afsnit 3 giver vi en kort beskrivelse af nogle af de klimamodeller, som er blevet anvendt i de udvalgte studier til at analysere forskellige scenarier for reduktion af udledningen af drivhusgasser. I afsnit 4 gennemgår vi, efter følgegruppens ønske, nogle kilder til prognoser for den fremtidige teknologiske udvikling. Rapporten indeholder derudover en oversigt over den litteratur, vores litteratur survey bygger på.

Fodnoter

^[1]. EU's statsministre anbefalede målet i 2020, men henviste derefter blot til miljøministrenes anbefalinger på det lange sigt (2050-målsætningen), rådsmødet vedtog således kun et mål for 2020.