Karakterisering og behandling af vejopfej

2 Undersøgelsens omfang

2.1 Karakterisering

Undersøgelsen har omfattet indsamling og karakterisering af 3-dobbelte prøver af vejopfej indbragt til RGS 90 A/S i hver af perioderne januar – marts 2000 (kaldet A1, A2, A3), april – juni 2000 (kaldet B1, B2, B3) og juli – september 2000 (kaldet C1, C2, C3). Disse 9 prøver er blevet analyseret for pH, alkalinitet, glødetab og TOC samt totalindhold af Si, Al, Fe, Ca, Mg, Ti, K, Na, S, Cl-, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mo, Mn, Ni, Sr, V og Zn. Indholdet af As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sr, V og Zn er endvidere bestemt efter oplukning med salpetersyre i henhold til DS 259.

Prøverne er blevet underkastet følgende udvaskningstests:

  • Tilgængelighedstest (NT ENVIR 003) med efterfølgende analysering for Ca, K, Na, sulfat, klorid, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Ni, Pb og Zn.
  • Batchudvaskningstest (EN 12457-3, del 1) med efterfølgende analysering for pH, ledningsevne, klorid, sulfat, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb og Zn.
  • Kolonneudvaskningstests (NT ENVIR 002) med efterfølgende analysering for pH, ledningsevne, klorid, sulfat, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb og Zn. Ved kolonnetesten er 5 væskefraktioner opsamlet og analyseret svarende til L/S 0,1; 0,2; 0,5; 1 og 2 l/kg.

Prøverne er endvidere blevet underkastet sigtning (< 40 mm) og en visuel vurdering af frasigtet materiale.

På grundlag af ovenstående kan der foretages en beskrivelse af vejopfejets indhold af en række uorganiske komponenter og den potentielle og forventede udvaskning af en række af disse. Endvidere fås et indtryk af såvel årstidsvariationen som den samlede usikkerhed på karakteriseringen (prøvetagning + forbehandling + analysering for faststofanalyser og prøvetagning + forbehandling + testning + analysering af eluater for udvaskningstests).

Prøver svarende til samleprøver fra de tre perioder er endvidere blevet analyseret for indhold af kulbrinter, og prøver af vejopfej udtaget i 2003 er blevet analyseret for partikelstørrelsesfordeling, totalindhold af kulbrinter og PAH samt i et enkelt tilfælde for udvaskning af PAH ved såvel en batchudvaskningstest som en ligevægtskolonnetest.

Resultaterne kan forholdes til eksisterende kriterier for nyttiggørelse og deponering, dvs. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 655 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål, Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 og EU’s Rådsbeslutning om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg, 2003/33/EC (endnu ikke implementeret i Danmark). Det bemærkes, at vejopfej skal betragtes som jord for at kunne være omfattet af de to første regelsæt, og at undersøgelsesprogrammet ikke har omfattet alle de parametre, som indgår i udvaskningskriterierne i 2003/33/EC, da disse ikke var kendt på det tidspunkt, analyseprogrammet blev planlagt og gennemført.

2.2 Behandlingsmuligheder og behandling

Med henblik på undersøgelse af mulighederne for at oparbejde (en del af) vejopfejet til et miljømæssigt acceptabelt produkt, er der gennemført en række analyser og udvaskningstests på prøver af vejopfej, som er blevet fraktioneret efter kornstørrelse.

Prøver af vejopfej udtaget fra bunker svarende til de mængder, fra hvilke der i henholdsvis januar – marts 2000 og april – juni 2000 blev udtaget mængdeproportionale prøver, blev adskilt i kornstørrelsesfraktionerne 0 – 10 mm og 10 – 30 mm og derefter underkastet kemiske analyser og udvaskningstests. Prøver af vejopfej fra prøvetagningen april – juni 2000 og juli – september 2000 blev adskilt i kornstørrelsesfraktionerne 0 – 2 mm og 2 – 10 mm og derefter underkastet kemiske analyser og udvaskningstests. Der er anvendt de samme analyser og udvaskningstests som ved karakteriseringen, men ikke alle prøver har været omfattet af hele analyse- og testprogrammet. Undersøgelserne af de kornstørrelsesfraktionerede prøver har alene omfattet indhold og udvaskning af uorganiske komponenter.

Der er endvidere udført praktiske forsøg med følgende metoder til behandling af vejopfej:

  • Adskillelse efter massefylde og kornstørrelse
  • Biologisk nedbrydning af kulbrinter
  • Termisk behandling

Analyse- og testprogrammerne anvendt til undersøgelse af effektiviteten af de forskellige behandlingsmetoder har været forskellige, afhængigt af metodens karakter og de forureningskomponenter, den har været rettet imod.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.