| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsforebyggelse ved renovering

6 Konklusion

6.1 Affaldsdannelse ved nedrivning og renovering

Byggeaffald udgør en væsentlig del af de samlede affaldsmængder i Danmark. Bygge- og anlægsaffald udgjorde tilsammen omkring en fjerdedel af de samlede affaldsmængder i 2001 svarende til 3,4 millioner tons. Mængderne er steget med knap 40 % fra 1994 til 2001.

Det statistiske materiale omkring byggeaffald er generelt ikke særligt udbygget. Det er vanskeligt at beskrive affaldsdannelsen i forbindelse med branchens aktiviteter som nybyggeri, renovering og nedrivning, såvel som bygningstyper i form af industri, kontor og handel, boliger m.v. Ligeledes foreligger der kun begrænset viden om det konkrete omfang af affaldsforebyggelsen i den sammenhæng. Dette vanskeliggør mulighederne for at målrette indsatsen.

I miljøprojekt 150 og 151 ”Prognose for bygge- og anlægsaffald”, PROBA [Miljøstyrelsen, 1990] er de samlede potentielle mængder bygge- og anlægsaffald opgjort og fremskrevet. Her udgør byggeaffald fra nedrivning den væsentligste potentielle fraktion, idet den i 1990/2000 anslås til at udgøre 40/47 % af de samlede mængder bygge- og anlægsaffald. Byggeaffald fra renovering vurderes at udgøre 9/10 % i 1990/2000.

Generelt peger nøgletal på, at renovering giver en væsentlig mindre affaldsdannelse end nedrivning. Ved de omfattende totalrenoveringer indskrænkes gevinsten dog væsentligt. I projektet viser en case omkring renovering af en boligejendom fra 1920érne, at affaldsdannelsen ved en totalrenovering ligger på omkring 420 kg affald/m². Dette svarer til, at affaldsdannelsen nærmer sig 25-35 % af enhedsmængderne ved totalnedrivning. Dette ligger væsentligt over de 50 kg affald/m², som tidligere er skønnet som enhedsmængden ved renovering af boliger.

Casen er i øvrigt et konkret eksempel på, at den basale affaldssortering i forbindelse med renoveringen ikke fungerer optimalt, og at affaldsforebyggelse i praksis er meget begrænset.

Projektet har endvidere set på sammensætningen af byggeaffaldet og udviklingen i denne. Valget af byggematerialer ændrer sig over årene, hvilket indebærer at f.eks. beton og mineraluld bliver stadig mere dominerende affaldsfraktioner i forbindelse med de kommende års nedrivninger og renoveringer. Ligeledes kan nye materialer som f.eks. fugemasse vanskeliggøre mulighederne for affaldsforebyggelse, såvel som affaldshåndteringen i øvrigt.

6.2 Status og potentiale for renovering og nedrivning

Projektet første omdrejningspunkt er at undersøge, i hvilket omfang renovering er et alternativ til nedrivning.

På lang sigt er behovet for både renoveringer og nedrivninger stigende for såvel erhverv som boliger. Det skyldes bl.a. den løbende vækst i bygningsbestanden, som arealmæssigt voksede 15 % fra 1987 - 2002

På boligområdet er antallet af nedrivninger af boliger faldet væsentligt i de fire store byer siden 80’erne og ligger i dag på et relativt lavt niveau. De gennemførte interviews viser en lignende tendens i de øvrige kommuner. Samtidig viser interviewene, at der ofte er gode argumenter for det begrænsede antal nedrivninger, der finder sted. Nedrivningerne sker fordi bygningerne er i dårlig stand og/eller i forbindelse med forbedringer af friarealer

I de kommende år vil nedrivninger af boliger fortsat ske i mindre omfang i forbindelse med friarealforbedringer og dårlige utidssvarende boliger. Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt der fremover vil ske nedrivninger af nyere betonbyggeri, herunder med sigte på at forbedre de boligsociale forhold.

Samlet set er nedrivningen af boliger begrænset og oftest velbegrundet. Det vurderes samlet, at potentialet for affaldsforebyggelse ved udføre renovering frem for nedrivning er begrænset på boligområdet.

Derimod ligger der et fortsat behov for renovering af boliger, bl.a. i tilknytning til den store gruppe af parcelhuse og etageboliger fra 1960’erne og 1970’erne. BBR-opgørelser af installationsforholdene i boliger viser, at der gennem de senere år har fundet mange renoveringsprojekter sted, men at 6 % af alle boliger i 2002 stadig mangler eget toilet og/eller centralvarme og bad. Københavns Kommune forventede i 2003 omkring 700 renoverede boliger om året i de kommende år, hvilket dog kan ændres af de politiske prioriteringer på området. I de store provinsbyer viser interviewene, at der renoveres 50-100 boliger årligt, men der forventes dog evt. et fald på baggrund af faldende offentlige midler.

