| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Handlingsplan for 'Heavy Duty' branchen

7 Forslag til handlingsplan for Heavy-duty branchen

• 7.1 Udvikling af udstyr til automatiseret påføring af maling på vindmølletårne.
  • 7.1.1 Baggrund og formål
  • 7.1.2 Fremgangsmåde
  • 7.1.3 Tidsplan og budget
• 7.2 Udarbejdelse af tillæg til DS/ISO 12944 "Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner" med vægt på mindre miljøbelastende løsninger
  • 7.2.1 Baggrund og formål
  • 7.2.2 Fremgangsmåde
  • 7.2.3 Tidsplan og budget

Miljøstyrelsen ansøges hermed om støtte til to projekter, et udviklingsprojekt og et informationsprojekt:

- Udvikling af udstyr til automatiseret påføring af maling på vindmølletårne. Ansøgt støttebeløb: kr. 1.900.000,-

- Udarbejdelse af tillæg til DS/ISO 12944 ”Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner” med vægt på mindre miljøbelastende løsninger. Ansøgt støttebeløb: kr. 400.000,-

7.1 Udvikling af udstyr til automatiseret påføring af maling på vindmølletårne.

7.1.1 Baggrund og formål

Vindmølletårne fremstilles sektionsvis af stålplade som er valset og svejset op til koniske rørformede sektioner.  Sektionerne samles til slut på stedet hvor mølletårnet rejses.

Sektionerne er store stålkonstruktioner, større og større efterhånden som møllerne bliver større. Der findes møllesektioner med mange forskellige dimensioner, pt. er nogle af de største omkring 35 m lange, med en diameter på 5-6 m i den ene ende og noget mindre i den anden.

Møllesektionerne males manuelt ved airless sprøjtning med 2-komponent, opløsningsmiddelholdig epoxy- og polyurethanmaling.  Der er strenge krav til minimumlagtykkelsen, typisk omkring 250 µm tør filmlagtykkelse udvendig – noget mindre indvendig.  På grund af den manuelle påføring bliver laget ujævnt, og det er nødvendigt at påføre meget mere maling end teoretisk påkrævet. Overforbruget er typisk omkring 100 %.

Det er projektets formål at udvikle en automatiseret påføringsmåde således at malingen kan påføres jævnt for at undgå eller minimere overforbrug. En realistisk reduktion af malingforbruget skønnes til 35-40 %

7.1.2 Fremgangsmåde

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem

• Producent af vindmølletårne
• Overfladebehandlere af vindmølletårne
• Producent af anlæg til automatisk påføring af maling
• Én eller flere lak- og farveproducenter
• Et rådgivende ingeniørfirma, som kan varetage laboratorieundersøgelser, projektstyring og dokumentation

Arbejdet opdeles i følgende etaper:

Påføringsforsøg i laboratorie- eller pilotskala.  Forsøgene skal godtgøre om det er muligt at automatisere påføringen ved hjælp af alternativer til airless sprøjtning: Laktæppemaskine, overrisling, trykfødet rulle, fortandet spartelanordning. Robotsprøjtning er også en mulighed, hvis de mere enkle principper ikke fungerer i praksis.

Denne fase afsluttes med en rapport over arbejdet, dvs. de forskellige udstyr og metoder, deres egnethed til opgaven, hvilke parametre der har indflydelse på resultatet, og hvorledes processen kan kontrolleres eller styres. Rapporten er et væsentligt udgangspunkt for senere udvikling af udstyr samt drift af dette.

Skulle udfaldet blive, at der ikke kan findes egnede processer, standses projektet med henblik på en drøftelse med Miljøstyrelsen.

Opbygning af anlæg i fuld skala hos én af de deltagende virksomheder . Anlægget kan fuldkommengøres i større eller mindre grad afhængig af opgavens sværhedsgrad.

Højst prioritet har det at kunne male tårnene automatisk på den udvendige side; her bruges den største mængde maling, og her er overfladerne relativt ukomplicerede, dvs. uden generende fremspring og andre vanskelige detaljer.

Hvis det er muligt søges det tillige at automatisere påføringen på mølletårnenes indvendige side.

Projektet betragtes som vellykket hvis det lykkes at automatisere den udvendige påføring, og såfremt forbruget af maling hertil kan reduceres som forventet, dvs. med 35-40 %.

Denne fase afsluttes også med en rapport.  Rapporten skal redegøre for udviklingsforløbet, og især anføre sådanne data og erfaringer som vil være nyttige ved opbygning af fremtidige anlæg.

Projektets væsentligste resultat vil dog naturligvis være et velfungerende anlæg i fuld skala.

7.1.3 Tidsplan og budget

Etape 1 – Påføringsforsøg i laboratorie- og pilotskala

Etape 2 – Opbygning af anlæg i fuld skala

7.2 Udarbejdelse af tillæg til DS/ISO 12944 ”Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner” med vægt på mindre miljøbelastende løsninger

7.2.1 Baggrund og formål

ISO 12944

DS/EN ISO 12944 serien ”Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner” er godkendt som dansk standard i 2000 to år efter dens udgivelse som international (ISO) standard i 1998.Normserien er udsendt i dansk oversættelse af Dansk Standard (DS) i 2001.

