|
Redegørelse om jordforurening 2005 3 Amternes administration af jordforureningsområdet
3.1 Ressourceforbrug i 2005Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og Teknologipuljen. I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i de efterfølgende år. I 2000 blev der udarbejdet et aktstykke i forbindelse med ændringen af jordforureningsloven, som indebar, at staten skulle kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skulle kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002. Ekstrabevillingen på 10 mio. kr. årligt til kommunerne skulle dække kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne osv., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister begyndte 1. januar 2001. Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2005 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med jordforureningsloven. Tabel 3.1 Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2001 - 2005 Kilde: Miljøstyrelsen
De præsenterede tal er afrundede. Forskellene i forhold til tallene i tidligere redegørelser skyldes korrigerede pris- og lønreguleringer. ¹ Den lavere egenfinansiering i 2003 sammenlignet med 2002 skyldes til dels, at Københavns Kommune ændrede opgørelsesmetode i 2003. Den lavere egenfinansiering i 2005 sammenlignet med 2004 skyldes, at der ved beregningen af amternes personaleomkostninger i 2005 er anvendt en årsværkspris på 518.000 kr. (som anvendt i forbindelse med DUT-forhandlingerne i 2005). I de foregående år blev der anvendt en skønnet årsværkspris på 600.000 kr. ² Bevillingen. ³ Bevillingen for 2005 inkluderer 8 mio. kr. til låneordningen. Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1 i 2005 366 mio. kr. Når man sammenligner tallene for 2004 og 2005, så skyldes amternes beregnede lavere egenfinansiering, at der er anvendt en lavere årsværkspris i 2005 end i de foregående år. Det højere ressourceforbrug i 2002 på 398 mio. kr. skyldtes, at amterne fik en ekstraordinær bevilling i årene 2000-2002 på 10 mio. kr. årligt, samt at amternes egenbetaling var højere. Udover det generelle statslige ressourceforbrug, som fremgår af tabel 3.1, er der i 2005 tilført ekstra midler på 1,3 mio. kr. til undersøgelser vedrørende Kærgård Plantage samt 2,1 mio. kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltning over for Cheminova-forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange i Ringkjøbing Amt. Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter på 5,6 mio. kr. afholdt af Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 375 mio. kr. i 2005. De statslige ordninger, værditabsordningen med lånegarantiordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 10, mens Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug fremgår nærmere af tabel 3.2. Tabel 3.2. Amternes ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 2005, mio. kr. Kilde: Amternes skriftlige indberetning og Miljøstyrelsen
De præsenterede tal er afrundede. ”Samlet forbrug” er summen af udgifterne til kortlægning, registrering og tilsyn, undersøgelser, projektering og afværgeforanstaltninger, drift og monitering, som er opført i tabellen samt kontingent til AVJ, udgifter til tværgående projekter og andet, som ikke er anført selvstændigt i tabellen. ”Total” inkluderer desuden personaleomkostninger. ¹ Beløbet inkluderer udgifter på 1,67 mio. kr. til undersøgelser vedr. Kærgård Plantage. ² Beløbet inkluderer udgifter på 1,34 mio. kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltning vedr. Cheminova-forureningen. Amternes ressourceforbrug ekskl. administration (personaleforbrug) var 217,8 mio. kr. i 2005. Det er ca. 4 mio. kr. mere end i 2004. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på ca. 197 årsværk (personaleressourcer opgjort i fuldtidsstillinger) i 2005 mod ca. 194 årsværk i 2004. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er sat til 518.000 kr. inkl. overhead svarende til den årsværkspris, som blev anvendt i forbindelse med DUT-forhandlinger i 2005. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 102 mio. kr. i 2005. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 320 mio. kr. Til sammenligning var amternes totale udgifter i 2004 beregnet til 330 mio. kr., men det større beløb skyldes, at der ved beregningen blev anvendt en skønnet højere årsværkspris på 600.000 kr. Amternes totale ressourceforbrug er altså ikke reelt faldet i 2005, men steget med ca. 6 mio. kr. Det fremgår af Redegørelse om jordforurening 2004, at amterne for 2005 budgetterede med et totalforbrug inkl. årsværk på ca. 353 mio. kr. ekskl. kontingent til Amternes Videncenter for Jordforurening. Korrigeres der for den anvendte årsværkspris (518.000 kr.) beløber det budgetterede totalforbrug sig dog kun til 337 mio. kr. (ca. 344 mio. kr. inkl. kontingent til AVJ). Det betyder, at det faktiske forbrug i 2005 er ca. 24 mio. kr. mindre i forhold til budgetterne for 2005. Differencen skyldes især, at amterne har brugt ca. 30 mio. kr. mindre til projektering og afværgeforanstaltninger end forventet. Amterne har heller ikke de foregående år brugt så mange ressourcer til projektering og afværgeforanstaltninger som forventet. Der er desuden brugt ca. 5 mio. kr. mindre til undersøgelser end forventet. Til gengæld er der blevet brugt ca. 11 mio. kr. mere til kortlægning m.m., end der blev budgetteret for. Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 320 mio. kr., for amternes bloktilskud på 205 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 115 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 12 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau, ca. 75 mio. kr. i 2005) til området. Amterne har igennem årene tilført området væsentligt flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen, således var amternes egenbetaling i 2005 153 pct. af det beløb, som var aftalt med regeringen. 3.2 Amternes indsatsAmternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5. 3.3 Kortlægning3.3.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2005Pr. 31.12 2005 var i alt 10.991 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1.674 i 2005. De 10.991 lokaliteter fordeler sig på 10.804 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 187 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2. Pr. 31.12.2005 var 11.852 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 2.816 lokaliteter i løbet af 2005. Der er et mindre overlap mellem V1 og V2 kortlagte lokaliteter, idet 732 lokaliteter har en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin samt et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af amtet. Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således 22.111. Desuden er der på 947 grunde iværksat undersøgelser og på 695 iværksat oprydning, men hvor vurdering af kortlægning ikke er afsluttet. Samlet betyder det, at ca. 24.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder. Tabel 3.3. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2005 Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differencen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Tilvæksten i antallet af V2 kortlagte arealer indeholder også arealer, der blev kortlagt i 2004, men indberettes med et års forsinkelse. I alt er 675 arealer kortlagt på V2 i 2005. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4. 3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forureningFrem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2005 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger, idet amterne fortsat primært prioriterer punktkildeforureninger. Af bilag B fremgår, hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og servicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losseplads eller renseri hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret i bilag B og desuden vist i tabel 3.4). Amterne har ved V2 kortlægningen i 2005 (ligesom i de foregående år) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, maskinindustri, renserier samt benzin- og servicestationer højt. Tabel 3.4. Kortlagte arealer, opgjort på aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Se i øvrigt bilag B. Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 1.12.2005¹
¹ Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher. ² Vedrører 1.642 lokaliteter, som er V1 kortlagt i 2005 ³ Vedrører 675 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2005 Benzin- og servicestationer udgjorde også i 2005 stadigvæk en stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Benzinstationernes andel af de lokaliteter, der kortlægges, har dog været faldende fra 40% i 2001, 25% i 2002, 15% i 2003 til 9,5% i 2004 og holdt sig på 10% i 2005. Det viser formentlig, at amterne i løbet af disse år efterhånden hat fået kortlagt en væsentlig del af de benzinstationer, der er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje. Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i begrænset omfang. I 2005 blev der kortlagt 128 lokaliteter på V2 på grund af forurening fra disse aktiviteter. Kortlægningen af diffust forurenede arealer og arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er i 2005 øget til 626 lokaliteter (langt de fleste på V2). Dermed udgør de tilsammen 17,9% af de lokaliteter, der blev V2 kortlagt i løbet af 2005 (4,7% tilvækst i forhold til 2004). Af det samlede antal V2 kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 4,6%. Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2005 458 km². 224 km² er kortlagt på V2, mens 234 km² er kortlagt på V1. Det V2 kortlagte areal er blevet 2,5 km² større, og det V1 kortlagte areal 18,5 km² større i løbet af 2005. Den gennemsnitlige arealstørrelse af de V2 kortlagte arealer har siden starten af 90’erne ligget mellem 3.000 m² og 10.000 m² med en tendens til at arealstørrelsen blev stadig mindre. Siden 2004 er den gennemsnitlige arealstørrelse dog væsentligt højere. Det gennemsnitlige areal af V2 kortlagte lokaliteter er 22.316 m², mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2 kortlagt i 2005, er 6.753 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2005 er dermed på niveau med de arealstørrelser, der er kortlagt de senere år, bortset fra i 2003, hvor det gennemsnitlige areal var væsentligt større (11.889 m²). Det gennemsnitlige areal af de V1 kortlagte lokaliteter er 32.408 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2 arealerne. Grunden til, at det gennemsnitlige V1 areal er større end det gennemsnitlige V2 areal, er, at de branchetyper (aktiviteter), som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1 kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5. Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2005
