Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt

8 Samlet vurdering

I nedenstående tabel ses en opsummering af såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser for samtlige modeller, der er opsat i dette projekt.

  Vægtede miljøresultater PET/ton i år 2003 Vægtede ressourceforbrug PR/ton/ i år 2003 Økonomiske omkostninger
kr/ton for år 2003
Kildesortering og alt til Rockwool -0.75 0.0009 481
Kildesortering og Rockwool/Stigsnæs -0.78 0.0005 367
Kildesortering og alt til Stigsnæs -0.81 0.0004 558
Reg. Sort. Anlæg og alt til Rockwool -0.75 0.0009 953
Reg. Sort. Anlæg og til Rockwool/Stigsnæs -0.78 0.0004 961
Reg. Sort anlæg og alt til Stigsnæs -0.81 0.0003 889
Central Sort. Anlæg og alt til Rockwool -0.75 0.0009 838
Central Sort. Anlæg og til Rockwool/Stigsnæs -0.78 0.0005 851
Central Sort anlæg og alt til Stigsnæs -0.81 0.0003 747

På resultaterne ses det, at den største miljømæssige gevinst fås ved at kildesortere det brugte stenuld og herefter transportere det brugte stenuld til Rockwool, mens den største økonomiske gevinst ligeledes fås ved kildesortering, men her er det mest optimalt at fordele mængden af brugt stenuld mellem Rockwool og Stigsnæs.

Der er dog ikke en signifikant forskel på miljøresultaterne mellem de enkelte scenarier. Dette skyldes, at mængden af affald der spares til deponi er den mest betydende besparelse,  og denne er identisk for alle systemer. Der vil således opnås en stor miljømæssig besparelse uanset valg af genanvendelsesmetode. Denne miljømæssige besparelse vil blive endnu større, hvis Rockwool inden for en årrække skal deponeres ifølge sin klassificering – nemlig som farligt affald. Deponering af farligt affald vurderes til at være mere belastende for miljøet end deponering af volumenaffald, hvilket til dels skyldes af typen anlæg der benyttes.

Anbefaling af et eller flere scenarier til videre undersøgelse skal derfor hovedsageligt lægges på de økonomiske beregninger samt på de problemstillinger der er for praktisk gennemførelse af de enkelte scenarier. Disse blev diskuteret i forrige kapitel, hvor blev der fremdraget en lang række forbehold for omkostningsbetragtningerne for de enkelte scenarier, samt problemstillingen omkring den nødvendige kvalitet af det sorterede brugte stenuld.

Omkostningerne for kildesortering er væsentligt lavere end ved sortering på anlæg, men til gengæld vurderes det at den ønskede kvalitet bedre kan opnås ved sortering på anlæg. Desuden vil etableringen af en genanvendelsesordning for stenuld med kildesortering forventes at pålægge entreprenørerne større omkostninger end ved sortering på anlæg, og det vil samtidig også stille større krav til entreprenørerne om at samarbejde for at få succes med en genanvendelsesordning med kildesortering. Det kan i det hele taget være svært at undgå øgede omkostninger for entreprenørerne ved et genanvendelsessystem. Motivationen til deltagelse bør derfor bestå i, at de samlede bortskaffelsesomkostninger for entreprenøren forsøges mindsket. Dette er som tidligere beskrevet ikke tilfældet ved de beregnede omkostninger for aflevering på sorteringsanlæg, da de stiger fra 810 til omkring 900-950 kr, mens det er tilfældet hvis entreprenørerne kildesorterer det brugte stenuld.

Nedrivnings- og renoveringsbranchen bud på den mest realistiske genanvendelsesordning for brugt stenuld er en kombination af kildesortering og sortering på sorteringsanlæg, hvilket generelt er det billede der ses i dag. Det kræver dog en mere præcis kildesortering for at systemet skal virke med genanvendelse af det brugte stenuld.

Anbefalingerne for dette projekt er at udnytte det sorteringssystem, der findes  i dag og som anbefales af nedrivnings- og renoveringsbranchen med en kombination af kildesortering og sortering på anlæg samt efterfølgende transport til Rockwool. Omfanget af kildesortering bør søges at være så stort som muligt. Undersøgelse af muligheden for transport til Stigsnæs bør ligeledes udføres, da dette afhængig af forhandlingerne omkring Rockwools modtagegebyr, kan vise sig at være økonomisk hensigtsmæssigt.

Anbefalingerne skal ses i lyset af hensyntagen til de praktiske forhold, der forefindes på nedrivnings- og renoveringspladserne samt opfyldelse af kvaliteten af det stenuld Rockwool ønsker at tilbagetage. Det kan eventuelt være nødvendigt med et eftercheck af kvaliteten af det stenuld, der kildesorteres, men dette bør kunne gøres inden for en prisramme så omkostningerne holdes under omkostningerne ved sortering på anlæg.

En kombinationsmulighed med såvel kildesortering og sortering på anlæg vil sænke gennemsnitsprisen for hele scenariet og give incitament til bygherrer og entreprenører til at kildesortere, hvis omkostningerne ved kildesortering kan holdes på et acceptabelt niveau. Her vil en eventuel indgriben fra myndigheder kunne hjælpe processen med at henvise til at brugt stenuld er en genanvendelig affaldsfraktion og ikke skal til deponi.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.