|
Genanvendelse af brugt stenuld - Forprojekt 3 Kortlægning af potentialet af brugt stenuld
Dette kapitel redegør for de overvejelser der er gjort ved kortlægning af potentialet af brugt stenuld. Det brugte stenuld der kan komme på tale at bruge i produktionen af nyt stenuld kan deles op i tre kategorier:
Rockwool genanvender pt. al deres produktionsaffald i produktionen af nyt stenuld. Således bliver alt ”rent” stenuldsaffald med kendt kemisk sammensætning genanvendt. Ligeledes har Rockwool en returordning, hvor noget afskær fra ubrugt stenuld bliver afleveret i poser hos forhandlere. Her forekommer der urenheder, men mængderne af det tilbagetagne afskær er så små, at det pt. håndteres vha. et relativt simpelt system. Stort set al brugt isoleringsmateriale taget ud fra nedrivning og renovering i Danmark bliver i dag bortskaffet via deponi, mens en meget lille del vurderes at blive genanvendt direkte. Ved modtagelsen på deponeringsanlægget bliver læsset med isoleringsmaterialer opblandet med andre affaldsfraktioner typisk indvejet og registreret som "diverse ikke brændbart". Som følge af isolerings lille rumvægt vil andelen af isoleringsmaterialer i affaldet visuelt være stor, men tonsmæssigt er andelen i de fleste tilfælde beskedent. En spørgerunde til en række deponeringsanlæg i Danmark, suppleret med besøg på udvalgte anlæg, har ikke kunne tilvejebringe en viden om mængden af deponerede stenuldsprodukter. Til kortlægning af potentialet er der derfor opstillet to modeller. Den første model baserer sig på mængden af huse der skønnes nedrevet og renoveret i Danmark pr. år, mens den anden model baserer sig på mængden af affald til deponi indeholdende isoleringsmaterialer. Beregningerne med de to modeller bruges til at krydschecke de resultater, som modellerne hver især kommer frem til. Begge modeller bruges til at beregne udviklingen i stenuldspotentialet i en tiårs periode fra 2002 til 2012 3.1 Kortlægningsmodel 1Beregningsmodel 1 beregner stenuldspotentialet udfra antallet af bygninger der bliver nedrevet og renoveret pr. år. Modellen indeholder en lang række parametre der har betydning for potentialet:
XI,A Bygningsareal pr. bygningskategori I fra år A (m²) ZI,J Areal bygningsdel J pr. areal bygningskategori I (m²/m²) QI,A,B Sandsynlighed for nedrivning af bygningskategori I fra år A i år B (år-1) WJ,A Isoleringmasse pr. areal bygningsdel J i bygningskategori I fra år A (kg/m²) YI,A,B Renoveret bygningsareal pr. bygningstype I i år B (m²) VI,A Isoleringsmasse udtaget pr. renoveret areal bygningsdel J i bygningstype I fra år A (kg/ m²) TI,A,B Sandsynlighed for renovering af bygningskategori I fra år A i år B (år-1) Si,j Renoveret areal bygningsdel pr. areal bygningstype (m²/m²) UA Rockwool markedsandel i år A A: Opførelsesår af bygning B: År for beregning af potentiale I: Bygningskategorier [1]: Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kontor, administrationsbygninger m.m. Industribygninger Landbrugsbygninger J: Bygningsdel: Indervæg Terrændæk Etageadskillelse Tagetage Tag Hvor det for indeksene gælder at: 1900 ≤ A ≤ B B &≥ 2002 1 ≤ I ≤ 6 1 ≤ J ≤ 6 I det følgende præsenteres og diskuteres de valg og antagelser, der er lavet i forbindelse med beregning af isoleringspotentialet med model 1. 3.1.1 Nedrivning af bygningerFor at kunne beregne et årligt isoleringspotentiale fra nedrivning af bygninger er det nødvendigt at kende arealet af nedrevne bygninger samt aldersfordelingen heraf. Aldersfordelingen er vigtig, da isoleringsmængden varierer med bygningsalderen. Efter kontakt til kommuner, amter, Danmarks Statistik mm. kan det konstateres, at der ikke findes præcise registreringer eller statistikker for arealet af nedrevne bygninger i Danmark pr. år, endsige hvordan det nedrevne areal er fordelt på bygningsalder. Det antages derfor, at alderen for bygninger der nedrives, kan approksimeres til at følge en normalfordeling N (μ,σ²), hvor levetiden (middelværdien μ) og spredningen (σ) varierer med bygningskategorien. Der benyttes et 95% konfidensinterval[2]. Udfra den opstillede normalfordeling findes sandsynligheden for at en given bygningskategori fra et givent år rives ned i det år, som der ønskes beregnet for. Danmarks Statistik har tal for den samlede byggebestand i Danmark fordelt på bygningsår, og med sandsynligheden for nedrivning, kan det samlede nedrevne areal i Danmark pr. bygningskategori nu findes. Sandsynligheden for nedrivning fremskrives til 2012, men denne periodefremskrivning sker ikke for mængden af nybyggeri. Ifølge Danmarks Statistik stiger byggebestanden, men da de interessante bygninger i forbindelse med dette projekt er ældre bygninger, er det ikke nødvendigt at skønne en stigning i byggebestanden. Fastsættelsen af levetider for de forskellige bygningskategorier bliver hermed vigtig for beregningen af det nedrevne bygningsareal. Ifølge Miljøstyrelsens PROBA-projekt[3] fra 1990 [Miljøstyrelsen, 1990] er den gennemsnitlige levetid for boligbyggeri ca. 120 år i København og ca. 127 år i provinsen, med en spredning på 20 år. I den angivne levetid er der taget hensyn til at nogle huse rives ned relativt kort tid efter opførelsen på grund af byggefejl, mens andre har en længere levetid end gennemsnittet. Det elementbyggeri, der blev bygget under byggeboomet i 1960’erne og 70’erne, har dog næppe en så høj gennemsnitlig levetid som angivet i PROBA, da der i mange af disse boliger er problemer med indeklimaet mm. En del parcelhuse fra denne periode blev bygget med baggrund i den eksisterende byggetradition som kun i nogen grad tog hensyn til eksempelvis energiforbruget, og de er således nu i 2002 ved at være modne til enten nedrivning eller en gennemgribende renovering. Levetiden for boliger reduceres derfor i forhold til den føromtalte levetid, og der skelnes ikke mellem boliger beliggende i København og i provinsen. Levetiden for erhvervsbyggeri er kortere end for boligbestanden, men svinger meget afhængig af typen af byggeri. Rambøll bygge og anlægsafdeling forventer eksempelvis, at 25-35% af alle industribygninger vil være revet ned 50-75 år efter, at de er bygget. Bygningslevetider samt den tilhørende spredning, der bruges til den opstillede normalfordeling, kan ses i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Estimerede bygningslevetider for forskellige bygningstyper og bygningsperioder i danmark, samt den tilhørende spredning af levetiden.
