|
Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt 6 Miljøvurdering
Dette kapitel indeholder en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at implementere de enkelte indsamlingsmodeller og genanvendelsesmodeller, der er opsat i de forrige kapitler. Herefter belyses de miljømæssige konsekvenser for kombinationer af de enkelte modeller. 6.1 Udgangspunkt for miljøvurderingI den miljømæssige vurdering ses der på forskellen i miljøbelastningerne mellem det eksisterende system for bortskaffelse af brugt stenuld via deponi og de opsatte modeller. Det vil sige, at der ikke ses på de totale miljøbelastningerne ved henholdsvis det eksisterende system (også kaldet referencesystemet) og de opsatte modeller, men udelukkende på de miljøbelastninger der er adskiller de to, hvilket også kan kaldes netto–belastninger. Set i lyset af ovenstående skal det understreges, at miljøvurderingen således ikke er baseret på livscyklusvurderinger af de enkelte scenarier, men derimod på marginal betragtninger ud fra et livscyklusperspektiv. Samtlige processer i de enkelte scenarier, der er forskellige fra det eksisterende bortskaffelsessystem medtages således i vurderingen. Der gives begrundelser hvis nogle input og output ikke medtages i miljøvurderingen. På følgende punkter vurderes der at være en forskel mellem referencesystem og en eller flere af de opsatte modeller:
De ovennævnte forskelle kvantificeres og beregnes for hver opsat model i denne miljøvurdering. Belastningerne fra transporten beregnes under miljøvurdering af indsamlingsmodellerne, belastningerne fra ændring i råmaterialesammensætningen beregnes under genanvendelsesmodellerne og besparelsen i deponi beregnes under referencesystemet. På enkelte punkter vurderes det, at der ikke vil være forskel mellem referencesystemet og de opsatte modeller. Det drejer sig om følgende:
I referencesystemet er der allerede et vist omfang af transport fra affaldskilde til deponi. Da miljøvurderingen kun medtager netto-belastninger, modregnes mængden af transport i referencesystemet i den mængde transport, der medtages for de enkelte indsamlingsscenarier. Rockwool har ved en overslagsberegning vurderet, at der ikke vil være en energigevinst ved at inddrage brugt stenuld i produktionen frem for andre råmaterialer. Dette skyldes at det brugte stenuld skal smeltes på lige fod med de andre råmaterialer, og at der ikke opnås nogle energigevinster ved smeltningen. Rockwool ønsker ikke at genbruge det brugte stenuld ved at granulere og indblæse det direkte i ny stenuld, da det forringer kvaliteten af produkterne. Granulering frem for smeltning vil dog give en væsentlig energigevinst. 6.1.1 EffektkategorierDet er i denne miljøvurdering valgt at medtage følgende effektkategorier: 6.1.2 Miljøpåvirkninger
6.1.3 Ressourceforbrug
De miljøpåvirningskategorier, der ikke er valgt at medtage i denne vurdering er stratosfærisk ozonnedbrydning samt toksistet. Ved beregningerne har det vist sig at bidragene til disse kategorier er små og derfor ikke har væsentlig betydning for resultatet. Ved vurdering af emissionernes bidrag til de enkelte miljøeffektkategorier, multipliceres mængden af emissioner med specifikke miljøeffektfaktorer, således at de udtrykkes i ækvivalenter, eksempelvis CO2-ækvivalenter for drivhuseffekt. 