Miljøprojekt, 1132 – Karakterisering og behandling af vejopfej

Karakterisering og behandling af vejopfej

1 Baggrund og formål

En af de større enkelfraktioner af affald, som produceres i Danmark i dag, er vejopfej, der fremkommer i forbindelse med renholdelse af vejarealer, rabatter og vejsandfang. Da vejopfej ikke indgår i som en selvstændig type i den generelle danske affaldsstatistik, som er baseret på indberetninger til Miljøstyrelsens ISAG-system, findes der ingen samlede opgørelser over de årligt fremkomne mængder vejopfej i Danmark. Det skønnedes i 2001, at den årlige danske produktion af vejopfej var ca. 130.000 tons, og at mere end 80 % heraf blev deponeret (Ludvigsen, 2001).

Vejopfej opstår dels som et resultat af glatførebekæmpelse og dels som medslæb af materiale fra køretøjer, der også færdes på ubefæstede arealer (byggepladser, landbrugsarealer, råstofgrave, oplagringspladser etc). Vejopfej kan i større eller mindre udstrækning være opblandet med organisk materiale i form af nedfaldne blade, afslidt dækmateriale, papir o.l., ligesom det også kan indeholde materiale afslidt fra vejoverfladen. Sammensætningen vil i betydeligt omfang være sæsonbestemt. Vejopfej fremkommer typisk kun fra kantstenssatte vejarealer, hvor der anvendes fejemaskiner/støvsugere til opsamling af materialet. Såfremt der sker renholdelse af ikke-kantstenssatte vejarealer, vil skidtet typisk blive fejet ud i rabatten, hvor materialet så til gengæld opstår som "affald" i forbindelse med rabat-afskrælninger, der gennemføres periodisk for at sikre vejafvandingen. Opfejet vil da være opblandet med organisk materiale (græstørv, blade o.l.). Skidt fra vejarealer vil endelig løbe til sandfang i såvel rendestensbrønde som vejafvandingsbrønde. Tilsvarende vil der eksempelvis på rensningsanlæg blive opsamlet sand i sandfang.

Vejopfej fremstår som et granulært sandlignende materiale, og bør derfor umiddelbart besidde de anlægstekniske egenskaber, som er nødvendige for at et materiale skal kunne genanvendes/nyttiggøres til bygge- og anlægsarbejder. Det vil dog være nødvendigt først at frasortere organisk materiale i form af blade, papir o.l., hvorfor en direkte genanvendelse af vejopfej uden forbehandling i de fleste tilfælde ikke skønnes mulig. Til trods for dette genanvendelsespotentiale bliver næsten al vejopfej i dag deponeret. Dette bør nok primært tilskrives usikkerhed i forhold til materialets miljømæssige egenskaber samt det forhold, at der ved en genanvendelse formentlig må tages højde for årstidsvariationer i sammensætningen, hvilket alt andet lige vil besværliggøre håndteringen.

Undersøgelser af vejopfej foretaget af DHI – Institut for vand og miljø for Miljøstyrelsen (Miljøprojekt Nr. 414, 1998) viste, at udvaskningen af sporelementer fra det ubehandlede vejopfej kan give problemer i relation til en udvidet anvendelse af materialet til entreprenørmæssige formål i henhold til de retningslinjer, som er angivet i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Undersøgelserne viste desuden, at nogle af de undersøgte prøver af vejopfej indeholdt så meget organisk stof (primært nedfaldne blade), at materialet ikke uden forudgående behandling ville kunne placeres på en deponeringsenhed for mineralsk affald. DHI’s undersøgelser omfattede ikke nogen registrering af årstidsvariationen af sammensætningen af vejopfej. Det er sandsynligt, at størstedelen af de letudvaskelige, forurenende sporelementer er associeret med de mindste partikler, og det kan derfor forventes, at materialets miljømæssige egenskaber vil kunne forbedres blandt andet ved at fraskille en fraktion af fine partikler.

Med henblik på at fremme mulighederne for en (øget) genanvendelse af opfej fra danske veje og for at sikre, at de fraktioner, som ikke kan genanvendes, kan deponeres på den miljømæssigt og økonomisk mest hensigtsmæssige måde, har Miljøstyrelsen under programmet for renere produkter mv. iværksat et undersøgelsesprojekt. Projektet, som er gennemført af DHI – Institut for Vand og Miljø i samarbejde med RGS 90 A/S, har haft til formål dels at supplere den eksisterende viden om vejopfejs miljømæssige egenskaber og deres variation med årstiden, dels at vurdere mulighederne for gennem behandling af vejopfej at forbedre dets miljømæssige egenskaber, således at det i videst mulige omfang vil kunne nyttiggøres frem for at skulle deponeres.

Da projektet i sin tid blev formuleret, blev der – ligesom i Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål – for så vidt angår de miljømæssige egenskaber næsten udelukkende fokuseret på indhold og udvaskning af uorganiske komponenter, herunder specielt salte og sporelementer/tungmetaller. Under projektforløbet blev det imidlertid klart, at de eventuelle miljømæssige problemer, som måtte være forbundet med nyttiggørelse af vejopfej til bygge- og anlægsformål, i mindst lige så høj grad måtte forventes at være associeret med materialets indhold af organiske stoffer, herunder specielt kulbrinter (olie), polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAH) og generelt, uspecificeret organisk stof, indhold af total organisk kulstof (TOC). I det omfang, det har været muligt, er der derfor fra andre kilder, herunder undersøgelser foretaget af DHI og RGS 90 A/S udenfor projektet, i begrænset omfang inddraget informationer om vejopfejs indhold af organiske stoffer og udvaskningen disse.

Denne rapport beskriver de gennemførte undersøgelser og de fundne resultater.