|
Handlingsplan for 'Heavy Duty' branchen 2 Kortlægning af heavy-duty branchen
2.1 Beskrivelse af heavy-duty branchenHeavy-duty branchen udfører overfladebehandling af store stålkonstruktioner. Branchen kan opdeles i brugerne (udførende), leverandører af udstyr samt leverandører af maling. Branchens brugere, dvs. virksomheder der udfører og overfladebehandler store stålkonstruktioner er organiseret i følgende organisationer
Leverandører af udstyr er tilknyttet organisationen:
Leverandører af maling har følgende organisation:
Branchen er samlet betragtet i vækst, for stålkonstruktioner omfatter stålkonstruktioner som haller og fabrikationsbygninger, der i stadigt stigende omfang udføres i stål. Dertil kommer et stigende marked indenfor produktion af vindmøller /Dansk Vindmølleindustri, 2004/. Stålskibe udgør et vigende marked hvad nybygninger angår, men Danmark har en stor og internationalt anerkendt skibsreparationssektor. Især for skibsfarten gælder det, at vedligeholdelse spiller en væsentlig rolle for sikkerheden i erhvervet. Branchen omsætter pt. for skønsmæssigt 1,3 mia. kr., og beskytter eller vedligeholder værdier for ca. 50 mia. kr. om året /FDO og DMT, 2003/[i]. Branchens samlede emission af opløsningsmidler udgør 1.300 tons om året /Dansk Industri, 2002/. Hertil kommer spild i form af brugte blæsemidler forurenet med malingrester og antifouling. Branchen – især skibsværfterne - har tradition for usædvanligt forpligtende garantier for behandlingens holdbarhed lige fra farve- og lakleverandøren frem til den udførende. Branchen er derfor temmelig tilbageholdende hvad angår eksperimenter med og implementering af nye og renere teknologier og systemer, med mindre disse er omhyggeligt gennemprøvede. Danmark er hårdt trængt af andre lande med lempeligere krav om hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Det gælder bl.a. de baltiske stater og det fjerne Østen. 2.2 Brugerne (udførende)Brugerne kan opdeles i tre overordnede grupper, en for overfladebehandling af stålkonstruktioner. En anden gruppe, der overfladebehandler skibe og den tredje gruppe, der overfladebehandler vindmøller. Stålkonstruktioner Broer, tanke, master, autoværn, jernbaneperronner, fabrikshaller og industrianlæg er typiske eksempler. Offshoreindustrien udgør en særlig sektor hvor der er ekstremt store krav til overfladebehandlingens korrosionshæmmende virkning. Der males på svært jern og stål, dvs. rør, profiler og tykke plader. Meget af branchens arbejde er håndværk, ofte hårdt manuelt arbejde; enkeltstyksproduktion, eller produktion i små serier (i modsætning til tyndpladeindustrien som er en helt anden branche). Arbejdet foregår i haller eller i fri luft, afhængig af emnet og afhængig af om der er tale om nybehandling eller vedligeholdelse. Ståloverfladen renses næsten under alle omstændigheder først ved en form for blæserensning for at komme ned til rent stål og for at etablere en vis ruhed. På fabrik eller værksted foretrækker man slyngrensning med stålgrit, –shot eller Til vedligeholdelse og andre arbejder hvor slyngrensning ikke kan gennemføres, bruger man fristråleblæsning med kvartssand eller med alternative blæsemidler som olivinsand, granat eller det syntetiske ”Carbogrit” (endnu på forsøgsstadiet 2004). Højtryksspuling, evt. med sandtilsats, benyttes i en vis udstrækning til vedligeholdelse, men vand og stål er principielt ikke nogen ideel kombination. Blandt malematerialerne dominerer epoxybaserede grundmalinger og polyurethan til topcoat; begge typer er 2-komponente og omfattet af særlige regler fra Arbejdstilsynet. De udførende virksomheder (ca. 30 i alt) beskæftiger fortrinsvis specialarbejdere, og både ved afrensning og malearbejde er det nødvendigt med omfattende beskyttelsesforanstaltninger, dvs. heldragt og luftforsynet åndedrætsværn. For det eksterne miljø er der risici i form af støj, støv, rester af blæsemidler og maling. Normalt er det nødvendigt at etablere omfattende stilladser og afskærmninger for at begrænse forurening af omgivelserne. Forbruget af maling til stålkonstruktioner er ifølge branchen af størrelsesordenen 1,6 mio. liter pr. år. Tallet er behæftet med nogen usikkerhed, idet