| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt

4 Modeller for indsamlingsscenarier

• 4.1 Generelt til indsamlingsmodellerne
• 4.2 Indsamlingsmodeller
• 4.3 Vurdering af indsamlingsmodeller

Det følgende kapitel indeholder forslag til hvordan stenulden kan indsamles, sorteres og transporteres til et genanvendelsessted efter at det er taget ud af renoverede eller nedrevne bygninger.

Hvis der er processer, som er identiske mellem referencesystem og indsamlingsscenarier, vil disse blive udeladt.

4.1 Generelt til indsamlingsmodellerne

Der er opstillet tre forskellige modeller med landsdækkende indsamlingsordninger for det stenuldspotentiale, der blev estimeret i kapitel 3.

• Indsamling af kildesorteret brugt stenuld
• Indsamling og sortering på regionale sorteringsanlæg
• Indsamling og sortering på centrale sorteringsanlæg

Det er valgt at opsætte flere modeller for at kunne sammenligne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige indsamlingsordninger. Indsamlingsordninger er holdt adskilt og giver derfor et teoretisk billede af, hvordan indsamlingen kan ske. En senere indsamling vil i praksis kunne indeholde elementer af flere af modellerne.

Hver indsamlingsordning indeholder såvel sortering som transport fra kilde til omlasteplads/sorteringsplads og efterfølgende transport til genanvendelsessted. I dette kapitel beregnes transportafstande, mens de økonomiske omkostninger ved transporten beregnes senere. Alle beregninger skal foretages i forhold til det eksisterende system – referencesystemet – og transportafstandene for referencesystemet estimeres.

4.1.1 Indsamlingens overordnede struktur

Til opstillingen af indsamlingsscenarierne for transport af stenuld til Rockwoolfabrikkerne blev det indledende overvejet, om det var muligt at bruge det logistiksystem, som Rockwool allerede har i forbindelse med udbringning af stenuldsprodukterne. Rockwools biler kører rundt i hele landet, fulde ud og som oftest tomme hjem. Hvis disse biler kunne bruges, ville der være besparelser at hente. På nuværende tidspunkt er det disse biler, der medtager det afskær, der indsamles via Rockwools retursystem.

I forbindelse med transport af brugt stenuld over de lange afstande fra de forskellige amter til de to Rockwoolfabrikker skal det brugte stenuld  komprimeres for at reducere transportomkostningerne. I lyset af mængderne der skal transporteres, er det mest hensigtsmæssigt at benytte sig af forskellige typer komprimeringscontainere, der findes på markedet. Fragtbilerne, der kører ud med Rockwoolprodukter kan ikke medtage en komprimeringscontainer, og det vurderes derfor, at det eksisterende logistiksystem ikke kan bruges i forbindelse med indsamling af brugt Rockwool.

4.1.1.1 Indsamling til omlastestation/sorteringsplads

I referencesystemet bliver det brugte stenuld indsamlet og kørt til deponi. Her ligger allerede en del transport. De samlede transportafstande pr. År for de enkelte modeller beregnes og holdes senere op mod transportafstandene i referencesystemet.

4.1.1.2 Krav til sortering

Der stilles krav til den stenuld, som Rockwool vil modtage. Dette er dels af hensyn til en ensartet kvalitet af produkterne, men også af hensyn til Rockwools miljøgodkendelse. Hvis stenulden eksempelvis indeholder store mængder maling eller andre kemiske produkter kan dette muligvis være årsag til overskridelse af emissionsniveauerne for Rockwools miljøgodkendelse. Urenheder i de benyttede råvarer kan desuden være årsag til et stop af produktionen, hvilket er omkostningsfuldt. Det skal således sikres at det stenuld der tages tilbage ikke indeholder:

• Sten, betonstykker, porcelæn, ildfaste materialer o.l.
• Asfalt, gips
• Metaller
• Organisk materiale så som træ, plastik, papir o.l.
• Kemiske produkter så som olie, maling mv.
• Glasuldprodukter i større mængder

Visse typer organisk materialer samt kemiske produkter som plastik og olie kan accepteres i det brugte stenuld i begrænsede mængder.  Da det kan være svært at frasortere al glasuld vurdere Rockwool at de har et toleranceniveau for indhold af glasuld i det brugte stenuld på ca. 20%. I denne mængde forventes glasulden ikke at genere produktionen, så længe den kemiske sammensætning af råmaterialerne kendes og er stabil.

