| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt

1 Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Kortlægning af stenuldspotentialet
• 1.2 Indsamlings- og rensningsscenarier
• 1.3 Genanvendelsesmodeller
• 1.4 Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser
• 1.5 Vurderingen af de økonomiske konsekvenser
• 1.6 Sammenfattet vurdering

Denne rapport omhandler undersøgelser af muligheden for at skabe genanvendelsesløsninger for brugt stenuld, herunder at undersøge om det er miljømæssigt og privatøkonomisk fordelagtigt med genanvendelse enten hos Rockwool eller hos en anden modtager. Undersøgelserne inkluderer følgende punkter:

• Kortlægning af stenuldspotentialet
• Opstilling af mulige indsamlings- og rensningsscenarier
• Opstilling af forskellige genanvendelsesmodeller med forskellige modtagere af det brugte stenuld
• Vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved de enkelte scenarier
• Vurdering af de privatøkonomiske konsekvenser ved de enkelte scenarier

Konceptet for undersøgelsen er, at alt brugt stenuld skal indsamles enten efter sortering på byggepladser og genbrugspladser eller på sorteringsanlæg, for derefter at blive recirkuleret til Rockwoolfabrikkerne eller andre alternative modtagere.

Formålet har været at opsætte mulige genanvendelsesscenarier og vurdere alle scenarier med hensyn til miljø og økonomi, for herefter at holde disse resultater op imod praktiske forhindringer for, at scenarierne kan få succes. Ud fra betragtningerne om miljø, økonomi og praktiske forhindringer skal der anbefales en eller flere scenarier, der skal undersøges videre i et eventuelt hovedprojekt.

1.1 Kortlægning af stenuldspotentialet

Potentialet af brugt stenuld der forventes at blive taget ud af den danske bygningsmasse i årene 2002-2012, blev beregnet ud fra to modeller:

• Model 1 tager udgangspunkt i mængden af nedrevne og renoverede bygninger samt mængden af isoleringsaffald, der kommer fra disse to typer bygningsarbejder
• Model 2 tager udgangspunkt i mængden af det affald, hvor der forventes at være isoleringsmateriale i, samt indholdet af isoleringsmateriale i dette affald.

Det blev konkluderet, at de beregnede mængder udfra model 1 var baseret på de mest realistiske betragtninger, og er derfor det bedste overslag til de videre beregninger i projektet. Mængderne for stenuldspotentialet beregnet via kortlægningsmodel 1 kan ses i nedenstående tabel for perioden 2002 -2012.

Stenuldspotentialet ses at stige væsentligt i perioden. Det skyldes, at flere af de bygninger, der bliver revet ned eller renoveret vil indeholde isoleringsmateriale. Data og informationer til beregning af potentialet har for størstedelen ikke været let tilgængelige, og der er foretaget kvalitative estimater for nogle beregningsparametre. Der er således en usikkerhedsmargen for potentialet på ca. ±1.000 ton. Til de videre beregninger i projektet blev potentialet for 2003 benyttet.

1.2 Indsamlings- og rensningsscenarier

Der blev opstillet tre forskellige indsamlings- og rensningsscenarier til indsamling, rensning, neddeling og transport af det brugte stenuld til Rockwoolfabrikkerne eller til en anden modtager af brugt stenuld. De tre modeller beskriver følgende løsninger:

o        Kildesortering på byggepladserne. Sortering udføres og betales af bygherre.

o        Sortering af de affaldsfraktioner af byggeaffaldet, der kan indeholde isolering på et regionalt sorteringsanlæg. Maskinel og manuel sortering.

o        Sortering af de affaldsfraktioner af byggeaffaldet, der kan indeholde isolering på et centralt sorteringsanlæg. Maskinel og manuel sortering.

Det vurderes, at ca. 70-75% af det brugte stenuld føres videre i genanvendelsessystemet, mens 20-25% betragtes som sorteringsrest for alle indsamlings- og rensningsscenarier. Glasuld og stenuld er ofte blandet sammen, og det vurderes at 20-25% glasuld føres videre sammen med stenulden i genanvendelsessystemet, en mængde der er acceptabel for Rockwool.

Alle typer sortering og rensning forudsættes at kunne leve op til Rockwools krav til kvaliteten af det brugte stenuld. Behov for termisk behandling vil være afhængig af indholdet af kemiske urenheder, og anbefales undersøgt i videre undersøgelser. Endelig afklaring af sorteringskvaliteten samt renheden af den brugte stenuld kan først afgøres ved praktiske sorteringsforsøg.

