| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt

7 Økonomivurdering

• 7.1 Generelt om økonomivurderingen
• 7.2 Indsamlingsmodeller
• 7.3 Genanvendelsesmodeller
• 7.4 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser

Dette kapitel indeholder en vurdering af de privatøkonomiske konsekvenser ved at genanvende brugt stenuld udfra de forskellige modeller, der er opsat i de tidligere kapitler.

Først præsenteres nogle generelle betragtninger og antagelser til økonomivurderingen, herunder de betragtninger der er ens for alle eller flere af de enkelte modeller. Derefter belyses de økonomiske konsekvenser adskilt for henholdsvis indsamlingsmodellerne og genanvendelsesmodellerne. Alle økonomiske tal beregnes ekskl. Moms.

7.1 Generelt om økonomivurderingen

Hvorvidt det kan betale sig for Rockwool og andre berørte parter at sikre genanvendelse af det brugte stenuld beror på opfyldelse af følgende betragtning:

A + T_a + D > E + B + T_b

A       = Prisen for nye råmaterialer

T_a      = Prisen for transport fra byggeplads til deponi

D      = Prisen for nuværende deponi

E       = Pris for sortering og rensning af brugt stenuld, samt bortskaffelse af sorteringsrester

B       = Kapitalomkostninger og driftsomkostninger

T_b      = Pris for transport af brugt stenuld fra byggeplads til Rockwool evt. over sorteringsanlæg/omlastestation

Kapitaludgifterne er investeringer i bygninger og maskiner ved sorteringsanlæg og hos Rockwool eller anden modtager. Driftsomkostningerne består af omkostninger til arbejdskraft hos Rockwool, energiforbrug mv.

De berørte parter ved opsætning af et system til genanvendelse af brugt stenuld afhænger af, hvilket scenarium der vælges, ud af de der er præsenteret i de forrige kapitler. De mulige berørte parter er: Rockwool, RGS90 A/S og deres samarbejdspartnere, affaldsbortskafferne (bygherrer, håndværkere, private mm.), genbrugsstationerne, genanvendelsesvirksomhederne samt eventuelt ejere af omlastestationer.

Herlighedsværdier, som eksempelvis brug af en smule mindre plads på deponi ved de enkelte scenarier, er ikke forsøgt prissat i den samlede økonomiopgørelse.

7.1.1 Økonomisk vurdering af referencesystem

Som ved miljøvurderingen bruges det nuværende bortskaffelsessystem til deponi som referencesystem til økonomivurderingen.

De økonomiske konsekvenser ved den nuværende deponi indebærer leje af containere, transport til deponi, lidt sortering samt deponeringsafgift.

Afgiften for deponering varierer på de forskellige lossepladsanlæg. I dette projekt er det valgt at bruge en gennemsnitspris på 810 kr/ton ekskl. moms, hvilket svarer til prisen for deponering hos AV Miljø. Den samlede mængde stenuld, der deponeres i referencesystemet i 2003 svarer til de estimerede 6276 ton brugt stenuld.

I kapitlet med miljøvurdering af indsamlingsmodellerne blev der gjort nogle betragtninger vedrørende transport af det brugte stenuld fra byggeplads til sorteringsanlæg/omlastestation for de forskellige modeller. Ved økonomivurderingen gøres ikke disse betragtninger, da bygherre her antages at afholde alle udgifter til processer mellem byggeplads og sorteringsanlæg/omlastestation. Ved sammenligningen mellem referencesystem og opsatte modeller vil omkostningerne til transport således gå ud, og der skelnes ikke til at nogle modeller pålægger bygherren flere omkostninger en andre. Dette bringes op i den endelige vurdering.

Samlet set bliver de økonomiske konsekvenser, der skal medtages i referencesystemet, omkostningerne ved deponering. Det bliver netto på 810 kr/ton gange 6276 ton i år 2003: 5.083.560 kr/år for 2003. Det er denne omkostning, der skal holdes op imod de omkostninger der beregnes for de opsatte modeller.