Den brugte stenuld skal være neddelt i mindre stykker inden Rockwool kan bruge det, dette kan enten ske efter sortering eller hos selve Rockwool.

4.1.1.2.1 Mulige sorteringsmetoder

Ved kildesortering forudsættes det, at stenulden sorteres til en tilfredsstillende kvalitet på byggepladserne. Eventuelt kan det blive nødvendigt med et ekstra manuelt check.

Sorteringsmetoderne der benyttes på de regionale og centrale sorteringsanlæg afviger nødvendigvis ikke så meget fra hinanden, men de centrale sorteringsanlæg vil muligvis kunne klarer sorteringen hurtigere på grund af mere maskinel.

Sortering af det blandede byggeaffald vil ske efter nuværende praksis på sorteringsanlæggene. Den vil typisk bestå af to trin: maskinel og manuel sortering.

Den maskinelle sortering vil ske med en polygrab, hvor sorteringen sker så grundigt som muligt. Her vil stenulden blive grovsorteret.

Den maskinelle sortering kan eventuelt herefter blive støttet af en ballistisk separator, der er en sorteringsmaskine, der tager hensyn til sorteringskriterier som specifik vægt, træghed og til dels elasticitet eller stivhed. Ved at udsætte affaldsblandingen for en opad- og fremadrettet kastebevægelse, vil den vinkel materialet følger være stejlere jo lettere og mere elastisk materialet er. Tungt og stift materiale bevæger sig bagud, mens let og blødt materiale bevæger sig forover. Kasteelementerne er udstyret med huller så fint materiale vil sorteres fra. [Christensen et al. (1998)]

Ved en efterfølgende manuel sortering kan isoleringsmaterialet blive sorteret i stenuld og glasuld. Der kan med fordel benyttes ”negativ sortering”, hvilket betyder at man rensorterer en hovedstrøm ved manuelt at fjerne urenhederne og ikke målmaterialet - stenulden.

Efter den manuelle sortering kan der benyttes en tromlesigte til at sikre at alle sten mv. er fjernet.

Hvis det brugte stenuld i senere sorteringsforsøg vurderes at indeholde for store mængder kemiske urenheder, kan det blive nødvendigt at udføre termiske behandling, hvor stenulden opvarmes. Dette er dog en meget dyr proces og bør så vidt muligt undgås.

4.1.1.3 Kørsel til Rockwool fabrikker

Mængderne af stenuld er fordelt cirka ligeligt mellem de to Rockwoolfabrikker, selv om den geografiske fordeling for fabrikkerne ikke er helt ligelig. Al transport af brugt stenuld mellem Sjælland og det øvrige Danmark sker over Storebæltsbroen. Alternativt kan noget fragtes via skib, men det vurderes ikke at påvirke fordelingen væsentligt.

Bornholm og de andre små danske øer er særtilfælde ved indsamling af genbrugelige materialer. På de små øer vil mængden af stenuld være meget lille og ikke betydende for opsætning af indsamlingsmodellerne. Mængderne på Bornholm er noget større pga. øens størrelse (skønnet til 45 ton i 2003), men rent geografisk ligger øen langt fra resten af Danmark. Transporten til Rockwool modelleres derfor som skibstransport.

4.1.1.4 Alternativ aftager

Ekstern genanvendelse af affald, som der her opstilles indsamlingsscenarier for, kan opdeles i følgende to typer:

• Tilbageførsel af de genanvendelige materialer til den oprindelige producent
• Tilbageførsel af de genanvendelige materialer til en anden modtager end den oprindelige producent.