der ikke findes opgørelser i Danmarks Statistik over forbruget af maling til bestemte formål. Opgørelserne i Danmarks Statistik er baseret på forbrug opdelt på bindemiddeltyper. Skibe Nybygning af skibe foregår i Danmark nu stort set kun på Odense Stålskibsværft, Karstensens Skibsværft A/S og et par andre værfter. På de øvrige danske værfter udføres der fortrinsvis reparationsarbejder. Ved nybygning er den væsentligste afrensningsprocedure fristråleblæsning i fri luft af svejsesømme. Den øvrige del af pladerne er shopprimede og kan males direkte. Forbruget af blæsemiddel er af størrelsesordenen 750 tons pr. år for nybyggede skibe. Ved reparationsarbejder, foregår afrensning af maling på udvendige overflader på skibsskroget med traditionel fristråleblæsning i fri luft. I nogle tilfælde kan afrensningen erstattes af UHP-rensning, idet overfladerne har den ønskede ruhed fra den oprindelige behandling, og der således kun er behov for at fjerne maling og rust. Forbruget af blæsemiddel til vedligeholdelse af skibe er af størrelsesordenen 3.700 tons pr. år. Ved tidligere zinkbehandlede overflader, der skal genbehandles med zinkprimere (ca. 60 - 70 %), forekommer tekniske problemer med UHP-afrensningskvaliteten, hvorfor der også her i vid udstrækning anvendes fristråleblæsning. De miljø- og arbejdsmiljømæssige problemer minder om dem, der allerede er beskrevet ovenfor under "Stålkonstruktioner"; det samme gælder valg af malematerialer, dog er denne branche af forståelige grunde endnu mere tilbageholdende med brug af alternative, mindre miljøbelastende, for slet ikke at nævne vandige malevarer. Forbruget af maling til nybehandling af skibe er omkring 220.000 l pr. år, hvoraf ca. 10 % er spild. Tilsvarende tal for forbruget til vedligeholdelse er 260.000 l maling pr. år, heraf er ca. 30 % spild. Vindmøller Vindmølleindustrien er i stadigt stigende vækst. Danske vindmølleproducenter har en væsentlig andel af verdensmarkedet. Det anslås, på baggrund af Dansk Vindmølleindustris statistik, at der årligt produceres omkring 1.500 vindmøller i Danmark. Der er meget store krav til holdbarheden af malingen og korrosionshæmmende behandling af vindmøllerne. Designlevetiden for en vindmølle er 20 - 25 år. Vedligeholdelse i levetiden består primært i en afvaskning af møllevinger. Branchen vurderer, at der ikke er behov for egentlig vedligeholdelse af overfladebehandlingen, bortset fra pletreparationer. Vindmøller overfladehandles i lukkede haller under kontrollerede forhold. Forbehandlingen består i en afrensning, typisk med stålgrit. Blæsemidlet kan genbruges 300 - 500 gange. Bortskaffelsen sker sammen med det den rust, der fjernes fra overfladen. Den blæserensede overflade sprøjtemetalliseres med zink Overfladebehandlingen foregår manuelt ved airless sprøjtning med de samme typer maling som nævnt ovenfor under ”Stålkonstruktioner”. Bemærkningerne om arbejdsmiljøbelastninger kan overføres fra de allerede nævnte, dog med den tilføjelse, at sprøjtemetallisering er forbundet med særlige risici. Forbruget af maling er af størrelsesordenen 0,5 - 0,75 l pr. m² overflade, afhængigt af hvor effektivt lagtykkelsen kan styres, og dermed forbruget af maling. Det anslås, at der er tale om et reelt forbrug af størrelsesordenen 1,8 - 2,1 gange det teoretiske forbrug, dvs. 80 - 110 % ekstra forbrug af maling. Det samlede behandlede areal anslås til ca. 1,4 mio. m² for vindmølletårne. Det er lavere end for den seneste 3-årige periode, hvor der har været tale om Det anslås, at omkring 4000 personer er beskæftiget med produktionen, heraf ca. 125 personer i 2004 med overfladebehandlingen. Den maksimale kapacitet i branchen vurderes at være 225 personer til overfladebehandling. 