3.1.2 Renovering af bygningerOplysninger om det renoverede bygningsareal i Danmark pr. år er som det årlige nedrevne bygningsareal heller ikke umiddelbart tilgængelig. Grunden til det manglende datagrundlag er, at renovering foretages af både entreprenører og håndværkere, men også i høj grad af ”gør det selv”-folk. Kun omfattende renoveringsarbejder kræver tilladelse fra kommunen og amtet, og dette faktum gør det svært at registrere antallet af renoveringsarbejder. Ved kontakt til en række myndigheder viser det sig endvidere, at der ikke sker en separat registrering af hvor mange byggetilladelser, der gives til bygningsrenovering, men at registrering af tilbygnings- og ombygningstilladelser samlet sendes til Bygge- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik fører statistik over den samlede mængde af tilbygnings- og ombygningstilladelser, der bliver givet i Danmark pr. år, men disse tal dækker over såvel byggeri i form af tilbygning som over ombygning til en anden bygningskategori. Antallet af ombygninger, der vil kunne give en delmængde af de samlede renoveringsarbejder, er ikke muligt at adskille fra den samlede mængde registreringer. Ifølge Danmarks Statistik fører de ikke statistik over arealet af renoverede bygninger på grund at det manglende datagrundlag. Heller ikke Håndværkerforeningen eller nogen af de kontaktede Byfornyelsesselskaber har oplysninger om det renoverede areal. By- og Boligministeriet udførte i 1998 en analyse af, hvordan det professionelle renoveringsmarked i Danmark forventes at udvikle sig for perioden 1998-2008 [By- og Boligministeriet, 1998]. Der blev dog i denne analyse fokuseret på de økonomiske aspekter i renoveringsaktiviteten og ikke mængden af renoveret areal. I PROBA –projektet forsøgte man at estimere den arealmæssige renoveringsaktivitet for forskellige bygningstyper (kategorier) i årene 1981-1987 [Miljøstyrelsen, 1990]. Aktiviteten blev estimeret ved hjælp af realkreditinstitutionernes udlån til om- og tilbygning samt udfra en gennemsnitlig husstandsstørrelse. Herved opnåede man et estimat for det samlede areal af renoverede bygninger pr. år, se tabel 2.
Tabel 2 Renoveret etageareal og tilbygninger i 1000 m² i Danmark i perioden 1981-1987 estimeret i PROBA-projektet [Miljøstyrelsen, 1990]. Det er her valgt ikke, at medtage estimatet for renoverede landbrugsbygninger, da de ikke antages at bidrage med isolering i særlig grad. Række-, kæde og dobbelthuse antages at være inkluderet i bygningskategorien Enfamiliehuse, mens kategorien Erhverv antages at indeholde alle bygningstyper, der ikke betegnes som boliger. Landbrugsbygninger bliver ikke renoveret, men bliver som oftest revet ned og der bliver opført nye bygninger [By- og Boligministeriet, 1998]. Der ses derfor bort fra landbrugsbygninger i beregningen af det renoverede areal. Det estimerede renoverede etageareal og tilbygninger for perioden 1981-1987, der kan ses i tabel 2, må forventes ikke at dække det samlede renoverede areal, da der ikke lånes penge til alle typer af renoveringer. Låntagning sker hovedsageligt til lidt større renoveringsopgaver, hvor håndværkere inddrages og ikke til mindre gør-det-selv renovering. Dette skal der tages højde for ved en videre beregning. Ud fra renovationsaktiviteten i perioden 1981-1987 forsøges det, at estimere renovationsaktiviteten for 2002 og herefter at fremskrive den til 2012. I følge den føromtalte analyse af renoveringsmarkedet i Danmark for perioden 1998-2008, lå renoveringen i Danmark i 1998 på cirka samme niveau som i 1987/1988. I følge forskellige Byfornyelsesselskaber er renoveringsaktiviteten siden 1998 steget, så niveauet i 2002 er omtrentlig som i 1985 for boliger, mens erhvervsbygninger er gået frem siden dengang. Væksten i renoveringsaktiviteten skyldes til dels, at det lave renteniveau gør det attraktivt at låne penge til boligforbedring og at den stabile økonomiske fremgang har haft en positiv indvirkning på erhvervssektoren, ifølge Statistisk 10-års oversigt har byggerenten været faldende over en lang årrække [Danmarks Statistik, 2001]. Også regeringens tilskud til en række byfornyelsesprojekter har haft indvirkning på renoveringsaktiviteten. I tabel 3 ses en skønnet udvikling i renoveringsaktiviteten fra år 2002 og frem til 2012. Niveauet for 2002 er baseret på renoveringsaktiviteten for boliger i 1985, mens niveauet for erhvervsbygninger er sat ud fra niveauet i 1987. Renoveringsaktiviteten er fremskrevet til 2012 ved hjælp af By- og Boligministeriets analyse af det danske renoveringsmarked, hvor der er udarbejdet vækstscenarier for renoveringer af forskellige bygningstyper. I analysen arbejdes der med henholdsvis et positivt og et negativt scenarium afhængig af, hvordan samfundets økonomiske situation udvikler sig. Det er her antaget, at den stabile økonomiske vækst med lav inflation fortsætter dog med lidt afmatning sidst i perioden, der betyder at væksten er knap så høj. Analysens scenarier for væksten i renoveringsaktiviteten går kun frem til 2008, herefter er det valgt at sætte væksten for boligrenoveringen til 4,5% fra 2009 til 2012 med henblik på en knap så kraftig økonomisk vækst, mens erhvervsrenoveringen efter 2008 fortsætter med den faldende tendens i væksten, se tabel 3. Ved fremskrivning af det renoverede areal antages det, at en økonomisk vækst svarer til en arealmæssig vækst.