En alternativ aftager for det brugte stenuld på Sjælland kan være RGS 90 A/S, der blandt andet har udviklet en produktion af Carbogrit-blæsesand, hvor råmaterialerne er forskellige affaldsprodukter. Ifølge RGS 90 er der god mulighed for, at bruge brugt stenuld som råmateriale til Carbogrit-produktionen, hvorefter dette efter brug kan føres til Rockwoolfabrikkerne som et råmateriale.

I opbygning af indsamlingsmodellerne og ved senere økonomiske beregninger medtages Carbogrit-fabrikken på Stigsnæs ved Skælskør, derfor som en alternativt lokalitet.

4.1.1.5 Komprimering af stenuld ved transport

Rockwools hulrumsfyld kan ifølge Erling Olsen, Rockwools Teknisk Service komprimeres i en balle på Rockwool fabrikkerne til en vægtfylde på ca. 200 kg/m³. Ved komprimering af brugt stenuld i containere kan det dog komprimeres mere end der gøres med hulrumsfyldet, da der her ikke skal tages hensyn til uldens struktur. Vægtfylden for komprimeret stenuld kan ifølge Erling Olsen sættes til 250 kg/m³. Denne vægtfyldet bruges, når stenuldsmængden i en komprimeringscontainer skal beregnes.

4.2 Indsamlingsmodeller

I de følgende afsnit beskrives de opstillede indsamlingsscenarier.

4.2.1 Kildesortering

Kildesortering af det brugte stenuld sker ved den kilde, hvor det genereres.  Isoleringsmateriale er ikke inkluderet i Affaldsbekendtgørelsens række af materialer fra byggesektoren, der skal udsorteres separat og indsamles, og derfor ses det sjældent at isolering sorteres fra det blandede byggeaffald. Miljøministeriet og Entreprenørforeningens Nedrivningssektion har dog en aftale om selektiv nedrivning af bygninger, med det formål at øge mængden af kildesorteret affald. Der skal ikke betales statsgebyr på affald, der kan genanvendes, og det kildesorterede affald kan derfor afleveres langt billigere på et modtageanlæg end blandet affald. Dette forudsætter naturligvis at byggeherren har færre udgifter til kildesorteringen end prisen for aflevering på deponi.

Efter sortering bringes det brugte stenuld til en omlastestation, hvor det komprimeres. I komprimeret tilstand transporteres det til den nærmeste Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med kildesorteringsmodellen kan ses i bilag E1. I nedenstående Figur 4 ses en skitse af modellen med kildesortering.

Figur 4: Skitse af indsamlingsmodel, hvor stenulden bliver sorteret ved kilden.

4.2.1.1 Indsamling

Det kildesorterede brugte stenuld opsamles i 1,8 m³ metalbure som dem, der benyttes til indsamling af pap og plastik. Der er to separate grene afhængig af byggepladsens størrelse:

1.      Ved store byggepladser genereres der meget brugt stenuld. Indsamlingen sker i bure på selve pladsen, og disse transporteres til en omlastestation eller et andet opsamlingssted for stenulden, hvor stenulden neddeles og komprimeres. Neddelingen kan eventuelt også ske hos Rockwool.

2.      Ved de mindre byggepladser, eksempelvis ved mindre arbejder udført af små håndværkere eller af private, hvor der ikke genereres så meget brugt stenuld, indsamles stenulden eksempelvis i poser. Stenulden afleveres ved genbrugsstationerne, der har bure magen til dem på byggepladsen.

Erhvervsaffaldskonsulenten hos affaldsselskabet KAVO mener, at det er realistisk, at de genbrugsstationer, der modtager erhvervsaffald, får et separat bur til opsamling af stenuld. Transportørerne henter burene ved genbrugsstationerne og bringer dem til omlastestationen.