De stadigt meget store gennemsnitlige arealer tyder dog på, at det kortlagte areal stadig er unødvendigt stort, og dermed ikke er i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank. Det skyldes ofte, at usikkerheder og begrænsninger i en undersøgelse ikke muliggør en nøjere afgrænsning af forureningen. Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen, jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6. Tabel 3.6. Gennemsnitligt areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2005
3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsenJordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel. 289 af de 675 lokaliteter, som blev V2 kortlagt i 2005 svarende til ca. 43%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens § 6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (240 lokaliteter eller ca. 36%) er bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads og dermed inden for lovens indsatsområder (kun 2 offentlige legepladser blev kortlagt i 2005). De resterende 435 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2005, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 64% sig på 22,7% i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 27,4% i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 8,6% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). 5,8% af lokaliteterne kunne ikke knyttes til drikkevandsområde. En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD (115 lokaliteter, 48%) og OD (100 lokaliteter, 42%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2005, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder. Tabel 3.7. Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på bolig, børneinstitution, offentlig legeplads henholdsvis på drikkevandsområder Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
Ca. 9% af kortlægningen på V2 i 2005 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Disse arealer udgøres overvejende (62%) af erhvervs- og industrigrunde, mens 10% af lokaliteterne er omfattet § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter. Ifølge matrikelregistret er der til og med 2005 16.205 matrikler kortlagt på V2 (ekskl. matrikler i Frederiksberg Kommune). 3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningenLokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå af kortlægningen på både V1 og V2. I tidens løb er 6.421 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 1.933 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 6.421 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8. Tabel 3.8. Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2005, antal og baggrund for beslutning Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken. Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste år. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt siden 2001, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. Den stigende andel af lokaliteter, der afmeldes på baggrund af undersøgelser, skyldes formentlig V1 lokaliteter, der udgår, efter at der er gennemført tekniske undersøgelser med henblik på afklaring af evt. kortlægning på V2. 3.4 Prioritering/undersøgelseNår en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov. I 2005 er der for hele landet indberettet 406 gennemførte undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser (tabel 3.9). En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning skulle kortlægges. Tabel 3.9. Antal lokaliteter¹ hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2001-2005 Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
¹ Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser. ² Tallene stammer fra de skriftlige indberetninger. Forurening måles ikke kun i selve jorden, men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft (tabel 3.10). Selvom der konstateres mange forskellige forureningskomponenter, stammer størstedelen af de registrerede forureninger fra et begrænset antal komponenter (tabel 3.10). I grundvand, dvs. primært terrænnært grundvand, er de primære komponenter olie-benzin (42%), klorerede opløsningsmidler (19%) og BTEX’er og lignende (11%). Pesticider og nedbrydningsprodukter udgør 3% i grundvand. I jord konstateres der oftest olie-benzin (43%), tungmetaller (21%) og tjære (19%). Overfladevandsrecipienter er primært forurenede af olie-benzin (38%), klorerede opløsningsmidler (19%) og lossepladsperkolat (13%). For jordens poreluft er de primære komponenter klorerede opløsningsmidler (45%), olie-benzin (32%) og BTEX’er og lignende (14%). Tabel 3.10. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret på kortlagte arealer¹ Kilde: Amters og Kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