Tabel 3 Skønnet vækstudvikling i renoveret og tilbygget areal i Danmark i perioden 2002-2012. Det antages at 65% af arealet er renoveret areal. Småboliger inkluderer her boliger af typen enfamiliehuse, række-,kæde- og dobbelthuse. Erhvervsarealet dækker såvel renovering af industriejendomme og som renovering af kontor og administrationsbygninger. Kilde til den procentmæssige vækst i renoveringsaktiviteten er [By- og Boligministeriet, 1998]. Renoveringsmarkedet og dermed udviklingen i renoveringsaktiviteten påvirkes ikke så meget af konjunkturændringer som det øvrige byggemarked, da der til stadighed vil være brug for reparation og vedligeholdelse, til gengæld er renoveringsmarkedet påvirkelig af tilskud fra regeringen og af politiske indgreb eksempelvis for forbruget. Ved sådanne indgreb vil der uundgåeligt ske en opbremsning af især renoveringsaktiviten for erhvervsbygninger med eftervirkninger i renoveringen af boligmassen. Den store vækst i renoveringen af boligmassen, der skønnes at ske i perioden 2002-2012 skyldes, at den store boligmasse fra 1960’erne og 1970’erne er ved at være moden til renovering i denne periode. Samtidig vil der i mange af typehusene ske et generationsskifte i ejerne, således at de indretningsmæssige krav til typehusene er anderledes, end da de blev bygget. Renoveringsarbejder for erhvervsbygninger i den modellerede perioden vil typisk være renovering af de flade tage samt ændring af lokalernes indretning. Væksten vil udjævne sig efter, at mange af disse renoveringer er udført. Se en dybere beskrivelse af analysen af renoveringsmarkedet i [By- og Boligministeriet, 1998]. 3.1.2.1 Renoveret areal med isoleringKun det renoverede og ombyggede areal medfører udtagning eller udskiftning af isolering, mens det tilbyggede areal ikke forventes at medfører udtagning af isolering i nævneværdig grad. Med baggrund i oplysninger fra håndværksbranchen estimeres det, at ca. 70% af arealet i tabel 3, dækker over det renoverede og ombyggede areal. Det renoverede areal i tabel 3 tager kun højde for de renoveringer, der udføres af professionelle, mens renoveringer udført af ”gør-det-selv” folk ikke er inkluderet, da det ikke har været muligt at kvantificere dette areal. Det er dog hovedsageligt professionelle, der udfører store renoveringsopgaver med udskiftning af isolering, og hovedparten af den udtagne isolering vurderes derfor at være medregnet i denne beregning. For at finde et estimat for isoleringsmængden, der tages ud af renoverede bygninger, er det nødvendigt at finde aldersfordelingen af de renoverede bygninger samt at undersøge hvilke renoveringer, der fører til udtagning af isolering. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om aldersfordelingen af bygninger, der renoveres, og udfra oplysninger fra eksempelvis Byfornyelsesselskaberne, er det derfor valgt, at antage at der udføres renovering på enfamilieshuse første gang, når de i gennemsnit er cirka 40 år gamle ± 10 år, etageboliger når de er 45 år ± 10 år og erhvervsbygninger når de er 35 år ± 20 år. Alderen af bygninger, der renoveres, antages at kunne approksimeres til en normalfordeling, som for enfamilieshuse vil have en spredning på 5 år og et 95% konfidensinterval på 10 år[4], dvs. at der på 95% af alle boliger udføres en form for renovering, når de er mellem 30 og 50 år gamle. Spredningen er ligeledes 5 år for etageboliger og 10 år for erhvervsbygninger, når der undersøges for et 95% konfidensinterval. Ifølge renoveringsanalysen af By- og Boligministeriet [By- og Boligministeriet, 1998] ser den økonomiske fordeling afrenoveringsaktiviteten for håndværkere cirka ud som i Figur 1.
Figur 1: Den procentmæssige fordeling af omkostninger i renoveringssektoren for håndværkere ifølge [By- og Boligministeret, 1998]. De samlede omkostninger løb i 1998 op på 49 mia. kr. Ikke alle typer renoveringsarbejder listet i Figur 1 vil potentielt kunne medføre udtagning af isolering. Renoveringsarbejder som vindues- og køkkenudskiftning vil eksempelvis sjældent medfører isoleringsaffald. I Figur 2 ses fordelingen af omkostninger på de renoveringsarbejder, der potentielt medfører udtagning af isolering.