Indledningsvis blev det undersøgt om der kunne bruges komprimatorbiler til indsamling af det brugte stenuld. Renoflex afviste ideen, da ødelæggelser af bilerne med eventuelle urenheder i affaldet ville være for kostbare.  I burene kan det brugte stenuld presses lidt sammen til en rumvægt på ca. 70 kg/m³. Dvs. et bur indeholder i gennemsnit 126 kg. Herved kan antallet af burtømninger findes.

Der hentes og bringes bure i samme kørsel, herved spares der på kørslen. En gennemsnitlig rundtur til indsamling af  bure og kørsel til omlastestationen skønnes at være på en femtedel af, hvad der ville blive kørt, hvis burene enkeltvis skulle køres til omlastestationen. Der modelleres med at lastbilerne til afhentning af bure kan indeholde 16 bure ad gangen. På Bornholm bruges en lastbil, der kan medtage 5 bure.

4.2.1.2 Transportafstand fra omlastestationer til Rockwoolfabrikker.

Affaldet vurderes at blive transporteret over længere afstande ved kildesortering end i referencesystemet, hvor det brugte stenuld totalt for 2003 ca. transporteres 37.750 km . I dette projekt regnes der på forskellen mellem referencesystem og de opsatte modeller, og den ekstra transportafstand skal derfor findes. Transportafstanden findes ved hjælp af den gennemsnitlige afstand mellem byggepladsen og omlastestationen. Den estimeres at være lig med middelafstanden fra et punkt i en cirkel ind til centrum (middelafstand = 2/3*r). Cirklens areal sættes lig det enkelte amts areal, hvor det enkelte punkt er kilden. Antallet af omlastestationer estimeres til brug for beregningen.

Det har ikke været muligt at finde antallet af omlastestationer, og det er derfor estimeret på baggrund af oplysninger fra Renosam samt nogle affaldsselskaber. Det estimerede antal omlastestationer kan ses i tabel 13 nedenfor.

Ved omlastestationerne komprimeres det brugte stenuld i komprimeringscontainere. Containerne skal have en stor volumenkapacitet, for at spare på transportomkostningerne af det voluminøse brugte stenuld. Ifølge containerleverandøren Micodan vil en mobil komprimatorcontainer på omkring 20 m³ egne sig til en omlastestation. En sådan container kan indeholde 5 ton brugt stenuld.

På Bornholm har omlastestationen ikke en komprimatorcontainer til komprimering af det brugte stenuld, da kapaciteten i en sådan container skønnes for stor til stenuldsmængden på øen. Isoleringen presses derimod i en ballepresser i lignende stil med dem, der benyttes til presning af pap. Stenulden kan presses til ca. 200 kg/m³, som hos Rockwool. Ballen omvikles med plastikfolie, så der ikke tabes materiale under transporten.

Antal tømninger pr. år samt en estimeret transportafstand fra omlastestationerne til Rockwoolfabrikkerne kan ses i tabel 13.

Tabel  13 Estimeret antal omlastestationer i de danske amter, antal mobile komprimatorcontainertømninger pr. år, hvis det antages, at der er en mobil komprimatorcontainer pr. omlastestation samt transportafstand til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs.

Det komprimerede stenuld transporteres til Rockwoolfabrikkerne eller til anden modtager på optrækker-lastbil, der kan tage to containere ad gangen. Antallet af kørsler dikteres af det antal containertømninger, der er nødvendig for stenuldsmængden i amtet. Stenulden fra Bornholm transporteres som tidligere nævnt med skib til Vamdrup-fabrikken, der er den nærmeste Rockwoolfabrik. Her regnes der med, hvor meget det koster at transportere 1 kg/km.

4.2.1.3 Samlet transport for indsamlingssystem kildesortering

De den samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med kildesortering ses i tabel 14. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool.

Tabel  14: Samlede beregninger af transportafstande (km) for hentning af bure med kildesorteret stenuld, samt transportafstande til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs. Transport fra Bornholms amts til modtagesteder er angivet i længde til modtagested.

