Miljøprojekt, 1100 – Metalafgivelse til drikkevand, Del 3

Metalafgivelse til drikkevand, Del 3

5. Konklusion

De udførte forsøg er rimelig repræsentative for forholdene i drikkevandsinstallationer. I praksis er der et stort variationsmønster.
Forlængede undersøgelser af metalafgivelse i drikkevand i Lysholt (2002-2005) viser samme tendens, som i den 1-årige eksponering. Materialerne varmforzinket stål, kobber og kobberlegeringer er undersøgt.
Kobberafgivelse fra kobberrør og zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør testet i Lysholt opfyldte kravene til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse [3], hvilket ikke var tilfældet for samme materialer undersøgt tidligere i hårdere vand.
Blyafgivelsen fra varmforzinkede stålrør afspejlede allerede efter 10 uger blyindholdet i zinklaget. Efter et halvt år kunne også rør med højt blyindhold (0,7%) overholde krav i Miljøministeriets Bekendtgørelse [3]. Der var fortsat lav blyafgivelse , i Lysholt vand, fra varmforzinkede stålrør i hele forsøgsperioden.
Det gælder i alle danske vandtyper, at varmforzinkede stålrør med lavere blyindhold afgiver mindre bly til drikkevandet.
Afgivelsen af bly, kobber og arsen er tilfredsstillende lav (dvs. opfylder krav til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse) fra kobberlegeringerne alm. messing, DZR-messing og rødgods fremstillet som standardprøveemner og monteret i rør af rustfrit stål. For DZR-messing er blyafgivelsen dog for høj i de 3 første måneder med mindre en særlig vaskeproces foretages, og afgivelsen ligger selv efter 3 års eksponering lige på grænsen af det tilladte. I testriggen udgjorde armaturmaterialerne 15% af testrøret under prøven.
Afgivelse af nikkel er lav fra messing og DZR-messing. Den testede rødgods var tillegeret meget nikkel (1,1%). Nikkelafgivelsen herfra var høj men kunne i Lysholt vand godt opfylde kravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse efter ½ års eksponering. Dette gælder, når vandværksvandet som udgangspunkt ikke indeholder nikkel.