6.1.4 Normalisering og vægtningFor at kunne sammenligne de miljømæssige belastninger ved de enkelte scenarier bliver effektpotentialerne normaliseret og vægtet efter UMIP metoden [Wenzel, H. et al, 1997]. Normalisering betyder, at alle bidrag relateres til bidraget fra én gennemsnitsperson i ét år. Normaliseringen giver et billede af de relative størrelser af effekterne så de viser om der er tale om store eller små effekter i forhold til den gennemsnitlige effekt pr. person. På basis af de normaliserede resultater er det dog ikke muligt at vurdere alvorligheden eller betydningen af de enkelte effekter, dette gøres i vægtningen. Vægtning betyder, at der tages hensyn til samfundets syn på alvorligheden af de enkelte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, samt hvor langt samfundet er fra at opfylde nogle erklærede reduktionsmålsætninger for de enkelte effektkategorier. De normaliserede miljøpåvirkninger og ressourceforbrug præsenteres i personækvivalenter (PE), hvor én PE svarer til mængden af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for en gennemsnitsperson i ét år. De vægtede resultater præsenteres i henholdsvis personækvivalenter målsat (PET) og person reserver (PR), hvor der tages hensyn til de politisk målsatte mængder af miljøpåvirkninger pr. person og til mængden af kendte ressource-reserver pr. person. Normaliserings- og vægtningsfaktorer er netop blevet opdateret for alle miljøpåvirkningskategorier med undtagelse af affaldskategorierne. De nye faktorer benyttes derfor for miljøpåvirkningskategorierne [Strandorf, H, et al, 2002], mens faktorerne fra [Wenzel, H. et al, 1997] benyttes for affalds- og ressourcekategorierne. De benyttede faktorer kan ses i bilag F. 6.2 Miljømæssige konsekvenser ved indsamlingsmodellerFor indsamlingsmodellerne skal der beregnes de miljømæssige konsekvenser ved al transport udover det der sker i referencesystemet. Produktion af bure, containere, lastbiler mm. medtages ikke i miljøberegningerne. Potentialet af brugt stenuld i referencesystemet blev tidligere beregnet til 6276 ton i 2003. Det vurderes, at ca. 20-25% af den brugte stenuld ikke vil blive frasorteret ved sortering, såvel ved kildesortering som på sorteringsanlæg, men vil ligge som smulder tilbage i affald, og vil blive deponeret. Mellem 75-80% af det brugte stenuld vil gå videre i genanvendelsessystemet. Ved sorteringen kan det være svært at adskille stenuld og glasuld. Det vurderes, at mængden af glasuld, der kommer med i genanvendelsessystemet ved sortering, omtrentligt vil svare til tabet af brugt stenuld fra sorteringen. Rockwool kan acceptere denne mængde glasuld i deres produktionssystem. Mængden af brugt stenuld, der transporteres til Rockwool reduceres derfor ikke, og genanvendelsesmodellerne tilskrives heller ikke en sorteringsrest til deponi, da mængden af sparet glasuld til deponi svarer til sorteringsresten af brugt stenuld. Som beskrevet i kapitel 4 vurderes det, at transporten fra kilde til anlæg i indsamlingsmodellen med sortering på regionale anlæg svarer til transport fra kilde til deponi i referencesystemet. For de andre indsamlingsmodeller vælges det at lægge den ekstra transport fra kilde til sorteringsanlæg/omlastestation i forhold til referencesystemet til den øvrige transport. Antal kørte kilometer i 2003 for indsamlingsmodellerne fra sorteringsanlæg/omlastestation til genanvendelsessted i forhold til referencesystemet blev beregnet i forrige kapitel. De er opsummeret i tabel 21 Tabel 21: Estimat for antal kørte kilometer fra sorteringsanlæg/omlastestation for forskellige indsamlingsmodeller i 2003.
