|
Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt 5 Modeller for genanvendelse
I kapitel 3 blev forskellige indsamlingsordninger beskrevet med transport til henholdsvis Rockwoolfabrikkerne, til Carbogritfabrikken i Stigsnæs eller en kombination heraf. Der blev fremlagt for og imod modellerne til indsamling. Der tages her ikke hensyn til hvilken indsamlingsmodel, der vælges, men blot at det brugte stenuld leveres sorteret til en modtager i en tilfredsstillende kvalitet. Dette kapitel belyser forskellige modeller for genanvendelse af det brugte stenuld efter det er sorteret. Alle genanvendelsesmodellerne bygger på at det brugte stenuld føres tilbage til Rockwool enten i form af brugt stenuld eller via brugt blæsesand. Genanvendelsesmodellerne kan således kombineres med indsamlingsscenarierne på forskellige måder. 5.1 Rockwools råmaterialeindtagVed opsætning af genanvendelsesmodeller er det vigtigt at se på, hvordan Rockwools indtag af råmaterialer ændrer sig ved forskellige løsningsmuligheder. Som refererencesystem bruges råmaterialeindtaget på Rockwools fabrik i Øster Doense. Det er den fabrik, der skal deltage i eventuelle testkørsler med genanvendelse af brugt stenuld. På nuværende tidspunkt er råmaterialesammensætningen som præsenteret i tabel 20. Råmaterialesammensætningen ændrer sig dynamisk afhængig af tilgængelighed og rentabilitet og Rockwool arbejder tilstadighed med at forbedre fabrikkernes miljøpåvirkninger og økonomi. En vurdering af effekterne af en eventuel genanvendelse af brugt stenuld, skal gøres på basis af en fast sammensætning til sammenligníng. Ifølge Rockwool er sammensætningen i tabel 20 repræsentativ som sammenligningsgrundlag. Tabel 20: Råmaterialeindtag hos Rockwoolfabrik i Øster Doense. J= jomfruelige råmaterialer, G= genbrugsmaterialer.
I mængden af uldaffald er inkluderet stenuldsspildet fra egen produktion, dyrkningssubstratet Grodan, der tages retur fra gartnerier, samt en lille mængde afskær der tages retur via Rockwools returtagningsordning. Den totale mængde råmaterialer anvendt hos Rockwool i 2002 var på ca. 160.000 ton. Hvis der inddrages en mængde brugt stenuld enten direkte som det er eller hvis det inddrages indirekte efter at være brugt i blæsesand, vil sammensætningen af Rockwools indtag af råmaterialer blive påvirket. DDS slaggen kommer fra Det Danske Stålvalseværk. Produktionen er stoppet, men der findes endnu et stort lager af slagge, så brugen vil ikke ophøre foreløbig. Der kan opsættes en række forskellige genanvendelsesmodeller hvor råmaterialeindtaget varierer. For alle modeller gælder det, at det brugte stenuld eller blæsesand forskubber andre råmaterialer.
5.2 Genanvendelsesmodel 1: Alt til RockwoolModellen hvor alt brugt stenuld tilføres Rockwool er skitseret i Figur 7.
Figur 7: Genanvendelsesmodel 1 hvor al brugt stenuld transporteres til Rockwool. Afhængig af om det brugte stenuld neddeles på sorteringspladsen eller ej, vil det brugte stenuld blive neddelt hos Rockwool. Afhængig af om stenulden er neddelt før ankomst til Rockwool eller ej, kan der være behov for at Rockwoolfabrikkerne har en shredder stående. Herefter vil det brugte stenuld blive opbevaret i en doseringssilo, der doserer til stangmøllen, hvor ulden findeles, så det kan bruges i råmaterialebriketterne. Kassen med den stiplede linje illustrerer at sammensætningen af Rockwools råmaterialer ændres ved indtag af brugt stenuld i forhold til nuværende sammensætning. Dette præciseres i forbindelse med miljøvurderingerne. 5.3 Genanvendelsesmodel 2: Fordeling af brugt stenuld mellem Rockwool og blæsesandsproduktionModellen hvor det brugte stenuld fordeles mellem Rockwool og blæsesandsproduktionen er skitseret i Figur 8.
Figur 8: Genanvendelsesmodel 2 hvor noget brugt stenuld transporteres direkte til Rockwool mens noget transporteres til blæsesandsproduktionen. Efter brug føres blæsesandet til Rockwool. Afhængig af om det brugte stenuld neddeles på sorteringspladsen eller ej, vil det brugte stenuld blive neddelt hos Rockwool. For den andel af det brugte stenuld der sendes til Rockwool vil processen være som i model 1. Andelen af brugt stenuld, der sendes til blæsesandsproduktionen, sendes mængdemæssigt retur til Rockwool som brugt blæsesand. Rockwool vil muligvis kunne modtage mere blæsesand end den mængde brugte stenuld som RGS90 bruger i produktionen af blæsesand. For at lette scenarierne samt for at undgå urealistiske spekulationer vedr. mængden af blæsesand som råmateriale til stenuldsproduktionen er der i disse beregninger medregnet, at Rockwool modtager en mængde brugt blæsesand retur svarende til cirka den mængde brugt stenuld som RGS90 får ind i deres blæsesandsproduktion. Det er illustreret på figuren at det brugte blæsesand skal renses og godkendes inden Rockwool modtager det. Rensningen vil typisk være i form af sigtning for at sikre at blæsesandet ikke indeholder store dele. Rockwool vil langt fra være i stand til at modtage al den brugte blæsesand, som RGS90 vil kunne levere. Den resterende mængde blæsesand går til andet formål. Rockwool skal opsætte en modtageklausul for det brugte blæsesand i stil med den eksisterende for alusilikat, vedrørende de urenheder som blæsesandet ikke må indeholde. RGS90 bringer og henter deres blæsesand hos forbrugeren i en transportabel silo, der vil være let at tømme ved Rockwools doseringsanlæg. Råvaresammensætningen ændrer sig i forhold til den nuværende sammensætning, når der indtages såvel brugt stenuld som blæsesand. Dette præciseres senere i forbindelse med miljøvurderingen. 5.4 Genanvendelsesmodel 3: Alt til blæsesandsproduktionModellen, hvor alt det brugte stenuld sendes til blæsesandsproduktionen i Stigsnæs, er skitseret i figur 9.
Figur 9: Genanvendelsesmodel 3 hvor alt brugt stenuld transporteres til blæsesandsproduktionen. Efter brug føres blæsesandet Rockwool. En tilsvarende mængde brugt renset blæsesand leveres til Rockwool af RGS90. Der vil dermed ske en ændring i råvaresammensætningen i forhold til det nuværende. Dette præciseres senere i forbindelse med miljøvurderingen. 5.5 Samlet vurdering af genanvendelsesmodellerDer er opsat tre mulige modeller for genanvendelse af det brugte stenuld. Da stenulden er særdeles velegnet som råmateriale til Carbogrit er alle tre modeller praktisk gennemførlige. Det har ikke været muligt at undersøge om der er forskel I den kvalitet som henholdsvis Rockwool og RGS90 kan acceptere. Dette må videre forsøg vise. Det vil være lettere for Rockwool at modtage brugt blæsesand end det brugte stenuld, da det kan føres direkte til doseringsanlæget, hvor imod det brugte stenuld kræver opbevaringsplads, separat doseringssystem mv.
|