4.2.2 Regionale sorteringsanlæg

Indsamlingsordningen med regionale sorteringsanlæg bygger på, at det blandede affald med isolering fra henholdsvis byggepladser og genbrugspladser indsamles i containere og transporteres til et regionalt sorteringsanlæg. På de regionale sorteringsanlæg sortereres stenuld og glasuld for sig. Det brugte stenuld komprimeres og transporteres i komprimeret tilstand til den nærmest liggende Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med denne model kan ses i bilag E2. I nedenstående Figur 5 ses en skitse af modellen.

Figur 5: Skitse af model 2, hvor stenulden bliver sorteret på regionalt sorteringsanlæg.

4.2.2.1 Indsamling

På byggepladserne og på genbrugsstationerne bliver affaldet opsamlet i 16 m³ lukkede containere. Transportafstandene beregnes med samme metode som for kildesortering, dvs. der findes en gennemsnitlig afstand mellem byggeplads og sorteringsanlæg. Det vurderes at transporten til de regionale sorteringsanlæg er lig transporten til deponi i referencesystemet.

4.2.2.2 Antal regionale sorteringsanlæg

Der findes en række sorteringsanlæg rundt om i Danmark. Disse kaldes her regionale sorteringsanlæg. Hos Miljøstyrelsen, Videncenter for Affald eller andre kilder til affaldsinformation findes der i øjeblikket ikke et samlet overblik over antallet af sorteringsanlæg i Danmark. Ifølge Affaldsteknisk Samarbejde findes der i øjeblikket syv sorteringsanlæg i hovedstadsområdet [Ren Viden 5/2002], og fra bla. Renosam, der er Foreningen for fælles-kommunale affaldsselskaber i Danmark, kan der hentes oplysninger om andre sorteringsanlæg. Oplysningerne fra Renosam er dog ikke udtømmende, da ikke alle affaldsselskaber er medlem af foreningen og desuden findes der også et antal private sorteringsanlæg til sortering af byggeaffald. Et skønnet antal sorteringsanlæg i Danmark baseret på indsamlede oplysninger fra affaldssel-skaberne, Renosam samt et bud fra Videncenter for Affald kan ses i tabel 15.

Ved de regionale sorteringsanlæg bliver stenulden sorteret fra øvrigt isoleringsmateriale, som eksempelvis glasuld. En medarbejder fra Affaldsselskabet Revas i Viborg, der har eget sorteringsanlæg, hvor der sorteres byggeaffald, mener, at det i grove træk er muligt af adskille stenuld og glasuld under sorteringen. Efter sorteringen bliver stenulden komprimeret i mobile komprimeringscontainere på 20 m³, som dem der blev beskrevet i modellen for kildesortering. Den nødvendige containertømningsfrekvens findes ud fra mængden af brugt stenuld til de enkelte amter pr. år, og her udfra vurderes det nødvendige antal containere pr. amt. Antallet af containere pr sorteringsanlæg samt transportafstande kan ses i tabel 15.

Tabel  15 Skønnet antal regionale sorteringsanlæg i Danmark samt antal komprimeringscontainere pr sorteringsanlæg.

Også i denne model regnes der med, at det brugte stenuld i Bornholms amt transporteres videre i baller.

4.2.2.3 Samlet transport for indsamlingsscenarium regionale sorteringsanlæg

De samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med regionale sorteringsanlæg ses i tabel 16. Det inkluderer såvel indsamling fra affaldskilde til sorteringsanlæg som transport fra sorteringsanlæg til modtager af stenulden. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool.

Tabel  16: Samlede beregninger af transportafstande (km) fra affaldskilde over sorteringsanlæg til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs, samt en kombination heraf.

4.2.3 Centrale sorteringsanlæg

Denne indsamlingsordning bygger på princippet om centrale anlæg for sortering af bygge- og anlægsaffald, hvor der er få men store og effektive sorteringsanlæg. Der benyttes nogle af de centrale sorteringsanlæg, der allerede findes og placering af nye foreslås. Det blandede byggeaffald samles i containere og transporteres til sorteringsanlægget, hvor det sorteres, komprimeres og køres til den nærmest liggende Rockwool-fabrik eller andet oparbejdningssted, der tager imod brugt stenuld. Beregninger i forbindelse med denne model kan ses i bilag E3. I nedenstående Figur 6 ses en skitse af modellen.