Antal kørte kilometer til stenuldsmodtager er det samme for modellen med kildesortering som med regionale sorteringsanlæg. Til modellen for kildesortering skal dog tillægges lidt ekstra transport fra affaldskilde til omlastestation. For alle modeller køres der med lastbil med to containere fra sorteringsanlæg/omlastestation til genanvendelsessted, mens der fra affaldskilde til sorteringsanlæg/omlastestation køres med lastbil uden anhænger. I miljøberegningerne regnes der med, at der på halvdelen af turen køres med læs på lastbilerne, mens returkørslen køres tom. Ved videreførelse af projektet kan der eventuelt forhandles med f.eks. DSV (Danske Sammensluttede Vognmænd) om muligheden for at medbringe andre materialer retur, hvorved der ikke sker tom retur kørsel. Muligheden anses dog ikke for at være så stor pga. brug af komprimeringscontainere. Der kan være en mulighed for at benytte skibstransport fra København og Frederiksborg amter til Rockwoolfabrikkerne. Der findes dog ingen faste skibslinjer fra København til henholdsvis Kolding (Vamdrup fabrikken) og Randers/Ålborg (Doense fabrikken) og fabrikkerne ligger ikke tæt på en havn. Transportkæden vil således være læsning af container i Københavns havn eller Helsingør havn med skib til Kolding eller Randers/Ålborg, hvorefter containerne skal transporteres med lastbil til Rockwool fabrikkerne. Muligheden kan dog undersøges ved videreførelse af projektet. 6.2.1 Opsumering af miljøvurdering af indsamlingsmodellerI de følgende tabeller er de normaliserede og vægtede resultater ved transporten for de enkelte indsamlingsmodeller præsenteret. Til modelleringen af transporten er der benyttet det nyligt opdaterede transportprocesser i UMIP-databasen. Der er vist resultater for de forskellige kombinationer af modtagere for det brugte stenuld, hvilket er repræsenteret ved genanvendelsesmodellerne. Genanvendelsesmodellerne siger noget om, hvor det brugte steunuld køres hen efter sortering. Beregningerne kan ses i bilag F. Tabel 22: Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med kildesortering.
Tabel 23: : Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med sortering på regionale sorteringsanlæg.
Tabel 24: : Opsummerede normaliserede og vægtede miljøresultater for indsamlingsmodellen med sortering på centrale sorteringsanlæg.
6.3 Miljømæssige konsekvenser ved genanvendelsesmodellerFor genanvendelsesmodellerne skal der beregnes miljøbelastningerne ved ændring i råmaterialesammensætningen hos Rockwool for de enkelte modeller. De miljøbelastninger, der vil ske ved en råmaterialeændring, er at der spares på brugen af nogle råmaterialer samt de tilhørende ekstra transportbelastninger, mens der bruges flere af andre råmaterialer og hermed kommer der flere transportbelastninger herfra. Rockwool vurderer, at en ændring i cementforbruget vil have en påvirkning på mængden af emissioner fra produktionen, mens ændringen i brug af andre råmaterialer ikke vil have en påvirkning. Den eneste ændring i Rockwools emissioner er således påvirkning fra cementforbruget, dette skyldes til dels også at Rockwool ikke ønsker modtage brugt stenuld med væsentlige kemiske urenheder mv. uden at disse først er fjernet. Cement har et relativt stort indhold af svovl i alt 1300 ppm. Den totale mængde svovl i cementen vurderes at blive frigivet via SO2 ved stenuldsproduktionen, og brug af 1 ton ekstra cement giver således en emission af 25,9 kg SO2. Dette medregnes i genanvendelsesmodellerne. Til miljøberegningerne er det valgt at beregne udfra at der som et overslag mængdemæssigt tilføres 5 procentpoint brugt stenuld eller blæsesand af den totale mængde råmaterialer brugt hos Rockwool i 2002, og dermed tilsvarende forskubbes 5 procentpoint andre råmaterialer. Det svarer med det nuværende råmaterialeindtag hos Rockwool til, at der tilføres en mængde på 8000 ton. 8000 ton er en smule mere end potentialet for brugt stenuld i 2003 på 6276 ton. Miljøberegningerne baserer sig derfor på følgende scenarier for de enkelte genanvendelsesmodeller som nævnt i forrige kapitel. Følgende procentsatser bruges:
6.3.1 Allokering af miljøbelastningerI genanvendelsesmodellerne 2 og 3, føres noget brugt stenuld til produktion af blæsesand, hvorefter en vis mængde blæsesand efterfølgende føres til Rockwools produktion som råmateriale. Det brugte stenuld føres således gennem et produktionstrin, før det kommer tilbage til Rockwool som råmateriale. UMIP’s allokeringsregler benyttes til bestemmelse af, hvorledes miljøbelastninger fra de forskellige processer i genanvendelsesmodellerne skal fordeles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen. Fordelingen af miljøbelastningerne til produktionen af stenuld og blæsesand vil se ud som skitseret i Figur 10.