ISO 12944 består af 8 afsnit (ISO 12 944-1, 2...8).  Del 5 ”Korrosionsbeskyttende malingsystemer” giver i 10 tabeller (Annex A) forslag eller eksempler til opbygninger som modsvarer kravene i standardens forskellige korrosionskategorier.

Materialevalget domineres af malevarer på basis af 2-komponent epoxy og polyurethan, altså produkter som i Danmark er omfattet af særlige bestemmelser fra Arbejdstilsynet.

Standarden giver kun meget beskeden vejledning i valg ud fra miljø- og arbejdsmiljømæssige kriterier, idet det alene anføres i noter til tabellerne, hvorvidt de enkelte malevarer (også) er tilgængelige i en vandig udgave.

Selvom eksemplerne i ISO 12944  netop kun er eksempler, har de anførte behandlingsforslag stor gennemslagskraft på markedet, ikke mindst hos rådgivende ingeniører.

Pjece fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2002

I oktober 2002 udkom ”Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse” fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd.  Det væsentlige i denne folder er den såkaldte ”produktvalgstrappe” side 5.  Her er et udvalg af malematerialer listet alene efter arbejdsmiljømæssige overvejelser – altså uden hensyn til tekniske og økonomiske konsekvenser.

Leverandørinformation

Malingleverandørerne har udarbejdet informationsmateriale som skal lette produktvalget afhængigt af opgaven.  Eksempelvis har Sigma Coatings udsendt en CD-rom med et ekspertsystem, som giver mulighed for valg af opbygning ud fra anvendelse og påvirkning.  CD’en har den finesse, at udvalgte systemer kan prioriteres efter hhv. levetid og økonomi. Miljø og arbejdsmiljø indgår imidlertid ikke i prioriteringskriterierne.

Der findes altså intet materiale, som kan assistere rådgivere i systemvalg ud fra en samlet betragtning af teknik, økonomi, miljø og arbejdsmiljø.  Det bremser udbredelsen af mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende systemer. Endelig er der sket fremskridt mht. udvikling af mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende malevarer i de mindst 6 år der er gået siden eksempelsamlingerne i ISO 12944 blev sammensat.

7.2.2 Fremgangsmåde

Det foreslås at udarbejde en vejledning til branchen, som et supplement eller tillæg til ISO 12944. Vejledningen skal anføre miljø- og arbejdsmiljøvenlige alternativer til udvalgte, væsentlige eksempler i standardens annex A.

De alternative behandlingsopbygninger beskrives ved brug af neutrale generiske typebetegnelser for malevarerne på samme vis som i standardens annex A. Det giver mulighed for

• at tillægget eventuelt senere kan optages officielt i ISO 12944

• at malingleverandører kan udarbejde informationsmateriale efter samme skabelon, men med egne handelsnavne

Eksempelsamlingen skal præcisere fordele og ulemper ved de beskrevne systemer i forhold til traditionelle systemer.  Forventet omfang 15-20 sider.

Derudover foreslås det at udarbejde en illustreret folder med eksempler på entrepriser udført med malingsystemer som de der beskrives i den nye eksempelsamling.  De beskrevne case-stories må gerne rumme både positive og negative erfaringer. Hvorvidt folderen skal være et selvstændigt skrift eller udgøre et afsnit i eksempelsamlingen må besluttes senere. Forventet omfang ca. 10 sider.

Publikationen udarbejdes af en redaktionskomite med deltagelse af

• de involverede lak- og farvefabrikker

• en overfladebehandler

• en rådgiver med speciale i overfladebehandling af stålkonstruktioner, eksempelvis fra COWI A/S

• en sekretær

Redaktionskomiteen udarbejder oplæg, som sendes til høring hos FDO, SME, Danske Maritime og MAB, og afstemmes løbende med disse organisationer.

Trykning og formidling forventes at foregå dels fra Miljøstyrelsen dels ved en præsentation for rådgivere foranlediget af Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri.

7.2.3 Tidsplan og budget

Arbejdet gennemføres over en periode på 2 år med afholdelse af i alt 12 redaktionsmøder.

Tidsforbrug lak- og farveindustri

12 møder 4 personer á 4 timer   : 192 timer

udarbejdelse af oplæg: 300 timer

I alt ca. 500 timer á kr. 375,- :           kr.   187.500,-

Udlæg                                                    30.000,-

I alt                                                      217.500,-

Heraf ansøgt                                                                             108.750,-

Rådgiverrepræsentant

I alt ca. 150 timer á kr. 850,-               127.500,-

Udlæg                                                     7.500,-

I alt                                                     135.000,-

Heraf ansøgt                                                                             135.000,-

Sekretær

I alt ca. 200 timer á kr 850,-               170.000,-

Udlæg                                                  20.000,-

I alt                                                    190.000,-

Heraf ansøgt                                                                             190.000,-

Projektomkostninger excl. moms  kr.        542.500,-

Heraf ansøgt kr.                                                                        433.750,-

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.