Figur 6: Skitse af model med centrale sorteringsanlæg.

4.2.3.1 Indsamling

Principperne i indsamlingen af brugt stenuld i denne model er meget lig modellen med regionale sorteringsanlæg.

På byggepladserne og på genbrugsstationerne bliver det blandede byggeaffald samlet i 16 m³ lukkede containere. Antallet af containertømninger pr. år beregnes udfra mængden af affald. Den gennemsnitlige rumvægt for det blandede byggeaffald anslås til at være 150 kg/m³. Den gennemsnitlige afstand mellem byggeplads/genbrugsplads og regionalt sorteringsanlæg beregnes som i modellen for kildesortering.

4.2.3.2 Antal centrale sorteringsanlæg

Placeringen af de centrale sorteringsanlæg samt antallet, der er regnet med i denne model, kan ses i tabel 17. Afstandene mellem Ringkøbing amt og sorteringsanlæggene i henholdsvis Vejle og Viborg amt er cirka lige lange. Det vurderes derfor, at vognmændene i den nordlige del af amtet vælger at køre affaldet til Viborg, mens vognmændene i den sydlige del af amtet kører til Vejle.

Da sorteringsanlæggene er store, vil de have så meget brugt stenuld, der skal komprimeres, at der bliver investeret i en stationær komprimator med tilhørende almindelige komprimeringscontainere. Disse containere har et større volumen end de mobile komprimeringscontainere. Ifølge containerleverandøren Micodan vil en stationær komprimator af typen SK2 være egnet til et sorteringsanlæg. Hertil skal bruges en lukket komprimatorcontainer på 30 m³, der kan indeholde 7,5 ton komprimeret brugt stenuld. Antallet af containertømninger pr. år, samt transportafstande kan ses i tabel 17.

Tabel  17:  Placering af de centrale sorteringsanlæg i de forskellige områder, antallet af containertømninger pr. år samt transportafstande mellem de centrale sorteringsanlæg og Rockwool/Stigsnæs. Ringkøbing amt er delt i to, da afstanden vil gøre at valget af sorteringsanlæg afhænger af, hvor man er i amtet.

I model 3 regnes det også med, at det brugte stenuld i Bornholms amt transporteres videre i baller.

4.2.3.3 Samlet transport for indsamlingsscenarium med centrale sorteringsanlæg

Den samlede transportafstande for indsamlingsscenariet med centrale sorteringsanlæg ses i tabel 18. Det inkluderer såvel stenulds forholdsmæssige andel af indsamlingen af det blandede byggeaffald til sorteringsanlæg, som transport fra sorteringsanlæg til modtager af stenulden. Ved kombinationen af transport til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs er affald fra Sjælland og Bornholm transporteret til Stigsnæs, mens alt andet er transporteret til Rockwool.

Tabel  18: Samlede beregninger af transportafstande (km) til henholdsvis Rockwool og Stigsnæs, samt en kombination heraf.

4.3 Vurdering af indsamlingsmodeller

Såvel ved sortering på byggepladserne og ved sorteringsanlæggene vil der gå en del stenuld til spilde, da noget af stenulden vil være småstykker og smulder der ikke er til at sortere fra det  øvrige affald. Sorteringsresten vurderes til at være omkring 20%. Det vurderes dog at der tilsvarende kommer ca. 20% glasuld med i det stenuld der føres videre genanvendelsesscenariet, da glasulden og stenulden kan være svært at visuelt at adskille.

