| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005 - Salg 2003, 2004 og 2005: Behandlingshyppighed 2005

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug tager udgangspunkt i den del af det samlede landbrugsareal, der aktivt anvendes til planteavl dvs. omdriftsarealet.

Omdriftsarealet defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (177.000 ha i 2005), udyrkede brakarealer (193.000 ha i 2005) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende. Størrelsen af det samlede omdriftsareal har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret; ca. 2,26-2,28 mill. ha. I 2005 var omdriftsarealet med 2,23 mill. ha dog en smule mindre end de foregående år.

For at få størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, der er den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, fratrækkes desuden de økologisk dyrkede arealer. Den samlede størrelse af disse udgjorde i 2005 ca. 100.000 ha, hvorved størrelsen af det konventionelt dyrkede omdriftsareal i 2005 har kunnet opgøres til ca. 2,13 mill. ha.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2002-2005 fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2002-2005. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

¹         Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
²         Inkl. ærter til konserves

Med hensyn til dyrkningen af de enkelte afgrødetyper er den klart største ændring i forhold til 2004, at arealet med græs og kløver i omdriften for første gang i en årrække er steget (med mere end 50.000 ha til en total på 225.000 ha). Arealerne med raps og andre frøafgrøder har fortsat den stigning, der har kunnet observeres i de senere år, mens arealet med mark- og konservesærter efterhånden er meget beskedent (10.000 ha i 2005). Det samlede roeareal er nu nede på ca. 50.000 ha.

2.2 Klimaforhold

De gennemsnitlige klimaforhold på landsplan i vækstsæsonen 2005 beskrives kort herunder da de har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser.

Der var rimelige forhold for etablering af vinterafgrøder i efteråret 2004 og vinteren 2004-2005 var gennemgående mild. Især i december og januar måneder lå gennemsnitstemperaturen over det normale for årstiden (hhv. 2,4 og 3,6 grader), mens nedbørsforholdene stort set var gennemsnitlige.

Marts var lidt køligere end normalt, mens april omvendt var lidt lunere. April var nedbørsfattig (29 mod normalt 41 mm), mens begge måneder var meget solrige med hhv. 180 og 221 timers solskin. Maj måned var gennemsnitlig både med hensyn til temperatur og solskin, men var lidt fugtigere end i et normalår (61 mm mod 48 mm).

Samlet set var den første sommermåned, juni, tæt på det normale, men første halvdel af måneden var våd, mens den sidste del var tør, varm og så solrig, at det samlede antal solskinstimer for måneden blev 20 % højere end normalt. Juli var 1,6 grader varmere end gennemsnittet, men sammenlagt noget mere fugtig (96 mm mod 66 mm), primært forårsaget af tordenbyger i den sidste del af måneden. Disse fortsatte ind i starten af august, der dog sammenlagt blev noget mere tør end normalt (51 mod 67 mm), mens temperatur og antal af solskinstimer var nær det normale.

Efterårsmånederne september og oktober var begge næsten 2 grader lunere end normalt og de var tillige meget solrige og, især for septembers vedkommende, med mindre nedbør end sædvanligt. I september faldt der således kun 28 mm nedbør mod normalt 73 mm. Disse klimaforhold medvirkede til en god etablering af vinterafgrøderne i efteråret 2005.

2.3 Skadegørere

De klimatiske forhold hen over vinteren og bevirkede at anvendelsen af ukrudtsmidler i marker med vintersæd var lidt større end normalt, især i de marker, der ikke havde modtaget behandling om efteråret. Til gengæld var angrebene af svampesygdomme i vinterafgrøderne gennemgående svage eller moderate. Dog var der en del meldug i modtagelige sorter af triticale. I vårbyg forekom der ret udbredte angreb af meldug, mens øvrige sygdomsangreb i vårsæden gennemgående var svage. Med hensyn til skadedyr indtraf bladlusangreb først relativt sent i både vinter- og vårsæd, men fik i løbet af juli måned ret kraftig udbredelse i både byg og hvede. Øvrige skadedyrsangreb i kornafgrøderne var svage.

I raps og andre frøafgrøder var angreb af såvel sygdomme som skadedyr generelt svage i 2005 og dette var gennemgående også tilfældet for bælgsæden, hvor der dog forekom kraftige bladlusangreb en del steder fra ultimo juni.

I kartofler var der udbredte angreb af kartoffelskimmel. Angrebene startede allerede i juni og udviklede sig kraftigt i løbet af juli. knoldskimmel udgjorde kun et mindre problem, mens der forekom virus i læggekartofler.

Meldug forekom udbredt i sukkerroer i september, mens Ramularia udviklede sig kraftigt i oktober.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.