7.1.2 Kapitalomkostninger

Rockwool estimerer, at de skal bruge ca. 2 mio. kr i investeringer pr. fabrik, for at de kan modtage det brugte stenuld. Investeringerne deles i ca. 1 mio. kr til bygninger (aftipningshal, opbevaringssilo mm) og 1 mio. kr til maskinel, herunder snegl, tragt, evt. shredder mm.

Der bruges en afskrivning på 25 år for bygninger og 7 år for maskinel. Ved at bruge lineær afskrivning og fuld egenfinansiering bliver investeringerne pr. år på 40.000 kr/år/fabrik for bygninger og ca. 142.900 kr/år/fabrik for maskinel. I alt 365.800 kr/år for Rockwools to fabrikker eller 58 kr/ton brugt stenuld. Omkostningerne er et gennemsnitstal for de estimerede investeringer, og der tages forbehold for forskellige forhold på de to fabrikker.

Investeringerne afhænger også af hvorledes det brugte stenuld leveres. Ved løbende leveringer kan opbevaringspladsen minimeres ellers skal Rockwool stille en del opbevaringsplads til rådighed.

Indtagelse af brugt blæsesand  i produktionen hos Rockwool er ikke årsag til yderligere investeringer, da det kan gå via det allerede eksisterende doseringsanlæg. Ekstra kapitalomkostninger ved brug af brugt stenuld til blæsesand inddrages ikke i beregningerne, da blæsesandet kan gå via det eksisterende doseringssystem. Ekstra omkostninger for RGS90 kendes ikke, og er ej medtaget.

7.1.3 Sorteringsomkostninger

Ved en rundspørge blandt forskellige genanvendelsesvirksomheder har det ikke vist sig muligt, at få et bud på en pris for sortering af blandet byggeaffald adskilt fra statsafgift, modtagegebyr mm., da omkostninger ved sortering af blandet byggeaffald er stærkt afhængig af affaldets indhold af genanvendelige materialer. Nogle pladser har eksempelvis en sorteringspris, der afhænger af det blandede byggeaffalds sammensætning, dvs. hvor meget af affaldet, der kan genanvendes. Meldgård A/S foretager eksempelvis en visuel vurdering af det affald, de modtager. Priserne ligger på ca. 400 kr inkl. statsafgift, driftsomkostninger mm for affald  med 75% genanvendelige dele så som sten og murbrokker, mens prisen ligger på omkring 1.200 kr/ton inkl. statsafgift mm., hvis der er færre end 50% genanvendelige dele. Herimellem ligger andre prisniveauer afhængig af indhold af genanvendelige dele. Prisfastsætningen af udsortering af isoleringsmateriale problematiseres yderligere af, at stenuld vægtmæssigt langt fra er en hyppig affaldsfraktion i det blandede byggeaffald, og det kan samtidig være en fraktion, der er svær at frasortere.

I projektet ”Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg” fra Miljøstyrelsen, 2002, er der udført en række kildesorteringsforsøg på læs med blandet byggeaffald. Ingen læs er fuldt ud sorteret, men ud fra disse sorteringsforsøg estimeres det, at der kan opnås en tilfredsstillende sortering af 1 ton blandet byggeaffald på ca. 1 time. I denne betragtning er der inkluderet en samtidig maskinel og manuel sortering, dvs. to mand i arbejde samtidig, samt at der vil være ca. 20-25% brugt stenuld tilbage i affaldet og et indhold på ca. 20-25% glasuld i det udsorterede stenuld, som beskrevet tidligere. Stenuld er som tidligere nævnt langt fra den hyppigste affaldsfraktion i det blandede byggeaffald, så et konservativt estimat for en gennemsnitlig sorteringspris adskilt fra statsafgift mv. vil lægge omkring 420 kr/ton ekskl. moms, for såvel de regionale som centrale sorteringsanlæg. De 420 kr/ton indeholder omkostninger til sorteringsmaskiner, mandetimer, neddeling af stenulden mv., men ikke indkøb af komprimatorcontainere til transport, og naturligvis heller ikke en eventuel termisk behandling af det brugte stenuld eller transport og modtagegebyr til Rockwool eller andre modtagere af brugt stenuld.