2.3 MalingleverandørerI perioden 1980-1985 blev der gennemført en række kortlægnings- og udviklingsprojekter finansieret af Miljøstyrelsen, bl.a. om anvendeligheden af vandige malingsystemer til korrosionshindrende malebehandling /Miljøstyrelsen, 1990 - 1995/. Disse udviklingsprojekter har påvirket farve- og lakfabrikkernes udvikling af mindre miljøbelastende produkter og systemer. Gennemslagskraften i praksis, dvs. hos udførende og brugere inden for heavy-duty branchen, har imidlertid været begrænset. Stålkonstruktioner Der er udviklet såkaldte hybridsystemer (kombinationer mellem opløsningsmiddelholdige og opløsningsmiddelfrie malevarer), især til brug ved værkstedsarbejde – i mindre udstrækning ved udendørs overfladebehandling. Systemerne har ikke været anvendt så meget i praksis til store konstruktioner, bl.a. på grund af træghed blandt rådgivere og brugere. Derudover har der været tilfælde med dårlige erfaringer i praksis, især ved brug af vandige malevarer, som af indlysende årsager har svært ved at tørre og hærde i det danske klima. Der er dog også positive erfaringer med rent vandige acrylsystemer, specielt hos Bane Danmark (tidligere ”Banestyrelsen”), som i stor udstrækning benytter denne type produkter til vedligeholdelse af stålbroer. Den øvrige del af markedet dækkes af traditionelle opbygninger med epoxygrundmaling efterfulgt af polyurethanmaling. Skibe Værftsbranchen er uden tvivl den mest tilbageholdende, når det kommer til at eksperimentere med nye behandlingssystemer. Det er forståeligt, for konsekvenserne af en fejlslagen behandling er økonomisk meget alvorlige. Udviklingen går langsomt, og sker fortrinsvis ved små gradvise reduktioner i produkternes indhold af opløsningsmidler og brug alternative afrensningsmidler. Brug af vandige systemer er indtil videre utænkelig. Vindmøller Der har i de seneste år især været fokus på udvikling af malinger med et højere tørstofindhold, dvs. mindre mængder af opløsningsmidler /Hempel, 2004/. Helt opløsningsmiddelfrie epoxygrundmalinger benyttes af nogle producenter, Topmalingen er fortsat polyurethanbaseret og med et betragteligt indhold af opløsningsmidler. Indholdet af opløsningsmidler er i dag gennemsnitligt ca. 35 %. Vandige malingsystemer findes allerede og de er testet til at være af samme kvalitet som de traditionelle systemer. De vandige malingssystemer findes som epoxy-, polyurethan- og zinkmalinger. Indholdet af opløsningsmidler er under 1 % i disse malinger. De vandige systemer anvendes endnu ikke, idet der fra producentside stilles specifikke krav om, at der skal anvendes opløsningsmiddelholdige malinger. Vandige acrylmalinger kan ikke benyttes, da de er for bløde og dermed ikke opfylder de tekniske kvalitetskrav. Branchen vurderer selv, at det kan være vanskeligt at opfylde VOC-målet for 2007, hvis der ikke sker en ændring i valget af malinger. Som blæsemidddel anvendes i dag i stor udstrækning stålgrit, der ifølge de udførende kan genbruges 300 - 500 gange. Blæsemidlet Carbogrit Carbogrit er et dansk, syntetisk fremstillet blæsemiddel, hvor udgangsmaterialet er slam fra rensningsanlægget på Stigsnæs ved Korsør. Der er tale om et meget ambitiøst projekt, som har stået på i adskillige år. Pt. (2004) foregår der produktion i begrænset skala for at finjustere processen inden anlæggets fulde kapacitet kan udnyttes. Produktionen suppleres af en landsdækkende returordning som skal gøre det muligt at arbejde i en form for lukket kredsløb der skal reducere spild og forurening hos brugerne. Når anlægget på et tidspunkt når fuld produktion, kan det dække Danmarks forbrug af blæsemidler – og mere til. Blæsemidlets effektivitet er bedre end for konventionelt kvartssand, og det indeholder kun ubetydelige mængder skadelig a-kvarts. Det kan genbruges 2-3 gange. Carbogrit forventes at påvirke forbrugsmønstret af blæsemidler i Danmark dramatisk. 2.4 UdstyrsleverandørerUdstyr til blæserensning og påføring af maling produceres fortrinsvis i udlandet og importeres til Danmark af de virksomheder, der er repræsenteret af MAB - Maleudstyrs- og Anlægsleverandørernes Brancheforening. Lifte og stilladser produceres i nogen udstrækning i Danmark. I produktkæden for den aktuelle brancheindsats er udstyrsleverandørerne nok det led der hidtil har været svagest med hensyn til miljøbefordrende udvikling. Der sker naturligvis en fortløbende udvikling af udstyr, men kvantespring har der ikke været tale om de seneste 10-20 år. Den mest bemærkelsesværdige nyskabelse er renseudstyr, som arbejder med vand i stedet for traditionel blæserensning, dvs. højtryksspuling og, især Ultra High Pressure (UHP) – udstyr.
|