Figur 2: Den procentmæssige fordeling af omkostninger for renoveringsopgaver, der involverer udtagning af isoleringsmaterialer ifølge [By- og Boligministeret, 1998].. Der er store forskelle i omkostningerne pr. renoveret areal mellem forskellige typer renoveringsarbejder, især er det oftest dyrt at udskifte vinduer, køkken og badeværelse. Ingen af disse renoveringsarbejder involverer imidlertid udtagning af isolering, og omkostningerne for de typer renoveringsopgaver, der er medtaget i Figur 2 er mere ligeligt fordelt pr. renoveret areal. Det areal, der potentielt kan medføre udtagning af isolering, udregnes udfra renoveringsomkostningerne, ved at antage, at 1% af renoveringsomkostningerne svarer til 1% af det renoverede areal. Renoveringsopgaver, der ikke involverer udtagning af isolering, antages at bidrage med en lille arealstørrelse relativt til de opgaver, der involverer udtagning af isolering. Det er Rambølls vurdering, at ca. 75% af det renoverede areal involverer opgaver, der giver et potentiale for udtagning af isolering. Langt fra al renovering, der potentielt kan medføre isoleringsudtagning, medfører at der reelt bliver udtaget isolering. Tagudskiftning vil som hovedregel medføre, at der også udskiftes isolering, mens nogle typer af efterisolering og ombygningsarbejder, eksempelvis ved efterisolering af tag og ved udskiftning af gulv, medfører udskiftning af isolering. Det har ikke været muligt at finde nogle præcise oplysninger for, hvor stor en procentdel af renoveringopgaverne, der medfører udskiftning af isolering, men ud fra oplysninger indsamlet ved kontakt til Byfornyelsesselskaber og Rambølls egne folk er der er estimeret følgende procentsatser for hvor stor en del af renoverings- og ombygningsarbejderne der medfører udskiftning af isolering:
Tage er dog typisk ikke en bygningsdel, der udskiftes efter de 35, 40 eller 45 år, som er sat som gennemsnitsalderen for hvornår henholdsvis erhvervsbygninger, enfamilieshuse og etageboliger renoveres første gang. Tegltage holder væsentligt længere, mens betontegl og eternittage ikke har lige så stor holdbarhed. Flade tage på industribygninger har også relativ kort levetid i forhold til tegltage. Rent regneteknisk tages der højde for at tages levetid i gennemsnit er længere end tiden for første renovering ved, at reducere mængden af tageudskiftninger, der medfører udtagning af isolering. Herved fremkommer det, at 11,9% af det renoverede areal, hvor der sker udskiftning af gammel isolering, er tagareal, 2,2% er terrænareal, 2,3% af vægareal og 1,3% er etageareal. Det antages, at de renoverede vægge fordeler sig ligeligt på ydervægge og indervægge. I forbindelse med overvejelser omkring rigtigheden af antagelserne, skal det igen understreges, at der her hovedsageligt regnes på det skønnede renoverede areal udført af professionelle, mens renoveringer udført af gør-det-selv folk ikke er medtaget. Udtagning af større mængder isolering antages dog hovedsageligt at blive udført af professionelle. 3.1.3 BygningsdeleIsoleringsmængden i bygninger varierer med de typer af bygningsdele, det indgår i. Det er derfor nødvendigt at kende arealfordelingen af bygningsdele pr. bygningskategori for at kunne finde isoleringsmængden, der udtages af et nedrevet hus. På trods af at der kan være store variationer i arealet af bygningsdele indenfor de enkelte kategorier og på bygningsalderen, vælges det i denne beregning at anvende samme gennemsnitlige areal bygningsdele pr. bygningskategori og for byggeperioden fra 1937 til 2002. Beregningen af isoleringsmængden er en overslagsberegning, og det antages i dette lys for rimeligt at anvende gennemsnitlige bygningsdelsarealer, ligesom antagelsen om ens areal for forskellige bygingsaldre menes at være rimelig, fordi mere end halvdelen af bygningsbestanden er bygget siden 1960. En arealopgørelse af bygningsdele pr. etageareal for forskellige bygningstyper er estimeret i et projekt omhandlende byggeriets materialeforbrug [Miljøstyrelsen, 1993]. Denne arealopgørelse fokuserer ikke på at kvantificere arealet af samtlige bygningsdele i en bygning, og opgørelsen indeholder eksempelvis ikke gennemsnitsareal af terrændæk pr. bygningskategori, men kun arealet af dæk eksl. terrændæk, hvorved kun arealet af etagedæk pr. etageareal er kvantificeret. Arealet af terrændæk for de forskellige bygningstypr. er imidlertid vigtigt til beregningen af stenuldspotentiale, da terrændækket (gulv mod jord) sammen med tagværker var en bygningsdel, der historisk set blev isoleret først. Denne isolering fandt også sted, før der kom lovkrav om varmeisolering via bygningsreglementet i 1961, mens det var sparsomt med isolering af andre bygningsdele. Til beregning af isoleringsmængden er det desuden nødvendigt at kunne skelne mellem arealet af etageadskillelser og tagetageareal. Arealer for bygingsdelene: Terrændæk, etagesadskillelser og tagetageareal beregnes udfra BBR-opgørelser fra Danmarks Statistik, se bilag A, mens arealopgørelserne af bygningsdelene: ydervægge, indervægge tages direkte fra [Miljøstyrelsen, 1993], se tabel 4. Beregningen af bygningsdelsareal kan ses i bilag B. Tabel 4 Kvadratmeter bygningsdel pr. 1000 m² bygning. Det udnyttelige tagetageareal består af såvel et udnyttet som et uudnyttet areal. Kilde til arealet af tag og vægge [Miljøstyrelsen, 1993], beregning af arealet for terrændæk, etageadskillelse og udnyttelig tagetage kan ses i bilag B. Arealet af inder- og ydervægge er eksklusiv arealet af døre og vinduer.