På erhvervsområdet er det statistiske materiale omkring nedrivninger, såvel som kommunernes overblik på området, ikke udbygget. Interviewene og dokumentationen peger dog på, at der løbende foretages nedrivninger. Det sker specielt for gamle driftsbygninger i landbruget, samt for gamle industri- og lagerbygninger i forbindelse med udvikling af by- og havneområder. Der vil også fremover løbende ske nedrivninger indenfor disse bygningstyper.

Samlet set vurderes det, at der i praksis kun er et mindre potentiale for at gennemføre renoveringer som alternativ til nedrivninger på erhvervsområdet. For det første kan det funktionelt og økonomisk set være svært at renovere mere end det foregår i dag og for det andet udnyttes eksisterende erhvervsbyggeri ofte til det yderste, før der rives ned.

Endvidere vil der fortsat være brug for løbende renovering af kontorer, butikker, institutioner m.v., som skal moderniseres. I det omfang mindre attraktive kontorejendomme mister terræn til nyt kontorbyggeri, kommer de under pres for at blive renoveret eller blive omdannet til andre formål.

6.3 Affaldsforebyggelse ved renovering – praksis og potentiale

Affaldsforebyggelsen ved renovering af bygninger fremmes ved at bevare byggematerialer i bygningen eller genbruge disse i andre bygninger. De høje lønomkostninger og de relativt billige byggematerialer betyder imidlertid affaldsforebyggelsen er under pres. Samtidig er det vores vurdering, at affaldsforebyggelsen i forbindelse med renovering kan løbe ind i andre strukturelle barrierer i byggebranchen. De interviewede peger selv på de holdningsmæssige barrierer. Endvidere ligger der en række barrierer i tilknytning til de enkelte faser i renoveringsprocessen.

Førregisteringer af byggeriet stand udgør første skridt i renoveringsprocessen. Det er formaliseret i forbindelse med byfornyelse, og vurderes i praksis ikke at udgøre et problem i forhold til affaldsforebyggelsen.

Bygherrens udformning af byggeprogrammet er derimod afgørende. Her kan en affaldsforbyggende indsats prioriteres, hvilket dog sjældent er tilfældet i praksis. Her kan miljøkrav fra kommunen dog spille ind i forbindelse med byfornyelsen og støttet byggeri.

I selve projekteringsfasen vil rådgiveren generelt søge at skrive sig udenom problemer – reelle såvel som potentielle. Det begrænser mulighederne for affaldsforebyggelse, idet nye materialer alt andet lige betragtes som mindre risikobetonet og nemmere at arbejde med. Ansvaret ved svigt af nye materiale ligger typisk ved leverandøren. De involverede parter i et renoveringsprojekt har således en ansvarsperiode på 5 års m.h.t. svigt og skader i byggeriet efter afleveringen. Indenfor støttet byggeri og byfornyelse dækker byggeskadefondenes garanti herefter frem til 20 år efter aflevering. Byggeskadefondenes dokumentationskrav trækker ifølge nogle rådgivere ligeledes i retning af nye materialer.

De professionelle nedbrydere angiver i øvrigt, at projekteringsmaterialet omkring nedrivningsarbejdet ofte med fordel kunne være mere udbygget, og at de projekterende med fordel kunne inddrage nedbryderne i planlægningen af denne fase. For at styrke mulighederne for en affaldsforebyggende indsats skal nedrivningsarbejderne følge principperne om selektiv nedrivning. Selektiv nedrivning kan være problematisk at gennemføre, når tegningsmaterialet er sparsomt, samtidig med at der benyttes ufaglært arbejdskraft, der ikke er trænet i selektiv nedrivning og affaldssortering.

Indkøb og afsætningen af genbrugte byggematerialer sker primært via nedbryderne, der evt. afsætter videre til produkthandlere. Afsætningen sker primært til private, der ikke er optaget af garantier og ikke kræver store varepartier m.v. Der findes enkelte specialiserede genbrugslagre og byggemarkeder, der højere grad leverer til entreprenører, som arbejder med bevaringsværdige og fredede bygninger.

Der er i projektet indhentet data og erfaringer fra aktører i byggebranchen omkring den nuværende praksis og potentiale for affaldsforebyggelse. Dataene viser, at der kun er begrænset praksis for, at byggematerialer fra renoveringer genbruges i andre bygninger. Byggematerialer fra renovering genbruges i højere grad i samme bygning – dog stadig i begrænset omfang. Gulve og mursten bevares dog i nogen grad.