Ved opstilling af indsamlingsscenarierne vurderes det, at det mest realistiske og praktisk gennemførlige system for genanvendelse af brugt stenuld, vurderes at være en kombination af kildesortering og sortering på sorteringsanlæg. Denne kombination sker allerede på nedrivnings- og renoveringspladserne i dag, hvor ca. halvdelen kildesorteres i forbindelse med selektiv nedrivning til et vist niveau, mens resten blandes med andet affald. Brug af regionalt eller centralt sorteringsanlæg afhænger af den geografiske placering.

For at få systemet med genbrug af brugt stenuld til at virke praksis, er det nødvendigt at der etableres aftaler med nedbrydningsvirksomheder, byggefirmaer, genbrugspladser, behandlere af affaldet (sorteringsanlæg), lokale transportører og myndighederne.

1.3 Genanvendelsesmodeller

I projektet har det vist sig, at der er mulighed for, at andre end Rockwool kan modtage det brugte stenuld. RGS90 er ved at opstarte en produktion af blæsesand (Carbogrit) ved Stigsnæs baseret på brug af genanvendelsesmaterialer som råmaterialer. Det brugte stenuld er velegnet til produktion af blæsesandet, og en mængde blæsesand svarende til mængden af brugt stenuld afleveret hos RGS90 kan efter brug føres tilbage til Rockwools produktion. I projektet er der således opstillet i alt tre alternativer for genanvendelse:

• Alt til Rockwoolfabrikkerne
• Delvist til Rockwoolfabrikkerne og delvist til Stigsnæs
• Alt til Stigsnæs

Rockwools råmaterialeindtag er forskellig afhængig af, om der tilbagetages brugt stenuld eller brugt blæsesand. Det har derfor været nødvendigt at opsætte forskellige genanvendelsesmodeller afhængig af, hvilke råmaterialer der tilføres Rockwools produktion.

1.4 Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser

Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget med UMIP’s miljøvurderingsmetode og er baseret på sammenligning med det nuværende bortskaffelsessystem - referencesystemet. Kun de processer, der vurderes at være forskellige for referencesystemet og modeller medtages i vurderingen.

På følgende punkter vurderes der, at være en forskel mellem referencesystem og en eller flere af de opsatte modeller:

• En vis del transport fra affaldskilde til sortering/omlastning
• Transport fra sortering eller omlastning til modtager af det brugte stenuld
• Råmaterialesammensætningen hos Rockwool vil ændres ved indtag af brugt stenuld eller brugt blæsesand. Heraf følger besparelser eller merforbrug af råmaterialer og tilhørende transport
• Besparelse på deponi af brugt stenuld

På enkelte punkter vurderes det, at der ikke vil være forskel mellem referencesystemet og de opsatte modeller. Det drejer sig om følgende:

• En vis del transport fra affaldskilde til sortering/omlastning
• Ingen forventet ændring i Rockwools energiforbrug
• Ingen forventet ændring i Rockwools emissioner til miljøet

Resultaterne for miljøvurderingen normaliseres og vægtes, således at de er sammenlignelige på tværs af de enkelte miljøpåvirkningskategorier og afspejler hvor alvorligt samfundet betragter disse miljøpåvirkninger. De vægtede bidrag til henholdsvis miljøeffekter og ressourceforbrug summeres for sammenligningens skyld.

De vægtede resultater for miljøvurderingen af de opstillede scenarier i år 2003, ses i nedenstående tabel.

Konklusionen på miljøvurderingen er, at miljøbelastningerne reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld for alle scenarier frem for at stenulden deponeres, mens der forbruges lidt flere ressourcer. Reduktionen er størst ved kildesortering af affaldet og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool.

Det dominerende for resultatet af miljøvurderingen er den store gevinst, der fås ved besparelse af volumenaffald til deponi. Uden denne besparelse vil alle scenarier give anledning til ekstra miljøbelastninger fra henholdsvis transport  og ændring af Rockwools materialeindtag i forhold til referencesystemet.

Forskellen mellem miljøresultaterne kan dog ikke siges at være signifikante, og det er svært at give en fast anbefaling på baggrund af resultaterne fra miljøvurderingen.

1.5 Vurderingen af de økonomiske konsekvenser

Ved økonomivurderingen benyttes det nuværende bortskaffelsessystem ligeledes som referencesystem, og der betragtes kun de økonomiske konsekvenser der er forskellige mellem referencesystem og opstillede modeller.

Følgende betragtninger inddrages i økonomivurderingen:

• Omkostninger ved sortering
• Deponi af sorteringsrest
• Transport fra sortering til modtager
• Kapitalomkostninger (investering i modtagesystem hos Rockwool, sorteringsudstyr mv.)
• Driftsomkostninger
• Ændringer i Rockwools råmaterialesammensætning ved inddragelse af brugt stenuld.