Figur 10: Allokeringsmodel for miljøbelastninger ved genanvendelse af brugt stenuld via brugt blæsesand. T står for tab i forbindelse med rensning af materialet til genanvendelse. Tab går til deponi. Fed streg markerer at miljøbelastningerne fra udvinding af råmaterialer skal deles mellem produkterne. Almindelig streg markerer at miljøbelastningerne fra processerne allokeres til Rockwool. Stiplet streg markerer at miljøbelastningerne fra processerne allokeres til produktionen af blæsesand. Det ses på Figur 10, at Rockwool kun skal belastes med miljøbelastningerne fra produktionen af stenulden, samt indsamlingen og rensning af det brugte stenuld, mens blæsesandsproduktionen skal belastes med produktion af blæsesand, samt indsamling og rensning. UMIP´s allokeringsregler foreskriver, at alle processer i forbindelse med genanvendelse af et brugt produkt tilhører det produkt der renses, og ikke det nye produkt, hvori det skal bruges. Dvs. Rockwool skal betale for alle miljøbelastninger i forbindelse med indsamling og rensning af det brugte stenuld. I princippet skal indvindingen af råmaterialer til det stenuld der genanvendes deles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen. Miljøbelastende råmaterialer som eksempelvis cement er dog essentielle for produktionen af stenuld, men ikke for blæsesandet. Derfor er det i denne miljøvurdering valgt at allokere alle miljøbelastninger ved råmaterialeindvindingen til Rockwool. 6.3.2 Genanvendelsesmodel 1: 5% brugt stenuldDe ændringer i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 5% brugt stenuld er skitseret i tabel 25. De præcise tal kan ikke vises af fortrolighedshensyn, i stedet vises det hvorvidt mængden af råvarer øges, sænkes eller er stabil Tabel 25: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 5% brugt stenuld. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Cement og bauxit er jomfruelige materialer, der kommer fra henholdsvis Aalborg Portland og Grækenland. Her koster det miljømæssigt ekstra med produktion/udvinding samt ekstra transportomkostninger for de to råmaterialer. Cementen transporteres med lastbil, mens bauxiten transporteres med skib. Diabassmuldet er også jomfrueligt råmateriale, men er et restprodukt fra udvindingen af diabassten i åbne stenbrud i Sverige. Den miljømæssige besparelse ved at reducere mængden af diabassmuld skal tilskrives de sparede transportomkostninger med lastbil og skib fra Sverige, da diabassmuldet vurderes at kunne finde andre anvendelsesmuligheder. DDS slagge er et affaldsprodukt der kommer med lastbil fra Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk. Det er en såkaldt skeovnsslagge, med lavt klorindhold og følgende lavt indhold af frie tungmetaller, og på trods af produktionsstoppet er der stadig en vis restmængde slagge. Der er en mangeårig tradition for at anvende slagger til bygge- og anlægsarbejder, især til vejbygningsformål. Sortering og efterfølgende genanvendelse af slagger er i dag dominerende i forhold til deponering, i 1997 genanvendtes eksempelvis 82%. Genanvendelse af DDS slaggen er dog afhængig af, om den overholder de kvalitetskrav der er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Anvendelsen af slagger til bygge- og anlægsformål er udover slaggens egenskaber desuden et spørgsmål om tilgængeligheden af traditionelle byggematerialer samt om prisen på slaggen [Christensen, 1998]. Der har været en del diskussioner omkring slaggen fra DDS og det kan ikke udelukkes at noget af slaggen vil blive deponeret, hvis det ikke bruges i Rockwools produktion. Dette er ikke medregnet. Eventuel konsekvens diskuteres senere. Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 26. Det ekstra forbrug af cement indeholder såvel ekstra produktion af cement, samt påvirkningen på Rockwools emissioner af SO2 ved det ekstra forbrug. Beregninger kan ses i bilag F. De inkluderer henholdsvis mer/sparede miljøbelastninger ved produktion og transport. Tabel 26: Effektpotentiale, samt normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 5 procentpoint ekstra brugt stenuld tilsættes. *Bauxitindvinding er ekstrapoleret udfra udvinding af granit.
