Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 42/2006 – Affaldsforebyggelse ved renovering

Affaldsforebyggelse ved renovering

Sammendrag

Baggrund og formål
Undersøgelsen
Hovedkonklusioner
Projektresultater

Affaldsforebyggelse ved renovering er vanskelig, men mulig

Mængderne af byggeaffald er stigende. Er der et potentiale for mere affaldsforebyggelse ved renovering af bygninger? Status er, at en række materiale i forbindelse med en renovering, kun i begrænset omfang bevares i samme bygning eller genbruges i andre bygninger. Der er et vist potentiale for yderligere affaldsforebyggelse, herunder bl.a. for gulve, døre, vinduer, mursten og tagsten. Derimod er der et mindre potentiale for materialer som f.eks. gipsplader, betonelementer og til dels mineraluld. Rammevilkår i byggebranchen vanskeliggør generelt mulighederne for yderligere affaldsforebyggelse. En forstærket indsats hos kommunerne kan være nyttig, men i praksis vise sig vanskelig.

Baggrund og formål

Byggeaffald udgør en væsentlig del af de samlede affaldsmængder og fremkommer ved nedrivninger, renoveringer og nybyggerier. Siden 80érne er en væsentlig del af byggeaffaldet flyttet fra deponering til genanvendelse på baggrund af en målrettet indsats på området.

En række udviklingsprojekter har sigtet mod, at anvise muligheder for en affaldsforebyggende indsats i byggesektoren. Affaldsforebyggelse har dog ikke på den baggrund vundet større indpas i byggesektoren.

I nærværende projekt tages der fat i affaldsforebyggelse i forbindelse med renoveringsarbejder. Det er to omdrejningspunkter. For det første om renovering er et alternativ til total nedrivning af bygninger. For det andet om renovering af bygninger kan udføres således, at byggematerialerne i høj grad bevares i bygningen eller genbruges direkte i andre bygninger.

Undersøgelsen

Der er i projektet gennemført en række interviews, herunder primært i form af telefoninterviews.

I 14 kommuner har interviewene omfattet medarbejdere indenfor byfornyelse og byggesagsbehandling. Ligeledes er affaldsmedarbejdere i enkelte udvalgte kommuner blevet interviewet.

I byggebranchen er der gennemført 17 interviews fordelt på arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og håndværkere og nedrivere. Interviewene er blevet suppleret med et uddybende spørgeskema. Der er endvidere gennemført interviews med enkelte byggevareproducenter.

Der er i projektet endvidere gennemført en caseundersøgelse og registrering af affaldsdannelsen ved en totalrenovering af en etageejendom fra 1920’erne i Aalborg.

Endelig er der gennemført en generel litteratursøgning, samt indsamling og bearbejdning af statistisk materiale på området.

Hovedkonklusioner

Generelt er affaldsdannelse og affaldsforebyggelse i forbindelse med renovering og nedrivninger dårligt statistisk belyst.
Der er i praksis kun er et mindre potentiale for at gennemføre renoveringer som alternativ til nedrivninger. Nedrivninger er ud fra de givne rammevilkår ofte velbegrundede.
Affaldsforebyggelse er generelt ikke særlig udbredt i forbindelse med selve renoveringen, hverken i forbindelse med bevaring i samme bygning eller genbrug i andre bygninger. For nogle materialer sker det dog i nogen grad, herunder bl.a. gulve, døre og vinduer. Undersøgelsen antyder endvidere, at grundlæggende forhold, såsom affaldssortering, i nogle tilfælde kan være mangelfuld.
Væsentlige barrierer med hensyn til affaldsforebyggelse udspringer af de strukturelle rammevilkår i byggebranchen i form af høje lønninger, relativt billige materialer, garantiregler og stram projekt- og tidsstyring.
Der er et vist potentiale for yderligere affaldsforebyggelse, herunder bl.a. for gulve, døre, vinduer, mursten og tagsten. Derimod er der et mindre potentiale for gipsplader, betonelementer og til dels mineraluld. Dette er uheldigt, da der er tale om væsentlige affaldsfraktioner i vækst.
Det myndighedsmæssige fokus på affaldsforebyggelse er med få undtagelser ikke stort. Dette udspringer bl.a. af, at ressourcerne omkring det kommunale tilsyn med byggebranchens affaldsforhold generelt er forholdsvis begrænsede.

Anbefalinger:

Der bør fortsat sættes fokus på den grundlæggende affaldssortering i forbindelse nedrivning og renovering
Den videre prioritering af den fremtidige affaldsforebyggende indsats bør bygge på en nærmere analyse af de enkelte byggematerialers potentiale sammenholdt med de konkrete praktiske og økonomiske problemer.
Det kan være hensigtsmæssigt, at sætte fokus på materialer, der har en høj kvalitet (værdi) og/eller har lave omkostninger knyttet til affaldsforebyggelse. Her kan sættes fokus på gulve, døre, vinduer, mursten og tagsten.
En videre indsats kan evt. foregå via formidling af konkrete byggetekniske erfaringer vedrørende affaldsforebyggelse.
Der er interessante muligheder i virkemidler som f.eks. Københavns Kommunes regulativ om erhvervsaffald vedrørende direkte genbrugelige materialer. Endvidere ligger muligheden for at stille miljøkrav i forbindelse med byfornyelse m.v.

Projektresultater

Affaldsdannelse ved nedrivning og renovering

Bygge- og anlægsaffald udgjorde tilsammen omkring en fjerdedel af de samlede affaldsmængder i 2001 svarende til 3,4 millioner tons. Mængderne er steget med knap 40 % fra 1994 til 2001.

Det statistiske materiale omkring byggeaffald er generelt ikke særligt udbygget.