3.1.4 Isoleringstykkelse i bygningsdeleIsoleringstykkelsen i bygningsdele varierer afhængig af hvilken bygningskategori, der kigges på, samt hvornår bygningen blev opført. Isoleringstykkelsen i bygningsdelene er fastsat ved hjælp af kravene i det til opførselstidspunktet aktuelle Bygningsreglement, samt ved hjælp af Rockwools brochure ”Den lille lune”, som har været udgivet siden det første Bygningsreglement og som giver guidelines for hvordan kravene i Bygningsreglementet opfyldes. Bygningsreglementet blev første gang udgivet i 1961 og hermed kom også de første lovkrav til isolering af nogle typer bygninger. Rockwool begyndte imidlertid at producere stenuld i 1937, og beregningen af isoleringspotentialet skal således beregnes allerede fra dette årstal. Perioden fra 1937 –1960 er ikke dækket af et Bygningsreglement, og isoleringstykkelser fra denne periode er derfor estimeret med hjælp fra Elo Larsen, Rockwool. Ved estimeringen af isoleringstykkelserne er der ikke taget hensyn til en eventuel senere efterisolering af bygningerne. De estimerede isoleringstykkelser pr. bygningsdel er kvalitetssikret og godkendt af Jørgen Steckhahn fra Rockwools Teknisk Service, se bilag B. Der er taget højde, for at bygningsdelen ”ydervægge” indeholder forskellige isoleringstykkelser afhængig af, om der er tale om lette eller tunge ydervægge. 3.1.5 Massefylde for stenuldRockwools sortiment af stenuldsisolering dækker over mange forskellige typer isoleringsprodukter udviklet til forskellige bygningsdele. Både historisk set og nu er de mest brugte typer isolering A-batts og A-pladebatts. A-batts var den første form for isolering, og den bruges hovedsageligt til etageadskillelser, lofter og vægge, mens A-pladebatts bruges til gulv/terrændæk. A-plad ebatts blev først produceret fra 1960’erne, så før dette tidspunkt blev A-batts brugt, hvis gulvet blev isoleret med mineraluld. Som hovedregel blev gulvet før 60’erne dog ikke isoleret med mineraluld, men eksempelvis med lecasten. Rumvægten for de to mest brugte typer isolering A-batts og A-pladebatts er og har historisk set været meget forskellig, da pladebatts til gulv samtidig med en varmeisolerende og brandsikrende effekt også skal have en vis bærende funktion. Udviklingen i stenuldens rumvægt for A-batts og A-pladebatts kan ses i Figur 3.
Figur 3: Udvikling af rumvægten for henholdsvis Rockwool A-batts og Rockwool A-pladebatts. A-batts blev produceret fra 1937, mens A-pladebatts først blev produceret fra 1960’erne. Udviklingen er baseret på informationer fra Erling Olsen, Rockwool. Det, der er den afgørende parameter for A-batts rumvægt, er, at nå den ønskede varmeisoleringsgrad, mens trykstyrken er afgørende for A-pladebatts. Her er varmeisoleringen altid opfyldt, når den ønskede trykstyrke er nået. Udfra Figur 3 vurderes det, at det brugte stenuld, der i den modellerede periode vil have en gennemsnitsmassefylde på 50 kg/m³. 3.1.6 MineraluldspotentialeDer er et isoleringspotentiale fra såvel nedrivning og som fra renovering af bygninger. Mængden af isolering fra begge byggearbejder afhænger af hvilken bygningskategori, samt hvilken alder den bygning, der arbejdes med, har. I de forudgående beregninger er der taget højde for disse betragtninger Til beregning af isoleringspotentialet, der kommer fra boliger, er der desuden taget højde for om boligen har en udnyttet eller uudnyttet tagetage. Hvis tagetage udnyttes isoleres taget og tagetagen isoleres som etageadskillelse. Hvis tagetage ikke udnyttes isoleres tagetages som tag og taget isoleres ikke. Det antages, at i beregningen af isoleringspotentialet, at 65% af tagetagen i enfamilieshuse og række-, kæde- og dobbelthuse udnyttes, mens 40% udnyttes i flerfamilieshuse. Ved beregning af det isoleringspotentiale, der kommer fra ydervægge, er der taget højde for at der er forskellig isoleringsmængder i tunge og lette ydervægge. Fordelingen af tunge og lette ydervægge for de forskellige bygningskategorier er estimeret til gennemsnitlig at være 85% tunge og 15% lette ydervægge for alle typer boliger samt kontor og administrationsbygninger, 75/25 for industribygninger og 95/5 for landbrugsbygninger. Generelt er der ved beregning af isoleringspotentialet ikke taget højde for, at der i nogle bygninger er blevet efterisoleret, og at der derfor er større isoleringstykkelser, end da bygningen blev bygget. 3.1.6.1 Mineraluldspotentiale fra nedrivning af bygningerDer sker en vækst i mængden af isolering fra nedrivning af bygninger i den undersøgte periode, se tabel 5. Dette skyldes, at de bygninger, der bliver nedrevet i 2012 indeholder mere isoleringsmateriale end de bygninger, der bliver revet ned i 2002. Tabel 5: Mineraluldspotentiale fra nedrivning
3.1.6.2 Mineraluldspotentiale fra renovering af bygningerIsoleringspotentialet fra renovering vil ligeledes stige, da mængden af isolering i de renoverede bygninger stiger, se tabel 6. På et tidspunkt vil de bygninger, der bliver renoveret, have en så stor isoleringstykkelse, at isoleringen ikke vil blive taget ud i samme grad som det er tilfældet i dag, hvor mange bygninger har en utilsvarende isoleringstykkelse i forhold til de energi- og varmekrav der sættes til bygningerne. Dette forventes dog ikke at ske indenfor den modellerede periode. Tabel 6: Mineraluldsspotentiale fra renovering
3.1.6.3 Samlet mineraluldsisoleringspotentialeDet samlede isoleringspotentiale fra nedrivninger og renoveringer for år 2002 til 2012 består af såvel stenuld som glasuld, se tabel 7. Markedsandelen mellem stenuld og glasuld er 65/35, Rockwool vurderes at producere langt den største mængde stenuld brugt i Danmark. Denne markedsandel er et cirka niveau for hele perioden, og det anses derfor for rimeligt at antage, at den vægtmæssige fordeling af de to typer isolering også svarer til denne fordeling. Tabel 7: Totalt forventet stenuldsspotentiale for perioden 2002-2012
3.2 Kortlægningsmodel 2Kortlægningsmodel 2 basere sig på beregning af stenuldspotentialet udfra mængden af affald, der indeholder isoleringsmaterialer.