Det ses at der kommer flere miljøbelastninger fra forbruget af ekstra cement og bauxit ved ændringen af råmaterialesammensætningen, mens der spares på miljøbelastningerne fra transport. Besparelsen for transport kommer især fra den sparede mængde diabassmuld. 6.3.3 Model 2: Tilførsel af 2,5% brugt stenuld og 2,5% brugt blæsesandÆndringen i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 2,5% brugt stenuld og 2,5% brugt blæsesand er skitseret i tabel 27. Tabel 27: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 2,5 prodcentpoint ekstra brugt stenuld og 2,5 procentpoint ekstra brugt blæsesand. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 28. Det ekstra forbrug af cement indeholder såvel ekstra produktion af cement, samt påvirkningen på Rockwools emissioner af SO2 ved det ekstra forbrug. Påvirkningerne fra de ekstra og sparede forbrug af råmaterialer er ens med de beskrevne for model 1, men med ændrede mængder. Beregninger kan ses i bilag F. Tabel 28: Effektpotentiale samt normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 2,5 procentpoint ekstra brugt stenuld og 2,5 procentpoint ekstra brugt blæsesand tilsættes.
Her spares der også noget transport ved ændringen af råmateriale-sammensætningen, og den kommer igen hovedsageligt fra den sparede mængde diabassmuld, mens der kommer ekstra for cement. 6.3.4 Model 3: Alt brugt stenuld til blæsesandsproduktion. 5% brugt blæsesand tilføres som råmaterialeÆndringen i råvaresammensætningen der vil ske ved inddragelse af 5% brugt blæsesand er skitseret i tabel 29. Tabel 29: Ændring i råvaresammensætningen hos Rockwool ved inddragelse af 5 procentpoint ekstra brugt blæsesand. DDS slagge er slagge fra det tidligere Det Danske Stålvalseværk. (J) = Jomfrueligt materiale, (G) = Genbrugsmateriale.
Der sker således ingen øgning i råvarerne udover blæsesandet, mens mængden af DDS slagge og diabassmuld sænkes. Beregninger i forbindelse med model 3 kan ses i bilag F. Miljøbelastningerne ved ændring af råmaterialesammensætningen ses i tabel 30. Tabel 30: Effektpotentiale, normaliserede og vægtede miljøbelastninger ved ændring af råmaterialesammensætningen, når 5 procentpoint ekstra brugt blæsesand tilsættes.