For en række byggematerialer er affaldsforebyggelse enten i form af bevaring eller direkte genbrug, vanskelig at gennemføre. Her vil det være oplagt i højere grad at sigte på en anden affaldsstrategi, f.eks. genanvendelse. Valget af affaldsstrategi må baseres på en konkret vurdering for de enkelte affaldsfraktioner. Dette indebærer en afvejning mellem de miljømæssige effekter og de konkrete praktiske og økonomiske problemer.

10 udvalgte aktører i form af entreprenører, rådgivere og arkitekter har i projektet givet et overordnet bud på potentialet for affaldsforebyggelse. Dette giver et fingerpeg om mulighederne i branchen. Der er dog ikke tale om et statistisk signifikant resultat for branchen som sådan.

Når der tages et gennemsnit af de besvarelser, hvor aktørerne er blevet bedt om at anlægge en snæver teknisk og funktionel vurdering, ligger potentialet for affaldsforebyggelse for en stor del af materialerne mellem 20-30 %. Derimod ligger det gennemsnitlige potentiale noget lavere, når der aktørerne bliver bedt om at anlægge en samlet vurdering af teknik, økonomi og organisation. De økonomiske og organisatoriske aspekter trækker derfor i retning af mindre affaldsforebyggelse i branchen.

En stor del af de adspurgte aktører vurderer samlet, at der er et lille potentiale for øget affaldsforebyggelse af materialer som beton, gips og mineral- og glasuld. Dette er uheldigt, da der samtidig er tale om væsentlige affaldsfraktioner, hvor der er vækst i mængderne. En affaldsforebyggende strategi kan dog i praksis vise sig vanskelig. Betonelementer er f.eks. typisk sammenkoblet med armeringsjern. Endvidere kan andre bygningsdele være indstøbt i betonen. Gipsplader bliver i stadig højere grad lavet med forskellige funktionelle og æstetiske egenskaber, som er tilpasset det konkrete byggeri og dette vanskeliggør genbrug i andre byggerier. Mineral- og glasuld kan være vanskelig at tage ud og kan samtidig have mistet en del af sin isoleringsevne, hvis det er faldet sammen.

For toiletter/ håndvaske og rør/ radiatorer tegner der sig et vist spillerum for forbedringer, da godt halvdelen af de adspurgte angiver, at der er 6-20 % potentiale for øget affaldsforebyggelse. Dog skal installationer leve op til kravene i gældende regler og standarder. Toiletter og radiatorer m.v. kan dog ofte bevares i samme bygning. Dette skal dog sammenholdes med brugerønsker om nye og moderne faciliteter.

Besvarelserne peger i retning af, at der er et vist potentiale for øget affaldsforebyggelse i forbindelse med vinduer, døre, gulve og træ i øvrigt. I mellem en tredjedel og halvdelen af besvarelserne vurderer samlet, at der er mellem 6-20 % potentiale for affaldsforebyggelse. Der er en vis spredning i besvarelserne, hvilket kan udspringe af, at bevarelse er mest interessant i forbindelse med renovering af ældre byggeri, hvor træet har god kvalitet.

Besvarelserne omkring mursten antyder et potentiale for øget affaldsforebyggelse af mursten. Besvarelserne ligger dog meget spredt, hvilket kan udspringe af, at der mulighed for afrensning af mursten fra ældre byggerier, hvor der anvendes kalkmørtel i modsætning til nye byggerier med cementbaseret mørtel.

Tagsten bevares og genbruges allerede i nogen grad, men besvarelserne antyder, at der er yderligere potentiale for affaldsforebyggelse på området.

6.4 Myndighedernes rolle i forebyggelsen af byggeaffald

Affaldsforebyggelse ligger i praksis marginalt i forhold de øvrige affaldsstrategier, som de lokale myndigheder anvender i forbindelse med håndteringen af byggeaffald. En mulighed for at komme videre er, at de kommunale affaldsmyndigheder får ressourcerne til at gå i dialog med rådgiverne og entreprenører omkring affaldsforebyggelse. Det lader primært til at være tilfældet i Københavns Kommune. Her understøttes indsatsen af et affaldsregulativ vedrørende direkte genbrug, hvilket giver mulighed for at håndhæve indsatsen.

Kommunerne kan endvidere styrke affaldsforebyggelsen ved i højere grad at opstille retningslinier omkring byfornyelse, støttet byggeri og kommunalt byggeri. Der er bl.a. udarbejdet miljømæssige retningslinier i København, Århus og Aalborg Kommune. Det er et forholdsvist nyt redskab for kommunen til at stille krav og komme med anbefalinger til byggeriets parter, herunder ikke mindst bygherre som f.eks. boligselskaber. Kravene om affaldsforebyggelse er dog ikke i fokus i retningslinierne, og kan evt. styrkes ved at temaet indarbejdes bedre.