RGS90 A/S er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder og de er landsdækkende igennem et netværk af samarbejdspartnere. Her har det hellere ikke været muligt at få en adskilt sorteringspris fra. Ifølge deres miljøchef Karsten Ludvigsen vil det være mest korrekt at gå udfra en pris på 950 kr/ton til udsortering af stenuld. Dette er gennemsnittet af, hvad RGS90 tager for modtagelse af blandet byggeaffald ved deres egne anlæg. Prisen vil ifølge Karsten Ludvigsen kunne forrente et genanvendelseskoncept for det brugte stenuld, der vil indeholde følgende:

• Sortering
• Forbehandling
• Transport fra sorteringsanlæg til Rockwool fabrikkerne
• Bortskaffelse af sorteringsrest til deponi
• Eventuelt modtagegebyr hos Rockwool.
• Forrentning af sorteringsmaskiner, komprimeringscontainere mv.

Sorteringen og eventuel forbehandling vil kunne sikre en høj renhedskvalitet, men der skal sorteringsforsøg og test af renheden til at afgøre om renheden lever op til Rockwools kvalitetskrav. Forbehandlingen indeholder eksempelvis neddeling af det brugte stenuld og en eventuel termisk behandling. Prisen for den termiske behandling afhænger af de nødvendige opvarmningsgrader, og vil derfor ikke nødvendigvis fuldt ud kunne indgå i prisen på 950 kr/ton. Denne pris kan ikke sammenlignes med estimatet på 420 kr/ton for sortering, da de to priser indeholder forskellige elementer. Der tages ikke i denne rapport stilling til størrelsen af et eventuelt modtagegebyr hos Rockwool ud af RGS 90’s bud på ca. 950 kr/ton. Dette vil helt afhænge af forhandlinger mellem Rockwool og RGS90.

I økonomivurderingen benyttes den estimerede sorteringspris på 420 kr/ton til overslagsberegningerne for sortering på sorteringsanlæg, men der tages forbehold for usikkerheden på dette tal. RGS 90’s bud på 950 kr/ton for sortering, forbehandling transport til Rockwool eller Stigsnæs mv. benyttes til vurdering af resultaterne.

7.1.4 Transportomkostninger

Ifølge en række containertransportører^[6] ligger kørsel med containerlastbil omkring 400 kr/time ekskl. moms for kørsel med én container og 550 kr/time ekskl. moms for kørsel med to containere. Hertil skal lægges en eventuel meromkostning for krydsning af Storebæltsbroen på 1794 kr/rt., ved brug af Brobizz. Ved kørsel til Rockwoolfabrikkerne modelleres der med kørsel med to containere pr. tur. Transporten fra Bornholm til Rockwool modelleres med Bornholmsruten, der har en rute direkte fra Rønne til Kolding, med fragtskib. Prisen for fragt er ca. 150-200 kr/m³. Der modelleres med samme pris til Stigsnæs.

Ved beregning af kørselstider er der brugt forskellige kørselshastigheder afhængig af, hvor lange afstande der køres over, og hvor der køres. Ved en afstand på 20 km i Ringkøbing amt modelleres det eksempelvis med, at lastbilerne i gennemsnit kører 60 km/t, mens der ved en afstand på 4 km i Københavns amt modelleres med at der køres i gennemsnit 45 km/t. Til kørselstiden er desuden tillagt tid til på og aflæsning af containere, samt tom returkørsel. Kørselstiden over lange afstande fra de forskellige anlæg til Rockwoolfabrikkerne baserer sig på erfaringer fra Michael Rasmussen, Rockwool. Transportafstandene blev estimeret i forbindelse med miljøvurderingen.

7.2 Indsamlingsmodeller

Her vurderes de økonomiske konsekvenser ved de opsatte indsamlingsmodeller fra tidligere kapitel. Som nævnt tidligere medtages kun det der adskiller sig fra referencesystemet. Der er i det økonomiske overslag valgt ikke at indregne bygherrernes eventuelle ekstraomkostninger ved de forskellige indsamlingsscenarier. Dette tages dog senere op til diskussion.