Dog peger tidligere vurderinger på, at byggeaffald fra nedrivning udgør 40-47 % af de samlede mængder bygge- og anlægsaffald. Tilsvarende vurderes byggeaffald fra renovering at udgøre 9-10 %.

Generelt peger nøgletallene på, at renovering giver en væsentlig mindre affaldsdannelse end nedrivning. Ved de omfattende totalrenoveringer indskrænkes gevinsten dog væsentligt. I projektet viser en caseundersøgelse, at affaldsdannelsen ved en totalrenovering ligger på omkring 420 kg affald/m² svarende til 25-35 % af mængderne ved totalnedrivning.

Casen viser øvrigt, at den basale affaldssortering i forbindelse med renoveringen ikke fungerer optimalt, og at affaldsforebyggelse i praksis er meget begrænset.

Sammensætningen af byggeaffaldet ændrer sig over årene, hvilket bl.a. skyldes valg af byggematerialer. Beton og mineraluld vil blive stadig mere dominerende affaldsfraktioner. Ligeledes kan nye materialer som f.eks. fugemasse vanskeliggøre mulighederne for affaldsforebyggelse og affaldshåndteringen i øvrigt.

Status og potentiale for renovering og nedrivning

På lang sigt er behovet for både renoveringer og nedrivninger stigende for såvel erhverv som boliger. Det skyldes bl.a. den løbende vækst i bygningsbestanden, som arealmæssigt voksede 15 % fra 1987 - 2002

Projektet første omdrejningspunkt er at undersøge, i hvilket omfang renovering er et alternativ til nedrivning.

Samlet set er nedrivningen af boliger på nuværende tidspunkt begrænset og oftest velbegrundet. Det vurderes samlet, at potentialet for affaldsforebyggelse ved at udføre renovering frem for nedrivning er begrænset på boligområdet.

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt der fremover vil ske nedrivninger af nyere betonbyggeri, herunder med sigte på at forbedre de boligsociale forhold.

På erhvervsområdet sker der løbende nedrivninger, herunder af gamle driftsbygninger i landbruget, samt af gamle industri- og lagerbygninger i forbindelse med udvikling af by- og havneområder. Der vil også fremover løbende ske nedrivninger indenfor disse bygningstyper.

På erhvervsområdet vurderes, at potentialet for affaldsforebyggelse ved udføre renovering frem for nedrivning er begrænset.

Affaldsforebyggelse ved renovering – praksis og potentiale

Affaldsforebyggelsen ved renovering af bygninger fremmes ved at bevare byggematerialer i bygningen eller genbruge disse i andre bygninger. De høje lønomkostninger og de relativt billige byggematerialer betyder imidlertid at affaldsforebyggelsen er under pres.

Bygherrens udformning af byggeprogrammet er afgørende. Her kan en affaldsforbyggende indsats prioriteres, hvilket dog sjældent er tilfældet i praksis.

I projekteringsfasen vil rådgiveren alt andet lige betragte nye materialer som mindre risikobetonet og nemmere at arbejde med, hvilket begrænser mulighederne for affaldsforebyggelse.

For at styrke mulighederne for en affaldsforebyggende indsats skal nedrivningsarbejderne følge principperne om selektiv nedrivning. Her kan de projekterende med fordel inddrage nedbryderne mere i planlægningen.

Indkøb og afsætningen af genbrugte byggematerialer sker primært via nedbryderne, der evt. afsætter materialerne videre til produkthandlere. Afsætningen sker primært til private, men der findes enkelte specialiserede genbrugslagre og byggemarkeder.

Erfaringer fra aktører i byggebranchen viser, at der kun er begrænset praksis for, at byggematerialer fra renoveringer genbruges i andre bygninger. Byggematerialer fra renovering genbruges i højere grad i samme bygning – dog stadig i begrænset omfang.

Aktørerne angiver, at potentialet for yderligere affaldsforebyggelse for en stor del af materialerne ligger mellem 20-30 % ud fra en snæver teknisk og funktionel vurdering. Når aktørerne bliver bedt om at anlægge en samlet vurdering af teknik, økonomi og organisation ligger potentialet derimod noget lavere,

Besvarelserne peger i retning af, at der er et vist potentiale for øget affaldsforebyggelse i forbindelse med vinduer, døre, gulve og træ i øvrigt. Derimod vurderes det, at der er et lille potentiale for øget affaldsforebyggelse af materialer som beton, gips og mineraluld. Dette er uheldigt, da der samtidig er tale om væsentlige affaldsfraktioner, hvor der er vækst i mængderne.

For række byggematerialer er affaldsforebyggelse enten i form af bevaring eller direkte genbrug, vanskelig at gennemføre. Valget af affaldsstrategi må baseres på en konkret vurdering for de enkelte affaldsfraktioner

Myndighedernes rolle i forebyggelsen af byggeaffald

De lokale myndigheder har generelt ikke specielt fokus på affaldsforebyggelse i byggebranchen. En mulighed for at komme videre er, at de kommunale affaldsmyndigheder får ressourcerne til at gå i dialog med rådgiverne og entreprenører omkring affaldsforebyggelse. Det lader primært til at være tilfældet i Københavns Kommune. Her understøttes indsatsen af et affaldsregulativ vedrørende direkte genbrug, hvilket giver mulighed for en håndhævelse af indsatsen.

Kommunerne kan endvidere styrke affaldsforebyggelsen ved i højere grad at opstille retningslinier herfor i forbindelse med byfornyelse, støttet byggeri og kommunalt byggeri. Der er bl.a. sket i form af miljømæssige retningslinier i København, Århus og Aalborg Kommune.