Panel for professionelle miljøbevidste indkøb

Forord

For at fremme miljøbevidste indkøb såvel i den offentlige sektor som i den private sektor blev Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb nedsat af Miljøministeriet i december 2003.

Denne rapport er dokumentation af panelets arbejde i perioden 2004-2005. Rapporten indeholder både en beskrivelse af panelets faktiske aktiviteter og panelets egen vurdering af sit arbejde. Der kan i den sammenhæng forekomme enkelte gentagelser.

Der var ved udgangen af 2005 generel enighed i panelet om at anmode miljøministeren om, at panelet kunne fortsætte sit arbejde ud over 2005. Dels mente man at have sat en del skibe i søen, som der var brug for opfølgning på. Dels var der stadig en del vigtige temaer, som panelet endnu ikke havde taget hul på. Panelet fortsætter på denne baggrund sine aktiviteter i 2006. Sammensætningen af panelet i 2006 er uændret.

I perioden januar 2004-december 2005 har CASA været fagligt sekretariat for Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb og det er i denne egenskab CASA har udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.