Det beregnede transportafstande for de enkelte indsamlingsmodeller er opsummeret i nedenstående tabel 19. Transportafstandene for indsamling af stenulden fra affaldskilde er sat i forhold til referencesystemet, da der i projektet regnes på merbelastninger i forhold til det eksisterende system. Afstandene fra Bornholm til stenuldsmodtager med skib er angivet i km pr. transportvej, da der senere skal regnes på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved transport pr. ton brugt stenuld og ikke på et fuldt skib.

Tabel  19: Totale transportafstande (km) med forskellige transportmidler for de forskellige indsamlingsmodeller fra henholdsvis affaldskilde, til omlastestation/sorteringsanlæg og herefter til stenuldsmodtager. Transportafstandene er sat i relation til referencesystemet.

Udover mængderne af stenuld og de beregnede transportafstande er der en række betragtninger for de enkelte modeller, der har betydning for vurderingen af de praktiske muligheder.

Et afgørende punkt ved valg af model er kvaliteten af det brugte stenuld, der kræves. Ved opstilling af scenarierne er de forudsat at såvel kildesortering som sortering på anlæg kan give den ønskede kvalitet. Det ønskes eksempelvis ikke, at der skal ske en eftersortering af det kildesorterede brugte stenuld, men det vil blive kasseret ved ankomst til Rockwoolfabrikken, hvis kvaliteten er for ringe. Her kan det så blive nødvendigt med et ekstra check af kvaliteten, end der er regnet med I det opsatte scenarie for kildesortering. Kun sorteringsforsøg kan opklare, om der med de forskellige modeller kan opnås den ønskede kvalitet. Ligeledes er det også først muligt at afgøre om Rockwool og eksempelvis Carbogritproduktionen ved Stigsnæs har samme krav til renheden af det brugte stenuld ved konkrete forsøg.

Brug af kildesortering kræver i høj grad velvillighed fra entreprenørerne til at kildesortere byggeaffaldet. I mange tilfælde kan sorteringen formentligt gennemføres uden væsentligt øgede omkostninger, men også uden væsentlige besparelser. I disse tilfælde kan der være tendens til at entreprenørerne fravælger kildesorteringen, fordi det er for besværligt at igangsætte en sorteringsordning, og fordi det vil betyde et øget tidsforbrug både ved planlægning, og når de ansatte skal sættes ind i de nye sorteringsregler. Effektiv sortering vil sikkert kræve at entreprenørerne har et økonomisk incitament til selektiv nedrivning og frasortering af stenulden. Der kan endvidere være forskel på typen af arbejdsplads, hvor brugte stenuld dannes - om det er på en stor nedrivningsplads eller om det dannes af et mindre håndværkerfirma. Det kan måske være sværere at sortere affaldet på en stor nedrivningsplads, da der her bliver brugt store maskiner til arbejdet..

Sortering på sorteringsanlæg kræver også entreprenørernes samarbejde eller også en indblanding fra myndighedernes side, da et succeskriterium for de to modeller er, at det brugte stenuld bliver kørt til sortering og ikke til deponi, som det sker nu. Igen handler det om økonomisk incitament, da sorteringen er en markedsstyret mekanisme.

Målet med projektet er, at se på forskellene i de praktiske muligheder for udførelse samt på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved de enkelte opsatte scenarier. De praktiske muligheder for gennemførelse anses som værende størst ved sortering på sorteringsanlæg, da det vurderes, at der opnås den bedste sorteringskvalitet. Det vil i praksis være en kombination af regionale og centrale sorteringsanlæg, afhængig af den geografiske lokalitet. I praksis er der idag en kombineret kildesortering og sortering på anlæg af byggeaffald og dette bør kunne videreføres til et system med genanvendelse af stenuld. En fordel ved at benytte kildesortering, hvor det kan gennemføres, er, at det rent ressourcemæssigt er den mest optimale model. Her sker der ikke først en sammenblanding af affaldet for herefter at skille det ad igen. Kildesortering er desuden Miljøstyrelsens foretrukne metode til affaldshåndtering. For alle metoder – kombinerede eller ej – gælder dog at et succesfuldt samarbejde med entreprenørerne er essentielt for alle scenarier.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.