¹ Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 12.600 lokaliteter, hvoraf 9.349 er V2 kortlagt, 1.503 V1 kortlagt og 1.748, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr. lokalitet. 3.5 OprydningI perioden 1996-2005 er der gennemført 841 amtsligt finansierede oprydninger (tabel 3.11). I 22 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der for perioden 1996-2005 indberettet 195 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 175 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5. Tabel 3.11. Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1996-2005, ekskl. oprydninger under værditabsordningen Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
¹ Der har været gennemført flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 841 oprydninger vedrører i alt 764 lokaliteter. På 34 af 764 lokaliteter har der desuden også været gennemført oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 22 af 764 har der også været gennemført oprydninger under værditabsordningen. ² Som supplement til den elektroniske indberetning for 2003 har Københavns Kommune indsendt skriftlige rettelser som følge af ny opgørelsesmetode. Blandt de 41 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2005, har der ikke været nogen markant forskel mellem antallet af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner og projekter på lokaliteter med drikkevandsinteresser. Der har ikke været oprydninger på offentlige legepladser. Tabel 3.12. Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2001-2005 opdelt på årsag til indsats Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
¹ Som supplement til den elektroniske indberetning for 2004 har Frederiksborg Amt indsendt skriftlige rettelser. ² Som supplement til den elektroniske indberetning for 2003 har Københavns Kommune indsendt skriftlige rettelser som følge af ny opgørelsesmetode. Nogle af de 41 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 41 afværgeprojekters fordeling på amterne fremgår af tabel 3.12, der desuden viser, hvorledes projekterne fordeler sig på indsatsområder. Til forskel fra de foregående år fremgår det af tabel 3.12, at amterne har haft en del oprydningsprojekter uden for jordforureningslovens indsatsområder. Ca. 66% af de 41 oprydningerne ligger inden for indsatsområderne, hvor andelen har ligget over 85% i de foregående år. Ca. halvdelen af de resterende 34% (10 oprydninger), som er indberettet som ikke at være omfattet af den offentlige indsats, ligger alligevel inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det kan ikke udelukkes, at indberetningen i nogle tilfælde er fejlagtig. 3.5.1 Valg af afværgemetodeAfgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Tabel 3.13 viser fordelingen på afværgemetode for de projekter, der er indberettet elektronisk. I langt de fleste tilfælde gennemføres afværgeforanstaltningen ved at bortgrave/fjerne jord. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning. Tabel 3.13. Antal igangsatte afværgeforanstaltninger opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
Der indgår flere typer afværgeforanstaltning på samme projekt. I 2005 vedrører opgørelsen 41 oprydningsprojekter, der er indberettet elektronisk. Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ rensningsprojekter. Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001-2005. Tabel 3.14. Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase¹ i 2001-2005 Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
¹ Inkl. monitering 3.6 Andre indsatsformerI en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks. etableres overvågning, evt. for at vurdere om der sker naturlig nedbrydning, eller der kan rådgives om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger. Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskellige afværgemetoder og andre indsatsformer i forhold til hinanden. 3.6.1 OvervågningI en række situationer vælger amterne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op. Det fremgår af tabel 3.15, at amterne for 2005 har indberettet monitering ved 200 lokaliteter. Moniteringen sker i samarbejde med de lokale vandforsyninger. Tabel 3.15. Igangværende monitering pr. 31.12.2005 og det samlede antal for 2001-2005. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005
Antallet af lokaliteter, hvor der moniteres, ligger muligvis på lidt højere niveau end de foregående år, hvor der blev indberettet omkring 170 moniteringer. (Amterne har i forbindelse med indberetningen for 2005 suppleret moniteringer for de foregående år.) Der er fortsat ikke indberettet oplysninger om monitering fra Vestsjællands Amt, hvorfor det samlede antal formentlig ligger lidt højere, end hvad der fremgår af tabel 3.15. I en række situationer gennemfører også Oliebranchens Miljøpulje monitering for at overvåge udbredelsen af en forurening (se kapitel 7). 3.6.2 Naturlig nedbrydningOrganiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge amternes indberetning finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 24 lokaliteter fordelt på 8 amter (tabel 8.1). 3.6.3 RådgivningAmterne rådgiver desuden i samarbejde med kommunerne beboere og brugere af lettere forurenede områder om hvorledes kontakten til jorden kan reduceres.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||