CB: Mængde byggeaffald i år B (kg/år) D : Isoleringsmængde i byggeaffald (kg/kg) E : Rockwools markedsandel af isoleringsmateriale B: År for beregning af potentiale 2002 ≤ B =2012 3.2.1 Affald med isoleringBrugt isoleringsmateriale bortskaffes i dag sammen med flere forskellige affaldstyper. Langt hovedparten deponeres. Generelt stammer den største mængde bygge/anlægsaffald fra henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og fra de kommunale genbrugsstationer. Bygge/anlægsaffaldet fra de kommunale genbrugsstationer kommer for en stor del fra mindre håndværksfirmaer, der betaler et årligt gebyr for brug af genbrugsstationerne. Generelt er mængden af bygge/anlægsaffald stærkt afhængig af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, der igen er konjunkturafhængig. Mængden af byggeaffald kan derfor være vanskelig at prognosticere. Miljøstyrelsen har dog i forbindelse med Affaldsstatistik 2000 lavet en fremskrivning af bygge/anlægs-affaldsmængderne for perioden 2000-2020, se tabel 8. Tabel 8: Udvikling af bygge- og anlægsaffaldsmængder for perioden 2000 til 2020. Disse tal indeholder byggeaffald der går til genanvendelse såvel som deponering [Affaldsstatistik, 2000]
Den statistiske udvikling af bygge- og anlægsaffaldsmængder i Danmark, der ses i tabel 8 er genereret ud fra historiske tal i Miljøstyrelsens informationssystem for affald og genanvendelse (ISAG). De historiske tal for affaldsmængderne findes kun for perioden 1994-2000, dvs. der er tale om en fremskrivning på basis af få år, hvilket øger usikkerheden. Ifølge Miljøstyrelsens ISAG-sekretariat er der i fremskrivningen ikke justeret så meget på forskellige usikkerhedsparametre, så som at den selektive nedrivning inden for byggeriet formentlig vil vinde større indpas og dermed påvirke mængden af affald. Prognosen for den fremtidige mængde af bygge- og anlægsaffald bruges i dette projekt under hensyntagen til, at der er en vis usikkerhed i affaldsmængderne. Miljøstyrelsen, KL og FMK (Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne) er i øjeblikket ved at udarbejde et kommunekatalog, hvor kommunerne bl.a. skal oplyse om deres håndtering af affald fra genbrugsstationerne samt føre statistik over mængderne, dette vil mindske usikkerheden i mængderne af affald og lette en prognosticering af affald fra denne kilde. Oplysninger fra kommunekataloget er i skrivende stund endnu ikke tilgængelige [Videncenter for Affald, 2002]. Det ses i tabel 8, at mængden af bygge/anlægsaffald i år 2000 på 2.200.000 ton ikke stemmer overens med mængden af affald fra bygge- og anlægsbranchen i år 2000 på 3.223.000 ton [Affaldsstatistik, 2000]. Dette skyldes, at ikke al affald fra bygge- og anlægsbranchen er bygge/anlægsaffald. 3.2.2 Mineraluldsmængde i bygge/anlægsaffaldDer har indtil nu ikke været den store fokus på kvantificeringen af isoleringsmængden i bygge/anlægsaffald, og der er derfor ikke lavet mange sorteringsforsøg, hvor mængden af isolering er opgjort specifikt for bygge/anlægsaffald. En netop færdiggjort Miljøstyrelsesprojekt med fokus på karakterisering af deponeringsegnet affald samt vurdering af den potentielle miljøbelastning fra deponeringsanlæg, indeholder sorteringsforsøg af blandet affald, sendt til deponering på tre forskellige deponeringsanlæg [Miljøstyrelsen, 2002]. Det blandede affald, der blev foretaget sortering af, stammer fra genbrugsstationer, industrier samt bygge/anlægsbranchen. I projektet skelnes der mellem blandede og ensartede affaldslæs. Den gennemsnitlige vægtmængde mineraluld i de sorterede blandede læs var på 2,4%, heraf 1,2% i affald fra industrier og bygge- og anlæg og 6,1% fra kommunalt affald/storskrald. Kun læs med blandet affald af ensartet karakter fra AV-Miljø indeholdt mineraluld, her var den gennemsnitlige vægtmængde på 1,1%. De nævnte sorteringsforsøg i Miljøstyrelsesprojektet er dog baseret på sortering af meget få læs affald, i alt 13 læs, hvor af kun de 5 indeholdt mineraluld. I alt udgør den sorterede mængde affald ca. 0,1% af den samlede mængde affald, der deponeres på de undersøgte deponeringsanlæg og en endnu mindre mængde i forhold til den samlede mængde affald deponeret i Danmark. Usikkerheden på de opnåede mineraluldsprocenter er derfor ganske stor, og usikkerheden øges af, at affaldet fra en genbrugsstation, der bidrager med den største mængde mineraluld (10%) var vådt og blev sorteret i regnvejr. Gammelt mineraluld er i stand til at opsuge en del vand. Massefylden af det sorterede mineraluld må derfor antages at være væsentligt større end hvis det havde været tørt. Den gennemsnitlige mængde af mineraluld i det deponerede affald forventes derfor, at være lavere end de 2,4%. Med baggrund i oplysninger fra nedrivningsbranchen anvendes i beregningerne et konservativt estimat for vægtprocenten af mineraluld i bygge/anlægsaffald på gennemsnitligt 0,5%. Mængden forventes at ændre sig over tid, da bygninger med mere isoleringsmateriale vil blive revet ned i fremtiden. Ved beregningerne anvendes en 5% stigning i mængden af isolering om året. Ved at benytte tallene fra nedrivningsbranchen beregnes mineraluldspotentialet. 3.2.3 MineraluldspotentialePotentialet af mineraluld fra bygge/anlægsaffaldet i perioden 2002-2012 beregnes ud fra de fremskrevne mængder af byggeaffald, samt procentdelen af mineraluld i affaldet, se tabel 9. Som i kortlægningsmodel 1 sættes Rockwools markedsandel for mineraluld til 65% i perioden 1937-2002. Tabel 9: Stenuldspotentiale i bygge/anlægsaffald beregnet udfra kortlægningsmodel 2.
3.3 Diskussion af stenuldspotentialetVed brug af de to kortlægningsmodeller, der er blevet sat op til beregning af stenuldspotentialet i perioden 2002-2012, opnås to forskellige, men alligevel relativt set overensstemmende resultater, se i nedenstående tabel 10. Tabel 10: Beregnede stenuldspotentialer for henholdsvis kortlægningsmodel 1 og 2.