7.2.1 Indsamlingsmodel 1: Kildesortering

Det antages, at stenulden er sorteret til en tilfredsstillende kvalitet på byggepladserne. Senere sorteringsforsøg vil om nødvendigt be- eller afkræfte dette. Der skal her tages hensyn til indkøb af komprimeringscontainere til komprimering og transport af det brugte stenuld, samt transportomkostninger fra omlastestationerne til Rockwoolfabrikkerne. Som tidligere beskrevet betales transport til omlastestationerne samt leje af bure af bygherrerne.

De mobile komprimeringscontainerne der bruges til transport af det brugte stenuld koster ifølge producenten omkring 110.000 kr. pr. stk og de har en anslået levetid på omkring 15 år. Der skal bruges i alt 66 mobile komprimeringscontainere. Der regnes med lineær afskrivning af containerne. Vedligehold af omlastestationerne er ikke medregnet.

Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 1:

• Mobile komprimeringscontainere: 66 stk. á 110.000 kr/stk.
• Transport: 550 kr/time
• Krydsning af bro: 1784 kr r/t

De samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 1 for de forskellige muligheder for aflevering af det brugte stenuld kan ses i nedenstående tabel 32. Beregninger samt opdeling pr. amt kan ses i bilag G.

Tabel  32 Samlede omkostninger ved indsamlingsmodellen med kildesortering for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport.

Til denne pris vil der eventuelt skulle lægges ekstra arbejdstid til eftercheck af sorteringskvaliteten og for eventuelle urenheder. Der laves ikke overslag over prisen på dette, men det skal tages med i eventuelle overvejelser af indsamlingsmodellen.

Endeligt er der i denne model ikke taget hensyn til eventuel forbehandling. Det vil således være nødvendigt for Rockwool at investere i en shredder pr. fabrik til at neddele det brugte stenuld. Desuden skal der tages højde for en mulig termisk behandling, behovet for dette vil blive afklaret ved eventuelle sorteringsforsøg.

7.2.2 Indsamlingsmodel 2: Regionale sorteringsanlæg

For denne indsamlingsmodel sorteres det brugte stenuld på et regionalt sorteringsanlæg til en tilfredsstillende kvalitet. Som tidligere beskrevet betales transport til sorteringsanlæg af bygherrerne.

Der bruges mobile komprimeringscontainerne som ved kildesortering. Det er estimeret at der er behov for i alt 40 mobile komprimeringscontainere til transport. Containerne afskrives lineært med en brugsperiode på 15 år.

Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 2:

• Mobile komprimeringscontainere: 40 stk á 110.000 kr/stk
• Sortering 420 kr/time
• Transport: 550 kr/time
• Krydsning af bro: 1784 kr r/t

I prisen for sortering regnes der med, at der også udsorteres 20% glasuld.

De samlede omkostninger ved sortering på regionale sorteringsanlæg for forskellige modtagelsessteder kan ses i tabel 33. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt sortering og transport. Beregninger samt opdeling pr. amt kan ses i bilag G.

Tabel  33: Samlede omkostninger ved indsamlingsmodellen for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport.

7.2.3 Indsamlingsmodel 3: Centrale sorteringsanlæg

For indsamlingsmodel 3 sorteres det brugte stenuld på et centralt sorteringsanlæg til en tilfredsstillende kvalitet. Som tidligere beskrevet betales transport til sorteringsanlæg af bygherrerne.

Til komprimering af stenulden bruges en stationær komprimator med en tilhørende almindelig komprimeringscontainer. Den stationære komprimator koster ca. 173.000 kr/stk. og har en levetid på 25 år, mens containeren koster 53.000 kr/stk. og har en levetid på 15 år. Det er estimeret, at der er behov for i alt 6 komprimatorer og 17 komprimeringscontainere til transport i indsamlingsmodel 3. Komprimatorer og containerne afskrives lineært med en brugsperiode på 15 år.

Følgende parametre gør sig gældende for indsamlingsmodel 3:

• Stationære komprimatorer: 6 stk á 173.000 kr
• Komprimeringscontainere: 17 stk á 110.000 kr
• Sortering 420 kr/time
• Transport: 550 kr/time
• Krydsning af bro: 1784 kr r/t

I prisen for sortering regnes der med, at der også udsorteres 20% glasuld.

De samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 3 for forskellige modtagelsessteder kan ses i tabel 34. Beregninger, samt opdeling pr. amt kan ses i bilag F.

Tabel  34: Samlede omkostninger ved indsamlingsmodel 3 for forskellige modtagelsessteder for det totale scenarium og pr ton stenuld. Omkostningerne inkluderer investering i komprimeringscontainere samt omlastning og transport

Det ses, at indsamlingsmodellen med centrale sorteringsanlæg er billigere en ved sortering på regionale anlæg. Dette skyldes, færre transportomkostninger på grund af større containere, mens sorteringsomkostningerne er de samme.

7.3 Genanvendelsesmodeller

De økonomiske konsekvenser ved genanvendelsesmodellerne består i omkostninger for Rockwool ved ændring af råmaterialesammensætningen, kapitalomkostningerne, arbejdstimer mv. Disse omkostninger vil ligge i et modtagegebyr for Rockwool, der vil være genstand for forhandling mellem leverandør af det brugte stenuld og Rockwool. Modetagegebyret er således en dynamisk forhandlingsparameter, der dels er vanskelig at estimere og dels vil indeholde en lang række fortrolige oplysninger.

7.4 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser

De estimerede økonomiske omkostninger for de foreslåede scenarier inkluderer omkostninger til transport, sortering og rensning samt kapitalomkostninger ved investering af materiel hos Rockwool, for de modeller hvor det er relevant. I nedenstående tabeller ses de samlede omkostninger pr. år samt omkostningerne pr. ton brugt stenuld ved kombination af de enkelte indsamlings- og genanvendelsesmodeller. Til sammenligning var de samlede omkostninger for referencesystemet på 5.083.560 kr for år 2003 og 810 kr/ton.

Tabel  35: Samlede omkostninger i kr/år for 2003 ved kombination af de forskellige genanvendelsesscenarier.

Tabel  36: Omkostninger i kr pr. ton stenuld for 2003 for kombinationer af de forskellige genanvendelsesscenarier.

I tabel 36 ses det, at omkostningerne for alle scenarier med kildesortering uafhængig af modtager, samt for scenariet med central sortering og leverance til Stigsnæs, ligger under omkostningerne for det eksisterende system. I de beregnede omkostninger ligger der dog adskillige betragtninger, som der skal tages hensyn til ved anbefaling af model eller modeller til videre undersøgelser.

Timeprisen for sortering af affaldet på anlæg er meget afgørende for overslagsberegningen for de scenarier med sortering på anlæg. Som tidligere beskrevet er der en vis usikkerhed ved estimeringen af sorteringsprisen, og dette påvirker således også resultatet. Det ses dog, at der kun er en lille forskel mellem de i overslaget beregnede sorteringsomkostningerne på anlæg pr. ton stenuld og RGS90 anslåede pris på 950 kr/ton. I RGS90 prisoverslag ligger dog problemstillingen med et modtagegebyr for Rockwool. Størrelsen på modtagegebyret skal indeholde Rockwools omkostninger ved eksempelvis råmaterialeændring der ikke indregnet i det oprindelige økonomiske overslag. Modtagegebyret vil være genstand forhandling mellem de involverede parter.

Der er ligeledes en usikkerhed ved de beregnede omkostninger for transport. Her er benyttet gennemsnitlige timepriser fra en lang række transportører, men prisen vil muligvis være mindre ved en aktuel forhandling med de forskellige transportører, da systemet indeholder så meget transport.

Ved opsætningen af indsamlingsmodellerne og hermed også som forudsætning for økonomiberegningerne blev det antaget, at såvel kildesortering som sortering på anlæg kan sikre en kvalitet af det brugte stenuld som Rockwool kan acceptere. Sikkerhed for en tilfredsstillende kvalitet af det brugte stenuld vurderes at være lavest ved kildesortering, mens kvaliteten vurderes at blive bedre ved sortering på sorteringsanlæg. Hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende, vil Rockwool afvise det brugte stenuld, og dermed vil genanvendelsen let blive mindre end de 75%, der er er forudsat i dette projekt. Der kan derfor eventuelt være behov for et eftercheck af kvaliteten af det kildesorterede stenuld, hvilket senere sorteringsforsøg må påvise behovet for. Omlastning og samtidig eftercheck af det kildesorterede stenuld kan eventuelt lægges ved de regionale sorteringsanlæg.