De totale omkostninger ved de enkelte genanvendelsesscenarier ses i de nedenstående tabeller for henholdsvis den totale mængde stenuld og pr. ton stenuld.

Omkostningerne for referencesystemet friholdt fra alle processer der er fælles for referencesystemet og de opstillede modeller er på 5.083.560 kr eller 810 kr/ton, hvilket er omkostningerne ved deponering af stenulden.

Konklusionen udfra resultaterne af økonomivurderingen er således at der opnås en økonomiske fordel ved kildesortering af affaldet, mens sortering på sorteringsanlæg vil have lidt flere omkostninger. Sortering på sorteringsanlæg vil i praksis ske på en kombination af regionale og centrale sorteringsanlæg, som følge af de eksisterende anlæg. De beregnede omkostninger for sortering på sorteringsanlæg har vist sig at være på cirka samme niveau, som RGS90´s omkostningsoverslag for et genanvendelsessystem, som er 950 kr/ton.

Ved vurderingen af de økonomiske omkostninger for de enkelte scenarier er der flere betragtninger, der skal tages forbehold for. De mest betydende er prisoverslaget for sortering på anlæg, pris for transport samt omkostninger for bygherrerne. Omkostningerne for sortering er estimeret med en vis usikkerhed, da det ikke har været muligt at få konkrete bud fra sorteringsudbydere fritaget for statsgebyr for modtagelse mv. Priserne for transport vil muligvis være lavere ved konkret udførelse af et genanvendelsessystem end de priser der er medtaget i beregningerne, der er et gennemsnitligt prisoverslag fra en lang række transportører. Omkostningerne for entreprenørerne vurderes at stige ved genanvendelse af det brugte stenuld frem for deponi. Stigningen vil hovedsageligt ske ved kildesortering, hvor der vil være øgede omkostninger for mandetimer.

Konklusionen på den økonomiske vurdering, er at hvis der udelukkende ses på de økonomiske resultater, kan det anbefales at lave videre undersøgelser på de scenarier, hvor indsamlingen sker via kildesortering og hvor mængden deles mellem Rockwool og Stigsnæs, eller hvor Rockwool modtager den totale mængde brugte stenuld. Senere sorteringsforsøg kan muligvis vise at der er behov for et manuelt eftercheck af sorteringskvaliteten for det kildesorterede stenuld, men dette bør kunne gøres for en økonomisk ramme, så scenarierne stadig er omkostningsmæssigt fordelagtigt i forhold til sortering på anlæg .

1.6 Sammenfattet vurdering

Den samlede vurdering af de opstillede genanvendelsesscenarier lægger vægt på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser samt på de praktiske problemstillinger ved gennemførelse af de enkelte scenarier.

Miljøvurderingen viste, at der ikke var en signifikant miljømæssig forskel mellem de opsatte scenarier. Uanset valg af scenarium vil der opnås en miljømæssig besparelse ved genanvendelse af brugt stenuld.

For så vidt angår de privatøkonomiske betragtninger, ligger omkostningerne ved at sikre genanvendelse via kildesortering, som angivet i rapporten, under prisen for deponering på 810 kr/ton, mens de ligger lidt over for sortering på anlæg. Omkostningerne ved sortering og rensning på anlæg ligger lidt under RGS90’s bud på 950 kr/ton for et totalt sorterings- og behandlingskoncept .

De praktiske problemstillinger ved gennemførelse af de enkelte scenarier er hovedsageligt den kvalitet, som kan opnås for de enkelte scenarier, hvor kvaliteten ved kildesortering vurderes at være ringest. Her er der en konflikt mellem de økonomiske fordele og Rockwools krav til kvalitet. Det vurderes dog at der kan opnås en tilfredsstillende kvalitet af kildesorteringen på de store pladser, hvor der i dag udføres en vis form for kildesortering.

Konklusionen på opvejningen af de økonomiske resultater mod de praktiske problemstillinger ved de enkelte scenarier er, at projektet anbefaler, at der arbejde videre med de praktiske muligheder for et genanvendelsessystem med en kombination af kildesortering på de store nedrivnings- og renoveringspladser og sortering af det blandede affald fra små pladser og genbrugsstationer på sorteringsanlæg. Såvel Rockwool som Stigsnæs bør undersøges som mulige aftagere, da omkostningerne for sortering og transport indeholder en vis usikkerhed og det vurderes derfor ikke at være signifikant forskel i omkostningerne mellem de forskellige modtagescenarier.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.