Væksten i stenuldspotentialet er udtryk for, at en stigende mængde isolering vil blive udskiftet fra den danske bygningsmasse. Denne vækst vil stagnere, når isoleringstykkelsen i de bygninger, der renoveres, er nogenlunde tilsvarende til de krav der stilles til isoleringstykkelsen i Bygningsreglementet. Denne stagnation vil ikke ske inden for den modellerede periode. Kortlægningsmodel 1 tager hensyn til adskillige af de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med dannelsen af stenuldsaffaldet, det være sig mængden af nedrevne og renoverede bygninger, mængden af bygningsdele i bygningerne, bygningslevetider mm. Modellen kræver mange oplysninger for, at stenuldspotentialet kan beregnes, og hermed kompliceres beregningerne væsentligt. Dette sætter krav til datakvaliteten. Kortlægningsmodel 2 er derimod en forenklet måde at beregne isoleringspotentialet på, hvilket ikke gør beregningsmetoden dårlig, men blot øger usikkerheden. Desuden er de aktuelle beregninger baseret på en affaldsprognose med en vis usikkerhed og en gennemsnitlig isoleringsmængde i al bygningsaffald. Ved beregning af stenuldspotentialet med kortlægningsmodel 1, er der ikke taget højde for, at noget af det udtagne isolering er af en så god kvalitet, at det sælges videre til direkte genbrug, det vurderes dog ikke påvirke stenuldspotentialet væsentligt. Beregningen af stenuldspotentialet tager ikke højde for, om bygningerne er blevet efterisoleret. Heri ligger en usikkerhed i modellen, der dog kun kan bidrage til et større potentiale. Potentialet beregnet med hverken kortlægningsmodel 1 eller 2 tager højde for, at noget isolering ved nedrivning og renovering vil være af en sådan karakter, at sortérbarheden er meget dårlig, eksempelvis hvis isoleringen smuldrer og derved ikke er muligt at sortere fra det øvrige affald. I model 2 medtages den mængde af afskæringsaffald fra nyt stenuld, som ikke bliver leveret tilbage til Rockwool via deres returtagningsordning. Afskæringsaffaldet medtages ikke i model 1, men det vurderes ikke at være en væsentlig mængde af det samlede potentiale. Stenuldspotentialet, der er beregnet i dette projekt, medtager kun stenulden i den danske bygningsmasse. En øgning af potentialet kan ske, hvis stenuld fra Sydsverige medregnes, da det geografisk ligger tæt på Danmark. Det beregnede stenuldspotentiale indeholder som nævnt tidligere hovedsageligt A-batts og A-pladebatts, da det er de typer stenuldsprodukter, der nu udskiftes i bygningsmassen. Således vil eksempelvis Rockfon , der er produceret fra ca. 1980 og frem, ikke optræde i stenuldspotentialet beregnet udfra model i nævneværdig grad. Rockfon er et stenuldsprodukt, der af Rockwool vurderes til ikke at være egnet til genanvendelse sammen med de andre typer stenuld. De beregnede potentialer vurderes til at være inden for en realistisk ramme set ud fra den kendsgerning, at sorteringsforsøgene nævnt under præsentationen af model 2 opnår resultater, der ligger væsentligt over resultaterne opnået med begge beregningsmodeller, selv når usikkerheden i resultaterne fra sorteringsforsøgene tages i betragtning. Usikkerheden på beregningerne af potentialet vurderes hermed, at ligge inden for et område på omkring ±1000 ton med lidt større usikkerhed for potentialet sidst i beregningsperioden. Sikkert er det dog at mængden af stenuld til isolering vil stige i de kommende år, da flere bygninger med isolering vil blive renoveret eller nedrevet. I de videre beregninger arbejdes der med stenuldspotentialet beregnet med kortlægningsmodel 1, der vurderes at være de mest realistiske tal. 3.4 Stenuldsmængder og fordeling i DanmarkTil opstilling af modeller for, hvordan stenulden kan indsamles og transporteres til Rockwool fabrikkerne eller andre aftagere er det nødvendigt at finde et overslag over fordelingen i Danmarks landsdele. I Danmark er det kommunerne, der står for indsamling af affaldet, og hovedparten administrerer erhvervsaffaldsområdet helt eller delvist igennem et fælleskommunalt eller et privat affaldsselskab. Derfor vil det være mest optimalt at fordele stenuldsmængden udfra affaldsselskabernes oplande. Fordelingen af stenuldsmængderne skal baseres på statistiske tal som eksempelvis bygningsareal pr bygningskategori, og dette findes naturligvis ikke specifikt for affaldsselskabernes oplande. Andre rapporter med kortlægning af bygningsaffald, oplysninger fra ISAG eller Videncenter for Affald, har heller ikke kunnet give oplysninger, der kan være til hjælp i en fordeling efter affaldsselskaber. Stenuldspotentialet opdeles derfor på amtsligt niveau. Fordelingen gøres ved først at finde fordelingen af boligtyper i landets amter. Fra tidligere kapitler kendes mængden af brugt stenuld fra henholdsvis renovering og nedrivning, og udfra kendskab til frekvensen af renoveringer og nedrivninger fordeles stenuldspotentialet. 3.4.1 Opdeling af brugt stenuld fra renovering og nedrivning (2003)Mængden af brugt stenuld der skønnes at komme ud fra bygninger i år 2003 er på 6276 ton. Denne mængde fordeler sig på de to bygningsaktiviteter renovering og nedrivning af de forskellige bygningskategorier. Fordelingen af bygningskategorier er ifølge Danmarks Statistik, 2002:
Renoveringsarbejder på landbrugsbygninger vurderes at bidrage med uvæsentlige mængder brugt stenuld, og landbrugsbygninger udelades derfor fra bygningskategorien i forbindelse overslaget over mængden af brugt stenuld fra renovering. Den arealmæssige fordeling i bygningskategorien bliver derfor 63% kontor og administrationsbygninger og 37% industribygninger, når der fokuseres på renovering. Isoleringen af kontor og administrationsbygninger blev generelt indledt fra starten af 60’erne med ikrafttræden af det første bygningsreglement, mens isoleringen af industribygninger indledtes fra midten til slutningen af 60’erne. Kun visse typer industribygninger blev isoleret. Ydermere er isoleringstykkelsen større for kontor og administrationsbygninger end for industribygninger, så den arealmæssige fordeling er ikke helt er nok til fastsættelse af fordelingen af isolering. Ud fra de nævnte betragtninger antages det, at 75% af isoleringen udtaget ved renovering af erhvervsbygninger kommer fra kontor og administrationsbygninger, mens 25% kommer fra industribygninger. Fordelingen af brugt stenuldsmængderne på bygningstyper og bygningsaktivitet udfra de nævnte betragtninger kan ses i tabel 11. Tabel 11: Stenuldspotentialet for år 2003 fordelt på bygningsarbejderne: nedrivning og renovering. Beregningen af fordelingen kan ses i bilag D.