Der er ikke taget højde for en eventuel termisk behandling for nogen af modellerne. Termisk behandling kan lægge væsentlige økonomiske omkostninger til et genanvendelsesscenarium ligesom det er tilfældet med de miljømæssige belastninger. Et behov for termisk behandling er dog ikke afhængig af valgt genanvendelsesscenarium, og vil således belaste alle scenarier ligeligt. Behovet vil først kunne blive afklaret ved praktiske sorteringsforsøg.

I økonomivurderingen er det forudsat at bygherren betaler alle omkostninger ved processer der ligger fra affaldskilde til sorteringsanlæg eller omlastestation. Scenariet med kildesortering vurderes i arbejdstimer og afhentningsbidrag for burene at være noget dyrere for bygherrerne end ved sortering. Til gengæld skal der derimod betales mere for aflevering af stenulden på sorteringsanlæggene. Afvejningen er således mellem omkostninger til kildesortering og omkostningerne for aflevering til sortering, og for entreprenørerne vil det i praksis handle økonomisk incitament til at deltage i en genanvendelsesordning.

Modtagelsesgebyret til deponi er i dag lavere end modtagelsesgebyret for affald til sortering, mens modtagelsesgebyret på et modtageanlæg for affald, for kildesorteret genanvendeligt affald er lavt. Det kan således være svært at finde et engagement hos bygherrer og entreprenører til at deltage i en genanvendelsesordning, uden at disse får tilbageført penge til at udligne nogle af deres omkostninger for deltagelse i genanvendelsessystemet.

Ud fra erfaringer fra nedrivnings- og renoveringsbranchen vurderes det, at den nuværende behandlingen af den brugte stenuld på nedrivnings- og renoveringspladser i dag er cirka en ligelig kombination af kildesortering og opblanding af det brugte stenuld i andet byggeaffald. Begge dele går i dag i sidste ende til deponi, mens en meget lille del af det brugte stenuld går til direkte genbrug. Kildesorteringen er opstået via krav fra bl.a. Miljøstyrelsen samt gensidige aftaler mellem af nogle parterne i nedrivnings- og renoveringsbranchen. Kvaliteten af kildesorteringen der sker i dag skal dog forbedres væsentligt, hvis det brugte stenuld skal kunne leve op de krav, der sættes af Rockwool, mens stenulden i det blandede affald skal overflyttes fra den container, der går til deponi, til den container der køres til videre til sortering på anlæg.

Konklusionen af opvejningen af de økonomiske resultater mod de praktiske problemstillinger ved de enkelte scenarier er således, at omkostningerne for sortering på sorteringsanlæg ligger på et højere niveau end det der betales for at bortskaffe stenulden via deponi i dag, mens et system med kildesortering vil ligge under det eksisterende niveau. Ud fra de praktiske forhold i dag anbefales det ud fra økonomivurderingen, at der arbejdes videre med de praktiske muligheder for et genanvendelsessystem med en kombination af kildesortering på de store nedrivnings- og renoveringspladser, mens affaldet fra små pladser og genbrugsstationer sorteres på sorteringsanlæg. En kombination af Rockwool og Stigsnæs som modtagere vil økonomisk være det mest hensigtsmæssige ved kildesortering, mens Stigsnæs alene er det  ved sortering på anlæg. Dette skyldes at Rockwool ikke skal bygge et anlæg til modtagelse af brugt blæsesand. Usikkerheden for omkostningerne for sortering og transport taget i betragtning, er der dog ikke signifikant forskel i omkostningerne mellem de forskellige modtagescenarier.

Fodnoter

^[6] De kontaktede containertransportører er henholdsvis City Container, P.O. Nielsen og Renoflexgruppen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.