Her er transport den eneste proces, der betragtes i miljøvurderingen, da såvel DDS slagge som diabassmuld er restprodukter fra produktionen af andre materialer. Det ses at der spares nogle miljøbelastninger fra transport. 6.4 Miljøvurdering af deponi i referencesystemMængden af brugt stenuldet der vil blive udtaget fra bygninger i 2003 blev tidligere estimeret til 6276 ton. Det er denne mængde affald, der med det eksisterende system, vil blive tilført deponi, og som skal beregnes som en miljømæssig besparelse for genanvendelsescenarierne. Rockwool er i øjeblikket af Miljøstyrelsen klassificeret som farligt affald, og skal i princippet deponeres på deponi beregnet til farligt affald. I praksis deponeres stenuldsaffald i øjeblikket som ikke-farligt affald også kaldet volumenaffald. I denne miljøvurdering betragtes den brugte stenuld til deponi således som volumenaffald, men dette vil blive taget op til diskussion i den endelige vurdering af projektet. De 6276 ton brugt stenuld til deponi for 2003 svarer til et normaliseret resultat for volumenaffald på til 4649 PE og et vægtet resultat på 5113 PET. De enkelte genanvendelsesscenarier for det brugte stenuld, skal fratrækkes denne besparelse af affald til deponi. 6.5 Samlet vurdering af miljømæssige konsekvenserEn opsummering af de miljømæssige konsekvenser ved kombination af de enkelte indsamlingas- og genanvendelsesmodeller ses i nedenstående tabel 31. I tabellen kan ses hvilken forskel i miljøbelastninger der vil være mellem det eksisterende system med deponering og de forskellige genanvendelsesscenarier. Her er alle de vægtede resultater lagt sammen til en værdi for hver scenarium, for at lette overskueligheden af resultaterne. Sammenlægningen kan ske da der efter vægtning er taget højde for alvorligheden af de enkelte effektkategorier. Tabel 31: Opsummering af de normaliserede og vægtede miljømæssige belastninger ved kombination af de enkelte indsamlings- og genanvendelsesmodeller for 2003.
Det ses, at genanvendelse af det brugte stenuld frem for deponering vil give en miljømæssig besparelse for alle modelkombinationer, mens der vil forekomme et svagt øget ressourceforbrug. Miljøbesparelsen ved at fjerne stenulden fra deponi er et vægtet resultat på 5113 PET. Besparelsen på volumenaffald er således det, der har afgørende betydning for resultatet, mens de ekstra miljøpåvirkninger fra indsamling, sortering og råmaterialeændring har en mindre påvirkning på det samlede resultat. Der tages i dette projekt ikke stilling til UMIP’s metode til at afgøre betydningen af sparet volumenaffald til deponi. Ved sammenligning af modellerne ses det, at resultaterne ligger i cirka samme størrelsesorden, men at de største besparelser sker ved tilførsel af det brugte stenuld til blæsesandsproduktionen ved Stigsnæs. Den langt overvejende grund til, at der ses en mindre miljøbesparelse ved tilbageførsel til Rockwool er, at Rockwool skal øge cementforbruget ved inddragelse af det brugte stenuld i produktionen i forhold til den nuværende produktion. Ved beregning af miljøbelastningerne ved genanvendelsesmodellerne, blev det antaget at al slaggen fra Stålvalseværket kan bruges af andre aftagere, hvis Rockwool sænker forbruget. Hvis dette ikke er tilfældet vil noget af slaggen blive deponeret, og dermed reducere den miljømæssige besparelse. Den største besparelse på DDS slaggen sker i de scenarier, hvor Rockwool tager brugt blæsesand ind i deres produktion, og det er således disse scenarier, der vil blive påvirket mest. Leveringen af DDS slaggen er dog tvivlsom som følge af de økonomiske problemerne for Stålvalseværket. Betydningen af deponering af DDS slaggen eller ej bør således ikke ligge til grund for udvælgelse af den mest fordelagtige model, og selv hvis langt størsteparten af det sparede DDS slagge deponeres, vil dette ikke kunne ændre det resultat at genanvendelse af brugt stenuld er miljømæssigt fordelagtigt, uanset valg af scenarium. Ved de nuværende miljømæssige beregninger er der ikke taget hensyn til en eventuel termisk behandling af det brugte stenuld for at fjerne kemiske urenheder. Termisk behandling er en miljømæssigt omkostningsfuld proces på grund af det store energiforbrug samt potentielle emissioner. Behov for brug af termisk behandling kan kun opklares ved sorteringsforsøg m.v. og bør være en del af et hovedprojekt. Konklusionen på miljøvurderingen må således være, at miljøbelastningerne kan reduceres ved genanvendelse af brugt stenuld. Reduktionen vil være størst ved kildesortering af affaldet og direkte transport til Rockwool, tæt fulgt af sortering på anlæg og transport til Rockwool. Forskellen mellem resultaterne kan dog ikke siges at være signifikante.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