Mængden af stenuld fra nedrivning af eksempelvis bygningskategorien række- kæde- og dobbelthuse er meget lille. Dette skyldes hovedsageligt, at der er få af denne type bygninger, der har en alder, så de vil blive revet ned i 2002. Der er dog et stort antal række-, kæde- og dobbelthuse bygget i perioden fra 1970’erne og frem, og isoleringsmængden fra renovering af denne type huse vil derfor være stigende. Under fordelingen af brugt stenuld i de 14 danske amter[5] tages der hensyn til, at bygningstætheden er skævt fordelt i de danske amter, og der er ligeledes en forskellig fordeling af bygningskategorier. Eksempelvis er arealet af etageboliger væsentlig større i Københavns amt end i Ringkøbing amt, mens arealet af landbrugsbygninger er væsentligt større i Ringkøbing amt end i Københavns amt. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige bygningstæthed (arealmæssigt) især stor i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter, bygningstætheden i Århus, Vejle og Fyns amt er mellemtæt, mens bygningstætheden er lav i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Ribe Sønderjylland, Vestsjælland, Storstrøms og Bornholms amter. Hvis det brugte stenuld genereret ved nedrivning og renovering fordeles over alle amter i landet under hensyntagen til arealet af forskellige bygningskategorier i amtet og den dertilhørende mængde af isolering, vil Københavns amt, Frederiksborg amt og Roskilde amt stå for produktionen af ca. 25% af potentialet af brugt stenuld. I fordelingen tages der også hensyn til, at der også er regionale forskelle på antallet af renoverings- og nedrivningsarbejder i Danmark. Eksempelvis renoveres og nedrives der mindre, jo længere man kommer ud på landet og vice versa, når man kommer tættere på en storby. Dette hænger både sammen med at bygningsmassen er større i byområderne, men også med at ejendommens stand og udstråling oftest prioriteres højere i byområder, mens ejendommene på landet i højere grad er brugsgenstande. Ifølge bygningsrådgivere fra Rambøll kan man tage højde for de regionale skævheder i forbindelse med antallet af nedrivninger og renoveringer ved at fordele 30% af isoleringsaffaldet på landsplan til Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter, 30% af isoleringsaffaldet til fra Århus, Vejle og Fyns amter, mens de resterende 40% af isoleringsaffaldet fordeles i resten af landets amter. Fordelingen af isoleringsaffaldet i de enkelte amter sker ved, at tage hensyn til den procentmæssige arealfordeling i forhold til det isoleringspotentiale, der kommer fra nedrivning eller renovering af de enkelte bygningskategorier. Resultatet ved ligelig fordeling af isoleringsaffaldet på bygningsarealet henholdsvis ved skæv fordeling under hensyntagen til regionale forskelle præsenteres i tabel 12. Tabel 12 Stenuldsmængden skønnet i opgave 1 for år 2003 ved henholdsvis lige og skæv fordeling i Danmarks amter. Ved lige fordeling af isoleringsmængden, er stenulden fordelt ligeligt på arealet af forskellige bygningskategorier, mens der er taget hensyn til de regionale forskellige i renoverings- og nedrivningsaktiviteten i den skæve fordeling.
I fordelingen af det brugte stenuld på Danmarks amter tages der ikke højde for, at aldersfordelingen af bygninger ikke nødvendigvis er ligeligt fordelt i amterne. Nye bygninger indeholder mere isolering end ældre bygninger. Ved overslaget af det nedrevne og renoverede areal i kapitel 3 blev der taget højde for aldersfordelingen af husene, og det vurderes derfor, at manglende hensyntagen til aldersfordelingen her ikke har betydning for den skønnede fordelingen af stenuldsmængder i amterne. Rockwool har oplyst, at den procentmæssige fordeling af salget af bygningsisoleringsprodukter i ton fra 1999 til 2001 var fordelt på følgende måde:
Fordelingen der er estimeret i tabel 12 med den skæve fordeling i Danmarks amter ligger på 48% til Sjælland og øerne og 52% til Jylland. Den skønnede fordeling vurderes med denne begrundelse at være rimelig. Fodnoter[1] Hvilke bygningstyper, der hører ind under de enkelte bygningskategorier kan ses i bilag B [2] Benyttelsen af et 95% konfidensinterval betyder, at 95% af alle bygninger bliver revet ned i levetidsperioden ± 2 gange spredningen. [3] PROBA står for Prognose for bygge og anlægsaffald [4]Et 95% konfidensinterval for en normalfordeling er 2s (s = spredning) [5] Københavns Amt inkluderer i dette projekt Københavns kommune og Frederiksberg kommune
|
![Figur 1: Den procentmæssige fordeling af omkostninger i renoveringssektoren for håndværkere ifølge [By- og Boligministeret, 1998]. De samlede omkostninger løb i 1998 op på 49 mia. kr](images/fig01.gif)
![Figur 2: Den procentmæssige fordeling af omkostninger for renoveringsopgaver, der involverer udtagning af isoleringsmaterialer ifølge [By- og Boligministeret, 1998]..](images/fig02.gif)