6.5 Sammenfattende konklusioner og anbefalinger

Konklusioner:

  • Generelt er affaldsdannelse og affaldsforebyggelse i forbindelse med renovering og nedrivninger dårligt statistisk belyst. Området er præget af manglende overblik og detailkendskab hos hovedparten af aktørerne, hvilket primært kan henføres til, at arbejdsområdet betragtes som marginalt.
     
  • Samlet set vurderes det, at der i praksis kun er et mindre potentiale for at gennemføre renoveringer som alternativ til nedrivninger. Nedrivninger er ud fra de givne rammevilkår ofte velbegrundede.
     
  • Affaldsforebyggelse er generelt ikke særlig udbredt i forbindelse med renovering, hverken i forbindelse med bevaring i samme bygning eller genbrug i andre bygninger. For nogle materialer foregår det dog i nogen grad, herunder bl.a. for gulve, døre og vinduer.  Undersøgelsen antyder endvidere, at grundlæggende forudsætninger for affaldsforebyggelse, såsom affaldssortering, i nogle tilfælde kun er mangelfuldt til stede i branchen.
     
  • Væsentlige barrierer med hensyn til affaldsforebyggelse udspringer af de strukturelle rammevilkår i byggebranchen i form af høje lønninger, relativt billige materialer, garantiregler og en arbejdssituation, der ofte er presset af en stram projekt- og tidsstyring. Den konkrete beslutning om forebyggelse hviler på rådgivere og håndværkere, der med udgangspunkt i de skitserede rammevilkår i praksis ikke tildeler affaldsforebyggelse stor opmærksomhed.
     
  • Dog viser projektet, at de adspurgte aktører skønner, at der er vist potentiale for yderligere affaldsforebyggelse for så vidt angår særlige fraktioner. Det drejer sig bl.a. gulve, døre, vinduer, mursten og tagsten. Derimod er der et mindre potentiale for gipsplader, betonelementer og til dels mineraluld. Dette er uheldigt, da der er tale om væsentlige fraktioner i vækst. Generelt trækker økonomiske og organisatoriske forhold i retning af et mindre potentiale for affaldsforebyggelse set i forhold til rent teknisk forhold.
     
  • Det myndighedsmæssige fokus på affaldsforebyggelse er med få undtagelser ikke stort. Dette udspringer bl.a. af, at ressourcerne omkring det kommunale tilsyn med byggebranchens affaldsforhold generelt er forholdsvis begrænsede. Der kan ligge nye muligheder i at styrke kravene til affaldsforebyggelse i affaldsregulativer, samt i retningslinier omkring byfornyelse, støttet byggeri og kommunalt byggeri og renovering.

Anbefalinger:

  • Der bør fortsat sættes fokus på den grundlæggende affaldssortering i forbindelse nedrivning og renovering, herunder for at sikre muligheden for direkte genbrug. Sorteringen kan sikres via håndhævelse af eksisterende regler og aftaler, herunder omkring selektiv nedrivning.
     
  • Analysen giver et fingerpeg om, at der et vist potentiale for affaldsforebyggelse ved renovering. Den videre prioritering af den fremtidige affaldsforebyggende indsats kan bygge på en nærmere analyse af de enkelte byggematerialers potentiale sammenholdt med de konkrete praktiske og økonomiske vanskeligheder.
     
  • M.h.t. affaldsforebyggelse kan det være hensigtsmæssigt at sætte fokus på materialer, der har en høj kvalitet (værdi) og/eller har lave omkostninger knyttet til bevarelse eller direkte genbrug. Det omfatter nyere kvalitetsmateriale, såvel som ”gamle” materialer, der har høj kvalitet eller er unikke i udformningen. Der kan i første omgang sættes fokus på gulve, døre, vinduer, mursten og tagsten.
     
  • En videre indsats kan evt. foregå via formidling af konkrete byggetekniske erfaringer vedrørende affaldsforebyggelse m.h.t. udvalgte byggematerialer. Rådgivere og håndværkere kan dermed bedre forholde sig til de risici, der knytter sig til de enkelte typer af materialer. Her kan bl.a. trækkes på erfaringer fra Raadvad Centret og Center for Byøkologi.
     
  • Der er vanskelige og svært påvirkelige rammevilkår for affaldsforebyggelse i byggebranchen. Mulighederne for at øve indflydelse via de eksisterende administrative virkemidler bør undersøges. I den sammenhæng er det oplagt at undersøge erfaringerne fra Københavns Kommunes regulativ om erhvervsaffald vedrørende direkte genbrugelige materialer. Endvidere kan mulighederne omkring opstilling af krav i forbindelse med byfornyelse, støttet byggeri og kommunalt byggeri undersøges.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.